Her er du: Indsigtsartikler - Bag kulisserne hos Nordisk Film. 20. november 2017 | 22:03   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Bag kulisserne hos Nordisk Film.
Af: Ricky B. Petersen - tekst & fotos  [12.10.2003] Print artikel
HIFI4ALL.DK's Ricky Petersen har været en tur bag kulisserne hos Nordisk Film og giver dig i denne fantastiske artikel et dybt indblik i teknikken bag DK's bedste biografer !

Inden du starter på denne artikel, vil vi lige anbefale dig at printe den ud ved at klikke på Print Artikel i overskriftslinien og lægge dig til rette i sofaen......

Biografen - nutidens historiefortæller

Mennesket har altid været fascineret af en god historie. Historiefortælling var i datiden en stor del af underholdningen blandt menneskene. 
I dag er det at få fortalt historie en stor del af vores opvækst. Vi bliver opflasket med historier lige fra barnsben, hvor mange forældre læser en historie op for de små inden sengetid. Den verden der præger barnesindet matcher historieverden særdeles godt. Her kan fantasien slippes løs og fornuft, naturlove kan vendes på hovedet. I den moderne rationelle voksenkultur, er det svært at forene de to verdener. Men fascinationen og lysten til at få fortalt og opleve en god historie lever stadig.
Det kan især biograferne skrive under på, der de seneste år har oplevet stadigt stigende besøgstal. Her kan man nemlig i godt to timer få lov at give slip og bare lade sig trække ind i et historieunivers, der kan lege med vores sanser, følelser og fantasi. Måske netop af den grund har biograferne, i årtier tiltrukket alle typer af mennesker, fra alle samfundslag.

Når du træder ind i en biograf, træder du samtidig ind i et avanceret auditorium.
Nutidens biografsale er et resultat af nutidens teknologi og datidens erfaringer med lyd og akustik, der gennem årene er blevet afprøvet. Hvordan en biograf virker og hvad biograferne gør for at sikre at tilskuerne for en god filmoplevelse, kan være svært at gennemskue.
Stilles der i det hele taget krav til biograferne, der sikre tilskuerne en lige god oplevelse uanset hvilken biograf de vælger?
Hifi4all har besøgt Danmarks største biografkæde – Nordisk Films biografer – for at finde svarene.
 
På lun efterårsdag traskede jeg imod Palads biografkomplekset i København for at mødes med Alan Lyman som havde sagt ja til at være guide på en rundvisning bag forhænget. Alan Lyman er til daglig teknisk chef for alle Nordisk films i alt 71 biografsale. Alan er ansvarlig alt det der har med billede og lyd at gøre –  der i fagsprog kaldes for, det kinotekniske. Alan Lyman har været ansat hos Nordisk films biografer i næsten 20 år og  startede sin karriere som filmoperatør. De fleste der har været i København, kender den store særpræget bygning på Axeltorv ved Vesterport st. Selve bygningen er renoveret og udbygget flere gange siden opførelsen i 1918. I 1989 fik Palads sit farverige udseende, der har gjort Paladsbygningen til lidt af et varetegn for hovedstaden.

Det første jeg fik lov at se, var en screeningbiograf. Nordisk film for hele tiden tilsendt et stort antal af filmtitler fra håbefulde filmskabere. Mange flere end der er plads til. Så udover de store præmier-film skal der udvælges et antal titler. Til det job er der ansat to bookere.
De har til opgave at gennemse alle titlerne, og i sammenråd med ledelsen, vælger de titler som er værd skal satses på – og bestemmer i hvilke biografer de skal vises.
Selve biografen er på ca. 25 km2 og har seks siddepladser. Salen er udstyret med tre højtalere i front, fire surroundhøjtalere samt en subwoofer, der er istand til at gengive Dolby SR
(Pro Logic), Dolby Digital, DTS og Dolby EX format. Man skulle være bookere!!!

Vi går videre igennem en smal korridor, der ender i et kontrolrum, hvor en computer overvåger alle filmvisningerne via en skærm. Computeren fortæller ved hjælp af et tavle med en masse lamper, hvis der opstår fejl eller når filmene er ved at være forbi.

