Tilbage til HIFI4ALL.DK 18. april 2024 | 09:30   

  NAVIGATION  Retningslinier for brug af Hifi4all  
HjælpHjælp  ChatChat  Aktive emnerAktive emner  Vis brugereBrugere  Søg i forumSøg  Opret ny brugerOpret ny bruger  Log indLog ind
Billeder af mit DIY-projekt
 HIFI4ALL Forum : Billeder af mit DIY-projekt
Emne Emne: Forforstærker (Emne lukket Emne lukket) Indryk indlægOpret nyt emne
Forfatter
Besked << Forrige emne | Næste emne >>
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 18 Oktober 2005 kl. 13:58 | IP-adresse registreret  

Hejsa,

Da jeg synes det vil være spændende med nogle flere konstruktionsbeskrivelser, vil jeg gerne vise mit eget forsøg på at bygge en forforstærker.

Jeg har igennem længere tid gået og ledt efter en forforstærker uden at det er lykkedes at finde det helt rigtige, hvorfor jeg begyndt at kigge efter diverse DIY konstruktioner.

Jeg har primært kigget efter et stort soundstage, en lidt varm lyd og ikke mindst skulle forforstærkeren være hurtig - masser af fodtramp.

Mit valg er til sidst faldet på en AKSA GK-1, der er en rørhybrid, hvilket vil sige der både er rør og transistorer i konstruktionen. Jeg var heldig at kunne høre forforstærken hos AKSA før jeg besluttede mig, lige som vi fik en god snak om sværhedsgraden af konstruktionen, da jeg ikke er specielt elektronik kyndig.

Jeg skrev derefter lidt frem og tilbage med Hugh, der står for Aspen Amplifiers og har konstrueret forforstærkeren. Hugh var meget hjælpsom og det endte med jeg bestilte GK-1'eren, og under en uge efter jeg havde afgivet bestillingen stod posten med en pakke fra Australien, desværre krævede han næsten 1200 kr i told (selvfølgelig kom jeg også til at betale told af transport og forsikring), hvilket jeg ikke lige havde i kontanter, så jeg måtte pænt vente til om mandagen med at hente pakken

Alt viste sig at være pakket meget omhyggeligt ind så se her:

Print og komponenter ser ud til at være i en rigtig god kvalitet, og ikke mindst byggebeskrivelsen er meget omhyggeligt.

Da jeg har lovet kæresten at forforstærkeren skal være nem at betjene, og ikke  mindst fordi jeg er doven anlagt skal der jo også lidt styreelektronik til, hvilket jeg har bestilt hos Dantimax - tak Mikkel, så endnu en kasse ankom.

også her virker komponentkvaliteten - specielt printpladerne rigtig god. Bemærk rørerne med relæerne i. Jeg bestilte en indgangsvælger, en stepped attenautor og en kontrolenhed med display.

Til at pakke tingene ind har jeg bestilt et kabinet fra RS sammen med en lille strømforsyning til styreelektronikken, så den kører fuldstændig adskildt fra audio delen, der forøvrigt kører dual mono med hver to transformere, så det kan godt være forforstærkeren bliver lidt tung...

Så endnu en kasse ankom

Nu skal jeg så bare have fundet en der kan hjælpe mig med at få lave de rigtige udskæringer og afskærmninger i kabinettet. Det tør jeg nu alligevel ikke binde an med.

Efter nogle aftener i loddekolbens selskab har jeg fået samlet styreelektronikken, og den ser ud til at fungerer efter hensigten, jeg har dog ikke prøvet med signal på endnu, da jeg er på udkig efter noget fornuftigt signalkabel - Hugh anbefaler CAT5 netkabel, men jeg kunne godt tænke mig at køre med skærmet kabel og måske lidt bedre kvalitet, så gode forslag modtages med kyshånd.

Det nuværende setup - eller hvad man nu skal kalde det:

Jeg ville også have haft et billede af displayet, men det blev ikke rigtig godt med denne opløsning.

Jeg håber på at komme i gang med at bygge AKSA'en her til aften. Jeg glæder mig meget til jeg når til det punkt, hvor jeg kan slutte forforstærkeren til resten af anlægget og forhåbentlig nyde masser af vellyd.

Forslag og kommentarer modtages gerne.

/Asger

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
wuffer
Forum Bruger
Forum Bruger


Bruger siden: 13 November 2003
Lokalitet: Midtjylland
Status: Offline
Indlæg: 1378
Sendt: 18 Oktober 2005 kl. 14:03 | IP-adresse registreret  

ser godt ud.. hvad er det for en kasse?? og ska rørene sættes inde i kassen så de ik ka ses??
Til top Vis wuffer's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af wuffer
 
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 18 Oktober 2005 kl. 14:31 | IP-adresse registreret  

Kassen har RS varenummer: 226-139
og beskrives som: Enclosure, hi fi/video, aluminium, removable top/bottom, black anodised, 442x88x254mm.

Forpladen er så vidt jeg husker ca. 4 mm tyk mens resten af pladerne er 1,2 mm tykke.

Jeg vil gemme rørerne væk i kassen da de jo er lidt skrøbelige, hvis de stikker ud. Derudover hører jeg nok til den type, der synes rør lyder godt, men at de ikke er specielt kønne.

Jeg overvejer lidt, om det er nødvendigt med noget udluftning omkring rørerne. Jeg ved ikke rigtigt hvor varme sådan nogle størrelser bliver

 

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
soxen
Branchemedlem
Branchemedlem
Avatar

Bruger siden: 21 Oktober 2004
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 717
Sendt: 18 Oktober 2005 kl. 15:54 | IP-adresse registreret  

Hvorfor så ikke skærmet cat6 kabel, når nu du selv nævner det

Jeg har faktisk samme pre fra dantimax, og har haft lyd på, den spiller rigtigt godt til prisen, faktisk så godt så det er længe siden jeg har hørt bedre, selv til en meget højere pris.

Jeg har endnu ikke monteret min, men vil bruge Teflon isoleret sølv tråd, når den skal monteres færdig...


__________________
| DIY Audio |
Til top Vis soxen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af soxen
 
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 18 Oktober 2005 kl. 23:42 | IP-adresse registreret  

Hmm, Dantimax'en er jo passiv i sig selv, og fungerer kun som styreelektronik for AKSA'en.

Jeg har desværre ikke lige noget skærmet cat6 på lager. Jeg kender mig selv godt nok til, at hvis jeg ikke får tingene gjort ordentligt her fra start så får jeg ikke skilt forforstærkeren ad og sat nyt kabel i på et senere tidspunkt.

Grunden til jeg overvejer skærmet kabel er for at undgå støj, men det er forhåbentlig overkill.

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
Harritz3257
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar
Tidl. gichael3257

Bruger siden: 11 Juni 2003
Lokalitet: Nordjylland
Status: Offline
Indlæg: 1595
Sendt: 19 Oktober 2005 kl. 08:38 | IP-adresse registreret  

Jeg er total nysgerrig.

Jeg kunne godt selv tænke mig at lave en forforstærker, så jeg kigger med!!

Kan vi evt få nogen billeder af kabinettet adskildt??

Til top Vis Harritz3257's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Harritz3257
 
soxen
Branchemedlem
Branchemedlem
Avatar

Bruger siden: 21 Oktober 2004
Lokalitet: Sjælland
Status: Offline
Indlæg: 717
Sendt: 19 Oktober 2005 kl. 09:11 | IP-adresse registreret  

Indeni må styredelen, se nogenlunde sådan ud:


Så må Projektorfreak selv komme med billed af AKSA'en

Hvad måtte du iøvrigt bøde for AKSA'en pris+fragt+told+moms ialt?




__________________
| DIY Audio |
Til top Vis soxen's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af soxen
 
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 19 Oktober 2005 kl. 10:48 | IP-adresse registreret  

@gichael3257
Du skal være velkommen

Jeg har desværre ikke lige nogle billeder af kabinettet indvendig, men jeg smider nogle på så snart jeg har fået taget mig sammen til at skille det ad og tage nogle billeder. Jeg har dog ikke fået noget monteret endnu, så det er en lidt tom affære. Jeg er kun kommet til bordmonteringen som vist ovenfor...

@soxen
Jupper, indmaden ligner vist meget godt...

AKSA'en har alt incl. stået mig i 5537,-, men så fik jeg også lov til at betale importmoms af både transport, forsikring og fortoldningsgebyret. En anden gang kunne man jo godt overveje om værdien af pakken skulle justeres....

Det er selvfølgelig mange penge for en DIY konstruktion, tilgengæld virker den meget gennemarbejdet og holder en utrolig god kvalitet. Lydmæssigt er den rigtig fornuftig, men har som sagt kun hørt den på et fremmed anlæg, så der er jo altid lidt spænding. Byggevejledningen er virkelig enestående, det har jeg ikke set gjort bedre.

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 20 Oktober 2005 kl. 16:31 | IP-adresse registreret  

Efter at have brugt lidt mere tid i selskab med lodekolben er jeg blevet færdig med det analoge board - dvs. AKSA forforstærkeren. Den mangler dog stadig at blive testet med spænding på.

Det vil sige at jeg er gået fra dette:

til dette:

I kan se lidt af den meget detaljerede byggebeskrivelse til ventre for boardet. Bemærk også rørsoklerne på bagsiden.

Som det nok kan ses lever jeg ikke ligefrem af at lodde

 

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
Aksa
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 12 Juli 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1719
Sendt: 20 Oktober 2005 kl. 22:30 | IP-adresse registreret  

Spændende at du allerede er nået så langt

Har du tænkt dig at lade printet være opretstående, så rørene kommer til at ligge vandret - ligesom jeg har gjort?

Mht. til varmeudvikling, så er den begrænset, da der jo er tale om forforstærkerrør, hvor der ikke afsættes nogen energi af betydning. Jeg vil dog stadig anbefale, at du laver noget udluftning i form af perforeringer i toppladen der, hvor rørene kommer til at sidde - ellers kan der godt blive lidt vel lunt i et helt lukket kabinet.

Mht. kabler, så kan det være en god idé at køre med skærmede kabler. Jeg gør det ikke, og det er gået godt, idet jeg stort set er sluppet for brum. Jeg benytter p.t. CAT5 til intern kabelføring, men det bliver ændret til The Equilibrium Cable sølvkabel, så snart jeg får tid til at lave det, og der er et par af kablerne, jeg tror, at jeg vil skærme - blot for at sikre fuldstændigt mod støj.

Hvis der i øvrigt er nogen, der er interesserede i AKSA forstærkere, er de velkomne til at sende mig en PB. Man kan læse mere om AKSA GK-1 forforstærkeren her: http://www.aksaonline.com/products/products_GK1.html

Fortsat held og lykke med projektet - og lad os endelig høre om det, efterhånden som du kommer nærmere målet

__________________
mvh
AKSA

"Life is too short for over-expensive hi-fi pretending to be high-end"
Til top Vis Aksa's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Aksa
 
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 08 December 2005 kl. 23:41 | IP-adresse registreret  

Nå så er der da heldigvis sket lidt igen. Forforstærkeren spiller faktisk nu på livet løs, selv om den mangler den sidste finpudsning, men mere om det senere.

Først skulle jeg finde ud af hvordan tingene skulle placeres i kabinettet, så jeg kunne adskille transformere og digitalkredse fra forforstærkermodulet bedst muligt. Det første oplæg kom til at se således ud:

Herefter afleverede jeg kabinet og de dele der skulle stikke ud af kabinettet hos en kammerat med adgang til en CNC fræser.

Herefter gik jeg i gang med at måle boardet igennem:

Først uden rør for at se om der kom røg op nogen steder hvad der heldigvis ikke var tilfældet, herefter i en lidt mere Storm P. agtig opstilling - Hvem sagde at videobånd ikke kunne bruges til noget.

Man kan svagt ane gløden fra røret på nedenstående... (ja, jeg ved det godt, men jeg har aldrig haft en rørforstærker før)

Det viste sig desværre at boardet ikke overhold de specificerede værdier. Efter hjælp fra AKSA her på forummet og noget skriven frem og til bage med Hugh fandt vi frem til, at min netspænding nok var lidt lav. Det var ikke noget der burde afholde forforstærkeren fra at spille, men det ville være uden for det optimale område.

Hugh leverede forøvrigt en super god service. Når jeg skrev til ham om aftenen var der altid et udførligt svar dagen efter

Jeg skiftede et par modstande, og så burde jeg være klar til at teste for real. Desværre tog det lidt tid med CNC fræseren, så jeg kunne ikke få sat kredsløbet til, da jeg ikke havde et potentiometer...

Efter at have ventet et par uger blev jeg dog utålmodig og flikkede nogle modstande sammen. Så der i det mindste kunne komme lyd igennem.

Det var ikke rigtig til at høre noget på denne opstilling, men der kom da lyd igennem, og det lød ikke dårligt, så den fik lov til at stå i kælderen og brænde ind nogle dage.

Der gik heldigvis ikke så længe inden kabinettet var færdigt, og jeg kunne få monteret de enkelte dele.

Her er forforstærkeren forfra. Jeg mangler at få pudset glasset i displayet, og så skal jeg have drejet nogle knapper til volumen og indgangsvælgeren. Jeg overvejer også at skifte tænd/sluk knappen. Glasset foran display og IR-dioden er fræst ud af et stykke plexiglas bare modsat af hullerne i kabinettet så det passer med få hundredele af en milimeters nøjagtighed

Jeg fik lavet nogle gevindhuller i glasset til at skrue displayet fast i.

Bagfra er der skåret huller til ind-/udgangene samt strøm. Derudover er der et hul til et stik så jeg på sigt kan få forforstærkeren til at tænde og slukke for en strømskinne.

'

Ovenfra kan man se jeg stadig arbejder lidt med at komme på plads med ledningerne. Specielt er jeg lidt i tvivl om signalkablerne er gode nok. Jeg har monteret en ca. 1 mm kobberskærm rund om signalkredsløbene for mindske indstråling.

Jeg har desværre haft problemer med brum, heldigvis har Mikkel fra Dantimax og AKSA været flinke til at komme med gode råd. Det viste sig, at jeg vist havde en dobbelt stel sløjfe. Brummen er i hvert fald stort set væk efter jeg fjernede en kobling mellem signal stel og elektronik stellen. Der er dog stadig lidt brum tilbage som jeg skal have luset ud (bedre kabelføring?!?), men jeg vil meget hellere høre musik (stablen af CD'er foran anlægget vokser og vokser), og man skal næsten have hovedet helt oppe i højttalerne for at kunne høre brummen.

Så det eneste jeg mangler for at være færdig er at få skåret nogle ventilationsriller i toppen af kabinettet så jeg kan få skruet låget på plads, få drejet nogle knapper og så få kabelføringen optimeret.

Nå men hvordan lyder forforstærkeren så?

Tja, første gang jeg satte den til tænkte jeg puha, har jeg godt nok brugt så mange timer og penge på det her... men efter den have kørt i en uges tid har den åbnet rigtig meget op. Den har et rigtig stort soundstage, er meget detaljeret og har samtidig en behagelig varm klang uden at være langsom. Den gør måske lyden en anelse fed, hvilket specielt høres i forbindelse f.eks. U2 Vertigo spillet på fuld skrue, hvor lyden mudre en anelse, tilgengæld gør den noget ved stemmerne der er helt fantastisk. Sådan en gang Diana Krall eller Lisa Nilsson - MUMS...

En lidt skæg ting er at jeg har fået meget mere bas efter jeg har sluttet den til. Nu er mine SA2K'er faktisk i stand til at levere et bastryk der kan mærkes i maven!!!  - det er helt vildt og skal opleves. Jeg har kun hørt en GamuT C2R gøre det samme.

Sammenlignet med hvad jeg ellers har hørt giver den det meste baghjul. Sammenlignet med førnævnte GamuT er det nok mere et spørgsmål om stil. GamuT'en er helt klart mere neutral, og havde måske en anelse mere styr på tingene ved meget komplekse stykker musik, men jeg synes den manglede gløden og charmen. Detaljeringsniveau og soundstage lå meget tæt på hinanden. Soundstagen er nok en anelse større i AKSA'en, men der var ingen af dem, hvor det var et problem at udpege instrumenterne.

Nu kommer det næste problem så, nemlig at jeg har læst folk har gode erfaringer med at opgradere rørerne, og det kunne jo være spændende at prøve nogle lidt mere retlinede rør, men det bliver vist hurtigt en meget dyr hobby  - sådan nogle Siemens goldpin 7308 er vist ikke helt billige...

Som konklusion kan jeg sige at forforstærkeren har tilført mit anlæg meget af den varme og fylde jeg har søgt efter uden at gå på kompromis med dynamikken, og ikke mindst har jeg fået BAS - så alt i alt en stor succes til en trods alt overkommelig udskrivning.

/Asger

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
Aksa
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 12 Juli 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1719
Sendt: 18 December 2005 kl. 09:24 | IP-adresse registreret  

Hej Asger,

Mht. til rør til denne applikation, så går Siemens 7308 Gold Pin for at være toppen. Ikke sådan at forstå, at de medleverede rør ikke gør det godt, for det gør de! Men Siemens 7308'rne "rydder op" i tingene, og du får yderligere klarhed, vel at mærke uden at miste "gløden" i gengivelsen. Og de ændrer ikke på AKSA'ens grundlæggende "sound".

Et eller andet sted kunne man sige, at 7308-rørene øger neutraliteten uden at fjerne nerve og musikalitet. Jeg anskaffede et sæt for nogle måneder siden, og det er dem, du har hørt, da du var her. Jeg gav ca. 1500 kr. for et matchet sæt inkl. forsendelse hos The Tube Store i USA.

__________________
mvh
AKSA

"Life is too short for over-expensive hi-fi pretending to be high-end"
Til top Vis Aksa's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Aksa
 
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 19 December 2005 kl. 22:22 | IP-adresse registreret  

Hej Aksa,

Hmm, det ser godt nok lidt udsolgt ud nu :-(

Jeg synes ellers, at jeg har læst en der var fuldstændig exet med nogle amperex 6922 white label. Jeg har godt set at andre mener 6922'erne er lidt kliniske, men lige nøjagtigt disse skulle vist give lidt på alle fronter, de blev i hvert fald vurderet noget over 7308'erne - er det noget du kender til eller?

Er der andre steder hvor man kan købe eksotiske rør?

/Asger

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
Kenson
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 19 April 2004
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 106
Sendt: 20 December 2005 kl. 00:11 | IP-adresse registreret  

@ Projectorfreak.

Fedt project du har gang i der. Og det ser da ud til, at det udvikler sig yderligere med tiden. (nye rør mm.) Angående "knapper" til volume & indgangsvælgeren, og andet grej til DIU manden, er der en hel del godter på dette site:
http://www.vt4c.com/shop/program/main.php?cat_id=6&group _id=2&hit_cat=

Mvh. Kenson.

 



__________________
If you are good, you will live forever. But if you are bad, you will die, when you die.
Til top Vis Kenson's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Kenson
 
Projectorfreak
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 26 November 2003
Lokalitet: Odense
Status: Offline
Indlæg: 124
Sendt: 20 December 2005 kl. 18:03 | IP-adresse registreret  

Jeg må vist hellere få kigget lidt nærmere på de knapper, det ser jo ganske godt ud. Jeg overvejer nogle helt sorte knapper, så forforstærkeren stort set forsvinder når man ser den fra afstand.

Jeg tror også projektet kommer til at udvikle sig lidt over tid. Om ikke andet lurer jeg lidt på at kaste mig over en DAC når jeg en gang er helt færdig ;-)

Til top Vis Projectorfreak's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Projectorfreak
 
Aksa
Forum Bruger
Forum Bruger
Avatar

Bruger siden: 12 Juli 2003
Lokalitet: Stor-København
Status: Offline
Indlæg: 1719
Sendt: 20 December 2005 kl. 21:27 | IP-adresse registreret  

Projectorfreak skrev:

Hej Aksa,


Hmm, det ser godt nok lidt udsolgt ud nu :-(


Jeg synes ellers, at jeg har læst en der var fuldstændig exet med nogle amperex 6922 white label. Jeg har godt set at andre mener 6922'erne er lidt kliniske, men lige nøjagtigt disse skulle vist give lidt på alle fronter, de blev i hvert fald vurderet noget over 7308'erne - er det noget du kender til eller?


Er der andre steder hvor man kan købe eksotiske rør?


/Asger



Ja, lagrene tømmes jo, og 7308 Siemens Gold Pin er et meget eftertragtet rør. Det er rigtigt, at der er delte meninger om, hvorvidt 6922 eller 7308 er det bedste rør, men man skal også huske på, at rørene ikke benyttes ens i alle konstruktioner. Jeg har selv kun prøvet de medfølgende Philips og så 7308'erne, så jeg skal ikke kunne sige, hvordan 6922'erne lyder i GK-1'eren.

Der er masser af steder, hvor man kan købe de gode rør, men det kan være svært at finde dem til rimelige priser. Jeg brugte en hel aften på at google, før jeg fandt et rimeligt tilbud .....

__________________
mvh
AKSA

"Life is too short for over-expensive hi-fi pretending to be high-end"
Til top Vis Aksa's Profil Søg efter andre indlæg skrevet af Aksa
 

Du har ikke adgang til at besvare dette indlæg.
Dette emne er lukket.

  Indryk indlægOpret nyt emne
Printervenlig udgave Printervenlig udgave

Skift forum
Du kan ikke oprette nye emner i dette forum
Du kan ikke besvare indlæg i dette forum
Du kan ikke slette dine indlæg i dette forum
Du kan ikke redigere dine indlæg i dette forum
Du kan ikke oprette afstemninger i dette forum
Du kan ikke stemme i dette forum

Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes