| Sendt: 23 September 2004 kl. 09:28 | IP-adresse registreret
|
|
|
Hej Tommy,
Du kan for så vidt godt bruge denne projektor på dit værelse, men der er et par ting du bør være opmærksom på.
Det er en dataprojektor, primært beregnet til erhvervsbrug med powerpoint præsentationer osv. Den er i 4:3 format med en opløsning på 800x600 pixels, hvilket ikke er specielt imponerende efter dagens standard, hverken erhverv eller privat.
Den støjer ganske meget, ca. 40 dB. På et lille værelse vil det formentlig lyde som om du har en støvsuger hængende under loftet.
Endelig har den ikke TV-tuner indbygget, men det har så godt som ingen projektorer. Vil du se tv på den skal du enten købe en ekstern tv-tuner, bruge din VHS video hvis du stadig har en og skifte kanal på denne, eller alternativt købe et tv-tunerkort til din pc hvis du alligevel har denne permanent tilsluttet projektoreren. Men dette er altså det samme uanset hvilken projektor du vælger (med ganske få undtagelser).
Jeg ved ikke hvad du er blevet tilbudt den til, men umiddelbart vil jeg ikke mene du bør betale meget mere end 3-4000 kr. for den, da der over denne pris burde være bedre alternativer. Ting du bør se efter er som nævnt støjniveauet (til hjemmebrug bør det ikke være over 30 dB) og opløsningen (du skulle overveje en 16:9 projektor hvis du ser mange film på DVD. Skal det være en 4:3 projektor se da efter modeller med opløsning på 1024x768)
Et par modeller du skulle prøve at se efter på brugtmarkedet er f.eks. Panasonic PT-AE300 eller Sanyo Z1, begge i 16:9.
Kig evt. på www.projectorcentral.com under "search" hvis du falder over en bestemt model og vil chekke specifikationer.
|