Godmorgen Steen, Hvis de tre enheder : bas, mellemtone og diskant, ikke lander præcist hos lytteren, pga. forkert hældning eller forkert lytte asfstand eller begge dele er forkerte, kan det så have indflydelse på evt. manglende bas og formeget mellemtone/diskant.

                                              mvh. Eriek

Eriek skrev: Godmorgen Steen, Hvis de tre enheder : bas, mellemtone og diskant, ikke lander præcist hos lytteren, pga. forkert hældning eller forkert lytte asfstand eller begge dele er forkerte, kan det så have indflydelse på evt. manglende bas og formeget mellemtone/diskant.                                               mvh. Eriek

Niveaumæssigt? Nej! Dog skal det siges at da megen af forståelsen af dybbas ligger i diskantenden, så kan der være en sammenhæng. I dit tilfælde kunne du prøve at lodde modstanden i bassens impedanskorrektion fra og høre om du bedre kan lide den mere løsslupne basgengivelse der fås derved, det giver dig yderligere mulighed for at løsne forstærkerens greb på basenheden ved at indføre en modstand imellem filter og forstærker.

Små forsøg og ikke noget blivende for at finde ud af hvor problemet er. 

mvh  Steen Duelund 

LGrau

Lyden vil så også "glide" forbi den ikke lydgivende enhed på bafflen. Enheden er jo absolut ikke plan med bafflen men det er det vel ikke så meget at gøre ved...

Der er ingen ikke lydgivende enhed mig bekendt. De spiller begge blot med varieret styrke mht. frekvens. og skal derfor opfattes som én. Lyden fra hver enkelt enhed skal falde ned i støjgulvet og tie dér.

Selvfølgelig er begge enheder lydgivende. Men når man når et stykke over / under delefrekvensen er den enes enhed styrke faldet så meget at jeg vil kalde den ikke lydgivende. Jeg ved ikke helt hvor langt man skal ned. Måske omkring de -50db.

Man skal nok længere ned. Jeg foretrækker at sige at det brugte medie bestemmer, så for LP skal man nok 60 dB ned og for CD de nogen og 90 og for DVD-a de svimlende 144 dB, som dog stadig ikke er nået. Ca 130 dB er vist max for nu med det nyeste skud fra stammen. Holder man sig til nuværende støjtal, så skulle 110 dB kunne gøre det.   Tænk på CD mediets reelle fejl stammende fra dets manglende opløsning ved tavse signaler. Det kan sagtens høres selv om det foregår ved -80  -  -96  dB niveau. Vores hørelse er skarp for lyde ved lave niveauer. 

Det kan ikke opfyldes for bas/mellemtonen i et tovejs - men for et 3-vejs kan det opfyldes helt. Det herlige er at fysikkens love gælder for enheders afrulninger 100& nedad i frekvens og med lidt snedighed så en vis tilstrækkelig høj % også opadtil. 

Begge enheder genererer konstant bølger. Men når diskanten spiller en tone på f.eks. 12khz som sandsynligvis har en gruntone lavere så kan man vel praktisk taget kalde basenheden ikke lydgivende fordi lydgengivelsen måske er dæmpet med 50db.

Det mener jeg ikke at man kan. Man kan blive nødt til det, fordi basenheden ikke kan lokket til at give lyd fra sig, Gør nu ikke denne manglende evne til en dyd. Det er en fejl. Reelt set så skal en enhed efter filtrering se ud til at være en fuldtone (fra DC til lys), der er filtreret med teoretisk korrekte filtre. Så derfor er de på ingen nåde at betegne som tavse.

Over/undertrykket som diskanten her frembringer vil vel så "støde" på basenheden som selvfølgelig spiller men ved alle tilstedeværende  frekvenser i lydbilledet blot dæmpet kraftigt ved de 12Khz.

Bølgerne frembragt af diskantent vil vel så "se" basenheden som en fordybning i bafflen og vil derved blive "forstyrret" af den.

Hmm!  tænke - tænke...................................................Jah! Joh! men er det forhold, at for diskanten at se så er baflens kanter inden for ca. samme afstand, ikke af større indflydelse? Du har principielt ret. Men jeg anser bølgen på bas/mellemtonen for af langt større betydning end hulheden af dens konus. At den har den konus, er ikke sådan at ændre på.

Den eneste måde man kan få lavet en fuldstændig plan baffel er ved at lave en båndenhed.

Et plan kan have mange former, jeg taler ikke om et ret plan. En konus membran er ikke et ret plan, men er den konstrueret korrekt, så danner lyden den udstråler et sådant.

Ja den vil vel virke som en plan enhed hvis løbetiden i membranen er korrekt så lyden fra midten og kanterne udstråles samtidig.

Men i diskantområdet, hvor basenheden praktisk talt ikke spiller med, er enheden jo ikke et ret plan..

Det kan så godt være at en konus med de bløde kurver ikke er specielt forstyrrende. 

Lange bølgelængder bliver ikke så "forstyrret" af små ujævnheder men smyger sig vel længere(luften får længere tid til at bevæge sig frem og tilbage og kan derved "trække" luft længere fra udbredeningspunktet med sig). Så ved den lavfrekvente udstråling af lyden må det være hele kabinettets udformning der skal laves med bløde kurver.

Du har ret i det første, men for lavfrekvente lydbølger er kabinettet på det nærmeste usynligt. Det er jo derfor at man får de 6 dB's tab.

Ok. Ved lavfrekvente lydbølger tænkte jeg ikke på basområdet men mere på det omkring det område hvor de 6 db tab sker, det er selvfølgelig afhængig af kabinettes forplade bredde/højde. Så man kan sige at udformningen af side/bagplader er mere eller mindre irrelevant eller hvad ?

Enig! De skal være der, men for lyd optræde som "sorte huller".

Jeg tænker f.eks. på B&W nautilus diskant/mellemtone hvis "bagenden" blev skåret af så enheden kun danner en halvcirkel så vil det ikke betyde noget med hensyn til lydbølgens udbreddelse ?

Den forstår jeg ikke lige.

mvh  Steen Duelund

Jeg tænker f.eks. på B&W nautilus diskant/mellemtone hvis "bagenden" blev skåret af så enheden kun danner en halvcirkel så vil det ikke betyde noget med hensyn til lydbølgens udbreddelse ?

Den forstår jeg ikke lige.

Jeg mener om der er uden betydning om et kabinet er dråbeformet som B&W eller f.eks. formet som en halvcirkel.

Eller sagt på en anden måde : er det kun frontbafflen der har en betydning ?

Mvh Lennart

Gentaget og fortsat fra side 28.

At det er baflen med enheder og alt dertil hører vi opfatter som ét, er et spændende udgangpunkt. Jeg har fulgt den betragtningmåde i årevis, uden egentlig at forstå den synsvinkel fuldt ud. 

Det hele falder i hak. To lydgiver skal forblive to lydgivere, altså to svingspoler drivende noget membranmateriale og derfra skal lydbølgerne "glide" langs membrans/baffels overflade indtil denne bøjer af bagud. Det svarer egentlig fuldstændig til et horn overflade - blot flad. Der må ikke være nogen buler eller huller elle andet, der bryder glatheden.

Enheder skal selvfølgelig monteres nedfældet i baflen, så kurvkant/trækant er i samme plan og uden synlig fælles kant. Skrue i skruehuller, der for mig af uransalige grunde fra visse fabrikanter  er udviklet til små kunstværker omkring skruen, skal ikke kunne ses overhovedet, så det kunstneriske islæt kan slet ikke ses, og skulle det rage op. f.eks. ved brug af særlig "dekorativ" skrue eller omgivelser, så skal de files væk.

Det på alle måder  "største" problembarn er bølgen (det forreste ophæng) eller og medregnet konussens afslutning.

Det er klart, at konussen kan betragtes som et uendeligt stort antal punkter der er forbundet på en eller flere måder. En af måderne er som lange strimler fra svinespolen og ud til konussens kant en slags lineal med voksende bredde men samme tykkelse. En sådan kan man fastgøre i en vibrator og med varierende frekvens observere hvad sker ved forskellige frekvense. Den vil ved lave frekvense sving som ét, hvad der for højttalere kaldes stempelområdet. Ved højere frekvenser vil den bryde op og danne knudepunkter, hvor linealen står stille. For højttalere sker denne knudedannelse i første omgang langs den yderste omkreds, så membranen deles op 1/2, 1/3, 1/4 der hver svinger forskelligt. derefter ved højere frekvenser vil knudepunkterne ligge langs koncentriske cirkler omkring konussen centrum (svingspolen), men det væsentligste at bemærke for sidstnævnte, så dannes der aldrig knudepunkter i konussens yderste kant. Den svinger altid når den koncentriske opbrydning optræder.

