Overskriften er ikke meget fortællende, men jeg kunne ikke udforme en, som ville være dækkende.
I dyrt hifi er det for mig ikke uvæsentligt, at selskabet er klarlagt for mig mht.: historik, udvikling, ejerre, stabilitet osv.
Som gammel hifi-dreng har jeg fulgt en del hifi-virksomheder gennem et par eller tre dekader - er det 4? Ejerglæde i dyrt hifi består bla. af at man kan få grejet repereret, serviceret osv. Min interesse betyder også et særligt øje for nogle af branchens gamle drenge. Når jeg så læser en test af en ny Gamut CD afspiller her for ret få dage siden, spidser jeg derfor ører. Poul Rossing er en af de danske meget tunge hifi-drenge, og han har været med i rigtig mange år. Han er både enthusiast og forretningsmand. Det ene tror jeg kan ikke erstatte det andet.
Testen citerer jeg her noget af:
"Siden da er der løbet en hel del tung vand i GamuTs å. Efter Avance med Poul Rossing som kaptajn overtog GamuT, er der afsat store ressourcer på en lang række forbedringer og nyskabelser. Tag bare GamuTs højttalerserie, som er et klart udtryk for kaptajnens indre drivkraft, selv om det er en af Danmarks skarpeste højttalerhjerner, Lars Goller, der er den kreative fader til højttalerne."
Hmmm. Af min database fremgår det, at Poul Rossings holdingselskab (med en flot egenkapital iøvrigt) ejer mere end 5% af selskabet. Lars Goller ejer også mere end 5%, og Lars Goller ejer et holdingselskab i Birk v. Herning, som ejer præcis 50%. Dvs. at Lars Goller har majoritet, og at Poul Rossing ikke ejermæssigt er kaptain, for hans holdingselskab ejer kun mellem 5% og op til 45% - det er Lars Goller der ejer mindst 55%. Jeg tror begge har den drivkraft, som der refereres til. Man kan nok bare ikke tillægge Gamut's fremtidige drivkraft til Poul Rossing, som ellers har haft drivkraft til at overleve i hifi-branchen i rigtig mange år. Drivkraften i Gamut er nok mere op til Lars Goller, som udviklingsmæssigt har været rigtig god til højttalere i rigtig mange år, som jeg subjektivt opfatter det.
Jeg ved, at selskabsoplysninger ikke sådan lige ligger nært for når udnævnte-testhifi-personer tester, men i rigtig mange tilfælde kunne det være på sin plads at klarlægge de grundlæggende elementer bag en udbyder nærmere.