|
Regler og retningslinier for brug af HIFI4ALL.DK´s services
Som registeret bruger på HIFI4ALL.DK får du med et login adgang til følgende gratis services:
- Debatforummet
- Køb Salg Bytte (markedsplads)
- Brugeranmeldelser (brugernes egne anmeldelser af udstyr)
- Chatten
- Herunder mulighed for at kommenterer nyheder, artikler, brugeranmeldelser og annoncer på Køb Salg Bytte
Før du benytter vore services og interaktive aktiviteter
Før du begynder at benytte HIFI4ALL.DK´s services, er der nogle få og simple retningslinier og regler, som du skal accepterer og til enhver tid overholde:
Brug af "dæk-identiteter", hvorved forstås at den samme bruger benytter mere end ét brugernavn, er ikke tilladt. Dersom det konstateres, at en bruger gør brug af en sådan, forbeholder HIFI4ALL.DK sig retten til, at udelukke den pågældende bruger fra fremtidig deltagelse på HIFI4ALL.DK og alle dets services.
For debatforummet og chat gælder:
- at indlæg skal være i en god og ordentlig tone - også selv om du er uenig!
- at der ikke må udøves personhetz.
- at du holder dig til det oprettede emne (tråden) - hijacking accepteres ikke!
- at der ikke må indrykkes copyrightbeskyttet materiale.
- at emner oprettes i de korrekte og tilhørende debatfora.
- at billeder, der enten linkes til eller uploades i forum, ikke overstiger 800 pixel i bredden.
- at der ikke må formidles salg af produkter eller ydelser (privat såvel som kommercielt) - reklame og salg er ikke tilladt!
- at emner/svar skal være uden racistisk indhold!
- at emner/svar skal være uden pornografisk indhold!
- at der ikke oprettes indlæg som har til hensigt at forvolde skade på andre - private såvel som virksomheder!
- at en bruger kan tildeles 3 advarsler, såfremt retningslinier ikke overholdes. 3. advarsel medfører permanent suspensation/udelukkelse fra forum.
- at en bruger til hver en tid kan suspenderes/udelukkes fra forum, såfremt HIFI4ALL.DK finder det nødvendigt.
Vedrørende anvendelse af grafisk signatur i forum gælder:
- max størrelse: 250 x 60 pixel (BxH)
- må ikke ligge på HIFI4ALL.DK's servere og trække trafik på pågældende.
- skal overholde øvrige retningslinier for brug af HIFI4ALL.DK
Såfremt ovenstående ikke overholdes, slettes signatur uden varsel.
For Køb Salg Bytte gælder:
- annoncer i KØB SALG BYTTE må kun omfatte HIFI, AV eller surround udstyr.
- duplikation af samme annonce(r) er ikke tilladt - én annonce med samme produkt er nok!
- systematisk misbrug, og daglige genindrykninger af samme produkt betrages som spam, og er ikke tilladt (genindrykning hver 7. dag, er acceptabelt).
- når produktet er solgt skal annoncen slettes.
- kommerciel annoncering er forbudt - der henvises til Tilbudsavisen
- det er forbudt at forsøge at anvende HTML eller andre programmeringskoder i annoncerne.
- annoncering af stjålne eller på anden måde ulovlige varer meldes omgående til politiet.
- overskriften i annoncen skal indeholde klare informationer om, hvilket produkt der er tale om. Annoncer med overskrifter, som "SE HER", "Godt Tilbud" etc. vil blive slettet uden varsel!
For brugeranmeldelser gælder:
- brugeranmeldelser må KUN omhandle HIFI, AV eller surroundudstyr
- brugeranmeldelser skal følge den af HIFI4ALL.DK tilrettelagte skabelon. Alle felter skal udfyldes.
- produktets modelnavn SKAL være 100 % identisk med det navn, der står på produktet. Det gælder også bindestreger og mellemrum.
- det er forbudt at forsøge at anvende HTML eller andre programmeringskoder i dine anmeldelser.
- din anmeldelse skal godkendes af HIFI4ALL.DK´s administratorer!
Det handler IKKE om censur eller at man ikke må skrive en dårlig anmeldelse, men alene fordi dine anmeldelser skal være skrevet i et sobert sprog, ligesom argumenter skal være underbyggede, så andre kan se logikken i dem! Læserne skal kunne have glæde af din anmeldelse.
- anmeldelserne må ikke indeholde injurierende bemærkninger.
Gentagende tilfælde af misbrug vil føre til øjeblikkelig og uvarslet udelukkelse fra HIFI4ALL.DK!
Ved at deltage og benytte HIFI4ALL.DK´s services acceptere du, at HIFI4ALL.DK får en tidsubegrænset brugsret til at anvende dit publicerede materiale på alle måder, i alle medier (eksisterende og fremtidige), i ubegrænset omfang.
Vedr. valg af brugernavne Det valgte brugernavn for en profil kan som udgangspunkt kan ikke ændres, ej heller ved henvendelse til administrator, med mindre der foreligger særlige omstændigheder.
Særligt vedr. branchemedlemmer (debattører tilknyttet branchen):
- Branchemedlemmer må IKKE ytre sig negativt eller nedladende om produkter, ydelser, forretningsgange eller lign. fra andre konkurrerende virksomheder i branchen, indlands som udlands.
- Branchemedlemmer må IKKE tale rosende eller reklamerende for produkter denne selv måtte have produceret, have forhandling- og/eller distribution af eller kommerciel tilknytning til. Tilgengæld må Branchemedlemmet gerne komme med relevant opklarende information som teknisk indsigt eller support til et produkt, i det konkrete reelle tilfælde, hvor en sådan information efterspørges.
- Branchemedlemmer er meget velkomne til i Debat Forum at bidrage med yderligere relevante input ang. et produkt, arbejdsgange etc. i Redaktionelt-oprettede tråde omhandlende nyhedesskrivelser, anmeldelser og besøgsartikler, så længe dette foregår i god og saglig tone.
- Samtlige branchemedlemmer SKAL oplyse deres tilhørsformål, som vil blive offentliggjort i deres profil – ingen undtagelse.
- I øvrigt gælder at privatpersoner IKKE må ”gemme” deres tilknytning til branchen, og optræde anonymt i forummet, med det formål at promovere egen virksomhed jf. ovenstående, eller det henblik at volde skade på andre – private som kommercielle.
Opdages ovenstående, eller fattes der mistanke herom, sanktioneres der uden undtagelse overfor pågældende.
Der vil ikke blive skelet mellem branchemedlemmer, der måtte have valgt HIFI4ALL.DK som markedsføringsmedie eller ej. Ovenstående gældende for samtlige!
Brud på ovenstående vil i værste fald resultere i mistet ret til at benytte HIFI4ALL.DK, herunder retten til at annoncerer på HIFI4ALL.DK
Juridiske bemærkninger! HIFI4ALL.DK fralægger sig et hvert ansvar for skrevne indlæg i forumet, for indhold i annoncer, for indhold i brugeranmeldelser. Disse er alene et udtryk for den enkelte brugers holdninger.
Du indvilliger i ikke at benytte HIFI4ALL.DK´s services til at indrykke indhold som kan opfattes som vulgært, nedsættende, ukorrekt, diskriminerende, hadefuldt, truende, som har seksuel karakter, som krænker andres privatliv eller som overtræder gældende lovgivning. Du indvilliger ligeledes i ikke at offentliggøre ophavsretligt beskyttet materiale, hvor ophavsretten ikke tilhører dig selv eller ejerne af HIFI4ALL.DK.
HIFI4ALL.DK forbeholder sig retten til, uden varsel, at slette indhold, såfremt dette skønnes uegnet eller ikke-relevante i forhold til HIFI4ALL.DK´s emneområde.
Som bruger forbliver du, og er til enhver tid, eneste ansvarlige for indholdet af dit indrykkede indhold, og du indvilliger i at friholde HIFI4ALL.DK og dets ejere for ethvert juridisk ansvar der måtte opstå på baggrund af din brug af HIFI4ALL.DK
Revideret d. 24.03.2009
|