Til alle Jer der overvejer at handle Plasma i tyskland, kommer her en lille forklaring af Garantibestemmelserne.
Man skal sikre sig at der medfølger et såkaldt "Panasonic Pan European Warranty Card". Det gør det med Plasma-TV men ikke til Plasma-Monitorer (se længere nede). Man skal også sørge for at få det stemplet af butikken, og at serienummeret er skrevet på.
Jeg har snakket med både Panasonic DK og Panasonic Tyskland på telefonen, og begge er enige om at når dette kort haves, kan man bare kan indlevere det i DK, og så sender DK regningen videre til Tyskland. Det er jo Tyskland der har tjent penge på at sælge Plasmaen. Kan forestille mig det ikke er noget de gør for vores blå øjnes skyld, men pga. Panasonic Hovedkontoret's garanti-politik.
Panasonic Tyskland har garanti-politikken på deres hjemmeside, på Tysk:
http://www.panasonic.de/services/(qmha53nom3hi43edqftkxxrt)/ garantie/ct_garantieleistungen.aspx
Der står såvidt Jeg kan overskue, nøjagtig det samme som Jeg fik oplyst pr. telefon. Læg mærke til at Panasonic DK ikke reklamere med denne service på den danske hjemmeside. Der var heller ikke noget at finde på den Engelske side. England er ligesom DK dyrere end Tyskland
Følger dette "Pan European Warranty Card" ikke med, er det jo en anden sag, så derfor bør man undersøge om dette kort følger med, og hvordan man er stillet hvis det ikke gør, hvis man er i tvivl.
Det kort følger ikke med Plasma-Monitore som er beregnet til det kommercielle marked ("På Jobbet" inde på deres hjemmeside). Det dokument fra Panasonic Tyskland lister således "LCD/Plasma-TV" men ikke Plasma-Monitore. Panasonic Tyskland og DK har dog telefonisk lovet at give mig samme betingelser når Jeg nu har købt som privatperson, dvs. at Tyskland betaler rep i DK hvis der skulle ske noget med min TH-42PWD7EK, men de ville altså ikke sende mig et kort
Ville hellere have haft et kort (mere troværdigt hvis den skal sælges brugt) men det skulle Jeg så ha' undersøgt mere grundigt før Jeg bestilte.
Her prøver Jeg så at hjælpe Jer andre andre 
Hvis der er nogen der har undersøgt det samme for andre mærker, er i velkomne til at tilføje PRÆCISE informationer nedenunder.