| Sendt: 17 Oktober 2009 kl. 22:15 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej!
Min Marantz SR7200 er desværre begyndt at skratte i venstre kanal. Problemet kommer og går, og jeg kan ikke se noget
umiddelbart mønster - der kan gå alt fra nogle sekunder til flere dage imellem at problemet kommer eller går. Problemet
optræder både på højttalersæt A og B samt på hovedtelefon-udgangen, og det er også ligemeget, om jeg kører analogt eller
digitalt input.
Jeg har selvfølgelig haft pillet låget af for at tjekke stik og ledninger samt at puffe lidt til de forskellige kort og komponenter
for at forsøge at fremprovokere fejlen - uden resultat. Efter en del Google-søgninger har jeg konstateret, at jeg langt fra er
den eneste, der har problemet (det er vist en generel Marantz-ting og ikke kun SR7200), og den eneste umiddelbare løsning,
jeg har fundet frem til, er tilsyneladende at sende receiveren til reparation.
Nå, men til mine spørgsmål:
1) Er der nogen hër, der kender til dette problem og har en løsning på det, der ikke er at sende den til reparation?
Hvis det kun er et spørgsmål om at skifte en komponent eller to, kan jeg sagtens klare det selv.
2a) Såfremt det er nødvendigt at sende den til reparation, er der så nogle butikker, der kan anbefales eller frarådes? Jeg er
selv faldet over JJ Teknik (http://www.jjteknik.dk/), der tilsyneladende reparerer blandt andet Marantz, men ..
2b) vil det overhovedet kunne svare sig at reparere sådan en halvgammel sag? Den er cirka 6 år gammel, og jeg har købt
den brugt for 1700 kroner - så reparationen skal vel ikke være specielt dyr, før jeg måske burde overveje at se mig om
efter noget andet?
Det skal siges, at jeg først kommer i nærheden af receiveren igen på mandag, så jeg har først mulighed for at afprøve
eventuelle forslag dér.
Tak! :)
|