|
For at videre bygge det en smule, så er det rent faktisk LCD computermonitors, som senere hen har fået integreret teknologi fra LCD-TV paneler. Man har gennem flere år brugt Overdrive i LCD-TV paneler, men det har først vundet frem på monitormarkedet for kort tid siden. Det har dog også sat et boost i responstiden for TN paneler, som Rolfiboy også er inde på.
Hemmeligheden bag et meget hurtigt (læs 2, 3 ms) TN panel er nemlig ikke blot, at det er et TN panel. Det samme kunne som sådan gælde for S-IPS, S-PVA, ASV og P-MVA paneler (de to sidstnævnte bruges også flittigt i Tv). Jeg siger ”hemmeligheden” fordi det rent marketingsmæssigt er meget svært at gennemskue for forbrugeren, hvilket vi ofte ser, når snakken føres hen på farvegengivelsen - hvilken som udgangspunkt er ens udadtil for alle 8-bit paneler.
Med TN paneler har man imidlertid reduceret farvegengivelsen til 6-bit internt, hvilket giver en fordel rent responstidsmæssigt. Ved at reducere til 6-bit får man nemlig skridt på 4 mellem hver farve i gråtoneskalaen (i forhold til 8-bit). De mellemliggende farver dannes så vha. noget der hedder FRC, en avanceret form for dithering. Men for lige at holde mig til de længere skridt mellem gråtonerne. Længere skridt betyder nemlig, at der skal tilføres en højere spænding, og en højere spænding medfører en hurtigere respons. Så simpelt er grundprincippet faktisk.
Det man så gør for at reducere responstiden yderligere, er at bruge det såkaldte Overdrive. Overdrive regulerer spændinger og tilfører højere spænding til pixels, så de skyder en smule over den ønskede farve, men typisk falder så hurtigt igen, at man ikke når at opfatte det.
Overdrive medfører dog også store uregelmæssigheder i hurtige paneler. Et 4 ms panel er f.eks. ikke nødvendigvis lige så hurtigt som et 8 ms panel. For så lige at slå min pointe fast - man kan ikke afgøre hastigheden af et panel ud fra specifikationerne. Hvis man rent teoretisk vil afgøre noget som helst, som kan bruges i praksis skal man kende til tre faktorer: rise/fall, Overdrive procenten og den samlede responstid (målt, ikke angivet i specifikationerne). Vi har selv på Flatpanels undersøgt muligheden for at få flicker- og responstidudstyr, men kapitalen er desværre ikke til det. Vi snakker altså udstyr til knap 85.000 danske kroner, som skal importeres fra udlandet.
Et praktisk eksempel er ret let at finde. Tag f.eks. Samsungs 19 tommer monitor 960BF. Den var i sin tid angivet til 4 ms, men pga. en meget ringe kontrol af Overdrive var den langsommere end selv aldrende 12 og 16 ms paneler. Overdrive kan også spottes på f.eks. Samsungs M61 serie. Tag f.eks. et spil som Fifa 2006 – hvis I da har en PlayStation eller Xbox. Bemærk når spillerne løber over græstæppet. De får typisk en lille farvenuance ved hurtige bevægelser eller hurtige panoreringer over banen. Det er slet ikke kritisk, men det kan da sagtens bemærkes. Dette slør er ikke traditionelt, for i så fald ville det have udformet sig i en grålig nuance. Når man begynder at opleve farvet slør, som ikke er samme farve som overgangen mellem de skiftende to farver på skærmen, da snakker man om Overdrive trailing.
Aspektet med 6-bit og 8-bit har imidlertid også udviklet sig indenfor den seneste tid. For PVA monitorpaneler og MVA monitorpaneler, som ellers altid har været betragtet som 8-bit paneler, har man nu valgt at reducere dem til 6-bit for at nå højere responstider. Det er imidlertid også noget, som giver en meget negativ effekt for farvegengivelsen, men det er desværre afledt af forbrugerens enorme fokus på responstid - også specifikationer for den sags skyld. Synd, men det er desværre tilfældet: Specifikationer sælger. Vi håber naturligvis ikke dette kommer over til Tv paneler, men jeg tvivler også på det. Det vil give at for store degraderinger i billedet. Blandt andet dårligere gråtoner, forkerte farver og ikke mindst en relativt stor del ekstra video noise - også på trods af gode billedforbedringssystemer.
Læs eventuelt mere om responstid her: http://www.flatpanels.dk/hvad.php
Det er noget som vi ofte behandler på Flatpanels.dk. Ligeledes behandler vi også alle andre aspekter af specifikationerne, alene af den grund, som vi nu har prøvet at udbrede gennem det meste af 2005: Specifikationerne siger ikke noget om den reelle ydelse. Enkelte kan give et godt praj, men det kræver en enorm baggrundsviden - ikke kun som enkelpunkter på f.eks. farve og responstid, men det skal også kunne ses i den rigtige sammenhæng og det korrekte perspektiv.
|