I kontrolrummet er der et lille køkken, da det samtidig fungere som opholdslokale for de to operatører der er på arbejde af gangen. Lige udenfor kontrolrummet står fire kinomaskiner, der med en konstant kliklyd, er i færd med at spiser sig igennem ”Finding Nemo”. I Palads anvendes udelukkende kinomaskiner af mærket ”Cinemeccanica” der er fremstillet i Italien. Alan fortæller, at de er meget pålidelige og kræver næsten ingen vedligeholdelse. Der ryger selvfølgelig en pære af og til, men de laver ikke meget ballade. 

Ved siden af kinomaskinen står et stativ med tre store tallerken-formet plader ovenpå hinanden. Den store rulle af filmstrimmel ligger på den øverste af pladerne, der drejer i takt med at en lille motor trækker i filmstrimlen. Strimlen bliver ført over i kinomaskinen, der gennemlyser hvert billede enkeltvis. En blænde går for så lyset ikke kan passere igennem rammen. Nogle små hjul trækker billedet på plads i kinomaskinens billedramme. Blænden åbner så lyset fra pæren kan passere igennem billedet og op på lærredet. Blænden glider atter for, billedet forlader rammen og næste billede trækkes på plads. Princippet er meget lig det et lysbilledapparat gør. Her sker det bare med 24 billeder i sekundet, så billedskiftet opfattes af øjet som en jævn bevægelse.
Efter gennemlysningen i kinomaskinen bliver strimlen ført tilbage til den nederste tallerken, hvor den rulles sammen igen.  ”Dette system gør, at vi ikke behøver at spole filmen tilbage hver gang”, fortæller Alan, ”det er hårdt for filmrullen at blive spolet tilbage, lyd og billede bliver en lille smule ringere hver gang – især når det sker fem – seks gange i løbet af dagen i eksempelvis 5 uger. Når filmen skal vises igen, starter man så bare fra midten af rullen.

Systemet benyttes til alle kinomaskinerne hos Nordisk films biografer. Der er ikke er helt uden problemer.  Ofte er stativet placeret et stykke væk fra kinomaskinen. På grund af den sparsomme plads er der steder, i Palads, hvor de står på hver deres etage. Her gør man brug af nogle små plastikruller der transportere filmstrimlen hen til kinomaskinen, så den kan vises korrekt. Overalt kører filmstrimmelen op langs væggene, hen over loftet og på kryds og tværs. Det ser lidt hjemmestrikket ud, men det er faktisk et ret snedigt system. Udover at strimlen spares for unødigt slid, gør systemmet det muligt at vise den samme film i to sale samtidig. Efter filmen er blevet vist i den ene kinomaskine, føre rullerne strimlen hen til den næste, hvor den bliver gennemlyst og derefter rullet sammen igen.

Med hensyn til digital fremvisningen i biograferne ligger det stadig et stykke ude i fremtiden. ” Jeg har faktisk set nogen, som levere et fremragende billede”, siger Alan Lyman, ”de kan efterhånden gengive et billede, som opfylder kravene til en biograf - problemet er prisen”.
1,5 million er prisen for en digital kinomaskine, hvilke er 7 gange prisen på de maskiner der bruges i dag.

25 kg filmstrimmel

Selve filmstrimlen består af ca. 2 km enkeltbilleder, der hver ikke er meget større end negativet fra et almindeligt foto.  Helt præcist er de 35 mm bredde, hvilket er den mest anvendte rammestørrelse til optagelse af spillefilm og reklamer.
For at skabe det store billede på det lærredet, kræver det gennemlysning fra en særdeles kraftig pære – i Imperial er den på 5000 w!  Oppe på lærredet bliver billedet rammet ind af fire lange sorte gardiner – kaldet ”masker”.

Maskerne er fremstillet af et lys – og lydabsorberende velourstof der, udover at fungere som ramme, skal opfylde to kvaliteter. For det første skal det suge lyset fra kanten af billedet, for det andet skal lyden fra højtalerne bag lærredet kunne passere uhindret igennem.  Velourstoffet er spændt rundt om et metal chassis, der kan flyttes via en el - motor.  
Da filmen, reklamerne og trailerne er blevet optaget i forskellige formater, kan maskerne flyttes så den sorte kant passer til billedets størrelse. Formatet er et udtryk for forholdet mellem billedets højde og bredde. Film optages mest i formaterne; 1:1,85 eller 1:2,35, mens reklamer optages i 1:1,66. Et format der vinder frem til filmbrug er 1:2,35.
Det giver et meget bredt og dybt billede, hvilket tiltaler mange instruktører.  I praksis vil det sige at hvis billedet er 2 meter højt, vil det være 4,70 meter bredt. 
 

