Her er du: Nyheder - DaCapo Nude 4. juni 2026 | 00:14   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


DaCapo Nude
Af: DaCapo Audio  [24.08.2025] Print nyhed
Erstatningsnåle med nøgen diamant til overkommelig pris

DaCapo Audio, den danske specialbutik for pickupper og erstatningsnåle, lancerer nu deres egen nåleserie under navnet DaCapo Nude – produceret i Schweiz og udstyret med nøgenmonterede diamantspidser for maksimal præcision og lydgengivelse.

DaCapo Nude giver nyt liv – og ofte forbedret lyd – til klassiske pickupper fra blandt andre Shure, Technics og Philips. Den nøgenmonterede diamant gør ikke bare nålene til erstatninger, men i mange tilfælde til direkte opgraderinger, både hvad angår lydkvalitet og sporingsevne. Serien omfatter ved lanceringen over 20 modeller, og allerede inden udgangen af 2025 forventes sortimentet at runde 50 forskellige varianter.

Siden 2019 har DaCapo Audio etableret sig som en markant aktør på markedet for pladespillerpickupper og erstatningsnåle – og betjener i dag vinylentusiaster over det meste af verden. Sortimentet omfatter brands som Nagaoka, Pro-Ject, Goldring samt højkvalitets alternativer fra JICO og Tonar.

DaCapo Audio har ligeledes haft stor succes med salg af Black Diamond-nålene – en serie nøgenmonterede nåle produceret i Schweiz. Med DaCapo Nude bygger vi videre på de mange erfaringer, vi har gjort os, og har i samarbejde med producenten arbejdet målrettet på at forbedre både ophæng og slibning. Resultatet er en serie med øget præcision, stabilitet og ensartethed – og stadig til en pris, der er til at betale.

DaCapo Nude findes både i elliptiske og koniske varianter til priser omkring Kr. 3–400,-.

Blandt de mest populære modeller, der allerede er tilgængelige, finder man blandt andet: Shure N75, Shure N91, Shure N95, Technics EPS270, Pickering D625, Philips GP 401 II.


For yderligere information. kontakt:

Dacapo Audio

Web: www.dacapoaudio.com
Mail: support@dacapoaudio.com
Tlf: 89 88 50 70

 

Øvrige nyheder
Gustard R26 II
27.04.2026
Ny forhandler af Reed
07.04.2026
Radiant Acoustics Clarity 66
20-03-2026
Rega AOS
25.02.2026
Glædelig jul & godt nytår!
20.12.2025
Fyne S-Trax
16.12.2025
Thorhauge nyhed
08.12.2025
Rega Nd9
30.11.2025
Gustard DR70
13.11.2025
Fyne F500S
12.11.2025
Nye anmeldelser
Vincent SA-T7 Diamond
21.07.2025
På med vinylen 21
07.05.2025
Tektron TK KT88/6550
08.04.2025
Audiovector Trapeze Ri
04.03.2025
PMC Prodigy 1
16.06.2024
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2026 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes