Sendt: 03 Oktober 2015 kl. 11:40 | IP-adresse registreret
|
|
|
Dengang lyttede jeg ikke til klavermusik, så af den grund kan jeg ikke
sige det. Jeg lyttede mere til elektronisk musik, og der var ikke så
mange udladninger, som fik øjnene til at glippe og ørerne til at klappe
sammen. Men, jeg havde slet heller ikke elektronik i den klasse jeg har
nu.
Jeg havde kun Daner Open uden subben og bånddiskanten, og den spiller meget harmonisk og letflydende. Min fornemmelse i dag er, at Daner Open spiller OK opløst, men heller ikke mere, men uden unoder, hvilket er en kæmpe styrke, som når man først er vant til det, klarer man ikke længere noget der farver. Da den har en 8" får den også fint fat i luften, og giver krop, ligesom basrefleken er godt afstemt, i øvrigt individuelt på hvert eksemplar. Jeg har kortvarigt hørt den med subben og top-tweeteren, og så kommer det sæt op i en anden klasse. Der er fin opløsning, bredbåndet og den "forsvinder" pænt i lydbilledet.
Jeg har det indtryk, at "disse halvbløde papmembraner" ikke giver det problem som tråden omhandler, og det jo fint, men omvendt er der heller ikke den dynamikformåen og transparens som en moderne lavresonans, men stiv sandwichtype har. Baselementet i Daner Open er ret gammeldags teknologi set med dagens øjne, (det var den faktisk allerede også i starten af 80'erne!) ligesom kabinettet også er. F.eks. er der ved højt niveau kæmpe forskel på hvordan en godt indfanget lilletromme lyder nu og dengang. De højttalere jeg har nu, er transparent ud over hvad jeg troede muligt, og meget ufarvende. En fornøjelse, for det fremmer glæden ved at høre musik - jeg bemærker mindre hvordan det gengives, og mere hvad der gengives.
__________________ Er nu passiv og sporadisk læser
|