Jeg har jo lovet at skrive lidt om Royd'erne, så det vil jeg prøve. Jeg skal dog lige gøre opærksom på, at dette kun er et førstehåndsindtryk, da jeg feks. stadig eksperimenterer med opstillingen og da jeg kun har haft mulighed for at lytte "seriøst" til dem i et par timer eller 3.
Første indtryk af højttalerne får man når man prøver at flytte dem, det er nogle massive højttalere. Jeg har desværre ikke kunne finde nogle specifikationer på disse højttalere, men de er tungere end mine gamle Dali'er, så jeg tror ikke vægten er under 30 kg.
En del af den vægt ligger i bunden/soklen der efter sigende er gummibeklædt bly. Jeg ved ikke om det er bly, men det er metal og det er tungt!
Man er fra starten klar over, at disse højttalere er fra en producent der har en holdning til, hvad en højttaler skal og hvad den ikke skal. Læs evt lidt mere på http://www.roydaudio.com det er ikke verdens mest informative hjemmeside, men der står en del om hvordan Joe Akroyd mener en højttaler skal lyde.
Første indtryk, da jeg havde sat dem til, var "hvor pokker er bassen?". Det var efter en uge med mine Dali 104 der naturligt nok lavede mindre bas end mine gamle Suite 3.5. Prior har en 8" bas mellemtone, så den bør jo nok kunne spille lidt bas.
Det andet første indtryk var af et meget stort og meget detaljere lydbillede (bare uden bas) som virkelig imponerede.
Tydeligvis er Prior ikke en højttaler du bare smider ind i stuen og så lyder den godt, der skal arbejdes med opstillingen. Det er jeg så i gang med på nuværende tidspunkt, og samtidig har jeg så også haft tid til at lære Royd lyden lidt at kende.
Lad os starte med bassen, der blev væk. For det første så stod højttalerne i første omgang, rimelig langt fra bagvæggen, nu står de ret tæt på, og det har hjulpet lidt.
For det andet, viste det sig jo, at bassen ikke var helt væk, den er på mange indspilninger, bare mere i baggrunden end man er vant til. Man for ikke den fyldige, lidt opsvulmede discobas man får fra mange andre højttalere, af samme grund er der ikke helt det samme punch i bassen.
Nogle af de første numre jeg spillede, var selvfølgelig nogen af dem jeg kender godt, eller troede jeg kendte godt. Det gennerelle indtryk der var, at lyden generelt var lidt "lysere", der var lidt mere fokus på diskant og mellemtone, det betyder bla andet at stemme bliver gengivet meget flot, selvom der er nogle mandlige sangere hvis stemmer ikke lyder helt så dybt som de plejer.
Som tidligere nævnt, er lydbilledet stort og detaljeret. Man læser ofte i højttaler tests, at højttalerne er i stand til at få væggene i lytterummet til at forsvinde, og det kan disse også. Der er samtidig masser af luft omkring instrumenterne. Det betyder også, at man fint kan høre, hvad bassisten spiller. I stedet for, at bassen buldrer derudaf, så er basgangen noget der er placeret "under" de øvrige instrumenter. Det virker ikke umiddelbart lige så imponerende, men er nok mere korrekt, og det er da meget rart at kunne høre at bassister nogle gange bruger mere end en streng!
Efter et par af de sædvanlige numre, bestemte jeg mig får at sætte nogle af de cd'er på jeg ikke hører så tit. Jeg har det sådan når jeg får nyt grej hjem, at jeg gerne vil prøve hvilken slags musik der gør sig bedst med dette grej.
Da lydbilledet var så detaljeret, tænkte jeg, at jeg ville prøve en af de cd'er der plejer at lyde lidt "rodet" nemlig Metallica's S&M. Det var en god test. For det første har jeg nu, for første gang, haft den oplevelse at anlægget gengiver rummet der bliver spillet i, jeg havde følelsen af at være i en stor koncertsal så snart man hørte publikums biffald, meget imponerende.
For første gang synes jeg der var en fornuftig adskillelse af, hvad Metallca spillede og hvad symfoniorkestret spillede, jeg har førhen synes at det hele var lidt rodet sammen.
Efter et par numre fra S&M blandede kæresten sig i legen, selvom hun havde fået besked på at være stille , men faktisk hjalp hun med til at finde noget af det, disse højttalere er helt suveræne til.
Hun spurgte om vi ikke kunne høre et par numre med Jamiroquai og for husfredens skyld så røg Travelling Without Moving på (den eneste vi har) og hallo!!
Der er en del forskellige detaljer i musikken og de blev bare serveret på et sølvfad, for det andet er der nogle af numrene der har en rigtig god funk inspireret basgang. Tror blandt andet det er i titelnummeret, og den basgang blev gengivet rigtig flot.
Den bas der var blevet væk havde åbenbart gemt sig på Jamiroquai's cd
Med sådan en funky bas, blev det næste et par numre fra Soul With Af Capital S: The Best Of Tower Of Power, og det swingede også helt fantastisk. Så gik det ellers slag i slag de næste par timer med en masse forskellige cd'er.
Så kommer vi langt om længe til mit umiddelbare indtryk af Royd'erne.
Det er højttalere der har en holdning til hvordan tingene skal lyde, og det må man så bare forholde sig til. Om man kan li' det kommer nok an på, hvilke krav/ønsker man har til sit grej og til dels hvilken musik man lytter til.
Der er så absolut ingen "pyntebas", til gengæld får man serveret alt hvad der er af detaljer i musikken, på godt og ondt.
Umiddelbart er højttalerne ikke så gode ved alt for lave lydstyrker, for så forsvinder bassen helt. På den anden side er de heller ikke så gode ved alt for høje lydstyrker, men der taler vi også meget høje, der kan der på nogle indspilninger være en tendens til sss lyde. Diskanten er meget afslørende. Ved moderat høje lydtryk spiller det hele sammen.
Umiddelbart er disse højttalere ikke de bedste til rock og pop. Ikke fordi de ikke kan rocke, men mere fordi mange pop og rock produktioner ikke vinder ved så detaljeret en gengivelse. Der var jo feks ingen problemer med Jamiroquai eller Dire Straits.
Live musik, blues, funk, soul, jazz osv så er de helt på hjemmebane og kan både give en fantastisk fornemmelse af rum, og samtidg afsløre hvad forsangeren fik til morgenmad!
Royd har det princip, at højttalerne skal gengive hvad der findes på optagelsen, og det tror jeg umiddelbart de gør rigtig godt. Det betyder så også, at de lyder lidt anderledes end man er vant til.
Det er helt sikkert en højttaler til den kritiske lytter, der kan leve med, at de mindre gode produktioner/indspilninger i samlingen, bliver nådesløst afsløret. Hvis kvaliteten på cd'en er iorden, så venter der også gode oplevelser foran højttalerne.
__________________
Parasound-Micromega-Royd-SVS-Panasonic-PS3
Se hvad der gemmer sig i Pejsestuen