Her er du: Indsigtsartikler - HiFi Sproget 8. juni 2023 | 07:42   
Redaktionelt
Forsiden
Nyheder
Anmeldelser
Indsigtsartikler
Besøgsartikler
Arrangementer
Interaktivt
Køb, Salg & Bytte
Tilbudsavisen
Debat Forum
Services
Kontakt
Søgning


HiFi Sproget
Af: Kenneth Rasmussen  [01.07.2002] Print artikel
Forstår du egentlig hvad hi-fi nørderne snakker om? Hvad er dybde, slagkraft, transienter og ambiance for noget? Vi har samlet nogle af de mest brugt udtryk - en lille ordbog om man vil!
Du har det sikkert som rigtig mange andre - hi-fi sproget ("fagsproget") er stort set uforståeligt!

Når debatten går på tværs på messer, i forretningen eller bare i et ganske almindeligt forum, føler man ofte at man er tabt bag en vogn. Det forsøger HiFi4All nu at rode bod på.

Overordnet kan man sige, at hi-fi snak er et meget billedligt sprog, ikke i metaforisk forstand som sådan, men mere en beskrivelse af lydkvaliteten.

Heri ligger de mange uforståelige udtryk, som tilsammen danner det endelige indtryk af lyden. Så kommer vi til det egentligt - hvad er det de siger? Jo, se nedenfor og se om du ikke også snart er parat til at prale med titlen "cand. Hi-Fi"?

Dybde: Beskriver hvor meget du fornemmer et "ægte" billede af et lydsceneri. Med ægte menes, at lydbilledet er så naturtro som muligt, hvilket vil sige, at når du lytter efter dybde foran Hi-Fi anlægget, bør du koncentrere dig om rumligheden og afstanden til det der sker i musikken, og ikke fokusere på hvor de enkelte musikere er og hvor deres instrumenter befinder sig.

Ambience: Beskriver rummeligheden i musikken. Giver musikken dig en god "live" fornemmelsen ved lytning, er dette en kombination mellem selve musikken og rumklangen. Husk dog at dit lytterum skal være meget godt rent akustisk, før du oplever den egentlige "ambience"! (se under "Tips & Tricks" -> akustik) 

Dynamik: Her er det ganske enkelt anlæggets evne til at skelne og gengive forskellene mellem svage og kraftige lydniveauer. Her tænkes specielt på de såkaldte "lydeksplosioner", hvilket er altafgørende for den endelige hi-fi oplevelse!

Glans: Dette udtryk dækker over en masse ting på en gang: åbenheden, detaljering, nærværet, kontrasterne osv. Udtrykket "glans" er kort sagt oplevelsen af musikken.

Højde: Beskriver den fornemmelsen af højde i f.eks. en koncertsal, blot det er hjemme foran hi-fi anlægget. Jo bedre dit anlæg er til at opløse lyden og dets indhold, jo bedre kan du lokalisere koncertsalens eller optagestudiets højde.

Nuancering: Beskriver evnen til at findele indholdet i musikken helt individuelt. Dit anlæg vil have en god nuanceringsevne, hvis detaljer, musik, tid/delay og hele oplevelse smelter sammen til en højere enhed = helheden.!

Opløsning: Eller detaljering om man vil? Er et udtryk for anlæggets evne til at gengive de forskellige instrumenter og adskille transienter fra klang og direkte lyde fra rum-refleksioner. Dette fremhæver live fornemmelsen. 

Transienter: Udtryk for en kortvarig lydimpuls, hvor niveauet er noget kraftigere end gennemsnitlig i musikkens lydniveau. Transienter kan f.eks. have karakter af små seje slag på en lilletromme eller det kan være "pistollyde". Altså behøver transienterne ikke være bestemt på et enkelt toneområde. Transienterne er med til at understrege de enkelte instrumenternes karakter. 

Punktformighed: Udtryk for anlæggets evne til at gengive et så korrekt stereoperspektiv som muligt. Det skal være så præcist og finkornet, at du ser og fornemmer sanger (solist) og instrumenternes plads på sceneriet - både i dybde og højde, og adskilt fra resten af bandet eller orkesteret. Hvis du kan "se" solisten eller det virker som om han/hun er der, formår dit udstyr at levere varen rimeligt.

Slagkraft: Ofte forveksles slagkraft med en buldrende bas (læs: højttalernes evne til at stoppe bassen igen!) Slagkraft er et udtryk for en topydelse - hvilket naturligt hænger sammen med effektiviteten af højttalerne og forstærkerens effekt og hele anlæggets dybdeformåen. Anlægget skal kunne gengive slagkraften med lige megen tyngde, uanset om du spiller højt eller lavt! Hvis du oplever et "rent" slag, når musikeren giver den gas på stortrommen, og du samtidig oplever en slags massage i mellemgulvet, har du beviset for slagkraft!

Andre artikler
Avanceret model for højttalere
17.06.2013
Tidsforvrængning?
07.03.2011
Sådan sætter du din pladespiller korrekt op!
13.02.2011
Digital DIY korrektion af højtalere
26.09.2010
Streaming Audio Media
26.01.2010
Nye Besøgsartikler
På besøg hos Dantax/Raidho
18.04.2023
På besøg hos Nordsø Records
07.03.2022
CPH HighEnd 2019
27.10.2019
På besøg hos Michell Engineering
26.09.2019
Copenhagen HighEnd
28.10.2018
Seneste Nyheder
Nyt fra Clearaudio
07.06.2023
Tangent TV II & DAC II
15.04.2023
Clearaudio Profiler
24.04.2023
Rega Elex MK4
20.04.2023
Dayens Ampino
02.03.2023
Nye Anmeldelser
Raidho X1.6
15.03.2023
På med vinylen 20
16.08.2022
Scansonic MB3.5b
09.06.2022
Tektron TK2A3/45S-REF
03.04.2022
Heco Belladonna
11.02.2022
Persondatapolitik  |  Copyright Copyright © 2023 HIFI4ALL.DK - Alle rettigheder forbeholdes