Jeg har på det sidste spekuleret lidt over hvad Hi-Fi egentligt er?

 

Hvad er "kravene" for at blive kategroiseret som Hi-Fi, hvornår kan man kalde sit anlæg for Hi-fi?

 

Er Sony`s top serie Hi-Fi er Dali Hi-fi?

 

hvad nu hvis man har mark levinton forstærkere og en diskman tilcd afspiller, er det  så Hi-Fi? Ved godt at chanksen for det ermeget lille 

 

Pierre

high fidelity = høj troværdighed: Men hvis Gud er død og der ikke findes evige sandheder at klynge sig til for os postmoderne mennesker kan lyden fra mark levinson og discman vel snildt være hi-fi eller hur?
Sorry jeg tar min øl og går i seng




__________________
So long and thanks for all the fish.

Tror vist godt man kan kalde produkter i middelklassen for Hi-fi mens High-end kun er creme de la creme altså referenceklasse.

Men ja noget subjektivt er det selvfølgelig.

Mener ihvertfald at min forstærker Accuphase E408 er High-end da der ikke findes ret mange integrerede forstærkere, der overgår den eller sågar kommer på siden af den.

Og mine Gamut L3 tror jeg også kan kaldes High-end da de helt klart ligger blandt de bedste standerhøjtalere.

Min gamle cd afspiller Marantz cd 10 kan dog "kun" kaldes for Hifi da den ikke i 2006 tilnærmelsesvist ligger blandt de bedste.

Spiller dog stadigvæk lige op med nye cdafspillere til ca. 4-5000 kr.

 

Hvis jeg skal komme med et gæt på pengebeløb man skal smide pr. del før jeg vil kalde det hhv. hifi og high-end så vil det nok typisk være i omegnen af 2-3000 kr. for en hifi del og 30000 kr. for en high-end del.

Kan være der er andre der har en anden mening. 

Men for +30000 kr. får man cdafspillere, integrerede forstærkere og standerhøjtalere der ikke fås meget bedre. Gulvhøjtalere må man måske smide en del mere for hvis det skal være de største der kan spille den dybeste bas osv.

 

__________________
Gamut L3
Accuphase E408
Marantz CD-10
Audio Physic Luna
Denon DVD2900
Nad S300

Uden at være tilnærmelsesvis så filosofiske som andre, så er hifi - ja - hifi. Det er ikke noget som egentlig kan difinereres nærmere. Som andre har skrevet: hifi=forkortelse af high fidelity. 

For mig er gamle kassettebånd hifi, store grimme højttalere er hifi, en gammel tandberg reciever er hifi, min minidisc med philips streetstyle høretelefoner er faktisk helt hæderligt hifi. Det er jo ikke noget nyt begreb, så det vil nok være forkert at sige hifi kan skabe andet end en illusion.....og det er såvidt også fint.

Man kan så at sige høre musikken uden at være der selv.

Hi-end er stort set mindst ligeså udvandet et begreb som hifi. Der er stort set ikke det som folk idag kalder for hi-end idag. Der er gået sport i det, og det er de færreste som bruger ordet rigtigt efter min mening. Hi-end er for mig det mere ypperlige inden for genren. Jeg er meget forsig med at udnævne rigtig seriøst udstyr med mærkatet "hi-end". Jeg undgår det faktisk for ikke at rode tingene sammen med mennesker som kalder deres Thule forstærker til 4000 kr for hi-end. Jeg står faktisk helt af...... Kig på køb/salg/bytte eller "den blå".....der er bestemt inflation i ordet "hi-end". Jeg tror faktisk jeg får kvalme ved at tænke på det.

Hi-end nok for mig det fede og seriøse grej som Gryphon, Krell, Accuphase, Mark L. Martin Login, Nogle B&W modeller kan komme med ind.....mange flere kunne nævnes med et udpluk fra deres programmer. Listen er sådan set lang...nævn selv flere.  

Håber det kaster lidt mere lys over begrebs-afklaringen.

Mvh

 

Er High-End ikke bare et ord som er kommet "ind" da der er mange som mener at Hi-Fi er lidt lala og så har lige valgt at kalde sit anlæg til 300.000,- for High-End frem for Hi-Fi, for der er jo ingen som kalder sit anlæg for Lo-Fi  

QUAD: Hi-Fi = Høj troværdighed.............. jamen så vil jeg da mene at 99% af alt som kalder sig for Hi-Fi ikke er det.

 

Hi-Fi er vist en gammel term, som strækker sig helt tilbage til en svunden tid, hvor man refererede til en norm kaldet 'din-normen'.

Men ellers er Hi-Fi en kort version af High Fidelity, som det ganske rigtig bemærkes, betyder 'højst naturtro' eller 'høj troværdighed'.

Hvordan man så benytter disse begrener, kan der føres lange og vidtløftige diskussioner om.

Det vigtigste er naturligvis, at man selv synes, at grejet lyder godt, men det er også godt at lade sig inspirere af andre/andet - Måske er verden større end man først anede

__________________
Hvo intet vover, intet vinder

"A high degree of fidelity" er et amerikansk reklameslogan fra sidst i 20´erne/först i 30´erne; dengang man gik fra akustisk forstärket musikreproduktion til elektrisk forstärket ditto!

Gode reklameslogans har det jo med at overleve sig selv.

Ifølge Oxford Dictionary er HIFI: gengivelse af lyd med lav forvrængingsgrad.

Så enkelt kan det siges. Betegnelsen Hifi har altså ikke noget med pengepungen at gøre, ikke direkte i hvertfald.

J.

Hifi normen ifølge DIN dikterede svjh. en samlet forvrængning for hele systemet på max 1%  

__________________
Mvh.
Erik D
Made in Denmark

Det er ikke sikkert, at Oxford dictionary for avanced learners har fuldstændig ret i definationen af HIFI, men sådan bruges det i det daglige sprog!

1%´s forvrængning? I følge DIN-normen gælder det kun for signalkilder og forstærkere. Højttalere må forvrænge op til 3%!

Der var mange DIN-normer omkring HIFI, bedst kendt er nok DIN-norm 45500, som vist var en Philips-ting, først og fremmest!?

Og hvad betyder det, om det overhovedet er hifi?     Bare det lyder godt!

Min ydmyge rör-ib (MingDa MC34 MKII) med 6AS7G udgangsrör yder 13 dejlige klasse A triode-watt, men det er med en (heldigvis örevenlig ulige ordens) forvrängning på helt op til 5%!

Jeg har dog ikke hört noget til denne forvrängning endnu, men ret beset; så er det altså ikke "Hifi".

 

En tysk forklaring på DIN-norm 45500:

http://de.wikipedia.org/wiki/High_Fidelity 

Et dansk indlæg (svar nr 4):

http://www.overclocking.dk/forum.asp?mode=traade&id=1845 48&emneID=16