Her er du: Anmeldelser - MC Pickup test 3 23. september 2017 | 19:59   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


MC Pickup test 3
Anmeldelse af: Mikkel Gige  [16.03.2011] Print testen
I denne del ser og lytter vi på den sidste deltager ZYX R100 Fuji S, samt afrunder stortesten med et samlet indtryk af de fem deltagere og giver en endelig konklusion. Og som endnu en bonus, fulgte der en EAR MC4 stepup med ZYX’en

2. del af testen kan læses her


ZYX R100 Fuji S

ZYX R100 Fuji S kommer ud af en familie med en fin stamtavle. Stille og roligt er modellerne i R100 serien blevet forfinet, og Fuji serien er sidste skud på stammen. Den laves i 2 forskellige grundmodeller, med enten kobber(X)- eller sølvspoler(S). Men derudover laves de også med højt eller lavt output. Højt er lidt af en overdrivelse, for der er kun tale om 0,48 mV. I denne test er det S-modellen med sølvspoler, og lavt output – 0,24 mV – der er på testbænken.

Som noget helt specielt vikler ZYX deres spoler lidt anderledes end andre producenter, efter et princip som kaldes ”Real Stereo Generator”. Typisk vikles spolerne på en MC pickup som et kors, eller som en firkant. Firkant-princippet benyttes også af ZYX, men signalet tappes anderledes, for at sikre ens frekvensgang fra begge kanaler.

ZYX’en var ikke super nem at montere. Hvor alle de andre deltagere har valgt et hus med gevind i, så holder ZYX fast i skruer med møtrik. Lidt bøvlet, plus at det er svært at spænde skruerne helt til, uden at møtrikken drejer med. Pindene til signalet er heller ikke farvekodet, og der var ikke direkte hjælp at hente i manualen, som minder mere om en brochure. Den beskriver godt nok pindenes kanal og polaritet. Men jeg måtte finde manualen til en mine andre pickup’er frem, for at checke farvekoderne. ZYX R100 Fuji S er den dyreste pickup i testen, og jeg havde helt ærligt forventet det lidt bedre!

Men da den først sad der, var resten var lige ud af landevejen, og ZYX’en kørte igennem testpladens spor med bravur. Kun på det sidste torturspor var der tendens til fejlsporing. Sporingen er næsten lige så god som Cadenza Blue, og det med et lavere nåletryk på ZYX’en! Der var heller ikke noget, der antydede andet ved afspilning af helt almindelig musik. End ikke indersporene på Pink Martini kunne bringe ZYX’en ud af fatning! Azimut justering er heller ikke aktuel med ZYX’en i Rega armen, da den er flad ovenpå, som de fleste andre deltagere i testen. Testpladen bekræftede, at alt var i orden.

Der er dog et lille issue, som man skal være opmærksom på: ZYX R100 Fuji S er på grund af plasthuset en meget let pickup! På testpladen oplevede jeg, at resonansfrekvensen lå lidt højt. Det havde dog ingen praktisk betydning ved afspilning af musik. Det behøver altså ikke betyde noget, men det kan være at ZYX’en ikke skal kombineres med de letteste arme, da det så vil bringe resonansen endnu højere op. Det hele handler om, at holde resonansfrekvensen på det samlede setup så langt væk fra det hørbare område, som muligt. ZYX tilbyder mod merpris en lille metalplade som øger den samlede vægt med 4 gr.


Lydmæssigt er ZYX R100Fuji S så umiddelbar og ligetil, at det er svært at fokusere på teknik og forde-le/ulemper. Og alt andet lige så skal man jo igennem nogle tekniske aspekter, for at vurdere hvordan pickup’en opfører sig som et hele. Og allerede nu kan jeg slå fast, at ZYX R100 Fuji S er den suverænt bedste pickup i denne stortest. Men den er også den dyreste, og jeg ville lyve hvis jeg skrev, at jeg ikke havde forventet, at den var den bedste.

ZYX’en tager noget af det gode med fra de andre deltagere i testen, og kan lidt af det hele. Den har detaljer og præcision a la Cadenza Blue, men med mere tyngde i bassen som Lyra Delos. Og så får den faktisk også nuanceringen med, dog uden at nå Goldring Legacy’s niveau. Altså en rigtig god allrounder, men uden at være specialist på enkelte områder, som de andre deltagere. De er på hver deres specialområde bedre end ZYX, men mangler så noget andet. ZYX mangler ikke noget, og har det hele med i mindre tilrettede portioner, så den ikke markerer sig, men fokuserer på helheden.

Så spiller den musik! Der er skam masser af teknik med detaljer, nuancer og stort perspektiv, men det er først og fremmest musik, det handler om her. Og på den måde rammer den sømmet lige på hovedet, for det er alt andet lige musikken vi søger, når vi sætter en plade på. Og med ZYX’en får vi så en bonus, med suveræn teknik. Og i forhold til min egen reference London Jubilee, så er det kun små ting, der skiller de to. Direkte sammenlignet mangler ZYX’en måske lige det allersidste lille bitte pust for, at give musikken helt fri. Men mærk jer, det er virkelig småting! Ting som perspektiv, dybde, bredde, højde og placeringer er klart bedre end de andre deltagere, og samtidig fuldt på højde med London Jubilee. 