Den fejl eller fysiske faktum kan ses tydeligt på en impedanskurve ved den frekvens hvor omkreds af konus/ophæng  kan bære en helbølge.

eks. 15 cm membran.  34400/15/pi =730 Hz

Frekvens kan variere da det er løbetid og -vej i membranmaterialet, der har indflydelse, så fænomenet skal søges i området omkring det beregnede. Den kan godt ligge lavere afh. a. om knudepunktet dannes  på bølgen. 

Det er en effekt af at bølgen set for lydens udbredelse er en forhindring for den og derved får tilført energi til selvsving, hvilket viser sit tydelig ansigt på impedans såvel som frekvenskurve. Udbedring af denne "fejl" blandt andre der er forbundet med bølgen følger.

fortsættes.

mvh  Steen Duelund

  

 

[QUOTE=LGrau]

Jeg tænker f.eks. på B&W nautilus diskant/mellemtone hvis "bagenden" blev skåret af så enheden kun danner en halvcirkel så vil det ikke betyde noget med hensyn til lydbølgens udbreddelse ?

Den forstår jeg ikke lige.

Jeg mener om der er uden betydning om et kabinet er dråbeformet som B&W eller f.eks. formet som en halvcirkel.

Eller sagt på en anden måde : er det kun frontbafflen der har en betydning ?

Den har den største betydning.  Selvfølgeliig betyder siderne noget, men det kan man let dæmpe sig ud af. B&W's udformning er ikke for det ydre, men for det indre, (dannelse af lukkede transmissionslinier for alle enheder)

mvh  Steen Duelund

Duelund skrev: Eriek skrev: Godmorgen Steen, Hvis de tre enheder : bas, mellemtone og diskant, ikke lander præcist hos lytteren, pga. forkert hældning eller forkert lytte asfstand eller begge dele er forkerte, kan det så have indflydelse på evt. manglende bas og formeget mellemtone/diskant.                                               mvh. Eriek Niveaumæssigt? Nej! Dog skal det siges at da megen af forståelsen af dybbas ligger i diskantenden, så kan der være en sammenhæng. I dit tilfælde kunne du prøve at lodde modstanden i bassens impedanskorrektion fra og høre om du bedre kan lide den mere løsslupne basgengivelse der fås derved, det giver dig yderligere mulighed for at løsne forstærkerens greb på basenheden ved at indføre en modstand imellem filter og forstærker. Små forsøg og ikke noget blivende for at finde ud af hvor problemet er.  mvh  Steen Duelund  Jeg har lige fjernet modstanden, jeg går ud fra at kondensatoren skal ligge alene  mellem plus og minus. resultatet lidt mere bund, men stadig under kraftig kontrol af forstærkeren. Har du noget forslag til en modstand mellem filter og forstærker.                                           mvh. Eriek

 Godmorgen Steen, Hvis de tre enheder : bas, mellemtone og diskant, ikke lander præcist hos lytteren, pga. forkert hældning eller forkert lytte asfstand eller begge dele er forkerte, kan det så have indflydelse på evt. manglende bas og formeget mellemtone/diskant.

                                              mvh. Eriek

 

Niveaumæssigt? Nej! Dog skal det siges at da megen af forståelsen af dybbas ligger i diskantenden, så kan der være en sammenhæng. I dit tilfælde kunne du prøve at lodde modstanden i bassens impedanskorrektion fra og høre om du bedre kan lide den mere løsslupne basgengivelse der fås derved, det giver dig yderligere mulighed for at løsne forstærkerens greb på basenheden ved at indføre en modstand imellem filter og forstærker.

