Når du er oppe i 40-50" vil jeg helt klart mene at plasma er den overlegne teknologi. Lcd-billedet ser altså bare mere kunstigt og elektronisk ud. Plasma-tvene derimod giver, især i disse størrelser, langt mere levende og naturlige billeder, uden samme indtryk af digital billedbehandling.
Risikoen for burn-in på plasma er så minimal, at det ikke bør påvirke dit valg, hvis du bare passer lidt på dit tv, og ikke lader det vise stillestående billeder (fx fra pc) i flere timer af gangen.
Se evt. en undersøgelse om emnet på http://www.plasma-lcd-fakta.dk/ (Ved godt at undersøgelsen er foretaget af plasma-producenter, men tror på at den er reel.)
Den eneste ulempe jeg lige kan komme på ved plasma er at lys fx fra lamper eller udefra kan genskinne i skærmen (nøjagtig som på CRT), mens de fleste lcd ikke har glasfront, hvorved der ikke kan dannes genskin. Så hvis du sidder og ser tv på en solskinsdag, og lyset spejler sig i skærmen, og du ikke har gardiner
, så kan lcd give et bedre billede, men er det til fx filmbrug om aftenen er der ingen tvivl overhovedet, hvis du spørger mig.
Udover det vil jeg mene, at det er reklamens magt, lcd som det nyeste og (i folks opfattlese) dermed bedste, samt mange stort set ubetydelige specifikationer (som fx opløsning), der gør at mange vælger lcd uden at overveje plasma.
Jeg synes du skal tage ud i en forretning og sammenligne med dine egne øjne, for det er jo dig, der skal leve med det fjernsyn, du køber.