Hvad vil det egentlig sige, når DR, DR2 og TV2 sender i bredformat, udover at du ser nogle sorte bjælker i toppen og bunden af din skærm? Få en forklaring på teknikken her! Programmer i 16:9 bredformat distribueres således: - Digitalt som "ægte" bredformat 16:9
- Analogt som "letterboks" i en 4:3 ramme.
Med formuleringen "ægte" forstås at der til billedet benyttes alle 576 aktive linier i hele længden. Programmerne i bredformat skal således modtages digitalt, via en digital settop boks eller dekoder for at kunne se formatet korrekt.
I de senere år er de TV-modtagere som sælges blevet mere avancerede med hensyn til styring af skanderingen på skærmen.
Der er flere "modes" som hver for sig viser billedet eller udsnit heraf med forskelligt højde/bredde forhold. Hvert fabrikat har sine egne features på dette område.
Kombinationerne af de forskellige skanderingsformater og indstillingsmulighederne i en digital satellitmodtager er ganske mange.
Her skal der derfor kun medtages hvad der er generelt for de fleste TV-modtagere: En 16:9 TV modtager kan vise ægte 16:9 billeder og ægte 4:3 billeder. En 4:3 TV modtager kan vise ægte 4:3 billeder. Nogle nyere 4:3 modtagere kan underskandere og derved også vise et 16:9 billede korrekt med alle linier. A. En seer med et 4:3 TV-apparat og dekoderboks: Dekoderboksen sættes op til 4:3 som displayformat. Der er herefter mulighed for at vælge at se 16:9 programmet som:
Letterbox:

16:9 billede i Letterboks på en 4:3 skærm
Billedet vises kun med 432 aktive ud af de 575 linier som er i det udsendte billede. De indbrændte tekster ligger i billedfladen og er ret små.
Sideafskæring:

16:9 billede med sideafskæring på en 4:3 skærm
Billedet er med alle 575 linier, men siderne er skåret af.
Hvis apparatet har en underskanderingsmulighed skal dekoderboksen sættes til 16:9 displayformat, og der skal vælges 16:9 format på Tv-apparatet.
Herefter vil man få et samme billede som letterboksformatet vist øverst. Men alle linier vil være med i billedet og det er derfor en korrekt visning af bredformatet.
B. En seer der har 16:9 TV-apparat, men ingen dekoderboks: Der kan kun modtages et analogt 4:3 billede med 16:9 programmet i letterboks
Det ser således ud:

16:9 billede i Letterboks på en 16:9 skærm
Billedet vises kun med de 432 aktive linier som er i det udsendte billede.
I de fleste tilfælde vil et 16:9 TV apparatet have en zoom funktion. Derved kan letterboksens indhold bringes til at fylde hele skærmen
Det ser således ud:

16:9 billede vist med zoom på en 16:9 skærm
Billedet vil have en meget grov liniestruktur og er ikke et "ægte" 16:9 billede. Hvis der er indbrændte undertekster vil halvdelen af øverste tekstlinie ses i billedfladen.
Benyttes tekst-tv undertekster eller DVB undertekster vil tekstlinierne stå korrekt.
C. En seer der har 16:9 TV-apparat, og en digital dekoderboks: Dekoderboksen sættes op til 16:9 som displayformat.
Et 16:9 program vises korrekt. Alle linier er med og det fylder hele skærmen.
Det er således ud:

16:9 billede vist på en 16:9 skærm
Det er en korrekt og "ægte" visning af det udsendte bredformat billede. Indbrændte undertekster vises også rigtigt.
Et 4:3 program vises også korrekt. Alle linier er med, men der er sorte felter i siderne.
Det ser således ud:

4:3 billede vist en 16:9 skærm
Omskiftningen mellem de to formater sker automatisk ud fra signaler som er lagt ind i den digitale datastrøm. |