Her er du: Indsigtsartikler - Analogt TV slukkes senest 2011 28. marts 2024 | 15:35   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


Analogt TV slukkes senest 2011
Af: BFE, redigeret af Red  [09.12.2004] Print artikel
Kulturminister Brian Mikkelsen spår, at det gammelkendte, analoge TV-signal stopper fuldstændig om 7 år. Læs hans vurderinger her sammen med yderligere baggrundsviden om digitalt TV.

Den digitale fremtid på tv kræver, at både politikere, de offentlige tv-stationer og de kommercielle aktører lever op til deres ansvar, mener kulturminister Brian Mikkelsen 

”Mellem år 2009 og 2011 vil være et passende tidspunkt at slukke for det analoge tv-net,” præciserede kulturminister Brian Mikkelsen

Tidspunktet som Brian Mikkelsen forventer, at der træffes politisk beslutning om indenfor to måneder, hænger bl.a. sammen med vedligeholdelsen af det gamle sendenet.

Færre udgifter

”Vi skal omkring det tidspunkt alligevel bruge et trecifret millionbeløb på vedligehold af det gamle sendenet, så på den måde vil det faktisk betyde færre udgifter for danskerne,” siger Brian Mikkelsen-

Det vil også ”– allerede næste år – betyde flere tilbud på programsiden.

Digital merværdi

”Der står i aftalen med Danmarks Radio og TV2, at der skal være en digital merværdi, når de digitale sendinger starter til november næste år,” understreger Brian Mikkelsen.

I første omgang vil udsendelserne kun være fra DR og TV2 og kravene således også kun henvendt til de stationer.

”Hvis det digitale net skal fungere, så skal de kommercielle aktører med,” påpeger Brian Mikkelsen og læner sig dermed op af bl.a. de svenske erfaringer.

Og de kommercielle aktører bliver der også krav til. Brian Mikkelsen regner med at de nemlig kan kobles på når Danmark får flere MUX’er tildelt. Og når det sker, bør de kommercielle aktører ligesom DR og TV2 holde et vågent øje med bl.a. Sky TV i England.  Her tilbydes et væld af interaktive tjenester, splitskærm m.m. Og Sky TV er det eksempel kulturministeren fremhæver, når han skal pege på den merværdi han kræver af aktørerne.

Tydeligt engagement

Kulturministerens engagement i det digitale var tydelig i den tale han åbnede konferencen med og hvor han bl.a. sagde.

”Selvom det koster at omlægge fra analog sending til digital sending, og selvom det kræver, at forbrugerne investerer i en set-top box eller nyt modtageudstyr, er der ingen tvivl om at digital tv er fremtiden – det ER den vej vi skal gå – det vi skal satse 100 procent på. Der er klare fordele ved at træffe beslutning om en analog lukke dato. Det vil være med til at sikre Danmark en maksimal andel af frekvensressourcerne og give Danmark mulighed for at være med i front på det digitale område.”

Fagre digitale verden

TV-industrien er ikke i tvivl om, at digitalt TV og fladskærme om få år vil være hverdag i de fleste danske hjem

Hvilke perspektiver rummer digitalt tv? Det var et af de centrale spørgsmål som en række eksperter søgte at afklare under en konferencen ”Digitalt tv”, som Brancheorganisationen ForbrugerElektronik holdt i København den 17. november. Blandt producenterne var der stor enighed om, at digitalt tv samt indførelse af de nye fladskærme repræsenterer en uafvendelig udvikling, om end der var nuanceforskelle.

Bang & Olufsens tekniske direktør, Henrik Messell oplyste således, at 15-20 procent af de danske husstande allerede nu har tv-apparater, som modtager digitalt fjernsyn via satellit eller kabel-tv.

Indtil digitalt tv for alvor slår igennem på det jordbaserede antennenet, satser tv-producenterne på fortsat udvikling af fladskærme,  og som Sony Nordic’s produktmanager Ulrik Petersen præsenterede var de allerede klar til at lancere tv-apparater med integreret digital modtager.

Ifølge produktchef Kim Johansen, Philips Consumer Electronics betegnede han fladskærmene som den største fornyelse siden indførelsen af farve-tv i slutningen af 1960’erne, men påpegede at det ikke kunne stå alene uden udskiftning af det gamle analoge tv-signal til det nye DTT.

Fortabte kunder?

Administrerende direktør Mikael Lynfort, Ekspert 2tal Danmark, der sidder på 50 procent af markedet for parabolantenner noterede sig, at forbrugerne i dag mere end nogensinde ønsker klare meldinger omkring anvendelsesmuligheder, når de skal investere i nyt tv-udstyr, og til nogen forbløffelse mente han i øvrigt ikke, at det krævede den store uddannelse at sælge tv-produkter.

Indhold frem for mængde

Afdelingschef Villy Dyhr fra Forbrugerrådet forsøgte at lodde forbrugernes holdning til de mange valgmuligheder, som tv-industrien tilbyder i dag og som Villy Dyhr mente havde en tendens til at fokusere mere på mængde end kvalitet.

”Vi vil have konkurrence på indholdet og ikke nødvendigvis på mængden af tilbud,” sagde Villy Dyhr.

Kun 100.000 vil nøle med digitalt tv

Kun 100.000 af Danmarks ca. 2,5 mio. husstande vil ikke på forhånd være digitale, hvis Danmark som bebudet af kulturminister Brian Mikkelsen slukker for det analoge tv omkring år 2010. Den vurdering kom fra TDC Kabel tv, da selskabets administrerende direktør Niels Brejning talte på konferencen om digitalt tv. Omkring 8% procent af husstandene svarende til ca. 200.000 vil på det tidspunkt være på det landbaserede tv-net. Halvdelen af disse vil skifte frivilligt, vurderer TDC, men resten først kommer med når det analoge tv slukker. Af de øvrige husstande vil i alt 65 % være på kabel-tv, mens der uændret vil være 17 % på satellit. Kabel-tv delen vil være stigende – bl.a. fordi der også vil ske distribution via ADSL, mobiltelefoner og telefonnettet (selve signalet).

Kilde: BFE

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
SoundSociety 2024
03.03.2024
På besøg hos Dantax/Raidho
18.04.2023
På besøg hos Nordsø Records
07.03.2022
CPH HighEnd 2019
27.10.2019
På besøg hos Michell Engineering
26.09.2019
Seneste Nyheder
SVS Ultra Evolution
27.03.2024
Triangle Borea BR10
16.03.2024
Matrix Audio
01.03.2024
Leak Sandwich 250
27.02.2024
Skinbjerg MC stepup
22.02.2024
Nye Anmeldelser
Musical Fidelity A1
28.01.2024
Vincent DAC-700
02.10.2023
Revival Atalante 3
25.08.2023
Audio Research I/50
15.06.2023
Raidho X1.6
15.03.2023
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2024 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes