| Sendt: 31 Januar 2009 kl. 11:25 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej skovbamse, og velkommen til.
Det må da være noget af et hus hvis der er 11 rum (med mindre du også sætter højttalere i alle skabene... så løber det jo hurtigt op). Nu ved vi ikke hvad dit budget i virkligheden er, men en mulig forstærker kan være en fra NAD: CI9120 eller måske Rotel: RMB-1512
Det er en 12 kanalers effektforstærker som så kan stilles centralt. Så vil du ligeledes kunne stille de nødvendige SBer på samme sted (er det meningen at du vil have SqueezeBox til hvert rum?). Netværkskablingen vil også blive simpel da du bare skal have én switch stående ét sted til at få netradio til alle boksene.
Hvis det er meningen at du vil have et helt seperat anlæg i hvert rum (så det kun er strømmen der skal trækkes kabler til), så kan du vel nøjes med en lille autoforstærker når du nu vil købe højttalere i samme stil. Evt. kan du købe en stak små effektforstærker som samlesæt (jeg mener de kan skaffes rimligt billigt).
Den eneste måde du får Netradio er ved at bruge båndbredde på internettet. Og hvis du har 11 bokse der skal streame hver sin kanal, så tror jeg godt du kan mærke det, med mindre du har en god 20Mbit linie. Uanset hvad, så vil et stort download kunne give hakker i netradioen. Så en seperat internet linie til SB vil være en mulighed. Det kan dog altid gøres efterfølgende. Hvis du bare sørger for at have trukket et ekstra netkabel fra der hvor dit kabel-/adsl modem kommer til at stå, så er der ingen problem. Så vent med den invistering til du har prøvet om du kan nøjes med hvad du har.
Jeg er sikker på der kommer flere forslag, men nu er der da noget at starte med 
/Stefan
|