Her er du: Besøgsartikler - Spidskompetence fra Hornslet 2. oktober 2014 | 10:23   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Ordbogen
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Brugeranmeldelser
Services
Kontakt
Søgning


Spidskompetence fra Hornslet
Af: Anders Fournais - tekst, Morten Witzel - foto, samt eget arkiv fra Hornslet  [27.12.2007] Print artikel
Hornslet Møbelfabrik A/S har med deres patenterede teknik HORNflex® givet sit bud på det kompromisløse kabinet, og har dermed i den grad tiltrukket sig national såvel som international opmærksomhed. Tag med på et besøg hos den jyske kabinetproducent.

HIFI4ALL.DK har fået muligheden for et eksklusivt besøg hos Hornslet Møbelfabrik A/S, der lever af at producere højttalerkabinetter til adskillige danske, såvel som udenlandske højttalerproducenter. Fabrikken, der ligger i hyggelige omgivelser ca. 20 km. nord for Århus, byder på intet mindre end spidskompetence inden for sit felt. Gennem banebrydende konstruktionsmæssige principper og imponerende flotte designs, forsøger Hornslet at sætte fokus på kabinettet – hvis ikke frem for enheden, så i hvert fald på linie med enheden. Det er Direktør Jørgen Thomsens påstand, at kabinettets indflydelse på den totale lyd af en højttaler er så stor, at der ikke kan overlades noget til tilfældighederne!

Historien frem til i dag
Hornslet Møbelfabrik blev etableret i begyndelsen af 1930’erne. Fabrikken har samtidig med egentlig møbelproduktion fungeret som underleverandør ved at fremstille kabinetter til radio- og TV-branchen. Ved opstarten i 1930’erne var Bang & Olufsen sammen med Arena, Philips, SP-Radio og To-R betydelige kabinetkunder de eneste kunder ved siden af møbelproduktionen. I forbindelse med opstarten af eksport i begyndelsen af 1980’erne blev datterselskabet Hornslet Cabinets ApS grundlagt, og det er det navn, der i dag er verdenskendt for fremstilling af højttalerkabinetter af den allerbedste kvalitet. Første eksportkunde i 1980’erne var franske Cabasse, og der kom i løbet af få år flere til. Vækst i eksporten gav muligheden for, at der kunne investeres kraftigt i den nyeste CNC-teknologi til fremstilling af kabinetter. CNC teknologien betyder, at virksomheden er i stand til at fremstille meget vanskelige og komplekse kabinetkonstruktioner, som vi senere skal komme ind på. Hornslet blev nomineret til Patent-prisen i 1999 for den patenterede teknik Hornflex.

Hornslet var inde i en positiv udvikling op til midt i 1990’erne, hvor hifi-branchen som helhed oplevede en afmatning. Indtil dette tidspunkt var virksomheden gearet til at fremstille store serier af rigtig mange styk. I slutningen af 1990’erne blev der designet kabinetter i buede og mere organiske former, og i forbindelse hermed udviklede Hornslet den patenterede teknik hornflex. Hvad hornflex egentlig består i, er beskrevet længere fremme i artiklen, men kort fortalt kan man med ved hjælp af hornflex fremstille en fineret plade, der efter maskinbearbejdning og lakering lader sig bøje til en buet facon. I 1999 blev Hornslet som den første træforarbejdende virksomhed herhjemme nomineret til Patentprisen på baggrund af den dengang helt nye teknik. Derfra gik det stærkt!

Hornflex muliggjorde en total omlægning af produktionen, således at man gik fra at arbejde i store serier à mange stk. til at arbejde mere projektorienteret. Det betyder, at Hornslet i dag er oppe og lege med de helt store drenge i den internationale hifi-branche. Vi så bl.a. kabinettet til den amerikanske mastodont JBL’s nye topmodel, Everest DD66000. Patenterne omfatter i dag danske, europæiske, amerikanske og kinesiske patenter, og der eksisterer blot en håndfuld fabrikker tilbage i dette segment i hele Europa!
 
