Denne gang bliver det lidt sværere, for vi skal ud i en matetisk diciplin, der hedder minimaloverflader.

 

Det er lidt snørklet rent matematisk, men dog såre simpelt at indse.

 

Spænd en gummiflade over et hul og pres med en mønt midt på. Den form gummiet antager er minimalformen, der faktisk ligner en eksponential membranoverflade. Denne form skal bruges til at opnå phasealignment for diskantenheden. Altså den baffelform, som diskanten skal se ud i.

 

Formen har den fordel, at den er "stiv" alene ved sin form, da den skal "strække" sig for at komme ud af form.

Vælges membranmaterialet af noget ikke strækbart som f.eks kulfiber, kevlar kan man med limer kendt fra bølgeridebrædder (kan ikke huske deres navn) opnå særdelse stive membraner at bruge som grundlag for en mere fornuftig højttalermembran beskrevet tidligere.

 

matematikken bag følger her:

 

 

Radius svingsple: r

Radius membran:  R

 

Den søgte kurveform kan udregnes med svingspolens center placeret i  (0,0). Membranens højde følger x-aksen og den voksende membrandiameter y-aksen jfr. formelen:

 

Hmax = r*LN (R/r + sqrt (R2/r2 -1))

Rd = r*cosh ((h*arccosh (R/r)/Hmax)

 

Denne kurve er en idealkurve da vinkelen svingspole/membran er nul for maksimal energioverførsel.Men lydens hastighed i det brugte material bestemmer vinklen, så den skal kunne ændres.

 

Der er frihed til at placere svigspolen hvor som helst på kurven. så  svingspolens radius og Hmax er ukendt.

Formlerne må derfor ændre lidt for at have disse som indgangsstørrelse.

R, r and Hmax er nu faste størrelser, som du bestemmer størrelsen på.

 

 

Rd er nu bestemt af Rd= c*cosh (h/c + arccosh (r/c)) 

 

Størrelsen c findes udfra den valgte højde jfr. formelen

 

Hmax = c*LN ((R/c + sqrt (R2/c2 - 1))/(r/c + sqrt (r2/c2 - 1))) 

 

 

Herved er konusfom for dem, der måtte finde det interessant at lege med samt form for diskantens baffel klargjort. Det kan kaldes en slags horn, men uden kompression og med en af naturen udviklet form - nemlig overfaden af en sæbehinde, der forbinder to ringe, eller hvilken former man nu ville vælge,

 

Naturen har løst det på sin måde, så hvorfor ikke bruge den. 

 

mvh  Steen Duelund

Nu skulle data være givet for form af forplade, kabinet, enheder mm.

nu skal vi se på filteret. 2. ordens Linkwits-Riley som det skal se ud efter filtrering.

1/3 oktav Paper                 Normal paper 
Frq Low dB High dB            Frq Low dB high dB
19.7  0 -68.24                     20    0 -67.96
24.8  0 -64.23                     30   0 -60.92
31.3  0 -60.21                     40  -0.01 -55.93
39.4  -0.01 -56.21               50  -0.02 -52.06
49.6  -0.02 -52.2                 60  -0.03 -48.91
62.5  -0.03 -48.2                 70  -0.04 -46.24
78.7  -0.05 -44.2                 80   -0.055 -43.93
99.2  -0.085 -40.2               90   -0.07 -41.9
125   -0.135 -36.26            100  -0.086 -40.09
157   -0.21 -32.32              150  -0.19 -33.15
198   -0.335 -28.43            200  -0.34 -28.9
250   -0.53 -24.61              300  -0.75 -21.66
315   -0.82 -20.89              400  -1.29 -17.21
397   -1.27 -17.33              500  -1.94 -13.98
500   -1.94 -13.98              600  -2.67 -11.54
630   -2.90 -10.93              700  -3.46 -9.66
794   -4.24 -8.26                800  -4.3 -8.17
1000  -6.02 -6.02               900  -5.15 -6.98
1260  -8.26 -4.24               1 K  -6.02 -6.02
1587  -10.93 -2.90             1.5K  -10,24 -3,19
2000  -13.98 -1.94             2 K  -13.98 -1.94
2520  -17.33 -1.27             3 K -20 -0.915
3175  -20.89 -0.82             4 K  -24.61 -0.53
4000  -24.61 -0.53             5 K  -28.3 -0.34
5040  -28.43 -0.335           6 K  -31.36 -0.24
6350  -32.32 -0.21             7 K  -33.98 -0.175
8000  -36.26 -0.135           8 K  -36.26 -0.135
10.08 K -40.22 -0.085        9 K  -38.28 -0.107
12.7 K   -44.2 -0.054        10 K  -40.09 -0.09
16 K      -48.2 -0.034        15 K  -47.08 -0.04
20.16K  -52,2 -0,021         20 K  -52.06 -0.02

Frekvenssøjlen kan skydes op/ned så delefrekvensen (-6.02 dB) rammer den ønskede frekvens.

mvh  Steen Duelund

Duelund skrev: Denne gang bliver det lidt sværere, for vi skal ud i en matetisk diciplin, der hedder minimaloverflader.   Det er lidt snørklet rent matematisk, men dog såre simpelt at indse.   Spænd en gummiflade over et hul og pres med en mønt midt på. Den form gummiet antager er minimalformen, der faktisk ligner en eksponential membranoverflade. Denne form skal bruges til at opnå phasealignment for diskantenheden. Altså den baffelform, som diskanten skal se ud i.   Formen har den fordel, at den er "stiv" alene ved sin form, da den skal "strække" sig for at komme ud af form. Vælges membranmaterialet af noget ikke strækbart som f.eks kulfiber, kevlar kan man med limer kendt fra bølgeridebrædder (kan ikke huske deres navn) opnå særdelse stive membraner at bruge som grundlag for en mere fornuftig højttalermembran beskrevet tidligere.   matematikken bag følger her:     Radius svingsple: r Radius membran:  R   Den søgte kurveform kan udregnes med svingspolens center placeret i  (0,0). Membranens højde følger x-aksen og den voksende membrandiameter y-aksen jfr. formelen:   Hmax = r*LN (R/r + sqrt (R2/r2 -1)) Rd = r*cosh ((h*arccosh (R/r)/Hmax)   Denne kurve er en idealkurve da vinkelen svingspole/membran er nul for maksimal energioverførsel.Men lydens hastighed i det brugte material bestemmer vinklen, så den skal kunne ændres.   Der er frihed til at placere svigspolen hvor som helst på kurven. så  svingspolens radius og Hmax er ukendt. Formlerne må derfor ændre lidt for at have disse som indgangsstørrelse. R, r and Hmax er nu faste størrelser, som du bestemmer størrelsen på.     Rd er nu bestemt af Rd= c*cosh (h/c + arccosh (r/c))    Størrelsen c findes udfra den valgte højde jfr. formelen   Hmax = c*LN ((R/c + sqrt (R2/c2 - 1))/(r/c + sqrt (r2/c2 - 1)))      Herved er konusfom for dem, der måtte finde det interessant at lege med samt form for diskantens baffel klargjort. Det kan kaldes en slags horn, men uden kompression og med en af naturen udviklet form - nemlig overfaden af en sæbehinde, der forbinder to ringe, eller hvilken former man nu ville vælge,   Naturen har løst det på sin måde, så hvorfor ikke bruge den.    mvh  Steen Duelund

Jeg forstår ikke helt hvorfor diskanten skal placeres i en baffel lavet ud fra formlen til minimaloverflader ?

Du skriver at det er phaseallignment for diskanten. Er det meningen at fronten på  diskantbafflen skal være plan med bafflen hvor bassen sidder ? og at diskanten så skal rykkes så langt ind at lyden fra bas/diskant udstråles samtidigt.

Mvh Lennart

hejsa !!

duelund :

Spænd en gummiflade over et hul og pres med en mønt midt på. Den form gummiet antager er minimalformen, der faktisk ligner en eksponential membranoverflade. Denne form skal bruges til at opnå phasealignment for diskantenheden. Altså den baffelform, som diskanten skal se ud i.

kwwel :   vil det sige at man rent praktisk kunne spænde en gummihinde ud over baflen på det for diskanten rigtige punkt , trække en plade på størrelse med ringradiator ind mod bagvæggen til aligment er nået , og bruge det som målenhed for baffel til diskant ?

                                                    hilsen kwwel

LGrau skrev

 Jeg forstår ikke helt hvorfor diskanten skal placeres i en baffel lavet ud fra formlen til minimaloverflader ?

Fordi jeg har gode erfaringer med netop den form. Der er et sandt hav af hornformer at tage af, men den nævnte form er fundet frem til ved formning af faktisk horn modeleret op fra en konisk hornstuktur, Da det faldt på plads opdagede jeg ved en tilfældighed at den form var nået sådan ca. Så hvorfor ikke bruge den?

Du skriver at det er phaseallignment for diskanten. Er det meningen at fronten på  diskantbafflen skal være plan med bafflen hvor bassen sidder ? og at diskanten så skal rykkes så langt ind at lyden fra bas/diskant udstråles samtidigt.

Netop! lige på kornet.  Det er en af mig temmelig afprøvet metode.

mvh  Steen Duelund

[/QUOTE]

kwwel skrev: hejsa !! duelund : Spænd en gummiflade over et hul og pres med en mønt midt på. Den form gummiet antager er minimalformen, der faktisk ligner en eksponential membranoverflade. Denne form skal bruges til at opnå phasealignment for diskantenheden. Altså den baffelform, som diskanten skal se ud i. kwwel :   vil det sige at man rent praktisk kunne spænde en gummihinde ud over baflen på det for diskanten rigtige punkt , trække en plade på størrelse med ringradiator ind mod bagvæggen til aligment er nået , og bruge det som målenhed for baffel til diskant ?                                                     hilsen kwwel

Nej da!  8" enheden har en diameter på 222 mm. og phase-alignment arrangementet har jeg givet den samme størrelse. Det er over dette store hul gummiet kan udspændes og mønt (svarende til diskantforplades hul) indtrykkes så dybt at der opnås den samme afstand fra lytteposition til bassens og diskantens akustiske centre. Med passende omhu (lag for lag) kan en kopi tages i f.eks. gips. Den indsmøres efter tørring med voks (slipmiddel) og  danner sammen med baflen støbeformen til diskantens phasealignment. Diskantenhedens forplade (også vokset) anbringes om formens spids ½ nede i støbemassen (efterfyldes) , som efter hærdning er det "horn", som diskantenheden ser ud i.

jeg håber at det klarede din tvivl.

mvh   Steen Duelund

hejsa !!

det ser ud til at selv jeg kan udføre det trick nu  med støbeformen !!

iforhold til bølgen har jeg et spørgsmål ?

når den er et af de største problemer ( bølgen )  kunne man så ikke løse det som goodmans gjorde på axiom80 i sin tid nemlig ved at lave tråd/ skind ophæng i stedet for bølge og ditto spider ,,,,, kan man iøvrigt svejse de stypper metal ( kobber , messing whatever ) på toppen af enhedens motor uden at kortslutte magneten

                                         hilsen kwwel

kwwel skrev: hejsa !! det ser ud til at selv jeg kan udføre det trick nu  med støbeformen !! iforhold til bølgen har jeg et spørgsmål ? når den er et af de største problemer ( bølgen )  kunne man så ikke løse det som goodmans gjorde på axiom80 i sin tid nemlig ved at lave tråd/ skind ophæng i stedet for bølge og ditto spider ,,,,, kan man iøvrigt svejse de stypper metal ( kobber , messing whatever ) på toppen af enhedens motor uden at kortslutte magneten                                          hilsen kwwel

Nej! det efterlader en utæt enhed. Brug mit trådophæng (det er lige så præcist).

Bølgen er et problem, men den skal være blød til meget blød, og effekten af dens tilstedværelse kan fjernes. Jeg har måske gået for let hen over det i betragtning af at det er ret nyt.

mvh  Steen Duelund.

Hej Duelund.

Jeg ville bare høre om der er et sted hvor trådophænget er beskrevet.

Jeg tænkte på om man kan vinde lidt ved at sænke basenheden så fronten på den er under frontbafflen ? Hullet skal så selvfølgelig fyldes ud med silicone eller lignende. på den måde vil bølgen rage mindre ud over frontbafflen.

Mvh Lennart

LGrau skrev: Hej Duelund. Jeg ville bare høre om der er et sted hvor trådophænget er beskrevet. Jeg tænkte på om man kan vinde lidt ved at sænke basenheden så fronten på den er under frontbafflen ? Hullet skal så selvfølgelig fyldes ud med silicone eller lignende. på den måde vil bølgen rage mindre ud over frontbafflen. Mvh Lennart

Jeg må hellere tegne det. De der er interesserede kan så blot sende mig en E-mail med teksten  "bølgebro"

Det gik fint sidst med minimalt arbejde for mig.

mvh  Steen Duelund

 

Duelund skrev: kwwel skrev: hejsa !! det ser ud til at selv jeg kan udføre det trick nu  med støbeformen !! iforhold til bølgen har jeg et spørgsmål ? når den er et af de største problemer ( bølgen )  kunne man så ikke løse det som goodmans gjorde på axiom80 i sin tid nemlig ved at lave tråd/ skind ophæng i stedet for bølge og ditto spider ,,,,, kan man iøvrigt svejse de stypper metal ( kobber , messing whatever ) på toppen af enhedens motor uden at kortslutte magneten                                          hilsen kwwel Nej! det efterlader en utæt enhed. Brug mit trådophæng (det er lige så præcist). Bølgen er et problem, men den skal være blød til meget blød, og effekten af dens tilstedværelse kan fjernes. Jeg har måske gået for let hen over det i betragtning af at det er ret nyt. mvh  Steen Duelund.

Lad Goodmans ophæng af forspændte pertinax "bladfjedre" forblive et historisk kuriosum. Steens trådophæng er på alle måde mere anvendeligt

Waal

De af jer, der har spurgt efter "bølgebro" har fået tilsendt det jeg kalder den perfekt højttaler. Den viser både trådophæng som bølgebro og en del andet.

Evt spørgsmål dertil bedes rettet hertil, for at jeg ikke skal gentage mig selv.

mvh   Steen Duelund

Jeg vil holde en pause til mandag aften. Så vil jeg se på støvhætter og domer, som optakt til ringradiatorens modifikation og årsag til denne indgriben.

I ønskes alle god Weekend.

mvh  Steen Duelund

Det kan godt være, at jeg forgriber begivenhederne, så de nedenstående spørgsmåls indhold senerehen bliver beskrevet af dig i en egentligt kabinetvejledning, så hav tålmodighed med mig, der hvad erfaring af højttalere angår stadig er meget "grøn", men elsker at tilegne sig nyt viden.

M.h.t din tilsendte kabinet tegning, så lige for, at jeg har forstået den rigtigt:

Jeg går udfra at udstødningsrøret er lavet som et firkantet hulrum nedadtil igennem matrixstrukturen. I dette hulrum fyldes der træuld/kapok, men skal dette fyld være luftigt eller presset hårdt?    

I toppen af udstødningsrøret er der boret 2X5 1/2" huller, hvori glasuldisolatorrør puttes i, hvor lange skal de være lodret, bare som matrixpladens tykkelse?

Hvis ja, så skal de vandrette glasuldisolatorrør i hullerne ud mod enhederne
også have samme længde som matrixpladens tykkelse?

Der er vel ikke også de 2X5 huller huller i matrixen på bagsiden af udstødningsrøret?

Den nederste af de 3 afbillede vandrette matrixstrukturplader
(inddelt i 6 felter) ser for mig ud til at være lukket i midten, vil det sige at udstødningsrøret nedaftil er lukket?   

Du skriver: For at få den til at "syne" mindre er underdelen udført som et slags stativ til den "mindre" højttaler.
MEN den "mindre" højttaler og underdelen er vel ikke fysisk adskilt, selvom de visuelt ser delt ud?

Det er ikke nødvendigt at putte lidt fåreuld i matrix hulrummene umiddelbart bag enhederne?

Der skal påmonteres 6mm filt på toppen af kabinettet, men hvad med frontpladen?

 

Din tegning af den perfekte højttalerenhed ser meget spændende ud, men det kræver en meget omfattende ændring af en normal enheds udformning.

De på billedet 2 lodrette styr/afstivningsbolte hvis runde krave er trådophængets støttepunkt, hvad skal disse bolte helst laves af? messing?

Disse styr/afstivningsbolte er jo fastgjort i enhedens frontchassis og i
bagchassiet/magnet, men på normale enheder har bagchassiet/magnet jo ikke så stor diameter som på tegningen og det bevirker jo, at hvis styrene/boltene skal monteres fuldstændigt lodret, at bagchassiet skal gøres en del breddere.
Men hvilket materiale er godt at bruge til dette?
Kan evt. en ydrering af hårdt træ bruges eller skal det være metal?

Hvor mange trådophæng er det mest optimale at lave eller varierer antallet af tråde med enhedens størrelse?

Hvad materiale er godt at lave disse tråde af, de skal vel heller ikke mørne for hurtigt?
 
Jeg går udfra, at det, der er lilla på enhedens chassis er skum, men af hvilket materiale og hvordan kan disse skumkanter evt. laves?

Det grønne område stødende optil bølgekanten er vel silikonefedt?

Er det isopunkt, der påføres på enhedens inderside for at udligne/dæmpe overgangen mellem bølgen og konussen? 
 

Fint nok, at man kan lave en støbeform i gibs, men hvilket materiale er godt at lave denne afstøbning af diskantens phasealignment i?

Skal det være let og stift såsom glasfiber eller kevlar(hvor man så kan få det fra)?

Det skal vel være et materiale, der jo støtter diskantens chassisforplade så den ikke vibrerer for meget, når den er monteret i dette phasealignment rør?  

Diskanten indtrykkes så dybt at der opnås den samme afstand fra lytteposition til bassens og diskantens akustiske centre, men er det akustiske center på bassen lig med svingspolen og hvor er det akustiske ca. på diskanten?

Nu har jeg endnu ingen erfaring med udførelse af højttalermålinger, men vil nok støtte mig til det læste herom på Torbens meget gode hjemmeside http://tkhifi.homepage.dk/
Hvad giver det bedste og mest præcise billede af en enhed, så evt. fejl og membranopbrydninger opdages nemmest?
Impedanskurven og frekvenskurven målt på enheden frit eller i en stor baffel eller monteret i det færdige højttalerkabinet?

Undskyld for de mange og lidt uvidende spørgsmål, men man skal jo lære før man kan gå...

M.v.h Basil

P.S Det er ikke for at reklamere, men for dem der allerede nu ved, at de vil bygge Duelunds 2-vejs højttaler, så har Peak Consult p.t Scanspeak 8554 enheden til 745kr og det er vel ca. halv pris...

[QUOTE=Basil]

Det kan godt være, at jeg forgriber begivenhederne, så de nedenstående spørgsmåls indhold senerehen bliver beskrevet af dig i en egentligt kabinetvejledning, så hav tålmodighed med mig, der hvad erfaring af højttalere angår stadig er meget "grøn", men elsker at tilegne sig nyt viden.

M.h.t din tilsendte kabinet tegning, så lige for, at jeg har forstået den rigtigt:

Jeg går udfra at udstødningsrøret er lavet som et firkantet hulrum nedadtil igennem matrixstrukturen. I dette hulrum fyldes der træuld/kapok, men skal dette fyld være luftigt eller presset hårdt?

Det vil blive angivet ved vægt, Men det er nok et sted midt imellem, hva det så er.    

I toppen af udstødningsrøret er der boret 2X5 1/2" huller, hvori glasuldisolatorrør puttes i, hvor lange skal de være lodret, bare som matrixpladens tykkelse?

Hvis ja, så skal de vandrette glasuldisolatorrør i hullerne ud mod enhederne
også have samme længde som matrixpladens tykkelse?

de ½ rør (på langs) skal føres rundt udstødningsvolumenet, dog ikke lige om 8" enheden, dér bruges alm. dæmpningsmateriale, så de vandrette stykker skal tilpasses de lodrette rør.

Der er vel ikke også de 2X5 huller huller i matrixen på bagsiden af udstødningsrøret?

Selvfølgelig er der det, hele volument et skabt af hullede plader.

Den nederste af de 3 afbillede vandrette matrixstrukturplader
(inddelt i 6 felter) ser for mig ud til at være lukket i midten, vil det sige at udstødningsrøret nedaftil er lukket? 

Nej! 

Du skriver: For at få den til at "syne" mindre er underdelen udført som et slags stativ til den "mindre" højttaler.
MEN den "mindre" højttaler og underdelen er vel ikke fysisk adskilt, selvom de visuelt ser delt ud?

Det er en måde at presse et volumen sammen "synsmæssigt", Det hele volumen er kabinet for 8" enheden, der anbragt i et lukket kabinet skal have et stort volumen. (det gælder for alle systemer)

Det er ikke nødvendigt at putte lidt fåreuld i matrix hulrummene umiddelbart bag enhederne?

Det skal der, ellers vil du få små grimme impedanshævninger.

Der skal påmonteres 6mm filt på toppen af kabinettet, men hvad med frontpladen?

Hele kabinettet skal pakkes ind undtagen baflen, der tjener diskanten som en slags horn  -  ingen filt dér - men korrekt form.

Din tegning af den perfekte højttalerenhed ser meget spændende ud, men det kræver en meget omfattende ændring af en normal enheds udformning.

Ganske rigtigt, og det er heller ikke meningen. Tegningen rummer megen nytænkning. Den skal ses som en illustration af "bølgebroen", og som inspiration til evt. "gale" selvbyggere.  Jeg skal gerne uddybe videre på de tanker, praktisk arbejde og beregninger der indgår deri.

De på billedet 2 lodrette styr/afstivningsbolte hvis runde krave er trådophængets støttepunkt, hvad skal disse bolte helst laves af? messing?

Nu er der flere end 2  (6-8), det skal ses som et 3d snit. Materialet betyder mindre - jeg ville nok bruge aluminium til hele kurven, der altså betår af sammenskruede støbte dele.

Disse styr/afstivningsbolte er jo fastgjort i enhedens frontchassis og i
bagchassiet/magnet, men på normale enheder har bagchassiet/magnet jo ikke så stor diameter som på tegningen og det bevirker jo, at hvis styrene/boltene skal monteres fuldstændigt lodret, at bagchassiet skal gøres en del breddere.
Men hvilket materiale er godt at bruge til dette?
Kan evt. en ydrering af hårdt træ bruges eller skal det være metal?

Der er flere løsninger på det. Skrå rør, eller udriggere på forreste og bageste ring. 

Hvor mange trådophæng er det mest optimale at lave eller varierer antallet af tråde med enhedens størrelse?

Som tidligere 6-8.

Hvad materiale er godt at lave disse tråde af, de skal vel heller ikke mørne for hurtigt?

Jeg bruge en silke/mohair tråd, da den intet siger udspændt og knipset.
 
Jeg går udfra, at det, der er lilla på enhedens chassis er skum, men af hvilket materiale og hvordan kan disse skumkanter evt. laves?

Bølgebryderen er mørklilla og lyslilla. Det lyslillat er tænkt lavet af træ og det mørklilla af katon, så det let kan bøjes/slibes da spalten til bølgen er enormt kritisk.

Det grønne område stødende optil bølgekanten er vel silikonefedt?

Nej! en uldtråd.

Er det isopunkt, der påføres på enhedens inderside for at udligne/dæmpe overgangen mellem bølgen og konussen? 

Nej! det er en særlig ikke så svindende lim, der under tørring kan glattes ud, så passagen af den kan forløbe glat.  At den sagtens derefter kan dækkes med isopunkt er noget andet.
 
Fint nok, at man kan lave en støbeform i gibs, men hvilket materiale er godt at lave denne afstøbning af diskantens phasealignment i?

Jeg bruger en polyurethan støbemasse, der kan fås sort.

Skal det være let og stift såsom glasfiber eller kevlar(hvor man så kan få det fra)?

Det skal først og fremmest være lyddødt og det kan fås fra mig.

Det skal vel være et materiale, der jo støtter diskantens chassisforplade så den ikke vibrerer for meget, når den er monteret i dette phasealignment rør?  

Chassisforpladen er skjult bag phasealignmentformen. Det vil blive beskrevet i aftenens bidrag.

Diskanten indtrykkes så dybt at der opnås den samme afstand fra lytteposition til bassens og diskantens akustiske centre, men er det akustiske center på bassen lig med svingspolen og hvor er det akustiske ca. på diskanten?

Regn med samlingen svingspole/membran som udgangspunkt. Så går du ikke helt galt i byen.

Nu har jeg endnu ingen erfaring med udførelse af højttalermålinger, men vil nok støtte mig til det læste herom på Torbens meget gode hjemmeside http://tkhifi.homepage.dk/
Hvad giver det bedste og mest præcise billede af en enhed, så evt. fejl og membranopbrydninger opdages nemmest?
Impedanskurven og frekvenskurven målt på enheden frit eller i en stor baffel eller monteret i det færdige højttalerkabinet?

Undskyld for de mange og lidt uvidende spørgsmål, men man skal jo lære før man kan gå...

Ganske enig, så det vil jeg vente med at besvare til jeg tager punktet, målinger og hvad am kan læse af dem, op

P.S Det er ikke for at reklamere, men for dem der allerede nu ved, at de vil bygge Duelunds 2-vejs højttaler, så har Peak Consult p.t Scanspeak 8554 enheden til 745kr og det er vel ca. halv pris...

Køb dem, det er den bedste 8" lavet af SS. De vil nok mene noget andet, men underligt nok så kan deres forståelse af den komponent de lever af at producere, ligge på et meget lille sted.  

mvh  Steen Duelund

Hej Duelund

Nu har jeg fået læst hele tråden igennem, bortset fra alle links.

Det her været en hård start, jeg forstår ikke du vil bruge så meget energi på at bringe dine budskaber videre når der er så meget modstand.

Jeg ville bare sige at jeg er utroligt glad for at du vil dele din store erfaring med alle interesserede.

Jeg tror også måden det foregår på her er nærmest optimal da man får lidt tid til at tygge på tingene(Som ofte er meget mere omfattende end man ved første øjekast tror).

Jeg håber du også selv noget ud af fremlægningen.

Lige et ønske :

Jeg tror det ville være lettere at forstå f.eks. tegningen af Bølgebroen hvis den var ledsaget af et billede, hvis det ikke kan lade sig gøre eller kræver for meget arbejde er det selvfølgelig fuldt forståeligt.

Mvh Lennart

Hej igen.

Enhederne i systemet skal vel have samme følsomhed, da det ikke er muligt at dæmpe en enhed korrekt(med en modstand).

Hvis man vil dæmpe diskanten skal man vel gøre det ved dens "arbejdstemperatur" men den kan man jo ikke finde en bestemt værdi for.

Det jeg tænker på er selvfølgelig forøget i impendans i spoletråden p.g.a temperaturstigning.

Jeg går ud fra at der anvndes en spændingsforstærkende udgang til at drive enhederne.

Jeg vil lige tilføje at jeg har læst om grafit modstanden som gør problemet mindre da den modvirker fænomenet.

Mens jeg skriver kommer jeg lige til tænke på selve filteret. Her kan der vel heller ikke korrigeres få at enhederne får anden impendans når de varmes op. Så synkronfilteret kan vel også kun justeres til en bestemt arbejdstemperatur.

Mvh Lennart

Hvad sker der med Duelunds hjemmeside?

__________________
I reject your reality and substitute my own

LGrau skrev: Hej igen. Enhederne i systemet skal vel have samme følsomhed, da det ikke er muligt at dæmpe en enhed korrekt(med en modstand). Hvis man vil dæmpe diskanten skal man vel gøre det ved dens "arbejdstemperatur" men den kan man jo ikke finde en bestemt værdi for. Det jeg tænker på er selvfølgelig forøget i impendans i spoletråden p.g.a temperaturstigning. Jeg går ud fra at der anvndes en spændingsforstærkende udgang til at drive enhederne. Jeg vil lige tilføje at jeg har læst om grafit modstanden som gør problemet mindre da den modvirker fænomenet. Mens jeg skriver kommer jeg lige til tænke på selve filteret. Her kan der vel heller ikke korrigeres få at enhederne får anden impendans når de varmes op. Så synkronfilteret kan vel også kun justeres til en bestemt arbejdstemperatur. Mvh Lennart

Grafitmodstandene har negativ temperaturkoefficient og de normale trådviklede positiv ditto.

Dæmpning af enheder foretages med en spændingsdeler der kan udføres præcist og impedanslineært i trin på 0,1dB, så "korrekt" dæmpning er ikke noget problem

Der bruges generelt grafitmodstande i serie og trådviklede i parallel

Waal

[QUOTE=LGrau]

Hej Duelund

Nu har jeg fået læst hele tråden igennem, bortset fra alle links.

Det her været en hård start, jeg forstår ikke du vil bruge så meget energi på at bringe dine budskaber videre når der er så meget modstand.

Jeg er en tålmodig mand. Det er intet imod at lære unge skoleelever at regne i andre baser.

Jeg ville bare sige at jeg er utroligt glad for at du vil dele din store erfaring med alle interesserede.

Det er til gengæld udslag af irritation over tingenes tilstand. Jeg er jo også bruger at HiFi-udstyr, og reagerer imod den elendige udvikling og det øregas vi fra flere kanaler bliver udsat for om at det er fremskridt der sker.

Jeg tror også måden det foregår på her er nærmest optimal da man får lidt tid til at tygge på tingene(Som ofte er meget mere omfattende end man ved første øjekast tror).

Det tog også lang til at finde frem til. Der er mange videnskabelige grene, man skal ud i. Kravene om dokumentation tager også tid. At jeg har læst det engang er ikke nogen større hjælp til at finde det beskrevet på nettet. Men det er da lykkedes indtil nu.

Jeg håber du også selv noget ud af fremlægningen.

Det kan du tro jeg gør. Jeg har jo haft et par blodpropper, så for mig er det øvelse i at genvinde de af dem skabte huller. Øver man sig ikke bliver hullerne blot større.

Lige et ønske :

Jeg tror det ville være lettere at forstå f.eks. tegningen af Bølgebroen hvis den var ledsaget af et billede, hvis det ikke kan lade sig gøre eller kræver for meget arbejde er det selvfølgelig fuldt forståeligt.

Jeg har da udsendt billeder af den perfekt højttaler (enhed), dér er tegningen.

mvh   Steen Duelund