hej forum.

jeg mener,om det skal være analogt eller digitalt, har at gøre med musikkens alder.
rigtigt eller forkert er vel et spørgsmål om ærlighed i forhold til mediet man benytter.
de musikere og studiefolk der er født og opvokset i vinylens tidsalder, er selvfølgelig inspireret af vinylens lydkodeks og den lyd de skabte, var inspireret heraf og kan derfor mest ærligt (i overensstemmelse med det der ligger i rillen) gengives analogt.
yngre musikere og lydfolk som er født og opvokset med cdén, har den digitale lyd som udgangspunkt for deres inspirationer, og det kan efterfølgende mest ærligt gengives digitalt.
for sådan rigtigt at vurdere om musikken lyder som den "skal",kræves nok at man var "med" dengang musikken blev udgivet. mine børns gymnasiekammerater bliver meget interesseret, når de hjemme hos mig f.eks hører jimi Hendrix sætte fuzzbox på guitaren(1967-68). når rockmusikerne så i 1968-69 også satte fuzz på bassen, er omtalte gymnasieelever forbeholdne.
helt galt syntes syntes de så det gik, da rocken i 1969-70 oveni det hele sætter fuzz på sanganlæget. her tror gymnasieeleverne så at det er pladen det er galt med.   men tro mig, sådan skulle det lyde dengang og hvis ikke, var det noget være johnny reimar.

   mvh nils

nils valla skrev: hej forum. jeg mener,om det skal være analogt eller digitalt, har at gøre med musikkens alder.

Den køber jeg så ikke !

De der spiller i dag er hamrende ligeglade med mediet - de interesserer sig for musikken, og gudske tak og lov for det.



__________________
-Jan@tecdata.dk
..... en Rigtig Receiver vejer over 30 Kg

hej jan stevns.

et eller andet sted må man jo give musiker og producer noget kunstnerisk frihed til at skabe deres eget klangunivers.
det er jo ikke bare at trykke på en knap- og så lyder det hele som det skal. der bliver kredset om hver eneste lyd.
lyden musikerne var inspireret af, var jo gerne plader de havde hørt (eller en lyd de havde fundet under øvning), og i studiet prøver de så at tilstræbe en eller anden sound. og alt det besvær er selvfølgelig i kærlighed til musik, og gudske tak og lov for det.

hej jan stevns.

ps. jeg tror ikke plade-kunstnere, er hamrende ligeglade med mediet.
   mvh nils

Vil så lige indskyde at det ganske rigtigt langtfra er alle indspillende kunstnere der er ligeglade med mediet. Og man kan endda
blive overrasket hvem der går op i den slags... Har bl.a. lige talt med trommeslageren fra en death metal-band som lige har
indspillet i en studie hvor alt bevidst laves analogt, med rørforstærkere osv. Og som selvfølgelig udgiver deres EP på vinyl. Og
det er blot et eksempel - om det så giver mening eller er ren "nørderi" er så en helt anden diskussion.

Langt det meste af det udstyr man rent faktisk optager på har en lydkvalitet som er langt det endelige resultats resterende
lydkvalitet.

Jeg har gamle (1976) 14 bit's indspillede klassiske LP'er fra Denon og de lyder overraskende fremragende. Grunden tror jeg er
ikke optage mediet, menm at man faktisk ikke har været ligeglad med at introducere kvalitetsforringende procedurer ind i
produktionskæden og så har man faktisk gjort sig umage med at lave en god fysisk plade.

Det vi hører på er i høj grad ikke bestemt af optagemaskinen, men dedikationen og talentet fra hele produktionsprocessen.

Noget musik jeg glæder mig til at lytte på er Koppels "nye" koncept med "living room recordings". Det går ud på at optage
"live" uden publikum i et rum som faktisk fra starten af lyder godt og musikerne kan så mere eller mindre akustisk fanges på
en optager. Dette var i al sin enkelhed måden man indspillede jazzensambler på indtil der gik "editering" i den og multispor.
Fordelen er at musikken kan swinge naturligt og ikke tvinges ind efter den som lagde første lag på lagkagen.

hej forum.

det er sjovt at tænke, at beatles frem til langt op i 1968 benyttede 4-spors optagere. ( i usa havde man 8 spor)
en af tingene de gjorde, for at afveksle stereo-billedet, var at flytte ringos trommesæt fra den ene side af studiet til den anden (helt manuelt).    på det hvide dobbeltalbum (1968) fandt teknikkerne omk. beatles på en trommeopstilling der senere skulle blive alm. standart. den gik ud på at optage lilletrommen i højre side,stortrommen midt, og gulvtamtam i venstre side.
der blev (bliver) levet med mediet og dets begrænsninger og ny musik opstod.
når noget blev overduppet, blev det mørkere i lyden og derfor måtte produceren allerede i første omgang optage det der skulle overdubbes, lidt for lyst så det endelige resultat, kom ud som man i første omgang havde forestillet sig.
der blev tænkt (følt) godt og grundigt inden masterbånd blev til matrice og den lyd (musik) der så kom fra vinylet, blev så det der igen inspirerede andre til selv at lave plader.
    mvh nils

Jeg købte for nogle uger siden Alicia Keys Girl on Fire på både CD og vinyl. Er ellers længe siden jeg har købt
nogetsomhelst, så trængte til lidt nyt i samlingen.

Samtidig købte jeg hendes Storryteller album på CD og DVD.

CDerne lyder direkte pågående og ulidelige at lytte til, og det uanset afspiller.

DVD skiven er betydelig meget bedre, og er faktisk en jeg nyder at smide på, ikke perfekt osv. Men ok

Vinylskiven er også meget bedre/ tålelig op mod CD skiven, og jeg er 100% sikker på at det er mastret forskelligt alt efter
medie.. CDen er vold vold kompimeret og limiteret, og lyder som om det er 10% forvrængning.

Vinylen kommer ikke i nærheden af en god gl. LP fra dengang analog var analog hele vejen, men der bliver åbenbart stadig
taget visse hensyn som er fordelagtige for setups der gerne vil have lidt mere at lege med.

Jeg spillede vinylpladen på en Luxman PD 555 med en SME 312S arm og en VDH Black Beauty, med en Daner Expan stepup
ind i min Denon PMA S1 integrerede forstærker. Dali Grand Cupe.

CD / DVD setuppet består af en Denon DCD S1 / DVD A11. Daner linea- Daner Namit PA 150 og et sæt Dali Skyline 2000.

Langt fra optimale setup, men mener dog sagtens jeg kan høre hvad der er op eller ned på forskellige skiver.

@Mercury.

Jeg har i sidste uge modtaget en cd, Hans Theessink Slow train.

Den skulle netop være optaget uden reverb etc, i lokaler med akustik som passede til de enkelte stemmer/instrumenter.
Fantastisk lyd, jeg undrer mig over at kunne have overset denne kunstner i så mange år.. :-)