Små forsøg og ikke noget blivende for at finde ud af hvor problemet er. 

mvh  Steen Duelund 

Jeg har lige fjernet modstanden, jeg går ud fra at kondensatoren skal ligge alene  mellem plus og minus. resultatet lidt mere bund, men stadig under kraftig kontrol af forstærkeren. Har du noget forslag til en modstand mellem filter og forstærker.

Der skal ikke så meget til, du dæmper jo også bassens mere åbne ende, du prøver dig blot frem med 1 Ohm til start.

 

mvh  Steen Duelund                                        

 

Den kommende konstruktion bruger udstørdningsrørsprincippet. Hvordan det virker kan læses på http://auto.howstuffworks.com/muffler.htm

En tak til Ivar for den.

mvh  Steen Duelund

Duelund skrev:  Godmorgen Steen, Hvis de tre enheder : bas, mellemtone og diskant, ikke lander præcist hos lytteren, pga. forkert hældning eller forkert lytte asfstand eller begge dele er forkerte, kan det så have indflydelse på evt. manglende bas og formeget mellemtone/diskant.                                               mvh. Eriek   Niveaumæssigt? Nej! Dog skal det siges at da megen af forståelsen af dybbas ligger i diskantenden, så kan der være en sammenhæng. I dit tilfælde kunne du prøve at lodde modstanden i bassens impedanskorrektion fra og høre om du bedre kan lide den mere løsslupne basgengivelse der fås derved, det giver dig yderligere mulighed for at løsne forstærkerens greb på basenheden ved at indføre en modstand imellem filter og forstærker. Små forsøg og ikke noget blivende for at finde ud af hvor problemet er.  mvh  Steen Duelund  Jeg har lige fjernet modstanden, jeg går ud fra at kondensatoren skal ligge alene  mellem plus og minus. resultatet lidt mere bund, men stadig under kraftig kontrol af forstærkeren. Har du noget forslag til en modstand mellem filter og forstærker. Der skal ikke så meget til, du dæmper jo også bassens mere åbne ende, du prøver dig blot frem med 1 Ohm til start.   mvh  Steen Duelund     Jeg skal jo helst ikke ødelægge ht. bassale egenskaber. Måske at Linkwitz Grainer skal på alligevel. Eller bøvlet med fruen når der skal gips på vækkene.                                          mvh. Eriek

Lad mig høre det, inden du foretager dig noget drastisk.  mvh  Steen Duelund

Satte inn 75% strøm tilbakekoppling i min hjemebyggede forsterker ( den som driver bass elementene) Hadde forventet durende grøtete resultat, men tvert om!  Dempingsfaktor etc er selvsagt  men lyden !   spessielt om man spiller høyt er det enda bedre, elementet oppfører seg mye penere ved store utslag. Det virker mere kontant, tilstede, rask?    og det føles bedre.

Duelund har du erfaringer med strømdrift kontra spenning. Siden motstanden i kretsen et ett steg i samme retning eller ? ?

Medisin man skrev: Satte inn 75% strøm tilbakekoppling i min hjemebyggede forsterker ( den som driver bass elementene) Hadde forventet durende grøtete resultat, men tvert om!  Dempingsfaktor etc er selvsagt  men lyden !   spessielt om man spiller høyt er det enda bedre, elementet oppfører seg mye penere ved store utslag. Det virker mere kontant, tilstede, rask?    og det føles bedre. Duelund har du erfaringer med strømdrift kontra spenning. Siden motstanden i kretsen et ett steg i samme retning eller ? ?

Strømdrift til diskanter har jeg hørt og kan varmt anbefale. Til basdrift?  Nej! ikke udover de af Jean Hiraga udviklede, der havde 1 Ohm eller højere i udgangen så vidt jeg ved. Rørfolket kender det, og jeg delvis, da de højttalere jeg laver alle har Qt under 0,5 med passivt filter og velegnede til rørfolk er de.

Du skal nok have ret i din oplevelse af det, om det så er korrekt - om korrekt kan beskrives - er et helt andet spørgsmål.

