Her er du: Nyheder - CocktailAudio HA500H 29. marts 2024 | 12:45   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


CocktailAudio HA500H
Af: Medlyd  [12.02.2020] Print nyhed
Den koreanske streaming- og multimediespecialist, cocktailAudio, har sendt en alsidig hybrid hovedtelefonforstærker på gaden. Specielt én feature adskiller den fra hovedparten af konkurrenterne

Koreanske cocktailAudio har valgt sit navn af én klar grund: Firmaets apparater er rene overflødighedshorn, der tilbyder et væld af muligheder. Altså en vellavet – og vellydende – cocktail. Og firmaets nye hovedtelefonforstærker, HA500H er ingen undtagelse. Udover sit egentlige formål – som high-end forstærker til et sæt hovedtelefoner – er HA500H nemlig også en forforstærker med eller uden rør, high-end DA konverter med asynkron USB DAC.

Og særlig én feature er med til at understrege både HA500H’s alsidighed og high-end ambitioner: HA500H har nemlig et såkaldt I2S input. Inden der lyder et rungende "hvaffor en fisk?", så er her en kort forklaring: I2S er en branchestandard, der anvendes til overførsel af digital lyd mellem to integrerede kredsløb, for eksempel mellem drevet og konverteren i en CD. Mens I2S siden CD’ens barndom fortrinsvist er blevet anvendt inde i CD-maskinerne, er enkelte digitale produkter i dag udstyret med enten I2S input eller output – af den simple årsag, at I2S tilbyder optimal overførsel af det digitale signal.

CocktailAudio HA500H tilbyder derudover frit valg mellem rør eller solid state forforstærkning. Rørene er i øvrigt de velkendte ECC82-rør, der sidder i mange vellydende forforstærkere verden over. Konverteringen af det digitale signal håndteres af to Sabre ES9018K2M-chips, der understøtter MQA og som kan håndtere højkvalitetsformater som både DSD og PCM. Det er i øvrigt de samme chips, som cocktailAudio anvender i den vellydende multimediemaskine X45.

Indenfor er maskinen fuldt balanceret opbygget med adskilte og afskærmede digitale- og analoge sektioner. Det ydre står i en flot sandblæst finish, og fronten er som på flere andre cocktailAudio-maskiner præget af en stor skærm (5”), hvor der er frit valg mellem tre forskellige grafiske udtryk.
 
I2S (udtales eye-squared-ess eller på dansk i-to-s) er en ca. 40 år gammel Philips-opfindelse, der i dag er branchestandard. Det er en elektrisk, seriel busgrænsefladestandard, der bruges til at forbinde digitale lydenheder med hinanden. I2S bruges til at kommunikere PCM-lyddata mellem integrerede kredsløb i en elektronisk enhed, som for eksempel mellem CD-drevet og D/A-konverteren i en CD-afspiller. I2S-bussen adskiller clock- og de serielle datasignaler (lyd-information), hvilket det mere udbredte SPDIF-signal ikke gør. Her er data og clock lagt sammen i én leder.

Det adskilte lydsignal med separate clock- og datalinjer, er det, der kommer fra et CD-drev, og det er det, en D/A konverter skal bruge. Et SPDIF-signal skal altså først samle de fire signaler i én ledning, og D/A konverteren skal så adskille signalet igen ved at gendanne clocken ud fra datastrømmen. Den proces kan kun forringe lydkvaliteten. Der er i øvrigt ingen branchestandard for I2S ind- og udgange, men da der skal anvendes fire ledere til overførslen på grund af det opsplittede signal, anvender de fleste producenter i dag HDMI-stik. Den løsning har cocktailAudio også valgt.

Pris: Kr. 17.995,-


For yderligere information, kontakt:

Bigture/Medlyd

Web: www.medlyd.dk
Tlf.: 7025 3009

 

Øvrige nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Kef LSXII LT
02.02.2024
Stax nyhed
07.01.2024
Arcam Radia
07.01.2024
Nyt fra JBL
05.01.2024
Glædelig jul & Godt nytår!
20.12.2023
Nye anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes