Jeg skal til at anskaffe mig en ny reciever - mærke endnu ikke bestemt, men den skal have 7.1 til mit surround-setup og derudover skal der være en udgang til et ekstra sæt højtalere der skal så i en anden stue.
Nu til spørgsmålene:
- Er effekten på højtalerudgang B typisk lavere end på det øvrige system?
Udgangsniveauet på A og B er nøjagtigt det samme.
- Vil det være muligt at koble en effektforstærker på højtalerudgang B?
Ja, det kan i nødstilfælde godt lade sig gøre, men lydmæssigt er det en meget dårlig idé. Køb istedet en receiver med PRE-OUT bøsninger og tilslut effektforstærkeren til dem.
- Kan det lade sig gøre at biwire uden brug af såvel udgang A og B, dvs, alene ved at anvende udgang A?
Ja, det er ikke noget problem. Alt efter kablernes tykkelse, og højttaler terminalernes størrelse, kan det dog være lidt bøvlet at få 2 kabler ind i hver terminal.
|