Belles er en forholdsvis lille, og for nogle ukendt, amerikansk forstærkerproducent. Bag firmaet står David Belles, som også er udvikler af alle modellerne. Firmaet har eksisteret i 30 år, men alligevel er dets udbredelse i Europa rimelig begrænset. Det skyldes til dels David Belles ønske om, at have fuld kontrol over produktionen. Af samme årsag håndsamles alle produkter in-house, og kun efter bestilling. Derfor kan der være lidt ventetid på ens nye forstærker, lidt a la Ferrari sportsvogne. Dog er priserne på Belles forstærkere slet ikke i ”Ferrari segmentet”!

Soloist 1 er David Belles nyeste svar på en integreret forstærker i mellemklassen. Fokus ligger på en solid og kraftig konstruktion, som er strømstærk nok til, at kunne trække næsten alle højtalere. I forhold til de dyrere serier i Belles sortiment, så spares der lidt på det ydre i Soloist serien, som ikke har helt samme ”second to none” finish. Kabinettet har dog en lækker fræset aluminiumsfront, mens resten af kabinettet er konstrueret af kraftig, bukket stålplade.

Internt dominerer den store ringkernetrafo, som sidder lige mellem de kraftige køleprofiler. Selve forforstærkerdelen er ret enkel, og består af et print ved bagpladen, som indeholder en masse fine relæer til indgangsvalg. Herfra føres signalet direkte videre til volumenkontrollen, og så direkte ind i de to separate effektmoduler i hver side af forstærkeren.

Og det er her, at krudtet for alvor er brugt. Belles har altid været kendt for deres kraftige effekttrin med en særdeles høj dæmpningsfaktor, som fortæller, at der er tale om en strømstærk forstærker. Dæmpningsfaktor er et udtryk for, hvor hurtigt forstærkeren kan accelerere og bremse enhederne, når de svinger frem og tilbage i deres ophæng. Når de gør det, fordobles deres vægt mange gange, og det kan være sin opgave, at holde en 12 eller 15 tommer enhed i ave, når der sparkes på stortrommen.

Selve effekttrinnene i Soloist 1 ligner fuldstændig dem, man finder i de større effektforstærkere fra Belles. Hver side har otte transistorer, som fødes af nogle små, men hurtige ladelytter. Kapaciteten er 22.000 µF per side. Konstruktionen er ubalanceret, da David Belles mener, at balancerede, dobbelte kredsløb kun er med til at fordyre et produkt. Et ubalanceret, velkonstrueret produkt lyder lige så godt. Og det gælder i øvrigt for alle Belles produkter.

Der er fem indgange på bagsiden, monitor ind/ud til f.eks. equalizer eller lignende, samt en forforstærker udgang. Udover det er der et sæt terminaler til højtalerne i hver side. Alle stik og terminaler er af rigtig god kvalitet.

På fronten er der fire små vippekontakter til valg af indgang, aktivering af monitor, tænd/sluk og mute. De er lige små nok, og det er nemmere at benytte den lille fjernbetjening der medfølger. Denne er helt regulær, og bærer tydeligt præg af, at pengene er brugt andetsteds.

Soloist 1 er muted ved start op, da konstruktionen har lidt DC på udgangen, når forstærkeren tændes. Ved power off, kan der høres et ubehageligt plop i højtalerne, hvis man ikke lige får muted inden.

Lytteindtryk

Lydmæssigt er Soloist en forstærkerne som rykker ved normerne, for den kan og gør ting, som jeg aldrig havde forventet i denne prisklasse.

Men inden man sætter sig ned og lytter til denne forstærker, så skal den lige være driftsvarm. Ellers bliver den dybeste bas tung og svampet, uden megen nuancering. Og lige så i resten af toneområdet, hvor lyden ikke er noget særligt før efter en halv times tid.

Og så strammes der op, og åbnes op på en helt ny måde. Og jeg ville lyve hvis jeg ikke skrev, at Soloist 1 på flere områder for alvor udfordrer forstærkersættet i lytterummet. På samme måde som referencesættet selv har udfordret meget dyrere løsninger. Dermed udfordrer Soloist 1 de selvsamme dyrere løsninger!

Starter vi fra bunden i bassen, så mødes man af en superstram og tør bas, som hugger hårdt og præcist, men som samtidig får de fineste nuancer frem, når der funkes på bassen. Men man kan faktisk godt sidde med fornemmelsen af, at det er på bekostning af den dybeste bas, som kan virke lidt fraværende. Det er dog ikke tilfældet, for er der dyb bas i musikken, så gengiver Soloist 1 den også, med samme præcise måde og nuancering.

Mellemtoneområdet er helt unikt for en forstærker i denne prisklasse. Der er simpelthen hul igennem på en helt ny måde, som flytter på baren for hvad, man tidligere havde forventning om kunne lade sig gøre. Det virker som om, at det er her fokus er lagt fra Belles side. Og her bliver reference sættet skubbet helt af banen, og må med skamme se til mens detaljer viser sig, som aldrig har været fremme før. Der er simpelthen et overskud af en anden verden, som normalt kun hører til i de astronomiske prisklasser. Instrumenter og de udøvende står frem med en tydelighed, så man nærmest kan gribe ud efter dem, og der er samtidig en luft omkring, som giver udtrykket 3D en helt ny mening. Ellers fremstår stemmer og instrumenter naturlige, og med samme letflydenhed, som jeg er vant til med forstærkersættet i lytterummet.

Men samtidig har jeg også oplevelsen af den ”lagkage”-lyd, som jeg oplevede allerførste gang med Perreaux’s R200i, der i sin tid kostede det tredobbelte. Det betyder simpelthen, at alle instrumenter, sangere og lyde får sit eget unikke lag i lydbilledet, som ikke overskygges af andre. Og uanset hvor meget der tilføjes, så kollapser lydbilledet aldrig, uanset lydstyrke eller dynamiske udbrud.

Dynamikken er igen en hel historie for sig, for Soloist 1 hugger og stikker med en hurtighed og agilitet, som minder om biddet fra en slange. Et trommesæt opleves helt på ny, og man sidder med fornemmelsen af, at skindet på tønderne da snart må blive flået i stykker, sådan som de bliver tævet på her. Men det er ikke bare på trommer, at det høres. Elektronisk musik får også en inciterende stikken over sig, hvor de elektroniske lyde nærmest prikker én i huden. Og jeg kunne blive ved, for er indspilningen til det, så holder Soloist 1 sig ikke tilbage, når det kommer til dynamikken.

Lige så er det med lydbilledet. Stort og flot, og med placeringer, der som sagt giver udtrykket 3D helt ny mening. Der er højt til loftet, dybt ind til bunden af rummet, og masser af bredde… eller det lød sådan, indtil jeg skiftede tilbage til referencesættet, for her kom der lige 25 % mere bredde på igen. Men det gode er, at jeg faktisk ikke savnede bredde med Soloist 1!

Lige så oplevede jeg en lille begrænsning opadtil i diskantområdet, hvor Soloist 1 ikke besidder helt det samme overskud, når man sammenligner med referencesættet. Men det er da også den eneste egentlige ”fejl”, jeg kan finde. Og fejl er måske lige groft nok at kalde det, for det er stadig fremragende for prisklassen! Der er trods alt tale om en luftig, let og præcis diskantgengivelse. Der mangler bare lige det sidste lille ”puf”, for at det hele slipper fri.

Og det betyder, at selv om det lyder sådan, så vokser træerne ikke ind i himmelen. For selv om jeg savnede noget fra Soloist 1 i mellemtone området, og detaljerne var ”flyttet tilbage” til deres gamle plads, da jeg skiftede tilbage til referencesættet, så besidder det større forstærkersæt i lytterummet alligevel et overskud, som Soloist 1 ikke helt kan hamle op med. Så selv om den er hurtig og agil, så savner den alligevel noget. Det kan sammenlignes med forholdet mellem den unge lærling, og den gamle mester. Den agilitet og ”kådhed”, de unge besidder, kan alligevel ikke konkurrere med den visdom, ro og overskud, som alderen fører med sig.

Men Belles Soloist 1 er en fremragende forstærker, som fuldstændig fejer konkurrencen væk i sin egen prisklasse, og som samtidig sætter spørgsmålstegn ved dyrere løsningers prissætning! Men så er det jo godt, at Belles ikke hviler på laurbærrene, for de laver også dyrere løsninger, og et hurtig lyt har allerede afsløret, at træerne her er meget tæt på, at vokse ind i himmelen.

Konklusion

Belles Soloist 1 er en af de bedste integrerede forstærkere jeg nogensinde har hørt, uanset prisklasse! Og den ligger sig helt op i hælene af Perreaux R200i, som er den bedste integrerede forstærker jeg har hørt til dato, om end det er to meget forskellige forstærkere, som griber tingene an på hver deres måde.

Soloist 1 giver pladerne nyt liv, og jeg fik oplevelsen af at have en helt ny pladesamling, med lyst til bare at høre mere og mere. Dels fordi jeg gerne ville opleve musikken på ny, men også for at udfordre Soloist 1. For den tilføjer en vitalitet, sammen med en dynamik, hul igennem og 3D fornemmelse, som man slet ikke forventer i dens prisklasse. Den er ganske enkelt en genistreg!

Men træerne vokser ikke helt ind i himmelen, og selv om den er hurtig og agil, så savner Soloist 1 alligevel lidt af den ”visdom”, ro og overskud, som dyrere løsninger kan have. Og derfor er den ikke helt til en ”Top Klasse” udnævnelse, selv om gengivelsen i mellemtoneområdet alene er til det. Men den får udnævnelsen ”Best Buy”, fordi den giver så meget mere, end man på nogen måde forventer i dens prisklasse!

Jeg ser frem til mit næste møde med Belles.

Specifikationer:

• Princip: Integreret forstærker
• Udgangseffekt: 2 x 125 Watt/8 ohm
• Dæmpningsfaktor: 2000
• Max. strøm: 30A
• Dimensioner: 43 x 10 x 30 cm (B x H x D)
• Vægt: 13,5 kg

Pris: Kr. 22.995,-

Importør/forhandler:

StudioSound

Web: www.studiosound.dk
Mail: info@studiosound.dk
Tlf: 4454 5401

Reference-udstyr:

• Pladespiller: Michell GyroDec SE, Reed 3P
• Pickup: Benz Micro Ebony TR, Goldring Legacy, Ortofon Rondo Bronze
• CD-afspiller: McIntosh MCD500
• Forstærkere: Ortofon ST-80SE, Audio Analogue Bellini, Vincent SP-995
• Højtalere: Xavian XN360
• Kabler: Vincent XLR, SilverSonic AirMatrix RCA, SilverSonic Q10
• Tilbehør: Brinck Br507 strømfilter, Sound InVision paneler.

Lytterum:

Lytterummet er rektangulært, lige under 20 m2. Højtalerne spiller på tværs af rummet med ½ meter til bagvæggen og over 1 meter til sidevæggene. Højtalere og lytteposition udgør en ligebenet trekant, med 2 meter på hver led. Rummet dæmpet med absorbenter og diffuserende paneler.