Kunderne
Hornslet har i dag mange forskellige kunder både fra ind- og udland. Før i tiden arbejdede fabrikken som sagt med et seriebaseret koncept, hvor de fremstillede 1-2 serier pr. kunde ud fra en målsætning om at kunne producere rigtig mange styk rationelt. I dag er stilen lagt om, således at Hornslet oftest kun håndterer de dyreste højttalere i en højttalerproducents program. Det betyder, at arbejdet er mere projektorienteret og vidensbaseret end tidligere, således at der startes fra bunden hver gang en ny model skal designes. Det giver Hornslet kapacitet til selv at kunne stå for en langt større del af det at lave et kabinet: ”I dag står vi også for alt det tegnearbejde, der går forud for selve fremstillingen. Når vi får en ordre, ytrer kunden naturligvis sine ønsker omkring kabinettets design og har derudover en lang række data og mål på de enheder, som nu en gang skal sidde i højttaleren. Ud fra dette går vores projektgruppe ind og finder ud af, hvordan kabinettet skal konstrueres. Målet er den kortest mulige tid og vej fra idé til færdigt produkt, men samtidig sikre at alt gøres rigtigt første gang,” siger Jørgen Thomsen.


Et eksempel på et smukt buet hornflex-kabinet fra danske Helio Audio. Billedet venligst udlånt af Helio Audio (www.helioaudio.com).

I Danmark leverer Hornslet færdige kabinetter til Audiovector, System Audio, Dali, Kibri, Helio Audio, Raidho og minsandten også færdige byggesæt til KT-radio København. For Audiovector kan nævnes højttalerne i Si6-serien, for System Audio SA 2K og SA 7K og for Dalis vedkommende bl.a. den velrenommerede Euphonia serie Megaline. SA 2K var den første højttaler nogensinde til at benytte sig af hornflex.

Hornslet oplever pt. en positiv udvikling omkring de danske kunder: ”Vi vinder projekter tilbage som er for komplicerede for Østen. F.eks. har vi en ordre fra danske Neeper Acoustics, som har fået produceret kabinetter i Kina, der ikke levede op til forventningerne,” kommer det stolt fra Jørgen Thomsen. I tilfældet med Neeper Acoustics er et af problemerne, at den lakerede overflade ikke er ”rolig” nok.

På Jørgens kontor så vi denne prototype på en ny højttaler. Undertegnede har aldrig før set en så flot sort lakering. Det var praktisk talt som at kigge sig selv i et spejl!

Eksporten går til Tyskland, USA og England med sidstnævnte som det største eksportmarked. Det er både verdenskendte og mindre kendte højttalerproducenter som f.eks. Burmester, Audio Physic og Sonics i Tyskland, JBL, Verity Audio og Magico i USA og Naim, ProAc, Linn, Meridian og Living Voice i England. Linn valgte i 2005 Hornslet Cabinets som ”Supplier of the Year” ud fra en meget lav fejlprocent og levering til tiden. Som en tidligere besøgsartikel her på HIFI4ALL.DK har vist, stiller Linn tårnhøje krav til deres egen produktion, så det er en udmærkelse Hornslet kan være stolte af!

Udover højttalerkabinetter producerer Hornslet også Clic møbler, som er et dedikeret hifi-møbel. Clic møblerne er konstrueret med en viden om, at der skal stå elektronik på hylderne, hvorfor bl.a. valg af de rette materialer og konstruktionsdetaljer er vigtigt. Jørgen lægger da heller ikke skjul på, at det er en fornøjelse at lave Clic, og i øvrigt henvises til www.clic.dk for yderligere informationer.

Hornflex-teknologien finder også anvendelse andre steder end i hifi-branchen. Ind i mellem bliver Hornslet kontaktet af folk som ønsker en samlet løsning på et specifikt problem. De har bl.a. for kort tid siden udført panelbeklædning i konferencerummet for revisionsfirmaet Deloittes nye hovedsæde i København. Deloitte ønskede en helt bestemt form til rummet, nemlig Bella Vista formen kendt fra formen af billedskærmen på de første fjernsyn.

I denne form er der ingen 90 graders vinkler og ingen lige sider, og her kommer Hornslets geniale hornflex teknik ind i billedet. Ved hjælp af hornflex kunne der sættes bøjelige træplader op beklædt med finer i lige præcis den form arkitekten ønskede, og ikke mindst i en smuk finish og høj kvalitet.

HORNflex
Sammenlignet med den glade selvbyggers kabinetter, er Hornflex-kabinetter uhyre komplicerede konstruktioner, men samtidig er udførelsen af Hornflex i praksis så hamrende simpelt, at man knapt nok forstår det. Undertegnede troede simpelthen det var løgn første gang Jørgen Thomsen tog fat i en tilsyneladende uskyldig plade og viste, hvordan det var muligt at bue den til lige præcis den form man kunne ønske sig!

Et højttalerkabinet er en væsentlig del af en samlede højttalerkonstruktion. Til en vellykket højttalerkonstruktion skal der være styr på mange forskellige parametre, og med udgangspunkt i de utallige konstruktionsfilosofier der findes, kan der være vidt forskellige kabinetkonstruktioner, materialevalg og formgivninger, der hver især fører frem til et godt slutprodukt.

Essensen i Hornflex er hidtil usete muligheder indenfor formgivning. Den traditionelle måde at formgive på kaldes formspænd. Det gøres ved at sammenlime og spænde lag af træplader og/eller finer i en spændeform og fastholde den der, indtil limen er hærdet og formen er permanent. I dag fremstilles der glimrende kabinetter, hvor formgivningen er baseret på formspænd, men der er unægtelig flere ulemper forbundet med formspænd: Bl.a. kræver det store opstartsomkostninger, komplicerede 5-aksede CNC maskiner og er desuden ikke så fleksibelt i produktionen, som man kunne ønske det. I formspænd kan der endvidere forekomme ”springback” i pladerne. Det opstår ved, at de forskellige lag ikke bliver bukket lige meget, og derfor har forskellige spændinger. Derfor vil pladen, efter den hærdet kommer ud af formen, rette sig lidt ud igen, og det giver unøjagtigheder. Alle disse problemer løser hornflex ifølge Jørgen Thomsen: ”Op gennem 1990’erne søgte vi at skabe en industriel, moderne løsning på formspænd, og det er hornflex resultatet af.”

Som en sidebemærkning kan det nævnes, at det ikke nødvendigvis gør den store forskel på det færdige produkt, om kabinetter har plane eller buede sider. Indtil for nylig var stort set alle kabinetter opbygget af flade paneler i enten spånplade, krydsfiner eller MDF. Jørgen Thomsen vil gerne understrege, at der stadig kommer fremragende produkter på markedet, hvor kabinetter er konstrueret efter disse principper – også fra Hornslet.

Hornflex i praksis og de overordnede principper bag
Opgavebeskrivelsen forud for implementeringen af Hornflex drejede sig om produktionsteknik, fremstillings- og finishkvalitet, akustik – og så selvfølgelig økonomi.

Produktionsteknisk er Hornflex baseret på, at man ved hjælp af tegneprogrammer i 3D kan skabe et plant emne, som kan bues med hænderne til et kabinet. Det færdige kabinet består derfor af ét plant emne, der kan opbygges af de forskellige pladematerialer, der ønskes i den pågældende konstruktion, som derefter bukkes om den interne afstivning.


Så genialt enkelt og funktionelt er Hornflex i praksis: Afstivningen bestemmer hvor meget kabinettet skal bue, og kabinetsiden bues simpelthen med håndkraft og limes derefter fast.

Kabinettet, som det ligger før det er buet sammen, benævnes ”et plant emne”, simpelthen fordi det er misvisende blot at tale om kabinetsiden som en plade, der kan foldes sammen. En Hornflex-kabinetside er ofte sammensat af flere forskellige materialer, og der er foretaget en altafgørende udfræsning maskinelt med milimeterpræcision for at få afstivningen til at passe med kabinetsiden. Det er kantformen på det enkelte dele internt i kabinettet, der bestemmer den endelige facon, og præcisionen er dermed afgørende for, at man blot med håndkraft kan bukke kabinettet sammen om afstivningen.


Igen en Audio Physic Avanti 5. Overfladefinering og grundlakering af emnerne finder sted inden samlingen af kabinettet med lim. Hornflex patentet giver muligheden for på denne måde at bukke plader med overflade finish. Læg også mærke til alle de plane emner, der ligger i stakken.

Det er netop denne teknik, hvor de enkelte dele former sig efter hinanden, der giver den helt fantastiske pasform imellem delene. Pasformen betyder meget for kabinettets ensartede akustiske ydelse, men det danner også det nødvendige fundament for det efterfølgende finisharbejde. I forhold til dette finisharbejde er det utrolig vigtigt, at den kabinetfinish Hornslet er kendt for, kan gennemføres på alle de mange forskellige træsorter.

Til pudse- og lakeringsopgaven anvendes der computerstyret pudse- og lakeringsudstyr, der både giver en uovertruffen ensartet kvalitet, men samtidig også en økonomisk overfladefinish. Og når vi taler økonomi og projektomkostninger, spares der ved Hornflex-teknikken både en masse tid og penge, da der ikke skal bruges en mængde komplicerede presse-værktøjer, idet kabinetdelene som tidligere omtalt, former sig efter hinanden i samleprocessen. Der undgås endvidere en betydelig mængde hårdt og omkostningskrævende manuelt pudsearbejde, da dette arbejde udføres maskinelt ved fremstilling af de plane emner.

Pladens opbygning og de akustiske parametre
Når vi taler akustik, er det ofte et ønske, at kabinettet opfanger og isolerer så meget som muligt af den energi, højttalermembranen sender bagud ind i kabinettet. Det er jo en kendt sag, at en enhed bevæger sig frem og tilbage som et stempel, og den lydenergi der skydes frem mod lytteren skydes i princippet tilbage i kabinettet. Bliver denne energi ikke tilstrækkeligt afkoblet internt vil den gennembryde kabinetsiden og sætte hele kabinettet i svingninger, hvilket giver hørbare resonanser. Det er det, man populært sagt kalder farvet lyd. ”Det ypperste kabinet for mange konstruktører er derfor en to boks sandwich-konstruktion bestående af to kabinetter frit flydende indeni hinanden, hvor et betydeligt mellemrum på f.eks. 25 mm er fyldt op med tørt kvartssand,” siger Jørgen Thomsen. En sådan konstruktion opfanger og isolerer betydelige mængder lydenergi, men den støder panden mod muren bl.a. når det kommer til design, produktionsteknik og økonomi.


Billedet viser en dobbelt Hornflex plade, der består af et lag finer og 3 fiberplader adskilt af 2 bæreplader. Det er bærepladerne, der er blevet slidset op og fyldt med lim, hvorefter hele pladen holdes fastspændt i den ønskede form, indtil limen er hærdet. Herefter kan hornflexpladen hverken strækkes eller komprimeres.

En hornflex-konstruktion er i princippet også en to-boks-konstruktion, idet den indvendige og udvendige kabinetoverflade afkobles i forhold til hinanden. I praksis sker det ved, at hornflex-pladen opbygges yderst af en fineret overflade, derunder ligger der en fiberplade, der ikke kan strækkes eller komprimeres. Denne fiberplade er limet op på en bæreplade, og indvendig i den færdige konstruktion pålimes der igen en fiberplade, der ikke kan strækkes eller komprimeres. Det er således materialevalget til bærepladen og den forarbejdning, der sker af bærepladen (der fræses riller af bæreplademateriale væk), sammen med de lime, der anvendes til samling, der bestemmer afkoblingen mellem den indvendige og den udvendige skal.


Et mere avanceret eksempel på hornflex. Pladen består af finer, fiberplade og en komposit bæreplade. Udfræsningen af riller i bærepladen uddybes nedenfor i artiklen.

Bærepladen i eksemplet på billedet lige ovenfor er altså opbygget i en kompositstruktur, hvor tynde lag MDF omkapsler en plade i midten. Materialet til denne plade i midten består af det samme materiale, man bruger til løbebaner, og bærepladen kommer dermed til at fungere som en trin- eller støddæmper mellem den indvendige og udvendige del af kabinetsiden. Princippet kan sammenlignes med den evne en termorude har til at udelukke trafikstøj. Der fremstilles i dag også sandwichmembraner til højttalerenheder, hvor man netop ønsker ved sandwichkonstruktionen at afkoble den indvendige fra den udvendige overflade.

Ovenstående er blot ét eksempel på hornflex. Det geniale ved hornflex er, at mulighederne for at sammensætte kabinetpladens opbygning ved valg af forskellige plademateriale og lime, så den opnår netop de egenskaber, der ønskes, næsten er grænseløse.


Et plant emne der bliver til et kabinet til Audio Physic Avanti 5. Læg mærke til pladens opbygning i mange forskellige materialer. Med de forskellige materialer kan man tilpasse de forskellige akustiske egenskaber i diskant-, mellemtone- og baskammerets kabinetsider, så man får afkobling af lyden i de forskellige kamre lige præcis, som man ønsker det.

Vi har tidligere været inde på, at højttalermembranen stort set kaster den samme energi ind i kabinettet, som den kaster ud i rummet, og selvfølgelig vil det være fint, om man ved hjælp af geometri og mekanik i kabinettet, kan eliminere eller begrænse effekten af denne bagudrettede energi.

Kugle- rørkombinationen og sneglefaconen er nok nogle af de mest kendte eksempler på at løse denne problemstilling, og i artiklen om Peak Consults højttalere så vi deres bud på at afkoble lydenergien internt i kabinettet. Også på dette område kan hornflex-teknologien anvendes til at begrænse både den energi, der absorberes af kabinetvæggen, men også den energi, der reflekteres tilbage af den indvendige kabinetvæg til højttalermembranen og forstyrrer dennes rette funktion. Til dette formål anvendes en såkaldt åben celle struktur, som bygges ind i konstruktionen, således at de fræsede rillespor i hornflex-pladen efterlades åbne. Disse riller eller strimler af bæreplade, der således nu er tilgængelige for det bagudrettede lydtryk for højttalermembranen, virker som diffusorer på lydenergien. Samtidig betyder de åbne spor, at den indvendige overflade på kabinettet bliver mange gange større. Energien fra enheden er den samme, så ved at forstørre den indvendige overflade bliver trykket derfor tilsvarende mindre pr. cm2, og samtidig bliver det lydtryk, der prøver at arbejde sig igennem kabinetvæggen, betydeligt mindre.


Tekst: Vi tager lige det samme billede én gang til. Det er disse riller, der fungerer som diffusorer.

Men ikke nok med det – og nu kommer én af de største fordele ved at foretage en fræsning af riller i bærepladen: Diffusorerne, der ses på billedet ovenfor, kan bevæge sig frit i luften, og den lydenergi, der jo udbredes jævnt over hele overfladen, rammer diffusorerne vinkelret på og får disse til at bevæge sig fra den ene til den anden side. Lydenergien bliver dermed til bevægelsesenergi. Diffusorerne modvirker også stående bølger. Denne åbne celle struktur er ifølge Jørgen Thomsen afsindig effektiv, og den energi, der optages på disse diffusorer, vil kun i meget ringe grad være udadrettet gennem kabinetsiden og derved skabe resonanser.

Idéen i den åbne cellestruktur bruges som sagt i selve kabinetsiden, men også andre steder.


Vi ser her en helt ny dimension af hornflex-teknikken: Hornslet har en anden variant af den åben celle struktur end den omtalt lige ovenfor. Denne findes bl.a. som billedet viser i mellemtonekammeret på en Audio Physic Avanti 5.

Det er lavet af tynde, gennemhullede fiberplader lagt oven på hinanden, men på den måde at hver plade er drejet 90 grader. Derved kommer hver ny plade til at virke som en diffusor. Vi blev noget forbavsede, da vi prøvede at tale ind i mellemtonekammeret, for refleksionen af lyden var nærmest ikke eksisterende – lyden forsvandt simpelthen! Sammenlignet med andre tomme kabinetter, som lå ved siden af, resonnerede Avanti’en ikke det mindste, men nærmest åd lyden, før vi kunne nå at tale færdig. Hvordan det fungerer i praksis hørte vi ikke, men som så meget andet virker konstruktionen imponerende simpel og effektiv.

Rundt på fabrikken
Efter beregningerne er foretaget og designet er valgt, skal resultaterne af det elektroniske 3D-arbejde føres ud i livet. Det var det, vi overværede på vores tur rundt på fabrikken. Hornslet har naturligvis styr på hele processen lige fra start til slut, men der er dog områder, hvor Jørgen Thomsen og hans medarbejdere overlader arbejdet til samarbejdspartnere, f.eks. højglanslakering, der er en hel videnskab i sig selv. Der er et åbenlyst præg af professionalisme og effektivitet i arbejdsgangene, og man får virkelig indtryk af at medarbejderne besidder et håndværk de kan være stolte af. Overalt er der fuldt tryk på kedlerne.

Her følger en billedkavalkade fra vores tur rundt på fabrikken.


Det vi ser her, er såkaldte vibrationskontrollerede terminalplader til forskellige Audio Physic højttalere. Succéen ligger som sagt i detaljen, så der er ikke meget overladt til tilfædighederne!


Samling af en Linn Ninka. Som det ses, limes samlingerne og tapes efterfølgende over, for at gøre samlingerne så nøjagtige som muligt.


Samling af et kabinet til Dali Euphonia MS4. Lim påføres samlingerne og den indvendige afstivning, men i dette tilfælde bliver rillerne limet med en opskummende og fleksibel lim, for at kabinettet skal nå de akustiske specifikationer, der svarer til Dalis ønsker.


Samlingerne bliver gået efter i sømmene…


… og lukkes helt tæt, når alt er kontrolleret.


Til sidst tapes samlingerne, hvilket skal gå ganske tjept pga. den hurtigt tørrende og ekspanderende lim. Det er omhu med et imponerende håndværk, vi er vidner til her.


Slutteligt stilles Dali’en på gulvet og toppen af kabinettet limes og sættes på. Der er ikke den uundgåelige ”springback” som ved traditionelt formspænd, men tingene passer virkelig sammen 100 %. ”Det er resultatet af den avancerede 3D-grafik, vi bruger her på stedet. Ved at gå konsekvent til værks og komme helt ned i detaljen før produktionen sættes i gang, har vi fordelen ved samlingen, hvor denne er lige så nem og præcis som at lukke en lynlås, forklarer Jørgen Thomsen”


Close-up af en Linn Ninka. Imponerende flotte samlinger!


Igen et close-up, denne gang af en Naim Allae.


Hvad mon dette er?


Det er såmænd den gode gamle LP 12’er, som ganske snedigt er bygget i ét stykke træ.


En Dali Euphonia MS4 bliver lakeret ved håndsprøjtning. Det er høj grad den enkelte medarbejders vilje til at præstere fejlfrit, som afgør hvor flot højttaleren bliver.


Nylakerede kabinetter til Dali og Linn.


Kabinetter til Audio Physic, Dali, Kibri og Linn færdige og klar til sending. Her er finér for enhver smag!


Tre Audio Physic kabinetter. Fra venstre mod højre er det modellerne Avanti, Caldera og Kronos.


Flot, flot finér. Fra venstre mod højre er det palisander, alpi og sort ask. 


Close-up af Kronos – topmodellen hos Audio Physic. Det her er finish og finérarbejde i verdensklasse! Baskamrene i bunden er adskilt fra mellemtone og diskant, og toppen kan løftes af. Bemærk den glidende overgang. Det passer bare sammen som fod i hose!


Den meget interessante amerikanskproducerede højttaler Magico Mini, der er en 2-vejs mini monitor til den nette sum er 22.000 USD! Kabinettet er opbygget af 16 horisontalt sammensatte lag af hver 1” tykt krydsfinér. Den vandrette brug af krydsfinér gør konstruktionen meget stærkere, end hvis der var anvendt typiske plader af vertikalt placeret MDF. Formen, som vi bl.a. kender vi fra System Audio 2k, hjælper til med at modvirke stående bølger inde i kabinettet. Ifølge Jørgen Thomsen har dette kabinet været et af de mest komplicerede at fremstille, men vi kan af naturlige årsager ikke gå dybere ind i konstruktionen.


JBL’s nye topmodel, DD 66000. Hvis nogen skulle være i tvivl, kan vi garantere for, at hullerne er store nok til to gange solide 15” basser! Vi glæder os meget på HIFI4ALL.DK til at stifte nærmere bekendtskab med JBL’s nye flagskib.


Beviset på at Dali er en af Hornslets store kunder…

HIFI4ALL.DK takker mange gange for besøget og for samarbejdet med Jørgen Thomsen i forbindelse med at skrive denne artikel. Hornslet besidder en viden om højttalerkabinetter og et imponerende flot snedkerhåndværk, som vi på HIFI4ALL.DK mener, at alle danske hifi-entusiaster kan være stolte af. Det har været en fornøjelse at skrive denne artikel, navnlig fordi det giver muligheden for at få et indblik i én måde at lave kabinetter på sammenlignet med de utallige andre konstruktionsmæssige tilgange, der er til emnet. Det er ganske vist, at hornflex blot er én ud af mange måder at gøre det på, men de er helt sikkert blandt de dygtigste i verden!

HORNflex® er et patenteret varemærke, der udelukkende kan benyttes i konkrete projekter udført af Hornslet Møbelfabrik eller anvendes under licensaftale.

Hornslet Cabinets
Web: www.hornslet.com
Mail: info@hornslet.com

Flere besøgsartikler
Hifi & Surround 2013
03.11.2013
Hifi & Surround 2012
22.09.2012
På besøg hos Ortofon
23.07.2012
På besøg hos Dynaudio
30.04.2012
B&O BeoVision 4-85 præsentation
22.06.2011
Nye indsigtsartikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Seneste Nyheder
Oppo HA-1
01.10.2014
Lyd by Dissing On Wall
28.09.2014
Audio Analogue tilbage i DK
25.09.2014
BeoVision Avant 85
12.09.2014
Grimm-Audio i DK
07.09.2014
Nye Anmeldelser
Block CVR-100+
14.09.2014
Vincent SV-237
11.08.2014
Kabel-lyntest: Talk 3
06.07.2014
Dynaudio Excite X38
30.06.2014
På med vinylen 6
09.06.2014
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2014 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes