| Sendt: 27 Januar 2005 kl. 19:12 | IP-adresse registreret
|
|
|
Well, grunden til bjælkerne ved 4:3 letterbox er jo at billedet er bredere end 4:3 (1,33:1).
Rigtig mange film er optaget i 1,85:1 som er ret tæt på 16:9 (1,78:1) - og på et CRT TV i 16:9 vil det se ud som om skærmen er fyldt helt ud.
På plasma og LCD tv og projektorer, vil man dog kunne se en ganske smal bjælke, fordi 1,85:1 ER lidt bredere end 1,78:1.
På langt de fleste CRT TV vil forskellen dog være zoomet ud af billedet på grund af billedrørets overscan.
Men er filmens originalformat 2,35:1 (21:9, som nævnt højere oppe) så har vi jo præcis samme problem som ved 4:3 TV, nemlig at billedet er bredere end skærmen, og man har så valget mellem enten at lave bjælker i top og bund, eller zoome billedet så det passer i højden, på bekostning af siderne af billedet.
Ved 4:3 kalder man dette Pan and Scan (man zoomer billedet, og panorerer så fra side til side alt efter hvor der sker noget...). Det samme kan man i princippet gøre ved 16:9 - altså at man tager en film der er 2,35:1 og laver pan and scan så den passer til 1,78:1. Men det har jeg såvidt jeg husker endnu ikke set eksempler på. Nogen film bliver dog reformattet fra 1,85:1 til 1,78:1, men det er knap så voldsomt som fra 21:9 til 16:9.
|