Først en liste over ting, som er nødvendige for at komme igennem alle trin:
- Et stabilt underlag. For eksempel en reol eller en hylde, som pladespilleren skal stå på.
- Et lille vaterpas. Alt skal være i perfekt vater, når man sætter sin pladespiller op. Både underlag, chassis og pladetallerken.
- Diverse håndværktøj: En lille skruetrækker, en pincet, samt andet små værktøj, der kunne blive nødvendigt alt efter pladespiller og pickup.
- En ”ProTractor”. Denne benyttes når pickup’ens sporingsvinkel skal stilles korrekt. Der findes de dyre typer, og så findes der de gratis typer, som kan downloades på nettet, printes ud, og limes på et stykke karton. Sidstnævnte fungerer perfekt!
- En digital nåletryksvægt. Man kan godt stille nogenlunde nåletryk med en skala på kontravægten, eller en fjederbelastet drejeskala, men skal det være helt korrekt, så kan den digitale vægt ikke undværes.
- En testplade. Med en testplade kan de sidste detaljer checkes, som antiskating, azimut vinkel, og resonansfrekvens for arm og pickup. Det sidste kan være en hjælp, hvis systemet opfører sig uhensigtsmæssigt.
- En stroboskopplade. Med et stroboskop kan du checke om din pladespiller kører med den rigtige hastighed.
- Teknisk snilde! Har du 10 tommelfingre, så skal du overlade dette til en forhandler, der ved noget om pladespillere.
Nivellering:
Når først ovenstående er på plads, er man klar til at gå i gang. Først skal der findes en stabil platform hvor pladespilleren kan stå uden risiko for, at vibrationer fra musik eller bevægelser når frem til pick-up’en. Det kaldes akustisk tilbagekobling, når lyd eller vibrationer forstærkes gennem lydkredsløbet fra pickup til højtalere. Det optimale er en hylde på væggen, som oftest er helt afkoblet fra det bløde planke- eller parketgulv.
Når hylden sættes op skal man selvfølgelig sikre, at den hænger i vater. Det er ikke altid muligt, da nogle gamle huse har skæve vægge. Men hvis man søger at komme så tæt på som muligt, kan resten oftest justeres ind på pladespillerens fødder og chassis.
Næste trin er at indstille pladespillerens chassis og fødder, så den står helt lige. Det er vigtigt at dette gøres korrekt, hvad enten pladespilleren har flydende ophæng eller ej. Det er nemlig ret kritisk at centerleje og ophæng belastes lige meget hele vejen rundt, hvis pladespilleren skal yde optimalt. Til denne proces kan man sagtens benytte et almindeligt lille vaterpas til 20,- kr. fra det lokale byggemarked. Sørg for at måle på flere leder.
De der har en pladespiller med fast ophæng, skal blot springe næste afsnit over og gå videre til montering af pickup.
Næste trin er at justere det flydende ophæng. Her bør man følge producentens instruktioner, og igen skal vaterpasset i brug. Nogle modeller kan kun justeres når pladetallerkenen er fjernet, og her dur kun en ting: afmontér – justér – montér, igen og igen. Kan ophænget justeres med pladetallerkenen på, går det som regel rimelig nemt. Her er det nødvendigt at følge pladespillerens manual, da denne justering er forskellig alt efter mærke og model.
Montering af pickup:
Ved montering af pickup’en er det ret vigtigt at den monteres, så den sporer korrekt på så stor en del af pladen, som muligt. Det gøres nemmest med en ”ProTractor”. En pickup vil altid fejlspore i en vis grad, da konstruktionen af tonearmen ikke gør det muligt at spore ens på hele pladen. Kun tangential-arme og lignende principper kan undgå fejlsporing.
Pickup’en monteres uden at skruerne spændes for stramt, den skal nemlig kunne flyttes når man checker sporingen med ProTractor’en. Monter de små ledninger med en pincet, og husk at følge farvekoderne. Når pickup’en er monteret, skal man først finde ”nulpunktet” for arm og pickup. Det gøres ved at sætte nåletryk og antiskating på neutral eller 0, alt efter type af arm. Herefter flyttes kontravægten frem eller tilbage, så armen hænger helt lige uden at pege op eller ned. Lidt fingerspidsfornemmelse er påkrævet, og kan man ikke ramme helt præcist, så gør det ikke det store, da det endelig nåletryk justeres til allersidst med den digitale vægt.
Tilføj nu det anbefalede nåletryk, som findes i manualen til din pickup. Nåletrykket sættes nogenlunde til den endelige værdi, som producenten anbefaler. Det er ikke kritisk at du rammer nåletrykket 100 % lige nu, da det alligevel skal justeres igen, når pickup’ens endelige sporing er justeret helt ind.
Når det er gjort skal man i gang med ProTractor’en. Først checkes det yderste punkt på ProTractor’en, herefter det inderste. Pas på at der ikke bliver skubbet til ProTractor’en, når pickup’en flyttes! Det er pickup’ens nål, som skal remme plet på ProTractor’ens målepunkter. Der skal som regel justeres frem og tilbage på pickup’en et par gange, før man rammer plet.
Næste punkt er check af pickup’ens vinkel i sporet, i længderetningen. Det gøres ved hjælp af ProTractor’ens midterste felt, som består af en masse streger på kryds og tværs. Pickup’en skal stå helt lige på disse streger. Når pickup’en står lige i dette felt, skal der lige checkes en ekstra gang med yder- og inderpunkt på ProTractor’en. Det kan godt påregnes, at der skal justeres efter et par gange. Når sporingen er perfekt ifølge ProTractor’en, skal skruerne spændes og nåletrykket checkes igen med den digitale vægt, og evt. efterjusteres. Igen er det de små detaljer der tæller, så lidt fingerspidsfornemmelse er påkrævet.
Næste punkt er antiskating. Antiskating sørger for at pickup’ens nål holdes lige i sporet, da nålen ellers presses mod den ene side af sporet på grund af pladens rotation. Værdien for antiskating skal sættes til nogenlunde det samme som nåletrykket.
Så er det på med testpladen! Men inden pladen sættes i gang, skal VTA checkes. VTA, eller vertikal tracking angle, er den vinkel nålen rammer pladen med i højden. Tidligere var det vinklen i bredden der blev checket, og det hele handler om at få nålens sider til at ramme sporets sider optimalt. VTA justeres ved at flytte tonearmens base op eller ned. Kan det ikke gøres, af den ene eller anden årsag, skal man sørge for at vælge en pickup, som har en højde der passer til armens højde over pladen. VTA er korrekt, når tonearmens rør er helt lige i forhold til pladen. På nogle arme med koniske rør, kan det være lidt sværere at justere ind, men visse modeller har en streg langs med røret som hjælper. Ellers må man stole på sit ”forkromede øjemål”.
Så sættes pladen i gang, og sporene følges, så man både får checket at ledningerne er monteret korrekt, at antiskating er justeret korrekt, samt at pladespilleren som et hele opfører sig korrekt. En enkelt detalje som også kan checkes med en testplade er azimutvinklen. Azimut er pickup’ens sporing set forfra i et ”V”, altså om nålen hælder til den ene eller anden side. Langt de fleste pickup’er er heldigvis korrekt samlet fra producenten, og ikke alle tonearme kan justere azimut vinklen. Man kan benytte et lille spejl til at checke azimut, men en testplade gør det faktisk bedre, da du her kan høre om balancen i lyden skulle hælde til den ene side.
Når det sidste er checket, er det bare på med musikken! Og så er du kørende i lang tid fremover. Kun nåletryk bør checkes med mellemrum, især hvis det justeres med en fjederskala, som kan blive lidt ”slap” over tid. Forkert nåletryk betyder enten for højt slid af nål eller af pladerne.
Som en ekstra detalje kan du også checke hastigheden på pladespilleren. Dette gøres med et stroboskop. Nogle pladespillere har dette indbygget i pladetallerkenen, og ellers kan det købes som tilbehør.
Links:
Gratis ProTractor: www.vinylengine.com/cartridge-alignment-protractors.shtml
En billig digitalvægt: http://www.hificollective.co.uk/catalog/tool22-digital-stylus-force-gauge-p-4042.html
Et billigt stroboskop: http://www.keystrobe.com
Testplade: Hi-fi News Test Record.
|