Markedet er ifølge stifterne af Canvas HiFi oversvømmet af soundbars med middelmådig lyd og dårlige komponenter, og det har efterladt forbrugerne med kæmpestore fjernsyn uden god lyd. Canvas HiFi har derfor udviklet en ægte HiFi-soundbar, skræddersyet til fladskærmsfjernsyn fra 55 op til 77 tommer. Inde bag de nordiske udseende soundbars gemmer sig ægte god gammeldags high-end-lyd, der bygger på de bedste komponenter og indbygget 3D BACCH-teknologi. Selvom Canvas’ soundbar kun har et output på 250 watt, er lydtrykket højere end i lignende soundbars på hele 1.000 watt.
Det nuværende Canvas HiFi er stiftet på resterne af det selskab, der i sin tid udviklede hele teknologen bag produkterne. Ophavsmanden til designet og teknologien Kim Neeper Rasmussen er fulgt med over i det nye selskab bag Canvas HiFi som CTO og udgør i dag topledelsen i selskabet sammen med Laust Nielsen.
Canvas er ikke bare en løs soundbar med indbygget subwoofer, men er et lydsystem som er fuldt ud integreret med tv’et – både mekanisk og visuelt. HiFi-soundbaren, subwooferen og tv’et smelter således helt sømløst sammen uden synlige ledninger, og Canvas HiFis soundbar kan desuden benyttes stand-alone som HiFi-anlæg på en væg, i en reol eller på gulvet helt uden et tv.
Canvas HiFi bygger på en vision om at skabe et ægte HiFi lydsystem samlet i en soundbar med indbygget subwoofer, der både kan stå på gulvet, hænge på væggen eller indgå som en integreret del af et fladskærms-tv. Canvas HiFi har genfødt ægte HiFi-lyd til tv’et og bygger på akustisk ingeniørkunst fra øverste hylde. Soundbarens visuelle udtryk er skabt i samspil med arkitekterne Anne Fabricius Møller, Christian Zuzunaga og Susanne Helberg, og teknologien i Canvas er den samme som i de bedste stand-alone HiFi-højttalere. Soundbaren tager højde for det rum, den placeres i, og den indbyggede BACCH 3D-teknologi udviklet på Princeton University emulerer et 3D stereobillede i lytterens hjerne og ”udpakker” tilmed Dolby Atmos, hvilket gengiver surround-lyd i film. Canvas HiFi blev etableret i 2022. Canvas HiFi vandt en EISA Best Product Award i kategorien 2024-2025 Premium Soundbar i august 2024.
For yderligere information, kontakt:
Canvas HiFi
Web: www.canvashifi.com Mail: hello@canvashifi.com Tlf: 2975 0045
|