|

Nd pick-up serien har været en stor succes på alle måder. Ikke nok med at det grundige arbejder Rega har udført gennem en 10 årig periode har vist sig både at være en god idé, så har den været mulig at gennemføre og den har haft en stor gennemslagskraft i markedet. Rega har nu produceret mere end 35.000 Nd pickupper i den nuværende serie. Pickupperne har skabt en efterspørgsel på bedre MM RIAA forstærkere og et ønske om at løfte ydelsen endnu højere op and hvad Nd7 kan levere.
Derfor er det en stor fornøjelse at vi kan introducerer Nd9 MM pickuppen, som er kulminationen på mere end 50 års erfaring med pickup-udvikling. Det er ganske enkelt den mest højtydende moving magnet-pickup, Rega nogensinde har produceret.
I hjertet af Nd9 sidder en boron cantilever med en Fine Line-nåleslibning – præcis den samme kombination, som bruges i Regas reference moving coil pickup, Aphelion 2. Boron er ekstremt stift og samtidig ekstremt let, hvilket giver lynhurtig respons og enestående sporingsevne. Resultatet er en MM-pickup, der kommer tættere på moving coil ydeevne end nogensinde før.

Hver eneste Nd9 bliver håndbygget af Regas mest erfarne teknikere i England. Den nøgne Fine Line-diamant har ekstremt små radier, kun 3 µm set ovenfra og 30 µm fra fronten. Generatoren er helt nyudviklet med perfekt symmetri, smallere pol-gab og parallelviklede spoler af ultratynd 38-mikron tråd, med kun 1.275 vindinger. Det giver lav impedans, lav induktans og en markant bedre højfrekvensgengivelse.
Nd9 er den første moving magnet-pickup i verden, der bruger Neodym N55 – verdens stærkeste kommercielt tilgængelige magnet. Den ekstra kraft gør det muligt at kombinere MM-princippets brugervenlighed med MC-lignende detaljer og dynamik. Kroppen er støbt i glasfyldt PPS, det samme materiale som Regas MC pickup'er. Det er let, ekstremt stift og reducerer belastningen på tonearms-lejerne, så pickuppen bevæger sig helt frit.
Takket være Regas unikke pivot-pad-design kan du få din Nd9 genopbygget med ny cantilever, ny diamant og nyt pivot-pad – til en pris, der svarer til en almindelig nåleudskiftning hos andre mærker. Genopbygningen testes som en ny pickup og leveres i 100 % som original. Nd9 kan købes separat eller fabriksmonteret på Planar 8, og leveres i 100 % genanvendelig emballage. Kort sagt: Nd9 er ikke bare en ny pickup – det er det nye referencepunkt for, hvad en moving magnet kan præstere.
Pris: Kr. 6495,-
For yderligere information, kontakt:
Medlyd
Web: www.medlyd.dk Tlf.: 7025 3009
|