Som noget ganske kuriøst, så kan jeg informere om, at de transistorer der er anvendt i det analoge trin hedder MPS 8599 og MPS 8099. Det drejer sig om bipolare typer fra Motorola.
Jeg kan kun baske i lufferne over det valg, så det gør jeg så.
Nu mangles så blot et diagram over bæstet

Kurt von Kubik skrev: Nu mangles så blot et diagram over bæstet

Hmm... så piller du nok bare i modkoblingssløjfen, og futter det hele af i røg og damp.
Den skulle jo gerne holde længere end en time, da der er mange CD'er der varer omkring 74min.

Spencer skrev: Kurt von Kubik skrev: Nu mangles så blot et diagram over bæstet Hmm... så piller du nok bare i modkoblingssløjfen, og futter det hele af i røg og damp. Den skulle jo gerne holde længere end en time, da der er mange CD'er der varer omkring 74min.

Nej!
Normalt piller jeg ikke i sagerne, med mindre noget åndssvagt er gjort af kosmetiske årsager eller fordi det er et must i tiden. Bypass´erne er et typisk eksempel, monster mange lytter kunne være et andet.
Ellers respekterer jeg sørme da for det meste, hvad der er lavet. Mht. XDP så kan jeg næppe tro, at der er meget at gøre i den sammenhæng. Det er en topgrade DAC, som fra begyndelsen og sikkert også langt hen ad vejen er tænkt rigtigt. Den kan helt sikkert levere strøm i lange baner uden at få hold i ryggen. Herfra skal det i hvert tilfælde lyde, at den er jeg bare monster glad for.
Men før den ruller sig ud, så skal man altså lige fifle de dersens bypass caps ud af PSII, så begynder solen at skinne, skulle jeg mene.

Hvordan gik det med DIY DAC'en har du opgivet den til fordel for overnævnte?

__________________
Hilsen JRGW

Sandheden er ikke nødvendigvis det man syntes den burde være...
DIY Thel:http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=62872

Omkring de der bypasses, så kan man jo selv prøve at forestille sig hvad der egentlig sker.
En elektrolyt har normalt en stigende udgangsimpedans ved højere frekvenser. I princippet kaldes den slags opførsel for induktiv. Dvs. at den er tilbøjelig til at stritte imod ændringer i strømmen efterhånden som frekvensen stiger. Det at bypasse elektrolytten med en lynhurtig film kondensator, skulle så nedbringe udgangsimpedansen ved høje frekvenser, så elektrolytten udefra ligner noget, som har lav udgangsimpedans over et meget bredt område.
Det er helt klart at den vil være lavere over et bredere område end uden bypass, så ingeniøren er nu rigtig glad, men hvad er det lige der egentlig sker.
Elektrolytbatteriet bliver tappet for strøm i takt med at musikken kræver det, hvilket kan være alt imellem DC og uendeligt. De frekvenser der har betydning i hifi begrænser sig dog til ca. 80-100KHz opefter og noget der ligner DC nedefter. En elektrolyt kan ikke levere strøm på uendeligt kort tid, ej heller kan en filmkondensator. En god elektrolyt kan dog gøre et ganske rimeligt job alligevel, men teoretisk er filmkondensatoren langt mere velegnet til høje frekvenser.
Paralelkobler man så en filmkondensator med en elektrolyt, så skulle det hele være fjong.
Men i den virkelige verden, så kan filmkondensatoren ikke levere strøm i ret lang tid, hvorefter den så skal have det fra elektrolytten indtil der kommer en ny puls fra ensretteren, som jo kun leverer en puls 100 gange pr. sekund - 50 positive og 50 negative. Jobbet man har ansat filmkondensatoren til ligger noget højere oppe i frekvens end det, så i langt de fleste ituationer, hvor der skal leveres strøm ved frekvenser, hvor lytten er blevet højimpedant, da skal den stakkels filmkondensator hente sine forsyninger fra en langsom elektrolyt. Med andre ord kunne man næsten ligeså godt sætte de 2 kondensatorer i serie, og det er præcist sådan det også lyder.
En bypassed lyt lyder på det nærmeste udmagret og underdimensioneret. Fjerner man skidtet igen, så blomstrer power supplyen op igen og kan levere sin strøm direkte til belastningen fremfor igennem en filmkondensator, som ingen nogensinde ville anvende i signalvejen.
Brug hellere en fornuftig elektrolyt fra starten og drop så bypassen, det gør alting mere simpelt.
I øvrigt når man har komponenter så tæt på hinanden med så forskellige egenskaber, så risikerer man faktisk også at lave en svingningskreds, måske det er værste fald, men risikoen er tilstede.
Så før du bypasser en hel forstærker med polypropylencaps, så var dte måske en idé at øjne konsekvenserne først.

Spørger man mig, så skal en evt. bypass kunne bære den maksimale strøm, som der forventeligt vil kunne trækkes X ca. 5 i min 1/50 sekund, gerne lidt mere - det bringer os nok tilbage til elektrolytterne igen

JRGW skrev: Hvordan gik det med DIY DAC'en har du opgivet den til fordel for overnævnte?

Nope!
Men ambitionerne er røget en del i vejret, ligesom jeg efterhånden tror mere på det digitale medie end tidligere.
Digitallyd er efter min opfattelse en betegnelse for dårligt designet analog elektronik.
Spørgsmålet er, om det nogensinde vil lykkes at designe en vellydende forstærker, der kigger på sin egen mylderbæ, og så brøler til kokken, at han skal lave noget ordentlig mad, som han ikke får mylderbæ af, i håb om at der så aldrig har været nogen mylderbæ

Kurt von Kubik skrev: Omkring de der bypasses, så kan man jo selv prøve at forestille sig hvad der egentlig sker. En elektrolyt har normalt en stigende udgangsimpedans ved højere frekvenser. I princippet kaldes den slags opførsel for induktiv. Dvs. at den er tilbøjelig til at stritte imod ændringer i strømmen efterhånden som frekvensen stiger. Det at bypasse elektrolytten med en lynhurtig film kondensator, skulle så nedbringe udgangsimpedansen ved høje frekvenser, så elektrolytten udefra ligner noget, som har lav udgangsimpedans over et meget bredt område. Det er helt klart at den vil være lavere over et bredere område end uden bypass, så ingeniøren er nu rigtig glad, men hvad er det lige der egentlig sker. Elektrolytbatteriet bliver tappet for strøm i takt med at musikken kræver det, hvilket kan være alt imellem DC og uendeligt. De frekvenser der har betydning i hifi begrænser sig dog til ca. 80-100KHz opefter og noget der ligner DC nedefter. En elektrolyt kan ikke levere strøm på uendeligt kort tid, ej heller kan en filmkondensator. En god elektrolyt kan dog gøre et ganske rimeligt job alligevel, men teoretisk er filmkondensatoren langt mere velegnet til høje frekvenser. Paralelkobler man så en filmkondensator med en elektrolyt, så skulle det hele være fjong. Men i den virkelige verden, så kan filmkondensatoren ikke levere strøm i ret lang tid, hvorefter den så skal have det fra elektrolytten indtil der kommer en ny puls fra ensretteren, som jo kun leverer en puls 100 gange pr. sekund - 50 positive og 50 negative. Jobbet man har ansat filmkondensatoren til ligger noget højere oppe i frekvens end det, så i langt de fleste ituationer, hvor der skal leveres strøm ved frekvenser, hvor lytten er blevet højimpedant, da skal den stakkels filmkondensator hente sine forsyninger fra en langsom elektrolyt. Med andre ord kunne man næsten ligeså godt sætte de 2 kondensatorer i serie, og det er præcist sådan det også lyder. En bypassed lyt lyder på det nærmeste udmagret og underdimensioneret. Fjerner man skidtet igen, så blomstrer power supplyen op igen og kan levere sin strøm direkte til belastningen fremfor igennem en filmkondensator, som ingen nogensinde ville anvende i signalvejen. Brug hellere en fornuftig elektrolyt fra starten og drop så bypassen, det gør alting mere simpelt. I øvrigt når man har komponenter så tæt på hinanden med så forskellige egenskaber, så risikerer man faktisk også at lave en svingningskreds, måske det er værste fald, men risikoen er tilstede. Så før du bypasser en hel forstærker med polypropylencaps, så var dte måske en idé at øjne konsekvenserne først. Spørger man mig, så skal en evt. bypass kunne bære den maksimale strøm, som der forventeligt vil kunne trækkes X ca. 5 i min 1/50 sekund, gerne lidt mere - det bringer os nok tilbage til elektrolytterne igen