Når et kopi af en film kommer hjem fra f.eks. Hollywood, skal den igennem en række procedure før den er klar til at blive præsenteret i biografen. Bearbejdningen sker på Amager ved København hos firmaet ”Filmlageret”. Filmen bliver ofte modtaget i mindre ruller,
så filmen bliver splejses sammen, før der bliver lagt undertekster på. En strimmel med reklamer, samt trailers bliver splejset sammen med hovedfilmen.
To steder bliver der splejset en lille rulle magnetstrimmel ind mellem reklamerne og filmen, samt i filmen slutning.
Til sidst bliver hele molevitten rullet op til 25 kg filmstrimmel der puttes i en sekskantet metalkasse. Derefter bliver filmen sendt retur – klar til den første fremvisning.
Alan fortæller, at filmselskaberne kan være ret hysteriske omkring håndteringen af filmen, specielt omkring de store filmpræmier. Der er ikke noget med at stille den fra sig mens man lige er på toilettet.
I palads er fredag den travleste dag. Fredag har nye film præmierdag, der oftest skal vises i den største sal. Filmen der vises i den største sal, flyttes ”ned” i en af de mindre sale. De øvrige film bliver på samme måde ”skubbet” til en ny biografsal. Efter en film er blevet vist for sidste gang bliver den destrueret, så den ikke kan kopieres eller misbruges.

Vi går videre gennem en masse døre og snævre gange, som forbinder de 17 sales teknikrum.
Vi går op af en trappe til sal.1’s teknikrum. Netop som vi træder ind, er trailerne forbi inde i salen. Igennem en lille luge kan vi se at forhænget glider for, lyset fader ud og maskerne bliver flyttet rundt, så den sorte kant passere til filmens format. 
Alt dette styres automatisk af de indskudte magnetstrimler. Strimlen påvirker nogle induktive følere, som indstiller lys, forhæng og masker – alt efter om filmen starter eller er forbi. Kinomaskinen slukker automatisk, når filmen er slut og filmstrimlen løber ud. Operatøren behøver kun at opholde sig i teknikrummet, når filmen skal sættes i kinomaskinen. Under forstillingen går operatørerne en rundering mellem salenes teknikrum - ellers overvåges det hele fra kontrolrummet. 

Biograflyden gør oplevelsen til noget særligt

I det ene hjørne står lydkomponenerne i en stor reol, hvorfra man svagt kan høre lyden fra salen. Når Palads, i løbet af efteråret har opgraderet lydanlægget i fire biografsale, vil alle Nordisk films biografer være udstyret digital lydanlæg.
”Hvis folk ikke for en væsentlig bedre lydoplevelse i biografen end ved deres eget hjemmebiograf – anlæg hjemme i stuen, så er der jo ikke grund til at lette sig fra sofaen.”, siger Alan, ”Netop hjemmebiffen har gjort folk opmærksomme på biograflyden”.
Selvom de roder lidt rundt i begreberne, ved tilskuerne i dag mere om filmlyd end tidligere.  
En væsentlig årsag til at en biograftur er en oplevelse, skyldes netop lydoplevelsen.
Det at man kan få fornemmelsen af at sidde midt i en skuddel eller en larmende storby, gør historien mere levende og medrivende.

Filmens lyd bliver til i et mixestudie og en mixebiograf. Her bestemmes balancen mellem de forskellige elementer i lydbilledet. Dialog, musik og lydeffekter dæmpes eller fremhæves, ekko lægges på, der trækkes fra og lægges til i bas, mellemtone og diskant, alt efter hvad der skal høres i højtaleren. Man bestræber sig på at lytteforholdene skal være ens i disse mixestudier, så resultatet bliver ens uanset om studiet ligger i Hollywood, London eller Helsinki..

I mixebiograferne bruger man som en grundregel at hele lydanlægget spiller lineært op til 2 kHz, derefter falde 3 dB pr. oktav. (SMPTE norm se senere.) Biograferne hos Nordisk film bliver indstillet efter dette, hvilket de fleste andre danske biografer også følger. På den måde kommer man meget tæt på de oprindelige forhold under indspilningen

I mange år har justeringen af de enkelte biografsale været fortaget mere eller mindre tilfældigt. Der har ikke eksisteret faste retningslinier omkring, hvordan biografsalens lyd og akustik skulle tilpasses . Udvikling af måleredskaber har gjort, at man indenfor de sidste årtier har kunnet fastsætte nogle retningslinier for biograferne. Allerede i 30’ erne mødtes de store filmselskaber for at sammenligne produkter og finde et fælles fodslag.
For selvom der var indbyrdes konkurrence, var der en fælles interesse for at alle filmene blev gengivet lige godt i alle biografer. Man udsendte nogle retningslinier, men kun på det man sendte ind i højtalerne, ikke hvad der kom ud i salen. Først i midten af 60’erne fik man fremstillet specielle testfilm, der kunne teste gengivelsens kvalitet i salen. De danske biografejere fik tilbudt at få justeret deres lyd anlæg efter de nye principper. Mange tog imod tilbudet, men langtfra alle.
De generelle standarder der findes i dag er udarbejdet af ”Society of Motion Pictures and Television Engineers”(SMPTE), der er en organisation af film og TV- fagfolk.
På en række områder, lige fra sidehøjde til lydtryk og højtalernes bredning af lyden, har en komite fastsat nogle normer, der skal ses som en slags rettesnor. Biograferne bør opfylde disse normer for at leve op til nutidens digitale lydsystemer – men der er intet krav om at de gør det. Derfor føres der hellere ikke nogen kontrol med, hvem der lever op til dem. 
Sat på spidsen, kan man i princippet hente de gamle højtalere fra loftet, købe en brugt kinomaske og finde et tomt lokale, så kan man åbne en biograf.
Kun i Frankrig bliver der fra myndighedernes side, stillet krav til biografernes billede og lydanlæg, samt siddekomfort. Her der fastsat krav i lovgivningen og opfyldes de ikke, for biografen ganske enkelt ikke lov at åbne.  

Biografen kan også vælge at blive THX - godkendt. THX er ligeledes en række standarder for de tekniske installationer og akustikken i salen. Standarderne læner sig meget op af dem man har hos SMPTE. Men før en biografsal bliver THX- godkendt skal biografsalen måles igennem af THX- konsulenter, der kontrollere om standarderne opfyldes eller om der er ting som skal ændres. Først når salen opfylder alle krav, for biografen et THX-certifikat, der kan betragtes som et kvalitetsstempel.
Biografen låner et særligt delfilter, der efter THX normerne, deler frekvensen op i bas – mellemtone og diskant. For at beholde godkendelsen, skal biografen herefter kontrollere hvert år af THX – uddannede konsulenter, for at sikre at kravene stadig opfyldes.
Det fortages kontrolmålinger og resultaterne af kontrollen bliver sendt over Atlanten til gennemsyn. Efter gennemsynet returneres resultaterne enten med en godkendelse eller en påtale om, at der er noget skal rettes. Er der nogle påtaler, skal det bringes i orden og de nye måleresultaterne skal igen til gennemsyn før tommelfingeren bliver vendt opad. 
At få en biografsal THX-godkendt er ikke gratis. For at få salen godkendt betales  $10.000. Derefter koster det $1000 pr. år for leje af delefilteret. Hertil kommer udgifter til den årlige kontrol af salene.

Hos Nordisk Films har man 21 THX-godkendte biografer plus 6 i Norge, som bliver kontrolleret hvert år. I alt bliver alle de større biografsale kontrolleret to gange årligt (incl THX kontrollen), de små bliver kontrolleret en gang. Man kontrollere alle dele af anlægget ved hjælp af nogle testfilm og måleinstrumenter. Testfilmene indeholder bl.a. ”lyserødt støj” (pink noise) til justering af anlægget.
Hver 14. dag tester operatørne salene med en lille testfilm, der kan afsløre om der er røget en kanal eller en højtaler er i stykker.

