Her er du: Anmeldelser - System Audio 3070 20. april 2024 | 11:10   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


System Audio 3070
Anmeldelse af: Bruno Barcelli  [03.02.2001] Print testen
Vi har for få dage siden bragt vores test af denne højttalers lillebror. Det var en inspirerende oplevelse, som animerede til denne test.

Allerede for et års tid siden havde jeg for første gang 3070’erne hjemme og her blev mine forestillinger om, hvor meget lyd, man kan få for 10.000 kroner pr højttaler grundigt rystet. Få år inden havde jeg været på et raid, sammen med denne tests medforfatter Brian Larsen, for at finde en rimelig referencehøjttaler i den prisklasse, men måtte give op. Enden blev et sæt Infinity Sigmaer til 30.000 pr side, for på det tidspunkt var 3070’erne kun en baby i Ole Witthøfts tanker.
Nu står den her – flot og mægtig i al sin diskretion. Det er sjældent, at en højttaler, som kun er cm mindre end et bornholmerur virker diskrete, men det gør disse flotte kæmper.
Kabinettet er delt op i fire separate kamre. De fire 14 cm bashøjttalere arbejder parvis i to kamre med individuel basrefleks afstemning omkring diskanten i et D’Appolito princip. Delefilterkredsløbet er monteret i et separat vibrationsfrit kammer. I bunden af kabinettet er der et separat sandkammer, der kan gøre systemet endnu mere mekanisk stabilt. Enhver vibration her betyder tab af vigtig lydmæssig information, men kabinettet til 3070 er utroligt mekanisk stabilt, ikke bare på grund af sin slanke form, men også på grund af sandwich konstruktionen, der er op til 30 mm tyk.
De fire basenheder er et kapitel for sig:
Tag en membran, der er fem gange lettere end et stykke papir. Brug et utroligt kraftigt magnetsystem, der ellers kun bruges på store bashøjttalere. Monter det hele i et solidt støbt magnesium chassis med en svingspole med lang slaglængde. Brug to år på at eksperimentere og gør et godt job. Resultatet er BIG 3000, bashøjttaleren der anvendes i 3070. Diskanthøjttaleren har sit eget kabinet bag membranen for at forhindre kompression af lydens detaljer. Membranen i sig selv vejer mindre end et frimærke.

På med musikken !!
Vi fandt den ideelle placering ca. 70 cm fra både bag- og sidevægge, men et lille eksperiment viste, at lyden først blev alvorligt forringet med mindre en 20 cm til bagvæggen med mindre vi spillede meget højt.
Regn med, at de første 50 timer går med tilspilning af enhederne. Herefter sker der ting og sager. Som med lillebror 1270 er det de overbevisende evner i mellemtone og diskant, der først betager. Selv om 1270 er god til at sprede lyden, så stereoperspektivet kan nydes uden for den ideelle lytteposition, er 3070 intet mindre en mester på dette område. Det er nærmest ligegyldigt, hvor i stuen, du sætter dig, så står steroeperspektivet lysende klart. Springer du ind på den ideelle plads, overraskes du over det pin-point akkurate lydbillede. Erfarne lyttere ved, at det er fantastisk svært for en stor højttaler at levere et superpræcist, punktformigt lydbillede, men det her er tæt på det rigtig gode og klasser over mange andre i samme prisklasse. Det betyder blandt andet, at selv mindre lokaler kan komme til at lyde godt, bare 3070’erne får lidt luft på bagsiden og til siderne. 
Basgengivelsen er intet mindre end herlig. Swingende, kælderdyb, fuld af luft og dirrende attack, men det er timingen fra de små enheder, der bringer gengivelsen langt ud over prisklassen. Prøv at finde 24 bit / 96 KHz optagelsen med den japanske jazzsangerinde Chie Ayado fra DVD’en ”Life”. Her er kun et veloplagt flygel og hæs, men uendelig stor stemme – to af de sværeste instrumenter at gengive, men 3070’erne bringer dig så tæt på de to virtuoser, at du uvilkårligt trækker vejret synkront med Chie.. ! herligt. System Audio 3070 er endda noget så sjældent som en ægte allround højttaler. Vi kom igennem heavyrock fra Dream Theater, etnisk fra den forrygende livekoncert på DVD med Baaba Maal, Eagles: Hell Freezes Over, The Corrs, Tryllefløjten og Figaros Bryllup fra guden Mozart samt et stort udvalg af savlende blues. Alt blev leveret med forrygende indlevelse, så vi nærmest glemte at lytte til højttalere, men blev fanget i musikkens univers. Perspektivet er aldeles fremragende med god plads mellem instrumenterne og fin definition af optagerummet, hvad enten det var et stor koncertsal eller en lagkage indspilning af trivial-pop. Det er ikke fordi lydbilledet bliver meget bredere end den fysiske bredde mellem højttalerne – til gengæld er alt mellem højttalerne placeret næsten perfekt.

Til 20 K for et sæt af disse charmerende, slanke bamser er intet mindre end et godt køb – havde Ole dog bare skruet dem sammen nogle år tidligere… !


Tekniske specifikationer:

2½-vejs d´Appolito design
Belastbarhed: 250 Watt
Impedans: 4 Ohm (let belastning)
Frekvensgang (+/- 1.5 dB): 30-25.000 Hz
Følsomhed (1W, 1m): 90 dB
Delefrekvenser:
Ydre bashøjttalere: 600 Hz (24 dB/okt. Linkwitz/Riley)
Indre bashøjttalere/diskant: 3000 Hz (24 dB/okt. Linkwitz/Riley)
Dimensioner (BxHxD) cm: 18x126x31
Bashøjttalere: 4 x System Audio BIG 3000
Diskanthøjttaler: System Audio T1908
Finish: Ahorn, Kirsebær eller Sort Ask (ægte træ)
Leveres med spikes og gummifødder
Mulighed for bi-wiring og bi-amping
Højttalerens stoframme kan monteres på bagsiden af kabinettet
 
SYSTEM AUDIO
Web: www.system-audio.dk 

Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
CD-afspiller test
23.08.2006
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes