Der er en masse påstånde om hvad der er bedst af LCD og Plasma. Det er en evig debat blandt folk - som du sikkert også kan se i mange af de debatter der befinder sig på denne site.
Det er lidt hvad folk hælder til - hermed tænker jeg på personlig smag og holdning.
Der er både fordele og ulemper ved, hvad enten man vælger LCD eller Plasma - for igen kommer det an på ens holdning og smag og i allersidste ende nok den vigtigste hvilket TV man synes der leverer det bedste billede.
Personligt mener jeg, at man kan gå for meget op i alle de specifikationer der er forbundet med disse TV. Synes også (uden at fornærme nogen), at det virker til mange går lidt meget op i det. Min klare holdning er, at man skal undersøge nogle modeller og så tage ud og se på dem. Gerne tage en DVD-film med så man kan få set nogle sekvenser fra denne på den skærm man nu vil undersøge, se alm. tv-signal og digitalt på det og gerne Blu-Ray eller HD-DVD hvis dette skulle være muligt. Min holdning er, at hvis butikken ikke er indstillet på dette så er det heller ikke det rette sted at handle. For man skal jo gerne kunne se hvad skærmen kan præstere.
Med dette mener jeg, at det faktisk kun er dig der kan bedømme, hvad du synes er bedst og giver det bedste billede. Ved godt det virker som et meget uklart svar - men i sidste ende er det jo dig, der skal se TV på det, dvs. du skal vælge det der i dine øjne ser klart bedst ud.
For at prøve at holde mig til det du rent faktisk spørger om - så synes jeg du skal gå ud og se på LCD og Plasma. Se hvad du godt kan lide og så se om det stemmer overens med de krav du nu har. Nu ved jeg ikke lige hvilke krav du har, da det ikke fremkommer ud af det du skriver?
Nu vover jeg at sige, at jeg ikke tror at plasmaet skulle give skarpere billede oppe i den størrelse - for igen er det individuelt, hvem der ser på det.
Men, hvis det er med henblik på sortniveauet, ja, så er plasma bedre på dette område efter min mening (igen en smagssag) - selvom mange af de nye LCD-skærme eftersigende skulle være blevet meget bedre på dette område. Men sortniveauet varierer meget mellem LCD-skærme og det er ikke dem alle der er lige gode til dette. Men kig på nogle LCD-skærme og læg så mærke til om "sort er sort" i dine øjne eller om sort måske mere er en lidt ulden mørkegrå. Læg også mærke til hvor mange detajler der er i mørke scener.
Ang. det med digitalt-signal. Nu tør jeg ikke lige udtale mig omkring hvor du bor - men hvis du vil have digitalt-signal skal du snakke med TDC-kabel som jeg kan forstå er udbyderen i den ejendom du bor i. Du burde kunne få digitalt tv gennem TDC-kabel med en selector. Har indsat link, hvor du kan læse lidt nærmere omkring det. Men det burde være muligt.
http://privat.tdc.dk/tv/selector/ Desværre vil jeg sige, at der er ingen som kan give dig det ultimative svar om det skal være LCD eller Plasma - for som nævnt nu efterhånden mange gange er det en smagssag og i sidste ende er det dig der skal tage den beslutning. Men jeg vil anbefale dig, at du går lidt ud og kigger på hvad du synes er godt. Og ja hvis du er meget tilfreds med dit Philips 37" - så er har du måske taget din endelige beslutning.
Mvh
Krill