En biografs lydanlægget består af en række komponenter, der et led i en lang kæde.Kæde kan opdeles i en A- og B –kæde:
A-kæden består af: Tonehovedet – forforstærker – dekoder(Dolby SR, Dolby Digital, DTS) og volumeknappen, mens B-kæden består af; effektforstærkerene - kabler – højtalerne (og salen)
  
Det som aflæser lyden på selve filmstrimlen kaldes for et ”tonehoved”. Lyden læses ved hjælp af  nogle ”spor”, der er placeret på strimlen ved siden af billedet.

På strimlens kant bliver filmens lyd ”aftastet”, som det hedder i kinoteknisk fagsprog. Til aftastning af den analoge lyd bruges et magnetisk eller, mest almindeligt, et optisk princip.
En lampe belyser det optiske spor, der består af et hul med varierende bredde. Når strimlen kører forbi aflæser en lysfølsom celle, på modsatte side af strimlen, den forskellig mængde lys det optiske spor slipper igennem. Billedet vises på lærredet før at lyden aftastes. Så for at få billede og lyd til at passe sammen, aftastes lyden før det tilhørende billedet. Aftastningen skal forgå i en jævn bevægelse. Den rykvise bevægelse fra billedvisningen bliver jævnet ud af små bremseruller. Derefter bliver lyden sendt videre til en Dolby SR dekoder (Pro Logic), der finder ud af hvilke af højtalerne, signalet skal sendes til. Dolby SR er et analog lydsystem med 4 kanaler. Effekthøjtalerne deler et signal mellem sig. 

Næsten alle film i dag har et spor til ren digital surroundlyd.
I biografen findes 4 digitale systemer. Dolby Digital, Dolby EX, DTS og Sony SDDS.
Dolby Digital og Sony SDDS bliver aftastet ved at det digitale lydspor bliver belyst med enten
 en halogenlampe eller en lille rød-lysdioder.

Der tages et videobillede af de små blokke der er imellem de små perforationer på lydsporet og lavet dem om til digital bit-stream. En lille scanner, i aftasteren, læser så de digitale blokke, der bliver til lyd i højtalerne.
Anderledes er det med DTS 5.1. Her bliver filmlyden leveret på en eller to separate cd – skiver. På filmstrimlen er lagt en tidskode, der aflæses, så lyd og billede  synkroniseres.

Den svage strøm, på ca. 0,5 – 1,5 V, som aftasningensdelen for ud af det optiske eller digitale spor, skal igennem en forforstærker. Forforstærkeren har til opgave at bringe strømmen på et tilpas niveau, hvor det kan bearbejdes af B-kæden og ikke er så følsomt overfor støj.
En forforstærker skal passe til det øvrige anlæg, så derfor stilles der bestemte krav. Forstærkeren skal den være en nulohmsforstærker, d.v.s at forstærkerens indgangsmodstand er nul ohm. Den svage strøm skal kunne passere ind i forstærkeren uden tab eller forvrængning.
Efter at strømmen nu er tranformeret op bliver den behandlet i en dekoder alt efter system.  Som i hjemmebiografen, har man som udgangspunkt i biografen, et format med 5 separate kanaler, samt et lavfrekvens signal til en subwoofer – altså format 5.1. Men i biografen har man både surroundhøjtalere der er placeret på side- og bagvæggen. Ved 5.1 format deles de derfor op på midten i en venstre og højre side.  

Derudover understøtter de større biografsale Dolby EX og Sony SDDS systemmet. Dolby Digital EX dekoderen tilføjer en ekstra kanal til formatet. Højtalerne på bagvæggen for deres eget signal, så lydeffekterne kommer fra tre sider; Højre, venstre og bag. Formatet kendes, som 7.1, i hjemmebiografen hvor der benyttes to bag – surroundhøjtalere.

Et system der ikke kendes fra hjemmebiografen, er Sonys SDDS system (Sony Dynamic Digital Sound). Det digitale format med hele 8 kanaler, blev introduceret i 1994. På grund af den trange plads ved siden af billedet, ligger lydsporet på begge sider af strimlen. Det specielle ved dette system er at her tilføjes ikke ekstra kanaler til surroundkanalerne, men imellem front og centerhøjtaleren. Man har derfor fem højtalere bag lærredet der alle for deres eget signal. På trods af de store muligheder systemet giver lydmixeren, er det kun de store film, der leveres med det. Det er ved at forlade biograferne, da Sony ikke levere processerne til formatet længere.
Men hvad hvis filmen indeholder lydspor for både Dolby EX og SDDS?
Så afspiller man kan dem da bare samtidig. På den måde kan biografen gengive filmen lyd i 10 separate kanaler!