Det må tages som en oplevelse.

mvh  Steen Duelund

Hej Steen,

Jeg er for et stykke tid siden stødt på en konstruktion til ændring af rum akustikken der benytter et lign. princip som lyddæmperen (helmholz resonator). Der originale produkt hedder en roomlens og består af en base der er hævet ca. en tomme over gulvet. I basen er der monteret 3 rør vertikalt på lidt over 1½ meter og med en diameter på ca. 7,5 cm. De står på en række med lidt mellemrum, men ikke helt paralelt så mellemrummet er ikke ens fra bund til top. Mådeerne de skulle virke på er dels som helmholz resonator via røret der er afstemt til en frekvens svarende til gulv/loft resonansen (udblødt ved at fylde dæmpemateriale i rørene (forskellige steder og mængder i hvert rør)), dels som diffusor opstillet så de spøre for lyden på vej i mod første reflektionspunkt på vægen (og en imellem højtallerene) og til sidst ved difraktion når lyden passere igennem mellemrummene imellem de tre rør. Der kan leges meget med placering og vinkling af dem. De er meget nemme at lave selv og formlen på helmholz resonatoren er tilgængelig på nettet så man kan afstemme til sit eget rum. Evt kunne man lave en til at hænge i loftet afstemt til sidevægenes resonans. Effekten af helmholz resonatoren er nok begrænset da den ikke som i et udstødningssystem sider hvor al lyden passerer forbi.

Se evt. følgende link:

Originalen:

http://www.roomlens.com/RoomLens.html

 

Posts on constructing a DIY Roomlens
Alternate construction:
http://www.AudioAsylum.com/audio/tweaks/messages/307.html
the base:
http://www.AudioAsylum.com/audio/tweaks/messages/8679.html
http://www.AudioAsylum.com/audio/tweaks/messages/13630.html

 

Jon Risch kommentarer

http://www.geocities.com/jonrisch/a3.htm

Mvh

Granholm skrev: Hej Steen, Jeg er for et stykke tid siden stødt på en konstruktion til ændring af rum akustikken der benytter et lign. princip som lyddæmperen (helmholz resonator). Der originale produkt hedder en roomlens og består af en base der er hævet ca. en tomme over gulvet. I basen er der monteret 3 rør vertikalt på lidt over 1½ meter og med en diameter på ca. 7,5 cm. De står på en række med lidt mellemrum, men ikke helt paralelt så mellemrummet er ikke ens fra bund til top. Mådeerne de skulle virke på er dels som helmholz resonator via røret der er afstemt til en frekvens svarende til gulv/loft resonansen (udblødt ved at fylde dæmpemateriale i rørene (forskellige steder og mængder i hvert rør)), dels som diffusor opstillet så de spøre for lyden på vej i mod første reflektionspunkt på vægen (og en imellem højtallerene) og til sidst ved difraktion når lyden passere igennem mellemrummene imellem de tre rør. Der kan leges meget med placering og vinkling af dem. De er meget nemme at lave selv og formlen på helmholz resonatoren er tilgængelig på nettet så man kan afstemme til sit eget rum. Evt kunne man lave en til at hænge i loftet afstemt til sidevægenes resonans. Effekten af helmholz resonatoren er nok begrænset da den ikke som i et udstødningssystem sider hvor al lyden passerer forbi. Se evt. følgende link: Originalen: http://www.roomlens.com/RoomLens.html   Posts on constructing a DIY Roomlens Alternate construction: http://www.AudioAsylum.com/audio/tweaks/messages/307.html the base: http://www.AudioAsylum.com/audio/tweaks/messages/8679.html http://www.AudioAsylum.com/audio/tweaks/messages/13630.html   Jon Risch kommentarer http://www.geocities.com/jonrisch/a3.htm Mvh

Meget spændende og interessant, Men det forekommer mig at gå over åen efter vand, Hvis man erstattede dem med stærkt foldede og svære gardiner (bomuldsvelour) på loftskinner, så de kunne skydes til side, og dobbelte så den ene halvdel af gardinet kunne fortsætte forbi højttaleren og fylde midten ud, så har du ødelagt rummets evne til at bygge stående bølger op og samtidig givet højttaleren en kæmpebaffel, Det er afprøvet af mig og resultatet - forbløffende.

Endnu mere forbløffende er et tæppe ført frem imod lytteren fra midt imellem højttelerne, så højre højttalere høres med højre øre og omvendt.

Det renser den hørte lyd i den grad op, så der skal skrues op for volumenet. Pilles det ned, så vent ½ time før der spilles igen.

Problemet er for begge løsninger "udseendet".

Tak for referencerne

mvh   Steen Duelund

Gentaget og fortsat fra side 29  øverst for sammenhængets skyld.

At det er baflen med enheder og alt dertil hører vi opfatter som ét, er et spændende udgangpunkt. Jeg har fulgt den betragtningmåde i årevis, uden egentlig at forstå den synsvinkel fuldt ud. 

Det hele falder i hak. To lydgiver skal forblive to lydgivere, altså to svingspoler drivende noget membranmateriale og derfra skal lydbølgerne "glide" langs membrans/baffels overflade indtil denne bøjer af bagud. Det svarer egentlig fuldstændig til et horn overflade - blot flad. Der må ikke være nogen buler eller huller elle andet, der bryder glatheden.

Enheder skal selvfølgelig monteres nedfældet i baflen, så kurvkant/trækant er i samme plan og uden synlig fælles kant. Skrue i skruehuller, der for mig af uransalige grunde fra visse fabrikanter  er udviklet til små kunstværker omkring skruen, skal ikke kunne ses overhovedet, så det kunstneriske islæt kan slet ikke ses, og skulle det rage op. f.eks. ved brug af særlig "dekorativ" skrue eller omgivelser, så skal de files væk.

Det på alle måder  "største" problembarn er bølgen (det forreste ophæng) eller og medregnet konussens afslutning.

Det er klart, at konussen kan betragtes som et uendeligt stort antal punkter der er forbundet på en eller flere måder. En af måderne er som lange strimler fra svinespolen og ud til konussens kant en slags lineal med voksende bredde men samme tykkelse. En sådan kan man fastgøre i en vibrator og med varierende frekvens observere hvad sker ved forskellige frekvense. Den vil ved lave frekvense sving som ét, hvad der for højttalere kaldes stempelområdet. Ved højere frekvenser vil den bryde op og danne knudepunkter, hvor linealen står stille. For højttalere sker denne knudedannelse i første omgang langs den yderste omkreds, så membranen deles op 1/2, 1/3, 1/4 der hver svinger forskelligt. derefter ved højere frekvenser vil knudepunkterne ligge langs koncentriske cirkler omkring konussen centrum (svingspolen), men det væsentligste at bemærke for sidstnævnte, så dannes der aldrig knudepunkter i konussens yderste kant. Den svinger altid når den koncentriske opbrydning optræder.

Den fejl eller fysiske faktum kan ses tydeligt på en impedanskurve ved den frekvens hvor omkreds af konus/ophæng  kan bære en helbølge.

eks. 15 cm membran.  34400/15/pi =730 Hz

Frekvens kan variere da det er løbetid og -vej i membranmaterialet, der har indflydelse, så fænomenet skal søges i området omkring det beregnede. Den kan godt ligge lavere afh. a. om knudepunktet dannes  på bølgen. 

Det er en effekt af at bølgen set for lydens udbredelse er en forhindring for den og derved får tilført energi til selvsving, hvilket viser sit tydelig ansigt på impedans såvel som frekvenskurve. Udbedring af denne "fejl" blandt andre der er forbundet med bølgen følger.

At udråbe bølgen til den største synder er selvfølgelig ikke rigtigt, men som selvbygger kan man ikke ændre særligt på andre fejl, uden at skulle konstruere enheder selv, At jeg gør det, og derfor kan udtale mig om, hvad kan nås og hvad ikke kan, skal ikke ses som andet end, at jeg ved,, hvad jeg skriver om,.

Man må vælge imellem hvad er, og dér findes enheden, der er bedst som den er, men holde for øje, at man selv kan ændre på og rette de fejl, som fabrikanten ikke kender til eller negligerer eller indfører for ikke at få enheden tilbage, som uegnet til misbrug. Ja! jeg skriver misbrug, for en basenhed anbragt i et basreflekskabinet, er for enheden noget af en belastning, hvorimod den i en lukket kasse har det meget lettere - Den udsving er altid dæmpede.

Valgt er altså Scanspeak 21W-8554-00.  Hvis magnetsystem let kan gøres større, og hvis bageste ophæng let kan gøres blødere/erstattes af et trådophæng. Der har været rygter fremme om, at den skulle udgå, men mon ikke en efterspørgsel kan forhindre det.

Enheden har heldigvis en skumbølge med fremadrettet bue. Den har det lille impedansproblem som tidligere omtalt, og den reelle årsag er den indvendige fold, der dannes ved overgangen membran/bølge. Den skal glattes ud/jævnes, så lyden vil glide forbi den uden at kunne afsætte energi til bølgen dér. Det klares let med en blød eleatisk lim afstemt så impedans-/frekvenskurve bliver helt glat henover det frekvensområde hvor uroen er originalt.

Men der skal mere til, for bølgen er ikke glat for lyden at se, men falder pludselig væk når lyden har passeret dens toppunkt.

At der så tæt på enheden er mere tale om en strømning af luft og ikke en som - på større afstand  - en transport af information, hvor luften ikke selv deltager, ganske som bølgegang i vand, så skal vi vende blikket imod fluid mechanics og illustreret på:

http://web.media.mit.edu/~aries/mas864/obstacles.html

Ved luftens passage over bølgens top dannes der turbulens, og den må ikke opstå.

Når membranen bevæger sig ud og ind vil bølgen bevæges væk fra sin nulpunktstilling i begge tilfælde. For at forhinre turbulensen, skal det pludselige tomrum - for lyden at se - fyldes op, så lyden reelt kan glide hen over bølgen uforstyrret. Baflen skal være glat.

Det er ikke så svært, har man først fået det lært. 

mvh  Steen Duelund 

Er enheden og den omgivelser nu færdige?  Nej der er det sidste problem "støvdækslet".

Man kan lade det være som det er, eller søge en bedre løsning. Det er igen op til den enkelte, men forklares kan det ved brug af lidt matematik og fornuft.

Man har ovenikøbet med denne enhed muligheden for at bruge faseplug, så mulighederne er mange.

hvilken løsning den enkelte må finde rigtigst for ham/hende får stå til senere at afgøre.

Bas/mellemtone og baffel er nu klaret. Så næste punkt er ringradiator og baffelproblemet, hvad den angår. Udover det, er der den nødvendige modifikation af den enhed.

 mxh  Steen Duelund

Højttalerkonussen og støvdækslet, er meget vigtige dele at en dynamisk højttaler.  

De er underligt nok de mindst forståede dele af en dynamisk membranhøjttaler, selv om de principper der må gælde for dem er ligefremme.

 

Idealet - en vægtløs svingende flade gælder for båndhøjttalere og delvis elektrostater. men kommer absolut ikke på tale når der tales konushøjttalere.

Sådanne har et snævert cirkulært kraftoverføringssted, hvorfra bevægelsen af membranen.foregår.

 

kraften på bånd og elektrostater virke over hele óverfladen, der derfor kan være ganske tynde hvad membran angår..

 

Tommelfingerreglen for konusmembraner er at de skal være lette og stive. Men som vi skal indse i en følgende del, er det langt fra tilfældet.

mvh  Steen Duelund

når vibrationer bliver sendt igennem et plant eftergiveligt materiale, som f.eks. en højttalermembran, vil disse vibrationer udbrede sig longitunalt samt transversalt, når de kan komme til det.

 

Det er en blanding af to slags bølger, der trist nok ikke har den samme udbredelseshastighed.

 

Der vil derfor uundgåeligt være områder hvor vibrationerne belaster membranen mere end andre, og membranen vil bryde op og skabe uro i frekvensgangen.

 

Dette er faktum og mig bekendt har ingen højttalerfabrikant løst det problem. Man har søgt "stivhed" som en løsning, og det er for så vidt OK, men problemet er så bare, at når den bryder op (de slipper ikke), så går det helt galt, og man står med noget som på trods af de gode intentioner faktisk er værre end med en mindre stiv membran.

 

Man påstår så, at det bare kan filtreret væk. Desværre! det nytter ikke. for godt nok filtrerer man den kriminelle lyd væk fra enheden elektrisk set, men den udsendes akustisk fra en anden enhed tæt ved, og den resonans vil ad den vej blive sat i gang alligevel, når der spilles højt.

 

Nej! let er det ikke

mvh  Steen Duelund 

Det er indiskutabelt at bånd lavet rigtigt er det nærmeste det er muligt at komme idealet uden at skulle lide under odøren fra Ozon.

Ægte bånd er desværre ineffektive skrøbelige dipoler, og som sådanne uegnede til gengivelse af virkelighedens lyde. Der har været og er enheder, der gode nok, men prisen på mange hundrede dollars er afskrækkende og så er det kun supertweetere, som om det skulle være et frekvensområde at ofre noget særligt på.

 

Når det kommer til saft og kraft, så er det konusenheden, der må tage over. Domer som har været meget brugt er behæftet med principrelaterede fejl i lighed med sen alm. konus. Dem kan man leve med, om ikke der gives andet.

 

Konusenheden har været brugt i så lang tid, at det kan undre én, at tilsyneladende ingen har opdaget de helt klare misforståelser/fejlgrab  konussen/membranen lider under. Det er simple fysiske forhold øjnene har været lukkede for, men det er vel på tide at de lukkes op.

Branchen er ikke interesseret, selv om en af dens ingeniører kommenterede på en af ham gennemmålt prototype:"den løser jo alle problemer". Nu stod han lavt i hierakiet af ingeniører, så lidet hjalp det.

 

Lad os tage en konus og for nemheds skyld sige at kraftpåvirkningen er direkte på konussens spids.

 

Det er da klart at konussens overflade*tykkelse*massefylde vil representere  den masse punktet er belastet med. En nøjere analyse vil vise at denne masse kan opløses i en sum af cirkelbånd, hvis vægtmæssige belastning vil være afhængig af afstanden fra konussens spids.

 

Det er klart, at denne afhængighed skal være en konstant, så derfor skal membrantykkelse ikke være en konstant men omvendt proporional med radius

 

Tykkelsen af konussen skal altså være en konstant divideret med variablen r. Konstanten tilpasses så konussens yderste kants tykkelse passer med det givne membranmateriales tykkelse.

 

Eks. en 8" enheds konusdiameter er 15 cm - radius 7.5 og en tykkelse på lad os sige 0,5 mm.

 

0,5 = konstant / 7.5

 

konstanten skal derfor være 3,75.

 

radius   tykkelse

1      3.75

2      1.875

3      1.25 

4  .938

5  .75 

6  .625

7  .536

7.5    ,5

 

Dette er imidlertid ikke nok. Konussen skal jo også bevæge sig, så kraftens arm må medtages.

 

Denne er også afhængig af r, så tykkelsesformlen må ændres til:

 

tykkelsen = konstant / r^2

 

Samme betingelser som ovenfor:

 

0,5 = konstant / 7.5^2 

konstant = 0.5 * 56,25 = 28,125   

 

radius   tykkelse

1      ikke aktuel for en konusmembran

2     7.03 (ring for svingspole?)

3     3.125 

4     1.758  

5     1.125

6  .781

7  .574

7.5    ,5

 

Nu er membranmaterialet nok valgt FOR tykt, så tallene er for store, dog giver de en idé om at forholdene ikke er som de skal være. Svingspolens størrelse kan frit vælget mht. størrelse men mindre end 4 cm skal man nok ikke vælge.

 

Nu er reglen "stiv og let" overtrådt, dog ikke hvad angår stivhed. Tungheden klares nemt ved at øge BL-produktet.

 

Det er klart at man kunne vælge membrantykkelsen i heltallige menbranantal, så ville en sammenlimning af konusser med forskellig størrelse for den ydre diameter rent praktiske kunne klare sagen. Men kun hvis konussen ER rent konisk.

 

Dette er i konflikt med et andet faktisk forhold, at lydens hastighed i membranmaterialet ikke er konstant mht. frekvens. Konussen skal derfor sammensættes af fleres konusser med forskllig topvinkel.

Det er selvfølgelig ikke en særlig praktisk fremgangsmåde, så en anden og mere produktonsvenlig måde må udfindes.

 

Indtil nu har det været enkelt nok. Men i fortsættelsen skal vi ud på sværere matemastisk grund.

Det skal dog blive forklaret så også lægmand vil kunne forstå og udføre det.

 

Verdenen har sine naturlige regler, som vi alle må følge -professionel som lægmand med samt idioter.

 

mvh  Steen Duelund