Her er du: Nyheder - Marantz SR6009 4. juni 2026 | 01:20   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Marantz SR6009
Af: Hififreaks  [29.10.2014] Print nyhed
Marantz præsenterer deres nye surround receiver: SR6009

Marantz nye AV-receiver SR6009 er optimeret til den bedst mulige lyd. Der er dekodning af både de normale lydformater samt Dolby TrueHD og DTS-HD Master Audio og det giver en medrivende og detaljeret surround oplevelse. På fronten er et solidt aluminiumsdæksel, som skjuler knapper til de mere avancerede funktioner og HDMI-indgang til mobile enheder, så den ser lige så godt ud som den lyder. Kalibrering og optimering er hurtigt og nemt med Audyssey MultEQ XT Pro med en opsætnings-guide der ligger ovenpå video billedet.

Udover at SR6009 har mange kræfter, helt præcist 185 Watt i alle syv kanaler, så er der også kælet for lyden fra indgang til udgang: Marantz’ specielle HDAM (Hyper Dynamic Amplifier Module) audio-bufferkredsløb med Current Feedback-forstærkertopologi sikrer audiofil lydkvalitet.
Surround-processorerne Audyssey DSX og DTX Neo:X 7.1 giver en fuldt omsluttende rumfornemmelse. Audyssey-kredsløbene er desuden blevet opgraderet til hhv. MultEQ XT og Audyssey Pro, sådan at man kan få en endnu bedre kalibrering af højttalerne til rummet, og garantere at hver plads i stuen føles som et sweetspot.

Til musiklytning er de klassiske signalkilder suppleret med cremen af den digitale verdens herligheder, herunder Apple AirPlay, internetradio, Spotify og last.fm musikstreaming, samt wi-fi, Bluetooth og DLNA netværk. Der er USB indgang med iPod digital kompatibilitet og en phono MM indgang for vinyl fans.

Den vigtige video signalbehandling har avanceret video processing og understøtter selvfølgelig de seneste HDMI-standarder for 3D og 4K. Der er gennemgang for 4k/60Hz og hvis man har video-kilder i lavere opløsning kan det opskaleres til HD eller 4K for, at give den optimale oplevelse, både fra de analoge video-indgange og HDMI.

Der er syv HDMI-indgange på bagsiden til alle stationære video-kilder, og så er der en HDMI-indgang på fronten, hvilket gør det let at tilslutte mobile enheder, som tablets, smartphones, kameraer og camcordere. Der er to separate HDMI-udgange for main-zone og multi-zone.

Der medfølger selvfølgelig en fjernbetjening til SR6009, men til daglig brug kan man bruge Marantz Remote App (iOS og Android) smartphone eller tablet.

Prisen lander på Kr. 8295,-. Kan leveres i sort og Marantz’s klassiske sølv-guld.


For yderligere information, kontakt:

Hififreaks.dk

Web: www.hififreaks.dk
Mail: support@hififreaks.dk
Tlf.: 7219 0045

 

Øvrige nyheder
Gustard R26 II
27.04.2026
Ny forhandler af Reed
07.04.2026
Radiant Acoustics Clarity 66
20-03-2026
Rega AOS
25.02.2026
Glædelig jul & godt nytår!
20.12.2025
Fyne S-Trax
16.12.2025
Thorhauge nyhed
08.12.2025
Rega Nd9
30.11.2025
Gustard DR70
13.11.2025
Fyne F500S
12.11.2025
Nye anmeldelser
Vincent SA-T7 Diamond
21.07.2025
På med vinylen 21
07.05.2025
Tektron TK KT88/6550
08.04.2025
Audiovector Trapeze Ri
04.03.2025
PMC Prodigy 1
16.06.2024
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes