| Sendt: 19 August 2007 kl. 12:57 | IP-adresse registreret
|
|
|
Selve motor og styring er det mindste problem. Det er straks værre at finde en DIY lærreddug som ikke har mærker efter oprulning og som retter sig nogenlunde ordentligt ud igen. Du kan selvfølgeligt købe en løs lærreddug som er beregnet til dette formål, men jeg tvivler på,at der bliver meget at spare, i forhold til at købe et komplet motorlærred.
De gode motorlærreder har tabtension som sørger for at strække lærredet ordentligt ud. I teorien kan det godt lade sig gøre at lave dette, da det basalt set er et spørgsmål om at finde den rigtige form (kurve) på lærredets sider og derefter bruge en vægtet wire/snor til at trække i punkterne på kurven. I praksis er det sikkert temmelig besværligt og du vil nok komme til at skulle lave en del forsøg, med mulighed for at stå med adskillige ubrugelige lærredduge bagefter.
|