| Sendt: 08 Januar 2005 kl. 10:14 | IP-adresse registreret
|
|
|
I princippet kan HDTV være både analogt og digitalt. Japan har f.eks. kørt med analog HDTV i årevis.
Forskellen på analog og digital handler selvfølgelig om hvordan signalet bliver overført fra a til b. Det siger i sig selv ikke nødvendigvis så meget om kvaliteten af resultatet. Ideen i digitalt TV skulle gerne være at der for det første ikke sker tab i signalkvaliteten fra sender til modtager hvis ellers der er "hul igennem", og for det andet at det er muligt at komprimere billedet digitalt så det ikke optager så meget båndbredde som et analogt signal.
Ved analog TV kan signalet forringes af alverdens eksterne forhold, vejret, kabelkvalitet, osv osv. Der kan stadig være billede på, men hvis ikke forholdene er optimale kommer der sne eller skygger på billedet eller lignende.
Analog TV som vi kender det i Danmark kører per definition efter PAL standarden 620 linjer, men i praksis "kun" 576 (De resterende linier er "uden for billedet" og bruges af tv-tuneren til synkronisering af billedet.) Som nævnt ovenfor er der i teorien ikke noget i vejen for at køre med højere opløsning (HDTV) analogt, men det kræver større båndbredde (optager flere kanaler) og stiller større krav til signalkvaliteten og kontrol af de eksterne forhold der kan forringe analoge signaler, da flere informationer skal overføres på samme tid.
Inden digitalt TV blev introduceret i Europa satte man lighedstegn mellem digitalt TV og HDTV - altså at man "naturligvis" ville bruge potentialet i Digitalt TV til at sende i High Defintion (normalt taler man om 720p og 1080i/1080p - det refererer til antallet af linier i billedet). I praksis gør nogen af de samme ting sig gældende som ved analog tv - bl.a. at højere opløsning kræver større båndbredde. Udbyderne af digitalt tv har i praksis valgt at kunne tilbyde FLERE kanaler frem for BEDRE billedkvalitet.
En af mulighederne i digitalt tv er som sagt at man kan komprimere kanalernes billede, lidt på samme måde som f.eks. en SVCD er komprimeret i forhold til en DVD. Dette giver mulighed for at klemme endnu flere tv-kanaler ind på den samme plads, fordi de ikke optager så meget båndbredde. Dette har ikke altid være lige heldigt fordi billedet nogengange har været komprimeret så hårdt at resultatet ikke var til at holde ud at se på. Med bedre codecs og bedre encodere er dette dog blevet meget bedre. Det er også de komprimeringscodecs der nu gør det muligt at klemme HDTV signaler ind på den samme plads (eller ganske lidt mere) som en SDTV kanal tidligere optog.
Så for at vende tilbage til dit spørgsmål - Hvis du har et "normalt" billedrørstv med Standard Definition, så vil du sansynligvis ikke opleve den helt vilde forskel i et (godt) analogt signal og et digitalt. Heller ikke når nogen af de digitale kanaler begynder at sende HDTV. Men har du et plasma/LCD tv eller en videoprojektor så vil du nok opleve at de er bedre til at vise digitalt tv end det meste analoge. Og når der begynder at komme HDTV, så vil et HDTV-display (720p eller højere) selvfølgelig først rigtig komme til sin ret.
|