Men med umiddelbarheden følger også ærlighed, for den lægger ikke fingre imellem, og præsenterer musikken som den er indspillet. En middelmådig indspilning får ZYX’en til at lyde middelmådig, og en fremragende ditto får den til at åbne helt op, og give alt hvad den kan. Men hele tiden er musikken i fokus. Så selv om lyden er middelmådig, er der hele tiden et solidt ”drive” med.

Den er også meget støjsvag. Og til trods for et meget lavt output, som kræver tilsvarende mere for-stærkning, så er det ikke meget sus den giver fra sig. Det betyder, at små detaljer bliver tydeligere, og at der er en udpræget ro i lydbilledet. Nogle kalder det en dyb sort baggrund, men jeg bryder mig egentlig ikke om det udtryk, når det i virkeligheden handler om, at støjniveauet blot er flyttet så langt ned, at det ikke længere har betydning for lyden. Det er faktisk lidt af en præstation, at ZYX’en kan dette, når man sammenligner med London’en, som har det samme lave støjniveau, men samtidig også har et meget højere output!

Jeg kunne sagtens begynde at grave dybere i hvordan de enkelte toneområder og tekniske aspekter opfører sig, men med ZYX giver det ikke rigtig mening, for den gør det hele rigtigt! Og hvorfor så begynde at pinde det ud? Når det hænger så godt sammen som her, så er de enkelte dele ligegyldige! ”Jamen, hvad så med gengivelse af kvindestemmer, blæsere, violiner, stortromme, perspektiv, placeringer osv.?” Man skal blot sætte sig ned og lytte, så giver det mening hvorfor de enkelte dele af musikken er ligegyldig her... fordi det hænger så godt sammen!

Jeg har ingen forbehold over for denne pickup, og man kan selvfølgelig sagtens få mere af det hele... hvis man vil betale (meget) mere. Faktum er, at ZYX R100 Fuji S er en af de mest homogene, rolige og afslappede pickup’er jeg nogensinde har hørt. Samtidig emmer ZYX af overskud, og det ville være navlepilleri, at begynde at led efter fejl her. For du finder ingen... dette er Topklasse!

Specifikationer:

  • Frekvensområde: 10-80.000 Hz.
  • Output: 0,24 mV.
  • Compliance: 15 mN.
  • Rør/Nål: Boron/Microridge.
  • Anbefalet nåletryk: 2,0 gr.
  • Anbefalet modstand: >100 ohm.
  • Vægt: 4,2 gr.

Pris: Kr. 9750,-. Merpris for vægtplade på 4 gram: Kr. 585,-.


EAR/Yoshino MC4

Med til testen af ZYX R100 Fuji S, fulgte en MC stepup af den passive type. Det vil sige, at der ikke benyttes aktiv forstærkning med rør eller transistorer. MC4 er lidt speciel ved at den har fire indgange, og en udgang. De er markeret med 3, 6, 12 og 40 ohm. Men vigtigere er, at de forstærkes henholdsvis 30, 24, 18 og 10 gange.

Lyden forbedres en anelse ved skift fra Bellini forforstærkerens aktive forstærkning, til EAR MC4’s passive forstærkning via spoler. Med MC4 får ZYX R100 Fuji S lige det sidste ekstra pust, som jeg tidligere savnede ved direkte sammenligning med London Jubilee, og ZYX’en er med MC4 fuldt ud på højde med selvsamme, og måske en anelse bedre. Men så er prisen også godt og vel fordoblet i forhold til London’en, som kan forbindes direkte til en MM indgang.

Jeg satte efterfølgende Goldring Legacy sammen med MC4, og igen oplevede jeg samme friske pust, som fik Legacy til at lyde lige en anelse mere fri, sammenlignet med den aktive forstærkning fra Bellini’en. Men dog uden at Legacy på nogen måde nærmer sig ZYX’en til sammenligning. Der er trods alt en forskel i pris på to og en halv gang, og selv en fremragende stepup som MC4 kan ikke udføre mirakler.

Ved skift mellem de 4 indgange kan der sagtens trækkes endnu flere detaljer ud af éns pickup, men samtidig stiger støjniveauet tilsvarende. Det handler om at finde den indgang, hvor output, detaljer og støjniveau når en højere enhed.  

EAR MC4 er en super god stepup, og min fornemmelse siger mig, at den vil yde endnu bedre på et dyrere setup. Men for at retfærdiggøre en stepup i MC4’s klasse, skal man i forvejen have en pickup, som kan matche det lille ekstra pust af frihed, som MC4 giver.

Specifikationer:

  • Frekvensområde: 3-100.000 Hz.
  • Gain: 30x, 24x, 18x & 10x.
  • Indgange: 3, 6, 12, 40 ohm.
  • Dimensioner: 12,5 x 9 x 15,5 cm (B x D x H).
  • Vægt: 1,5 kg.

Pris: Kr. 12.060,-.

Importør:

Exotic Audio

Web: www.exoticaudio.dk
Mail: info@exoticaudio.dk
Tlf.: 35 11 27 70


Samlet konklusion

Det har været en spændende tur eller rejse, med fem meget forskellige, og på hver sin måde kompetente eller fremragende pickup’er. Kompetente eller fremragende, fordi nogle af dem gjorde det godt til prisen, mens andre havde enkelte ting, som var helt fantastisk i forhold til hvad man retfærdigvis kan forvente.

Zu Audio DL103 er i bund og grund en standard Denon DL103, hvor plastikhuset er fjernet, og et smedet aluminiumshus er monteret i stedet. Den gør nogle få og små ting bedre end standard 103’eren, men jeg har svært ved at retfærdiggøre merprisen. Og jeg indrømmer gerne, at jeg aldrig rigtig blev gode venner med den.

Goldring Legacy er lidt af en perle, for den giver absolut mest vellyd for pengene, i denne test. Den spiller musik med stort M, men må forventeligt se sig slået på nogle af de tekniske sider, af de dyrere deltagere. Men nuanceringen i musikken gengiver den helt klart bedre end nogen af de andre. Og det i en helt suveræn grad, som de andre deltagere må kigge misundeligt efter. Goldring Legacy har fået lov at blive boende i mit lytterum, fordi den er super engagerende at lytte til, og spiller musik med nerve og sjæl. Prøv blot med en gammel rockskive fra 70’erne, så ved du hvad jeg snakker om!

Lyra Delos må jeg ærligt sige var en lille skuffelse for mig. Der har ellers været lagt op til det helt store, da Lyra udskiftede deres ellers mest populære modeller. Lyra har valgt at gå væk fra deres tidligere lydfilosofi, som var en meget neutral gengivelse. Delos har mere karakter, og fokuserer mere på musikken, men desværre er sammenhængen og teknikken gået et skridt tilbage. Men jeg tager hatten af for Lyra, for de tidligere modeller kunne være lidt kønsløse i deres udtryk. Det er Delos ikke, og så må man beslutte, om kan man lide det eller ej.

Ortofon Cadenza Blue er testens præcisionsmester, og den gør stort set det hele rigtigt. Den spiller med stort overskud og masser af dynamik. Den sporede som testens eneste deltager tæt på perfekt, på testpladens tortur-spor, hvilket tydeligt høres på dens evne til at hive detaljer op af rillerne. Den savner lidt tyngde i bassen, og nogle vil måske opfatte den som hældende mod det kølige. Det er dog slet ikke tilfældet, tværtimod spiller den super neutralt, om end musikken så også savner lidt glød.

ZYX R100 Fuji S er den bedste i denne test! Men den er også den dyreste, selv om det kun er ca. en tusse, der skiller den og Cadenza Blue. Den kan noget af alt det, de andre kan, og pakker det sammen til en lyd som emmer af overskud, ro og homogenitet. Den spiller fuldt ud på niveau med London Jubilee, og er samtidig fænomenalt støjsvag. Og det til trods for et output som er 20 gange(!) lavere, hvilket kræver meget forstærkning. Teknisk gør den det hele til UG med kryds og slange. Den er perfekt, og vil man have mere af det hele, bliver det også meget dyrere. Det er ren Topklasse!

Når alt er sagt, så viser denne stortest med tydelighed, at man ofte får, hvad men betaler for. En pickup er et lille mekanisk vidunder, og jo bedre råmaterialer man benytter, og jo mere tid og præcision man lægger i udvikling og samling, jo bedre ender det endelige resultat også med at blive. På den måde er pickup’en hi-fi verdenens schweizer ur. Præcision koster!


Reference-udstyr:

  • CD: Lyngdorf CD-1, Holfi Stabilizer.
  • Vinyl: Michell GyroDec SE, Rega RB300/Incognito, London Jubilee.
  • Forstærkere: Audio Analogue Bellini & Vincent SP-995.
  • Højtalere: Xavian XN360.
  • Kabler: Vincent XLR, Silver Sonic AirMatrix RCA & Silver Sonic Q10.
  • Tilbehør: Brinck Br 507 Netstøjsfilter.

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Væggen bag højtalere og lyttepositionen er dæmpet med THX-godkendte paneler.

 

Nye anmeldelser
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Norma HS IPA1
19.06.2017
På med vinylen 13
22.05.2017
Hotte anmeldelser
Hvad kan jeg få for 25 K?
01.05.2007
CD-afspiller test
23.08.2006
Hvad kan jeg få for 50 K?
23.03.2009
Kabel test
08.08.2006
Stortest: 5 billige DVD maskiner
14.05.2005
Seneste Nyheder
Ny butik i København
19.09.2017
Goldring E Series
12.09.2017
Rega Ania
08.09.2017
Ny Emotiva forhandler i Danmark
02.09.2017
Audiovector SR 3 Arreté Raw Surface
21.08.2017
Nye Artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes