| Sendt: 15 Juli 2005 kl. 19:42 | IP-adresse registreret
|
|
|
Jeg har indtil nu kørt med en Paradigm 1200 subwoofer, men skifter nu til en Infinity Kappa Sub. Hidtil har Paradigm'en stået i venstre hjørne på samme væg som fronthøjttalerne, og det har lydt fint, men Infinity'en giver mig måske lidt større muligheder for at stille den hvor som helst, idet den kan tilpasses frekvensvist (R.A.B.O.S.).
Men... Jeg bor i en lejlighed, med en lejlighed på hver side af min, og nedenunder er der erhvervslokaler, dvs. lokalerne er ubenyttede når jeg vil se film. Jeg vil gerne forstyrre mine naboer til siderne mindst muligt, så jeg er ude efter lidt retningslinier til hvad der har mest indflydelse på transport af bassen gennem vægge m.m.
Min umiddelbare tanke er at placere den i et hjørne igen, for her forstærkes lyden lidt ekstra af væggene, så jeg ikke behøver skrue så højt op. På den anden side er det måske ligegyldigt om jeg skruer op eller ned, for hvis oplevelsen af bas er det samme i min lytteposition, så er transporten af bas vel den samme?
Nogen der har nogle gode råd?
Min lejlighed: Jeg har en stor stue på ca. 5 x 6 meter glidende over i spisestue og køkken. På hver side af stuen indtil hver sin nabo har jeg et ekstra rum (hhv. soveværelse og kontor). Naboerne har så deres soveværelser placeret op ad min lejlighed, og væggene er af gips. Jeg kan vældig fint høre min unge nabos bas når han får lyst til at spille op til fest (hvilket sker ganske ofte), men jeg har indtryk af at han så også spiller til - står jeg ude i opgangen lyder det i hvert fald meget højt. Det er dog mest på mit kontor at bassen høres, inde i stuen er den dæmpet mærkbart.
Subwooferen har hårde gummifødder og står på en Kapital slagterblok med SD-fødder nedenunder. Måske jeg skulle sætte en stor betonflise nedenunder i stedet? Det er dog mit indtryk at lyden ikke transporteres særlig meget igennem gulvet, det er igennem væggen at det kommer.
|