Lydanlægget finder selv ud af om det er Dolby Digital, DTS, Dolby EX eller/og SDDS der afspilles. Højtalerne kobles til og fra, så de for impuls fra den rigtige kanal.

I biografen har man en volumeknap, som et led i B-kæden. Denne knap har en skala fra 0 – 10, med skala 7 som referencepunkt. Dette justeres til 85 dB(A) med en pinknoise generator og en mikrofon på udvalgte pladser i salen. Denne reference bruges ikke alene hos Nordisk film biografer, men i hele verden – inklusive i mixe-biografen. På den måde bliver filmen gengivet på samme niveau/ måde som det er indspillet. Ifølge Alan, er dette dog alt for højt. Det normale niveau ligger på skalatrin 5 –6.

Signalet bliver formidlet videre til effektforstærkerne, som levere den effekten der skal til for at drive de enkelte højtalere ude i salen. Det er ikke helt nemt at være effektforstærker i en biograf. De skal kunne levere tilstrækkelig effekt til at højtalerne kan gengive et tilpas lydtryk i salen. De skal kunne levere effekt nok til at højtalerne kan spille ”igennem” lærredet. De skal kunne levere effekt nok til at det dynamiske område overholdes. Da en effektforstærker er dyr, bliver der ofte gjort mange anstrengelser for at finde et passende kompromis.

Skal lydtrykket i salen f.eks. være 90 dB(A) eller 96dB??
Forskellen er blot 6 dB, der i effektforhold svare til 25 W eller 100 W – altså noget af en forskel. Nu må biografen finde frem til hvilke dynamikområde man ønsker d.v.s den svageste og den højeste passage man vil høre. Den kan være 50 dB.
Den nederste grænse findes ved at måle den ”naturlige” støj i biografen(støj fra publikum og udfra kommende støj). Denne støj måles nu til 40 dB(A). Ligger man nu de 50 dB ovenpå lander man på 90 dB(A). Dette er et pænt lydtryk, men film med Dolby SR kan godt klare 96 dB. Har filmen digital lyd kan man komme op på 106 dB.
Om man vil have de 90 dB, 96 dB eller højere, bliver nu et spørgsmål om pengepung.

Det sidste led i kæden af selve anlægget, er højtalerne. De skal kunne gengive alle filmlyden aspekter fra tale og musik til heftige skuddueller.
Ikke nok med at højtalerne skal gengive det, de skal også gengive det så publikum kan høre det uanset hvor de sidder i salen. Problemet er specielt i de høje toner, hvor spredningen fra almindelige højtalere ikke er særlig god. I en biografsal er det specielt dem der sidder foran, ude i siden som er svære at dække med de høje toner. Diskanthorn har en god virkningsgrad og særdeles gode redningsegenskaber. Af den grund bruges denne type i næsten alle biografsale til gengivelse af de høje frekvenser. Det område, hvor der stilles særlige gode krav til højtaleranlægget ligger mellem 1000 – 4000 Hz eller præsensområdet. Det meste af filmens  dialog ligger nemlig her. Højtalerne skal kunne gengive det tydeligt, så alle i salen kan forstå det hvad der bliver sagt – også uden undertekster! De lavere toner bruges almindelige dynamiske højtalerenheder. Til gengivelse af de laveste toner bruges der en eller to subwoofere alt efter salens størrelse.

Det sidste stop vi gjorde i Palads var bag lærredet i sal.1. Det var lidt af en overlevelsestur for at komme derom. Først igennem en lille gang med et hul igennem gulvet, så op af en stige hvor der manglede et trin… hvad man dog ikke gøre for læserne.

Her omme bag lærredet var højtalerne stukket igennem en væg, som Alan kaldte for en
”THX – væg”. Samme type væg blev sat op i Imperial, i forbindelse med salens THX - godkendelsen. Væggen består af 2 lag krydfinérplader med lyddæmpende materiale imellem f.eks. Rockwool eller glasuld. Lydbølger spreder sig i alle retninger rundt om højtaleren. Jo lavere frekvens, jo mere spredes lydbølgerne. Væggen skal sørge for at alt lyden rettes imod salen, hvor den gøre gavn. Væggen skal forhindre lyden i at bevæge sig bag højtalerne. Gør den det, kan der opstå ukontrolleret refleksioner mellem lærredet og biografsalens ydervæg, hvilket giver forvræninget lydgengivelse og ringe taleforståelse.
Højtalerne er JBL, der blandt fagfolk, regnes for at fremstille et af verdens bedste lydanlæg til biografer. Selvom der benyttes mange andre mærker som QSE og Electrovoice, har JBL sat sig godt og grundigt på markedet af biografhøjtalere og anlæg.
Da vi trådte over hullet på vejen tilbage, fortalte Alan at grunden til at der var hul i gulvet,  var at man for fornyelig opdagede at der stod et toilet nedenunder. Af hensyn til eventuel misbrug og evt. lugtegener, blev toilettet fjernet.

Lydanlægget spiller ikke alene

En god lydoplevelse kan ikke klares af anlægget alene. Lige så vigtigt er selve biografsalen.
Akustisk set skal salen kunne absorbere lyden fra afspilningen af filmlyden, samtidig med at den skal kunne blokere for støj udefra. En biografsal må, af akustiske hensyn, ikke være for stor i forhold til antallet af tilskuere. Man regner med ca. 3-3,5 kvm pr. tilskuere. Er salen større kan det være vanskeligt at opnå en god akustik. Er salen mindre bliver det ubehageligt at opholde sig i rummet.

Efterklangstiden er vigtig akustisk størrelse for biografsalen. Det er den tid det tager for lydniveauet at falde 60 dB fra det øjeblik det bliver afgivet.

For et rum med lang efterklangstid – en fabrikshal eller en kirke – kan den være mellem 2-6 sek. I et rum med kort efterklangstid – et studie – vil ligge mellem 0,3 – 0,5 sek.

En film kan indholde scener med forskellig efterklang. Derfor er det vigtigt at en biografsal har en kort efterklangstid for at kunne gengive alle scener korrekt. En kort efterklangstid gør desuden talen mere forståelig. Den optimale efterklangstid er afhængig af biografens volumen målt i kubikmeter, samt af antallet af tilskuere i rummet.

Man kan få den tanke at det bare drejer sig om at få så kort efterklangstid som muligt. Men da lydstyrken bliver reduceret med kortere efterklangstid, får man problemer med tilstrækkelig lydstyrke på de bagerste rækker.
Derfor er de værdier der er fastsat er et kompromis, som bygger på de erfaringer der er gjort.
Endnu vanskeligere bliver det fordi, efterklangstiden er frekvensafhængig.
Bas er længere om at dø ud end diskant. Det drejer sig derfor ikke alene om at få efterklangstiden ned på det idealen, men også at gøre efterklangstiden uafhængig af frekvensen. Her bruger man forskellige absorberende materiale, som mineraluld, polstrede sæder og tykke tæpper.

I Palads og i de øvrige biografer, måles efterklangstiden i forbindelse med kontrol af anlægget en gang årligt i de større sale. Ellers måles der kun hvis salene bygges om. Til målingen bruges et testapperat der udsender ”lyserødt støj” og slukker. Her måles så den tiden lydniveauet er om at falde 60dB (A).

Rummets form er en anden faktor der har indflydelse på akustikken. Er rummet kasseformet kan der let opstå ekko mellem for- og bagvæg eller mellem sidevæggene. Ekko bliver hørbart, når længdeforskellen mellem de enkelte impulserne, der når frem til øret, er mere end 34 m. Derfor er det kun i de store biografer problemet opstår. Man forhindre det ved at give væggene en uregelmæssig form som f.eks. savtakprofil eller en stråtstillet væg, der kan sprede lyden ud.
Fokuserende flader kan også være uheldige. De forårsager at lyden samles ved bestemte siddepladser og medfører et forstærket lydniveau. Andre siddepladser derimod modtager kun få refleksioner. I større sale, hvor der er risiko for ekko, forsøger man at undgå problemet ved at udforme fladerne så lyden spredes mest muligt til alle pladser.

I de mindre sale, der ofte er kasseformet, vil  ekko fra bagvæggen genere tilskuerne foran i salen. Dette klares ofte ved at skråtstille bagvæggen eller benytte lydabsorberene materiale. Den skråtstillede bagvæg har yderliggere den fordel at lyden reflekteres til de bagerste pladser og hjælper til en øge lydstyrken.   

Udover det akustiske stilles der krav til baggrundsstøjen i biograferne. Der skal lydisoleres, så den udefra kommende støj d.v.s støj fra kinomaskiner, ventilationsanlægget eller trafikstøj, ikke ødelægger filmoplevelsen. Man kan ikke forhindre en vis støj fra tilskuerne, så en baggrundstøj på 40 dB(A) er acceptabelt. Bygningen i sig selv yder en god isolation. Den bliver oftest lavet af tunge og tætte materialer, som beton og sten.  De svage led er åbninger til det fri dvs. udgangsdørene og projektionsvinduet. Dørene der bruges er tunge og kan lukkes tæt. I biografen ser man ofte et ”vindfang”, som består af en lille rum, der er mellem foyeren og biografsalen.

Højtalere i loftet

Vi sluttede rundturen af i den største af Nordisk Films biografer – Imperial. Selvom biografen syner moderne med sine flotte nye indgangsparti, har tiden stået stille i operatørrummet.
Her forgår stort set alt stadigvæk manuelt. Her står to store Phillips kinomaskiner er næsten  40 år gamle. ”De gengiver stadig et fint billede og fungere upåklageligt selvom de er så gamle”, siger Alan. Operatørrummet i Imperial er stort. Her er god plads i forhold til over i Palads. JBL- anlægget i Imperial, kan gengive alle de digitale lydformater.
Til det dybe arbejde har man to subwoofer på hver 120 kg stående bag lærredet, der ifølge Alan, kræver 4 mand for at flytte rundt på.
I et lille skab på bagvæggen hænger der objektiver med hver deres billedformat. Operatøren skal skifter objektiv, når billedet ændre format. Masker, lys og forhæng skal ligeledes betjenes af operatøren. Det kræver en del rutine, at betjene de mange manuelle procedure. For at det ikke skal ske fejl, er der ansat operatører til alene at betjene Imperial, der med sine 1102 siddepladser er Danmarks største biograf.

Hvad fremtiden byder på i biografsalene er ikke så oplagt. Flere kanaler og digital fremvisning kan være et par gode bud på, hvad man kunne tænke sig blev det næste.
Alan fortæller at man har puslet med tanken om sætte effekthøjtaler i loftet. Så har man mulighed for at flytte lyden, frem og tilbage, hen over tilskueren og ikke kun rundt om dem. Ideen er interessant, men er endnu stadig spekulationer.
Indtil videre kan man så glæde sig over, at der er nogen i danske biograf - verden som tager tilskuerens filmoplevelse seriøst ved at overholde de anbefalinger som er findes i dag.  

Imperial - biografen er for mange synonymet på en god filmoplevelse. Man er nået langt i bestræbelserne på at gøre filmoplevelsen så ensartet som muligt i alle Nordisk films andre biografer. Ved at efterleve de normer som filmbranchen anbefaler, kommer man meget tæt på at være den perfekte formidler mellem instruktør og tilskure.

Næste gang når lyset tænder, du rejser dig fra de velpolstrede stole og træder ud i den kolde aftenluft. Så ved du at du netop har set, hørt og oplevet en historie som instruktøren havde tænkt sig at den skulle fortælles – hverken mere eller mindre.

www.nordiskfilm.dk

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
Hifi & Surround 2017
29.10.2017
Hifi & Surround 2016
29.10.2016
På besøg hos fleXvoX
08.04.2016
Hifi & Surround 2015
25.10.2015
München 2015
17.05.2015
Seneste Nyheder
Ny Audio Analogue importør
17.11.2017
Hegel 190
07.11.2017
GoldenEar Triton Reference
25.10.2017
Nyt fra Thorhauge
24.10.2017
Ny butik i København
19.09.2017
Nye Anmeldelser
Norma Revo SC-2 LN
13.11.2017
PS Audio Stellar Gain Cell Dac & S300
23.10.2017
Taga Diamond B-60
23.09.2017
Thorhauge M. 70
13.08.2017
Audiovector QR 3
10.07.2017
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2017 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes