At købe fladskærm? Man hører gang på gang folk sige at det er en jungle, der er så meget at vælge imellem og så mange ting at holde øje med - det er meget sværere end i gamle dage.

Hvorfor er det det er sværere at købe et TV i dag, end det var for 5 eller 10 år siden? Er udvalget større? Næh, hvis jeg går ind i en Fona butik i dag, så står der ikke flere fladskærme end der stod billedrørs-tv for 7 år siden (da jeg selv var i Fona). Hvorfor er det så lige at det er så svært?

Svaret er: Specifikationer. Producenternes marketings-afdelinger har formået at overbevise forbrugerne om at tv'et baaare lige skal have 2000:1 i kontrast, for at det er godt.  Når konkurrenterne så også har 2000:1, så skal tv'et baaare lige have 8 ms responstid. Det får konkurrenterne også - så skal tv'et baaare lige have 1920x1080 opløsning osv osv osv. Producenterne kan ikke blive ved med at være foran, så de finder på deres egne betegnelser for ting der baaare lige skal være der, for at billedet er godt. Pixel Plus, DNIe, Live Colour Creation - alt sammen ting der lover bedre billedkvalitet end konkurrenterne, og hvem skal man så tro på?

I "gamle dage", dengang et TV var en stor firkantet kasse der viste et billede, hvad gjorde man som forbruger da? Man gik ind i en tv-forretning, kiggede på nogle tv, og slæbte dét tv med hjem man syntes gav det bedste billede. Måske overvejede man lidt på om det var en fordel at have hukommelse på tekst-tv siderne, og om højttalerne skulle sidde i siden eller under skærmen. Men udover dét var det meget nemt.

Lige siden introduktionen af 100 Hz billedrøret, har der været mere og mere fokus på den tekniske konstruktion der ligger bag billedet, og mindre fokus på billedet i sig selv. Det ER en jungle at overskue alle de forskellige specifikationer og betegnelser. Men hvorfor er det nu egentlig at vi overhovedet SKAL det? Hvorfor ikke gøre det nemt? I gamle dage, da man ikke HAVDE nogen specifikationer at læse om, var det nemt. Hvem kan huske nogensinde at have læst en kontrast-opgivelse for et billedrørs-tv? Nej vel? Betyder det at alle billedrørs-tv har samme kontrast? ABSOLUT ikke. Forbrugerne var bare ikke bevidste om at kontrast var noget der kunne måles - man kiggede bare på billedet og købte dét tv man synes så mest kontrastfyldt ud.

Hvorfor er det at det er så svært at gøre dette med et fladskærms-tv? Jeg oplever ofte at kunderne nærmest skal _tvinges_ til at kigge på tv'ene, i stedet for at kigge på mig, når de står og "kigger på tv". Hvor flatterende dét end er, så er de fleste af mine kunder enten mænd eller kvinder der er med på slæb, så jeg vil faktisk hellere have at de kigger på tv'ene i stedet for. Folk har simpelthen så travlt med at få forklaret alle specifikationerne, og få at vide hvilken opløsning det ene tv har, hvilken kontrast det andet tv har. "3.000:1, jamen er det ikke for lidt?" Jamen så kig dog på billedet, så kan DU fortælle mig om det er for lidt! Når jeg siger dét til folk, kigger de på mig som om jeg er faldet ned fra månen. Men det ER sådan det er - det er DIG, og ikke MIG, der kan udtale sig om om kontrasten er god nok eller ej. Det er dig der skal have tv'et!

Det er IKKE sværere at købe tv i dag, end det var for 5 år siden! Det eneste der skal til er at man handler tv på samme måde som dengang: Kig på nogle tv i den størrelse og prisklasse der er relevant, og når du finder et tv du synes ser godt ud, så køb det. Hvis du ikke finder noget der ser brugbart ud, så gå et andet sted hen. Det var sådan man gjorde for 5 og 10 år siden, for dengang var der ikke andre muligheder. Nu har man så fået muligheden for at læse nogle specifikationer der måske siger noget om billedkvaliteten - og dét gør det SVÆRERE at købe TV! Hvorfor så ikke sige "nej tak" til den akademiske indgangsvinkel, og gøre som i gamle dage? Hvorfor er dét så svært? Selv når man har forstået og accepteret at specifikationerne ikke betyder noget, og at det er billedkvaliteten i praksis der er vigtig, fordi det er dét man skal bruge til noget derhjemme, så kigger man 10 sekunder på billedet, og så begynder man at snakke med sælgeren igen.

Jeg arbejder i en butik der i rimelig grad henvender sig til entusiaster. På trods af dette sker det MAX en gang om ugen, at folk kommer ind med en DVD under armen, og beder om at se en bestemt sekvens på et eller andet tv. Hvorfor? Hvorfor tager man ikke en DVD eller to med hjemmefra, når man går rundt i de forskellige butikker, så man har et sammenligningsgrundlag? Nogle kunder virker nærmest som om at de er noget så kede af at skulle spilde noget af min kostbare tid, når de er ude og se på TV i 30.000,-s klassen. Det er IKKE spild af min tid at man bruger lidt tid på at finde det rigtige, og at bede mig sætte en bestemt DVD på. Det er dét jeg får løn for! Jeg ville ønske at kunderne ville stille STØRRE krav til mig og butikken, for hvis de ikke stiller krav i min butik, så gør de det formentligt heller ikke i andre butikker, og hvordan skulle de så opdage hvad jeg har at tilbyde, som de andre ikke kan?

Hvis du synes det er svært at købe fladskærms-tv, så gør du det forkert. Det er NEMT at købe fladskærms-tv. Seriøst! Det ER ikke svært. Det er svært hvis man gør det forkert. Den nemme, rigtige måde at gøre det på er at lade som om at der ikke findes noget der hedder specifikationer. Tag en god DVD under armen, med en film du kender, og som har et godt billede. Gerne Ringenes Herre, som de fleste vel efterhånden ejer. Gå ind i nogle forskellige forretninger, og bed om at se DVD'en på de TV der er relevante. Brug gerne 10-15 minutter eller mere på at se nogle bestemte klip. Bed sælgeren om at ekspedere nogle andre imens, så du ikke får stress af at have ham hængende over skulderen. Når du så har fundet ud af hvilket tv du synes er bedst, så køb dét. Sværere ER det faktisk ikke! Glem alle de tal og betegnelser, den største forskel på forskellige tv, dén forskel du skal kigge på når du vælger - er BILLEDKVALITET! Og kvalitet kan ikke måles, det skal ses. Hvis billedkvaliteten er god, så er det lige meget hvorfor. Specifikationer er kun interessante hvis billedkvaliteten IKKE er god, for så kan man få en idé om hvor problemet ligger.

Så kan det være man løber ind i problemer undervejs. Vil sælgeren ikke sætte din DVD på? Så find en anden forretning. Hvad hvis butikken ikke har indstillet tv'et ordentligt, og et tv der egentlig er godt, står dårligt i butikken. Ja så fik du ikke købt dét tv - men tør DU tage chancen og satse 10, 20, 30 tusinde på at tv'et egentlig var godt, selvom butikken ikke kan finde ud af at bruge det? Hvis _butikken_ ikke kan finde ud af det, hvordan skulle du så kunne? Hvad så hvis det omvendte sker - hvad hvis dét tv jeg køber var super-tweaket i butikken, og billedet ikke er lige så godt når jeg kommer hjem? Så ved butikken heldigvis hvad det er de har gjort i butikken, og så kan de gøre det samme for dig. Hvis ikke, så returnér tv'et. Er der ingen returret? Så find en anden forretning.

Lyder dette svært? Hvis det gør, så er det udelukkende fordi man har vænnet sig til at læse sig til hvilket tv man _tror_ er bedst. Tro mig - hvis man benytter ovenstående, meget simple fremgangsmåde, og blindt stoler på dét resultat man når frem til - så er risikoen for fejlkøb MEGET mindre end hvis man forsøger at overskue specifikationerne.

Det svære kommer først bagefter - når din nabo, der ikke har forstået hvordan kvalitet hænger sammen, står og skræpper op om hvorfor hulen du dog har købt et TV der kun har 3.000:1 i kontrast, når Bilka har tilbud på ét med 10.000:1 i  kontrast til den halve pris. Det svære er at lære sig selv at sige: Jeg er ligeglad - billedet er godt, det er dét der betyder noget.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

 

Jeg er helt enig i Otto's betragtninger. Men er et af problemerne ikke, at de første mange generationer af fladskærms-tv rent billedkvalitetsmæssigt ikke har været noget at råbe hurra for. Vi har været så benovet over at man nu kan hænge tv-et på væggen så det minder om noget biografagtigt, at denne facilitet (som nogen har betalt meget dyrt for) har overskygget det væsentlige, nemlig billedkvaliteten. Jeg synes faktisk det først er med de allerseneste generationer at man kunne overveje at skifte CRT-modellen ud. I starten viste alle butikkerne jo computeranimerede dvd-film som tog sig godt ud på de fleste modeller. Når folk så kom hjem og så tv-2 på skærmen fik de sig et mindre chok.

mvh

Batman skrev:   Jeg er helt enig i Otto's betragtninger. Men er et af problemerne ikke, at de første mange generationer af fladskærms-tv rent billedkvalitetsmæssigt ikke har været noget at råbe hurra for. Vi har været så benovet over at man nu kan hænge tv-et på væggen så det minder om noget biografagtigt, at denne facilitet (som nogen har betalt meget dyrt for) har overskygget det væsentlige, nemlig billedkvaliteten.

Til dels måske, men det forklarer ikke hvorfor folk så når de SKAL vurdere billedkvaliteten, gør det ud fra specifikationer og ikke ved at kigge på billedet. Måske _netop_ fordi billedkvaliteten har været ringere end de gamle tv, og derfor har man ikke kunnet finde noget man havde lyst til at købe, ved blot at kigge på billedet - og derved er man forfaldet til at finde dét med de bedste specifikationer i stedet?

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Otto, TC skrev: Batman skrev:   Jeg er helt enig i Otto's betragtninger. Men er et af problemerne ikke, at de første mange generationer af fladskærms-tv rent billedkvalitetsmæssigt ikke har været noget at råbe hurra for. Vi har været så benovet over at man nu kan hænge tv-et på væggen så det minder om noget biografagtigt, at denne facilitet (som nogen har betalt meget dyrt for) har overskygget det væsentlige, nemlig billedkvaliteten. Til dels måske, men det forklarer ikke hvorfor folk så når de SKAL vurdere billedkvaliteten, gør det ud fra specifikationer og ikke ved at kigge på billedet. Måske _netop_ fordi billedkvaliteten har været ringere end de gamle tv, og derfor har man ikke kunnet finde noget man havde lyst til at købe, ved blot at kigge på billedet - og derved er man forfaldet til at finde dét med de bedste specifikationer i stedet?

Jeg tror du her har ramt hovedet på sømmet!

Q

Interessant diskussion. Jeg synes også folk ofte lader sig narre af een bestemt specifikation - nemlig førprisen! Hvis bare man kan finde noget der en gang har kostet en million må det være det bedste køb idag (i min lokale Expert står min Hitachi TX100 stadigvæk på tilbud til 16.000 kr)

Altså, jeg køber helt og aldeles, at Ottos model er sådan det ville være rationelt at købe fladskærme (og meget andet), men hvis I oprigtigt ikke forstår, hvorfor folk ikke kigger på skærmen skal jeg da gerne give et bud på en forklaring (om end det sikkert nemt bliver lige lovlig akademisk for dette forum).

Sagen er, at man ikke kan se ting, som man ikke kan sætte begreb på.

Ja, det lyder kontraintuitivt, men selvom folk selvfølgelig kan se selve skærmen kan de ikke se billedkvaliteten som sådan. De står og glor på Beverly Hills 90210 mens Otto står ved siden af og ser billedkvaliteten. Hvis man derimod forklarer dem, hvad de skal se af forskelle, kan de formodentlig godt gøre det, ikke mindst hvis der hænger flere skærme ved siden af hinanden.

Nogle gange når jeg har været i Kvickly el lign med venner og familie uden teknisk interesse og set LCD-skærme af den virkelig elendige type, altså hvor billedet er strukket, farverne helt i skoven, kontrasten er 20: 1 og billedet svømmer frem og tilbage, selv der kan folk ikke se, at der er noget galt med billedet før man forklarer det. Og det er altså ikke debile mennesker, vi taler om.

Når det er sagt, så er der formodentlig en del af TCs kunder, som er vant til at lytte efter stereoanlægget eller at se på billedkvaliteten, men selv der gælder det, at hvis folk har vanskeligt ved at sætte begreber på hhv lyde og synsindtryk (hvilket er svært, læs bare et hifiblad), så er fokus på specifikationer en meget håndgribelig afmagtsreaktion. Selvom jeg ved alt om værdien af specifikationer kan jeg da tage mig selv i det. Prøv at tænke over, hvordan I ville agere, hvis I skulle købe et kamera (hvor mange pixels), en flaske vin (hvor mange stjerner i JP) eller hvad ved jeg?

Desværre tror jeg ikke I har andre muligheder end at snakke folk ørerne af, hvilket også kan gøres på forskellige kvalitetsniveauer.

 

God tråd Otto. Jeg tror grunden til at folk bruger så meget tid på at få forklaret specifikationerne og ikke billedekvaliteten er fordi specifikationerne på fladskærms tv er blevet opreklameret. Der er blevet sagt og skrevet så meget om hvor meget opløsningen, kontrasten og respons tiden betyder for et fladskærms tv og disse ting lytter kunderne efter når de skal kigge på nyt tv - det får dem til at glemme alt om kvaliteten på selve billedet. Jeg er da også af den holdning at specifikationerne rent faktisk er vigtige for et fladskærms tv i dag, for med fremtidens billedekvalitet og alt den snak om HDTV, vil man da nødig købe et tv, som ikke understøtter den teknologi til den tid.

Derfor er jeg heller ikke helt enig med dig i, at man bare skal gå ud og købe det tv man synes giver den flotteste billedekvalitet og så bare købe det. Lad os sige at det tv man vælger har kostet rigtig mange penge og bare har et rigtigt flot billede, men om et par år finder man så ud af at tv'et faktisk har en for lav opløsning til den fremtidige teknologi og mangler tilslutninger til at modtage digitalt tv. Det mener jeg er en ret dårlig investering.

Hvis jeg skal komme med et eksempel, så kan jeg bare tage min kærestes forældre, som for ca. et års tid siden købte et 42" phillips plasma til 30.000, hvor opløsningen er for lav til at kunne modtage HDTV og har hverken hdmi eller dvi udgang. Jeg har svært ved at se hvor meget nytte de får af det tv fremover. Men okay på den anden side kan de selvfølgelig bruge det indtil det analoge sendenet slukkes.

Jeg mener bestemt at hvis man skal købe et fladskærms tv nu, så bør man tænke på fremtiden. Hvis man er ligeglad kan man stadig købe et fladskærms tv, men jeg tror nok jeg ville beholde et gammelt crt tv.

Vanderlay skrev: Altså, jeg køber helt og aldeles, at Ottos model er sådan det ville være rationelt at købe fladskærme (og meget andet), men hvis I oprigtigt ikke forstår, hvorfor folk ikke kigger på skærmen skal jeg da gerne give et bud på en forklaring (om end det sikkert nemt bliver lige lovlig akademisk for dette forum).

JEG kan sagtens forstå det, jeg forsøger blot at belyse problemstillingen, og om muligt trække lidt i den anden retning.

Vanderlay skrev: Sagen er, at man ikke kan se ting, som man ikke kan sætte begreb på. Ja, det lyder kontraintuitivt, men selvom folk selvfølgelig kan se selve skærmen kan de ikke se billedkvaliteten som sådan. De står og glor på Beverly Hills 90210 mens Otto står ved siden af og ser billedkvaliteten. Hvis man derimod forklarer dem, hvad de skal se af forskelle, kan de formodentlig godt gøre det, ikke mindst hvis der hænger flere skærme ved siden af hinanden.

Jo, men sådan var det jo også i "gamle dage", hvor man ikke havde nogen tal at forholde sig til. Dengang synes jeg sagtens ganske almindelige forbrugere (og her taler jeg om min tid i Fona, ikke TC) kunne stå og forholde sig til om sort var sort, om farverne var naturlige, om kontrasten var god. Min pointe er at når der ikke er tal på, så er man _tvunget_ til at bruge øjnene selv. Som du siger, hvis folk står i Kvickly og ser på fladskærms-tv, så synes de ikke det ser dårligt ud. Det er ikke fordi de ser Beverly Hills, det er fordi de kigger på rammen rundt om. Hvis et tv for 7 år siden havde samme billedkvalitet som fladskærms-tv'et i Kvickly, så skulle folk nok disse det for det grynede billede. Sådan er det ikke i dag - og det tror jeg skyldes at folk har fået for mange ligegyldige ting at bekymre sig om.

Jeg siger til folk: "Kig på kontrasten". Og de kigger på prisskiltet for at se om der står noget om kontrasten. I folks bevidsthed er "kontrast" noget med et tal - mange har glemt at kontrast har noget at gøre med lys og mørke. Det har altså ikke så meget at gøre med at jeg skal fortælle dem hvad de skal kigge efter, dét gør sådan set ikke så meget. Det har noget at gøre med at selv om man peger, så kigger de ikke.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Er udviklingen indenfor fladskærms-tv ikke gået lige så hurtigt som indenfor computerverdenen? Man er lidt nervøs for at den fladskærmsmodel man har forelsket sig i, allerede er forældet teknologisk når man træder ud af forretningen med den. Det er det klassiske dilemma: Ingen bryder sig om at føle sig "snydt" - på den anden side kan vi jo heller ikke vente hele livet på det "bedste og mest fantastiske køb".

Jeg er ikke enig, eller i hvert fald ikke helt. For den almindelige forbruger handler det i høj grad om at man får at vide (i pressen, hos venner/bekendte/kolleger osv.) at udviklingen går meget meget stærkt på TV-teknologien i disse år, og "husk nu at du skal ha' den nyeste teknologi ellers er det forældet i morgen"... Et TV (hvad enten det er med flad eller krum skærm) er en stor investering for rigtig mange mennesker, og derfor er det vel naturligt at man forsøger at forstå og sikre sig den bedste viden inden man træffer sit valg? At to produkter med ENS specifikationer ikke nødvendigvis performer ens, det er så en anden sag, her hjælper kun afprøvning...

__________________
/ Morten

noreaga skrev: God tråd Otto. Jeg tror grunden til at folk bruger så meget tid på at få forklaret specifikationerne og ikke billedekvaliteten er fordi specifikationerne på fladskærms tv er blevet opreklameret.

Fuldstændig rigtigt - og jeg er ikke selv uskyldig i den forbindelse.

noreaga skrev: Hvis jeg skal komme med et eksempel, så kan jeg bare tage min kærestes forældre, som for ca. et års tid siden købte et 42" phillips plasma til 30.000, hvor opløsningen er for lav til at kunne modtage HDTV og har hverken hdmi eller dvi udgang. Jeg har svært ved at se hvor meget nytte de får af det tv fremover. Men okay på den anden side kan de selvfølgelig bruge det indtil det analoge sendenet slukkes.

Jamen, god billedkvalitet bliver _aldrig_ forældet. Hvis billedet på deres tv er godt, så er det IKKE forældet når der kommer HDTV. De kan sagtens få HDTV, og det vil se bedre ud end almindeligt TV, og bedre end DVD. Også selv om deres TV har en lav opløsning. Og hvis billedet er godt, så vil de have mere glæde af dét end hvis de havde købt et dårligt TV med høj opløsning og HDMI indgang. Det kan godt ske at de ikke kan udnytte dét potentiale der ligger i HDTV fuldt ud, men hvad betyder dét hvis billedet er godt? Hvis de havde købt et tv med dårlig kontrast og dårlig farvegengivelse, så udnytter du jo heller ikke HDTV "fuldt ud".

Det er en meget generel opfattelse at så snart der kommer noget nyt, så er det gamle forældet. Dét er det netop kun hvis den grundlæggende kvalitet ikke er i orden! Eksempelvis HDMI - den digitale overførsel har givet mulighed for at få en lidt bedre skarphed i billedet, i forhold til analoge overførsler. Men folk tror helt generelt at dét betyder at hvis det IKKE er HDMI, så er det per definition dårligt. Sådan er det jo ikke - et af de bedste billeder jeg har oplevet i år var et system hvor der blev kørt component fra DVD'en. Resten af udstyret var bare så godt så dén begrænsning ikke ødelagde den gode billedkvalitet.

Specifikationer bliver forældet. Det bliver billedkvalitet ikke. Hvis deres TV er forældet når HDTV kommer, så er det fordi de sidder og kigger på opløsning, ikke på billedkvalitet.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Batman skrev: Er udviklingen indenfor fladskærms-tv ikke gået lige så hurtigt som indenfor computerverdenen? Man er lidt nervøs for at den fladskærmsmodel man har forelsket sig i, allerede er forældet teknologisk når man træder ud af forretningen med den. Det er det klassiske dilemma: Ingen bryder sig om at føle sig "snydt" - på den anden side kan vi jo heller ikke vente hele livet på det "bedste og mest fantastiske køb".

Præcis - men hvis man vil være sikker på at blive snydt, så skal man købe sit tv udelukkende ud fra specifikationer. Dét er folk bare ikke klar over. Selvfølgelig skal man sikre sig at tv'et har de tilslutninger man har brug for, jeg synes absolut ikke man skal lukke øjnene for om tv'et f.eks. har 1 eller 2 HDMI-indgange - præcis som det i gamle dage var vigtigt om tv'et havde 1 eller 2 scart-stik. Hvis dét TV man synes er bedst er sort, og konen siger det skal være sølv, så må man selvfølgelig også agere ud fra dét. På den led kan opløsningen naturligvis være interessant - men vil I gætte på hvor mange der køber LCD i stedet for plasma, fordi 1366x768 er mere end 720P, og 1024x768 er mindre? Dét tror jeg ikke jeg vil vide.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

musifix skrev: Jeg er ikke enig, eller i hvert fald ikke helt. For den almindelige forbruger handler det i høj grad om at man får at vide (i pressen, hos venner/bekendte/kolleger osv.) at udviklingen går meget meget stærkt på TV-teknologien i disse år, og "husk nu at du skal ha' den nyeste teknologi ellers er det forældet i morgen"...

Dét har helt sikkert en ekstremt stor del af skylden. INGEN (stort set) fortæller folk at det er kvalitet, og ikke nyeste specifikationer, der sikrer én mod forældelse. Det er derfor jeg skriver dette indlæg - hvis jeg kan få bare én til at tænke lidt over om et TV med lidt ringere specifikationer muligvis kunne være interessant (f.eks. at overveje et Pioneer plasma selv om specifikationerne burde diskvalificere det), så er missionen med denne tråd lykkedes.

Som jeg har sagt før: Jo mere man lærer at forstå specifikationerne, jo mere finder man ud af hvor lidt de betyder.

For to år siden kunne jeg uden at blinke lire af hvilken kontrast samtlige projektorer i butikken var opgivet til. I dag kan jeg aldrig huske om Z4 er opgivet til 6.000 eller 7.000:1. Det er (forhåbentligt) ikke fordi jeg er blevet senil siden, det er ganske enkelt fordi jeg ikke føler det er vigtigt. Det sker at kunder synes det er useriøst at jeg ikke kender specifikationerne på det udstyr jeg sælger, men der er grænser for hvor meget information den menneskelige hjerne kan rumme, så nogle gange må man sortere i informationerne...

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Otto, TC Sådan er det ikke i dag - og det tror jeg skyldes at folk har fået for mange ligegyldige ting at bekymre sig om. Hvis du hermed mener tal, så ja. Det er klart, at hvis folk får serveret nogle tal, så klynger de sig til dem fordi det ser mere håndgribeligt og mindre subjektivt ud end det man ser med øjnene: Your eyes can deceive you, young Jedi! Desuden tror jeg også, at der bl.a. med forbrugerprogrammer i Tv er kommet ekstremt meget fokus på bedste køb, bedst til prisen og i det hele taget en forestilling om, at man som forbruger skal være kompetent og ikke lade sig narre af sælgere og brugtvognsforhandlere og ved at klamre sig til nogle tal føler folk nok, at de får en tryghed. Det er selvfølgelig godt, at forbrugere er kritiske, men man skal bare huske, at det altså også er enormt krævende at være så skide kompetent hele tiden. Hvis vi fortsætter din analogi til de gode gamle dage (dengang hvor DR ikke sendte Flådens friske fyre hver lørdag), så er en forskel nok også, at hvis en kunde idag kommer hjem med et dyrt TV, så bliver han udspurgt af naboer, arbejdskammerater osv for, om det nu er et godt køb, om han er blevet snydt, om den kan det eller det, har de og de tal...det var der nok også før, men jeg tror der er blevet større forventninger til forbrugerne, som mange af dem er helt afmægtige over for. Som Batman rigtigt siger, gør den konstante udvikling også, at folk føler de skal 'være med'. Jeg siger til folk: Kig på kontrasten. Og de kigger på prisskiltet for at se om der står noget om kontrasten. I folks bevidsthed er kontrast noget med et tal - mange har glemt at kontrast har noget at gøre med lys og mørke. [/QUOTE skrev: Sandt, men jeg vil dog alligevel gætte på, at Otto anno 2006 udtrykker selv samme kontrast en anelse mere teoretisk end i de glade FONA-dage, men det er selvfølgelig et gæt. Kontrast ER et abstrakt begreb, og den eneste form for abstraktion, hr og fru DK forstår, er prisen.

Sandt, men jeg vil dog alligevel gætte på, at Otto anno 2006 udtrykker selv samme kontrast en anelse mere teoretisk end i de glade FONA-dage, men det er selvfølgelig et gæt. Kontrast ER et abstrakt begreb, og den eneste form for abstraktion, hr og fru DK forstår, er prisen. 

Sorry, jeg er så til gengæld inkompentent til at bruge citatfunktionen trods snart 1000 indlæg. En phd-grad er ikke hvad den har været.

musifix skrev: Et TV (hvad enten det er med flad eller krum skærm) er en stor investering for rigtig mange mennesker, og derfor er det vel naturligt at man forsøger at forstå og sikre sig den bedste viden inden man træffer sit valg?

Iøvrigt: Dette er 110% rigtigt - _netop_ derfor er det vigtigt at vide at det kan vise sig at være lige meget om tv'et er opgivet til 3.000:1 eller 10.000:1! _Netop_ derfor er det vigtigt at opnå en forståelse for at specifikationerne på papiret er sekundært, og at hvis man vil lave en god investering, så kræver det at dét billede man rent faktisk ser, opleves som godt.

Mennesket har en utroligt god evne til at narre sig selv. Der er STORE paralleller til hifi og især high-end i dette - man køber et nyt sæt højttalere til 20.000,-, og så viser det sig at de i éns rum bare ikke spiller bas. Men i stedet for så at finde nogle andre højttalere, så overbeviser man sig selv om at det er sådan her hifi skal lyde, det MÅ være godt til den pris, og højttalerne går jo til 32 Hz, så det må bare være mig der skal "lære at lytte". Først når man 10 år efter skifter højttalerne ud, finder man ud af at det rent faktisk lød af lo.. og lagkage.

De fleste "oplyste" hifi-entusiaster har efterhånden opnået en forståelse for at watt-opgivelser på højttalere ikke er vigtige, og at måden højttaleren spiller på er vigtigere end frekvensgangen. Som Scala siger: Hvis det lyder godt, så ER det godt. Det samme gælder billedet - hvis billedet er godt, så kan det være fløjtende ligegyldigt hvad kontrasten er.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Vanderlay skrev: Desuden tror jeg også, at der bl.a. med forbrugerprogrammer i Tv er kommet ekstremt meget fokus på bedste køb, bedst til prisen og i det hele taget en forestilling om, at man som forbruger skal være kompetent og ikke lade sig narre af sælgere og brugtvognsforhandlere og ved at klamre sig til nogle tal føler folk nok, at de får en tryghed.

Jeg kan forsikre dig for at Ekstra Bladets reklame om at man skal læse Ekstra Bladet for at undgå at "de tager røven på dig", kan gøre enhver sælger hysterisk rasende. Det er desværre nok også meningen. Jeg _hader_ hele den opfattelse af at køber og sælger skal være modstandere, der forsøger at snyde hinanden så meget som muligt. Jeg kunne _aldrig_ finde på at gå ind i en butik med et udgangspunkt om at nu skal jeg passe på de ikke snyder mig. Hvis jeg var det mindste i tvivl om dét, så gik jeg slet ikke derind.

 

Vanderlay skrev: Det er selvfølgelig godt, at forbrugere er kritiske, men man skal bare huske, at det altså også er enormt krævende at være så skide kompetent hele tiden. Hvis vi fortsætter din analogi til de gode gamle dage (dengang hvor DR ikke sendte Flådens friske fyre hver lørdag), så er en forskel nok også, at hvis en kunde idag kommer hjem med et dyrt TV, så bliver han udspurgt af naboer, arbejdskammerater osv for, om det nu er et godt køb, om han er blevet snydt, om den kan det eller det, har de og de tal...det var der nok også før, men jeg tror der er blevet større forventninger til forbrugerne, som mange af dem er helt afmægtige over for. Som Batman rigtigt siger, gør den konstante udvikling også, at folk føler de skal 'være med'.

Det er jo netop derfor der er brug for at råbe lidt op om at hvis man IKKE vil snydes, så drejer det sig om at bruge øjnene selv. Jeg synes det er pudsigt at folk mener det er _sværere_ at kigge på billedet og vurdere om man kunne tænke sig dét hjemme i stuen, end at sidde derhjemme og læse specifikationer. Er det ikke _netop_ specifikationerne der er svære?

Men du har ret, folk er bange for at komme hjem med et tv, og så kommer naboen over og spørger hvad opløsningen er. Hvem tør sige "det ved jeg ikke, og jeg er ligeglad, for billedet er skide godt"?

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Vanderlay skrev: Hvis du hermed mener tal, så ja. Det er klart, at hvis folk får serveret nogle tal, så klynger de sig til dem fordi det ser mere håndgribeligt og mindre subjektivt ud end det man ser med øjnene:

Det sjove er at hvis man IKKE giver folk tallene, så vil de have dem! Ligesom med en forstærker - de fleste ved udmærket godt at det ikke er vigtigt hvor mange watt den har, men man skal alligeve liiige vide det, før man lægger kronerne.

Man kan beskylde B&O for meget, men netop dette, argumentere for kvalitet uden brug af specifikationer, fortjener de absolut ros for.

__________________
Mvh. TC
www.tapeconnection.dk

Hvor billigt skal et dårligt tv være for at være et godt køb?

Jeg kender flere læger, som er frustererede over noget lignende, nemlig at mange patienter kommer og har læst alt muligt ævl på nettet, og hvis lægen forsøger at sætte det i perspektiv, lyder det som lægesjusk.

Internettet (og andre kilder) giver folk et overload af information, men hvis ikke man forstår det som tallene siger noget om, gør det mange mere forvirrede.

Samlet set er det svært at gøre noget ved, men på enkelte områder kan der langsomt ske noget, fx ved mange ganske rigtigt godt i dag, at wattangivelser på højttalere er ligegyldige.

 

Meget af den "retorik" der anvendes i både den seriøse og mindre seriøse lyd-og-billede- journalistik, kører ofte på at den og den forstærker "spiller røven ud af bukserne på den anerkendte "X" - og til en trediedel af prisen" og den fladskærm du lige har købt er lysår bagefter den ny "Y" der anvender en helt ny teknologi. Retorikken er ofte lagt an på nogen SKAL føle sig som tabere, og (nogle få udvalgte) som vindere. I hele dette hysteriske ræs glemmer vi hvad det egenlig handler om - som også Otto påpeger - Jamen, hvordan lyder det? Hvodan er billedet rent faktisk?

Hej Otto

Jeg kan godt se, at data ikke er det alt afgørende, men synes også, at det kan være svært at sammenlige billederne på skærmen på rimelige vilkår.

1) F.eks. er det svært at sammenligne f.eks. top modeller i den samme butik, enten har de dem ikke, eller så står de forskellige steder i lokalet

2) Det er svært når fjernsyn ikke er justeret ordentligt fra begyndelsen, og man kan jo ikke bare bruge timer på at få det justeret. Man kan måske bruge timer når man har fået TV´et hjem på at justere, så det yder sit bedste

F.eks. så står jeg og vil vælge imellem Samsung, Philips, Sony eller Panasonic´s kommende 2006 modeller, idet jeg skal have 2 HDMI, en til kommende Selector og en til DVD/HD. Så føler jeg, at den blot er lidt fremtidssikret. Men føler jeg er nød til også at forholde mig til nogle data.

__________________
Venlig hilsen
MICH