Her er du: Indsigtsartikler - Ole Klifoth kommenterer: "Opgrader selv..." 22. november 2017 | 21:22   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Ole Klifoth kommenterer: "Opgrader selv..."
Af: Ole Klifoth, F3 Lyd/AudioVector  [27.08.2002] Print artikel
I forbindelse med artiklen af Lars Nielsen, "Opgrader selv dine Audiovector", rettede HIFI4ALL henvendelse til Ole Klifoth, med henblik på en kommentar...

For ganske få dage siden bragte vi her på HIFI4ALL en artikel af Lars Nielsen, vedr. "gør det selv" opgradering af Audiovector M1/M3 Signature. I den forbindelse rettede HIFI4ALL henvendelser til Ole Klifoth, konstruktøren og manden bag succesfirmaet F3/Audiovector, med henblik på en kommentar til artiklen.

Ole Klifoth - AudiovectorHer følger Ole Klifoth´s svar, gengivet i sin fulde ordlyd!
Jeg kan se at Lars Nielsen ikke er begejstret for lyden af M3 Avantgarde. I så fald er han den eneste indtil nu. Vi har faktisk papir på at M3 Avantgarde er et stort skridt frem i forhold til M3 Signature.
Hi-Fi og Musik i Sverige har lavet en opgraderingsartikel om emnet og rost M3 Avantgarde til skyerne. Eye-Fi i Norge har været fremme med uforbeholdent positive bemærkninger.
 
Begge journalister har en masse til overs for M3 Signature, men er altså alligevel blevet betaget af M3 Avantgarde's meget store homogenitet, opløsning, detaljerigdom og - frem for alt - musikalitet. Selv synes jeg at der er en verden til forskel og at diskantdomer sammenlignet Avantgarde-AMT diskanten lyder gråt, grumset og uopløst.

Jeg opfordrer til at folk beder om en demonstration af forskellen mellem de to modeller hos en forhandler. Det tror jeg vil overbevise alle.

Med hensyn til de højtalerelementer, vi bruger, er der vist en misforståelse hos Lars Nielsen. Jeg er ked af at vi ikke på forhånd har oplyst om disse elementer, så Lars kunne være korrekt orienteret, men dette giver mig så lejlighed til at beskrive hvor megen omhu der egentlig er i konstruktionen af M3 Avantgarde (og S6 Avantgarde, som den jo er et "off-spin" af):

Diskantelementet produceres i sin grundform hos Elac i Tyskland. Vi har valgt denne leverandør af det element, som vi siden ombygger, fordi vi stoler mere på vesttysk grundighed og produktionsteknik, når det gælder om at lave meget lette, ens, membraner, end på andre producenters evner i den retning.

Selve elementet, hvoraf kun membranen og nogle meget kraftige neodynium magneter, er tilbage efter vores ombygning, er hjertet i konstruktionen, der som måske bekendt blev opfundet af Dr. Oscar Heil i 1970'erne. Dengang som (delvis) nu, har konstruktionen visse begrænsninger ,hvis man ikke sørger for at ventilere den korrekt.

Dette har krævet et stort udviklingsarbejde. Bl.a fordi Elac's grundenhed er ret god. Alligevel har vi opnået at få halveret tids-energi-kurvens settling-time. Enheden er iøvrigt ophængt så den er filtreret i forhold til kabinettet (og omvendt) for at reducere frovrængningen.

Fordelen ved denne AMT (Air Motion Transformer) -konstruktion er at den vejer mindre end f.eks en Evotech membran, selvom den er 7 gange større. Desuden skal der ikke accellereres og decellereres masse fordi bevægelserne foregår sideværts )som på en harmonika) og dermed reduceres forvrængningen voldsomt i forhold til en domediskant. Selv i forhold til en Evotech, der jo iøvrigt er rost til skyerne overalt, er der store forbedringer på en AMT konstruktuion, hvis den er rigtigt udført. Det er den og det fik et af bladene til at skrive:" Audiovector har i Evotech'en en af de allerbedste high-end diskanter på markedet. Hvad skal vi med en Avantgarde diskant? (det hedder den)".
Senere i artiklen skrev manden om Avantgarde diskanten: "Man kan egentlig ikke tale om en diskant, men om fraværet af en sådan. Tonerne kommer vægtløst ud af ingenting. Det bedste jeg har hørt".

Jeg er også nødt til at kommentere bemærkningerne om den Evotech mellemtone vi har brugt næsten to år på at videreudvikle på baggrund af en grundeknik, der er udviklet hos Peerless.

Tror Lars Nielsen virkelig at man kan slippe så let , at man blot monterer at standard - element? Vi har siden 1984 produceret vore egne diskanter og fået tilpasset mellemtoner og basser til vores formål. I 1999 fik vi produceret vore helt egne enheder til bas og mellemtone for første gang, og det har givet et vældigt løft i lydkvaliteten. Grunden er at jo mere man kan specificere sine højtalerelementer til sit formål, jo bedre lydkvalitet får man.Lars Nielsen nævner et Peerless element fra HDS-serien. 
I forhold til dette adskiller vores Evotech - mellemtoneelement sig på følgende punkter:

  • Kraftigere og stivere kurv,
  • Anden magnet.
  • Sortelokseret polstykke/spreder (bedre varmeafledning)
  • Anden og lettere svingspole (giver den hurtighed der kræves for at matche Avantgarde-diskanten).
  • Lettere svingspoleform med langt mindre hysterese (glasfiberi stedet for alu)
  • Anden sandwich-membran (men samme polypropylen-materiale. Lettere)
  • Og sidst men ikke mindst: En meget bedre afstemning af de fjedrende dele. Her ligger en del af hunden begravet. Den Audiovector lyd, vi er blevet berømt for, skyldes minutiøs udvikling og afstemning af samtlige parametre for elementerne, således at vi opnår den på een gang bløde og alligevel hurtige og detaljerede lyd som Audiovector står for.

Det er klart at dette udviklingsarbejde tager tid. Men det er min ambition at det skal lyde som det gør. Dette er selvfølgelig en personlig ambition, der er inspireret af års lytning til levende musik,og det bliver iøvrigt ved med at være det mest spændende jeg har foretaget mig: At komme så tæt på virkeligheden som muligt - uden at ofre den rytme og det drive, som de allerfleste højtalere ikke magter.


Venlig hilsen

Ole Klifoth
F3 / Audiovector
Meinungsgade 8D
2200 København N
TLF: 3539 6060
 
Mail:  info@audiovector.com 
Web: www.audiovector.com

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes