Grunden til dette indlæg er at jeg har haft nogle lidt dårlige erfaringer med en CAV forstærker jeg købte for lidt over et år siden.
Til at starte med var jeg godt tilfreds, men som tiden gik var der flere og flere ting der irriterede. Jeg blev ret hurtig træt af det store vu - meter i fronten, da man ikke kunne slukke for det når man fx så film og brugte forstærkeren. Terminalerne til signalkabler sad så tæt at det var umuligt at få nogle ordentlig RCA stik til at sidde uden man måtte bøje stikkene i forstærkeren hver sin vej. Der var heller ikke jord på forstærkeren, det fandt jeg ud af da jeg ville skifte net - kablet til et med jord, der var bare ikke noget ben til jorden i hun stikket på forstærkeren..
Lyden var egentlig ok, den var virkelig kraftig og kunne styre selv mine højtallere den gang, Infinity Kappa 8,2 der ellers har ryg for at være helt umulige. Bunden var også ret god, mellem tone og diskanten manglede lidt detaljer og var lidt for tilbage trukket, men det var ikke noget der kom bag på mig.
Til gengæld fandt jeg ud af at den spillede højre i venstre side, og skruede man helt ned spillede den stadig pænt højt i venstre side. Forlagde forhandleren problemet, som sagde det var et godt tegn, og man tit så det på gode forstærkere med kort signalvej, var ikke helt enig men kunne ikke gøre så meget.
Betjeningen af volumenknappen var nærmest umulig, da de 200 w i 8 ohm blev fyret af mellem kl. 8 og 10. Rent kosmetisk var den lidt grov i finishen men der var brugt godt med alu, Der var lidt riser i den sorte maling på køleribberne så man kunne se den rå aluminium. Fødderne bøjede lidt op unde forstærkeren, nok på grund af dens store vægt, men alligevel burde det ikke ske.
En dag da jeg skulle spille, var der slet ingen lyd i venstre side, så måtte indlevere den til forhandleren, der først afviste min reklamation da den var 1 år og 1 måned. Tror dog godt han kunne se jeg så mærkelig ud, så han blev mere åben :-) Han kunne ikke skaffe reservedele til den, der ville i hvert fald gå meget lang tid. Til alt held havde han fået en brugt forstærker ind magen til min, så den fik jeg i stedet.
Da jeg kom hjem og satte den til var der de samme problemer med forskelligt lydniveau i hver side, så solgte den med stort tab. Ture ikke tage chancen og beholde den, når den nærmest ville være umulig at få repareret.
Er godt klar over jeg kunne have prøvet og lyttet noget mere inden jeg købte den forstærker :-)
Har også haft et kineser ht - kabel, det var meget tykt og så lækkert ud. Desværre knækkede det ene banan stik inde i min wbt terminal i den ene ht, da jeg ville tage det ud, så den måtte skiftes.
Efter endnu en dårlig erfaring har jeg besluttet mig for aldrig at have sådan noget Kina gøgl ind for døren igen.