SACD har fuld fart på i den store verden, men i Danmark er der stort set ingen, der aner, hvad det er. Der er på den anden side heller ingen her hjemme, der gider fortælle historien om, hvem der fremstiller SACD-skiverne…. Det skulle da liiige være Hifi4all.dk… !!!! I løbet af den resterende vinter kaster Hifi4all.dk sig ud i at kigge nærmere på superformaterne DVD-Audio og SACD. Inden længe kommer der tests af de første husmands-afspillere, som langt de fleste har råd til at betale. Redaktionen har allerede haft de første dåser på besøg, men i forbindelse med testene, har dét at finde kvalificeret software været som at finde et velbesøgt skisportssted i det indre Sahara. Takket være deltagelse i Panasonics europæiske presseseminar i år 2000, har jeg faktisk et beskedent, men ganske bredt udvalg af virkelig vidunderlige DVD-Audio indspilninger, som de indbudte bladsmørere fik med hjem. Samme år var jeg også med på eet af Sonys presseseminarer, hvor vi fik et eksemplar af Guano Apes SACD indspilning. Denne beskedne beholdning ville jeg naturligvis gerne supplere i forbindelse med de mange tests, vi planlægger i starten af næste år, så jeg sprang naturligvis i sadlen på Skodaen og befalede samtlige hestekræfter til at tage mig til Vestsjællands største handelsby: Slagelse. Først ind til Fona i Vestsjællandscenteret, hvor jeg helt naturligt styrede lige mod den smukkeste ekspeditrice i butikken. På spørgsmålet om SACD fik jeg en måben så stor med et tilhørende ” HVAD ???” at jeg kunne kigge hele vejen ned i babens 12-fingertarm, hvorefter jeg drejede om på hælen og styrede ind til naboen Merlin. Borstset fra at jeg ikke kiggede efter, kunne jeg også have set et stykke ned i fordøjelsen på Merlins ekspedient. Men jeg havde gemt det bedste til sidst: TP på 1.sal. en dedikeret musik-pusher, som signalerer viden og alsidighed. Normalt siger man, at konkurrence er godt, men åbenbart ikke på Vestsjælland. Bevares – TP-gutten så ud som om, han havde hørt SACD-ordet før, men længere kom jeg heller ikke. Hmm… tilbage til EDB-dyret og fat i mine sædvanlige musikleverandører på den anden side af Dammen – de ved da, hvad det drejer sig om, men retfærdigvis skal det også siges, at lokalafdelingerne bag SACD formatet og de pladeselskaber, der trasker bag Sony som disciple gør et gedigent stykke arbejde for at få budskaberne ud.
Herhjemme kan jeg faktisk kun huske eet regulært SACD-show på et stort museum i København. Hverken pladeselskaberne eller opfinderen Sony synes at være særlig interesserede i, at gøre Danmark til et SACD-land. Passiviteten er nærmest chokerende for en lyd-nyder på evig jagt efter nye og større oplevelser.
En lettere amputeret håndfuld af producenter har dog maskiner på markedet, der håndterer SACD, DVD-Audio eller begge formater, men uden software svarer det til at sælge biler, der kan køre på støv fra Jupiter.
TAG JER NU SAMMEN, FOR KATTEN. SACD er jo et gammelt format med tydelige fordele. Få nu vist udstyret frem både i butikker og andre relevante steder og få så presset noget software ned i halsen på butikscheferne så vi almindelige lydnydere kan få lov at opleve meget mere.
Hvis I ikke selv kan finde ud af, hvor I skal få softwaren fra, så er her en liste med links over samtlige pladeselskaber, der udsender SACD-titler….. Fingeren ud af trompeten, tak !!!
Læs mere om Guano Apes på:
http://www.highfidelityreview.com/reviews/review.asp?reviewnumber=556247
SACD labels:
|