Jeg søger andre, der har erfaringer med lærreder fra elite screens.
For lige at sortere de fleste high-end entusiaster fra, så kan jeg fortælle at selvom jeg gerne ville have et Joe Kane Affinity eller et Lissau fastramme lærred, som for nogen er det eneste der dur, så kan mit budget eller min projektor slet ikke bære den slags. Som udgangspunkt, er jeg tilfreds med kvaliteten af billedet på elite screens projektorlærreder, hvis ikke det var fordi dem jeg har modtaget begge har været defekt.
Først bestilte jeg et 92" lærred, der havde horisontale folder i dugen.
Ja, jeg ved godt jeg skal have renset sensoren på mit kamera... hver ting til sin tid -.- men som det ses er der tydelige mørke linjer, hvor folderne er. Det er pænt irriterende, når man som mig gerne vil se snooker, og linjerne er meget tydelige på en grøn snookerdug

Jeg kontaktede elite screens for at finde ud af, om det var memory lines eller om jeg skulle betegne det som defekt, og svaret var klart; det var defekt. Da projektorlærredet var udgået af forhandlerens sortiment, fik jeg pengene tilbage. Jeg kunne ikke finde en 92" model nogle steder, så jeg købte et 100" lærred hos en anden forhandler. Dette lærred viser sig at have samme defekt bare i meget værre grad, da folderne spænder fra kant til kant, og ikke kun kan ses i midten af lærredet.
Jeg er derfor meget interesseret i at høre fra andre, der har købt rulle lærreder fra elite screens, og om lærredet har været fejlfrit eller defekt. Hvis jeg får endnu et rullelærred med samme defekt, så er jeg ikke sikker på, at jeg er interesseret i at prøve flere rullelærreder. Fastramme lærreder er bare (relativt) dyre... et fastramme lærred på 100" fra elite screens koster 4k, så kunne jeg have købt et 65" tv i elgiganten. Havde jeg vidst, at der blev så meget bøvl med rullelærreder fra elite screens, så havde jeg med garanti valgt tv løsningen.
Håber der er nogen, der har nogle positive oplevelser inden jeg helt mister modet og kyler projektor og lærred langt ud på marken i frustration og nøjes med min computerskærm.
__________________
... and hifi for all