Kurt. Det er noget vrøvl hele vejen igennem. Der skal afkobles til den nødvendige hastighed, med den nødvendige kapacitet. Det regnes der på. Og der er forskel på en effektforstærker og en clock. Du kan ikke bruge elektrolytter alene, andet end i effektdelen af en effektforstærker, hvis det skal være medium-high-end klasse. Der skal anvendes keramiske typer, tantaler, poly.., afhængig af situationen.

I forhold til de viste aparater (s. 37) er der slet ikke den nødvendige hastighed på afkoblingen (så vidt jeg kan se bruges der kun tantaler en stykke fra forbrugeren). På recieweren 8412 vil det betyde mere jitter, på både clock men også datasignal. På konverteren betyder det dels mere jitter i den digitale signalbehandlingen, og også indirekte jitter fænomener pga. utilstrækkelig afkoblingen af den analoge del. Se f.eks. nyeste datablad for recieweren cs8420. Filterfunktionen skal eksempelvis have helt op til smd805 cg0 hastighed og det samme på den analoge forsyning af recieweren. En lille tantal fælles for hele møllen er helt utilstrækkeligt.

Hej Kramer!

For så vidt angår de digitale fiduser melder jeg pas.
Jeg tror det du skriver er rigtigt, idte jeg aldrig selv har eksperimenteret med disse forhold.

Mht. den analoge side, så er jeg lodret uenig i nogen som helst idé om bypass.
Selv de tarveligste elektrolytter lyder bedre uden bypass, og det har jeg faktrisk prøvet.
Her duer bypass slet ikke - end ikke teorien om mange små lytter frem for få store lyter holder vand.

Jammen der er i alt for høj grad anvendt bypass - det er jeg sådan set enig i og jeg har f.eks. prøvet efter anbefaling fra John Curl at fjerne alt bypass i min tidligere 2200 mk2 eff. forstærker og jeg vil da også mene at bypass i hovedforsyningen er en fejlslutning da der måles lokalt på resultatet. Men en elektrolyt har altså ikke hastighed til at klare ærterne alene. Det er en forkert slutning.

Pointen er at anvende 1 og kun 1 afkobling type og enhed til hver opgave bl.a. vel pga. impedans svingninger hvis der anvendes flere typer. Skal der hastighed til f.eks. i de digitale aparater jammen så er smd 805 cg0 typer altså den rigtige vej, da manglende hastighed vil give de værste problemer. Mens man med f.eks. en polyprop type kan prioritere leak og liniaritet hvis man ikke helt skal op i de helt store hastigheder. Jeg kan ikke andet end se, at en lyt kun har en fordel - kapacitet i forhold til prisen (og størrelse ift. kapacitet).

Hejsa!

Synes da egentlig ikke de her data på lytter ser så dumme ud.

http://www.evoxrifa.com/electrolytic_cat/peh124.pdf

Kurt von Kubik skrev: Hejsa! Synes da egentlig ikke de her data på lytter ser så dumme ud. http://www.evoxrifa.com/electrolytic_cat/peh124.pdf

Hey din gamle buksetrold!

Er det til DAC-projektet du mener eller udskiftning et eller andet sted?

mvh
Stewart

ppp_dk skrev: Kurt von Kubik skrev: Hejsa! Synes da egentlig ikke de her data på lytter ser så dumme ud. http://www.evoxrifa.com/electrolytic_cat/peh124.pdf Hey din gamle buksetrold! Er det til DAC-projektet du mener eller udskiftning et eller andet sted? mvh Stewart

Hvis du begynder at skifte ud, så ændrer du lydkarakteren på Alchemyen, hvilket jeg anser for synd og skam. Den er alt for tæt på det bedste. Til DAC projektet vil jeg helt klart vælge Rifa, Philips, Siemens eller en anden superkonservativ lyt. Rifa er et rigtig godt bud på det allerbedste, Siemens Sikorel er svær at skaffe, Philips er lige til højrebenet og Elna kunne være en outsider med deres silkebaserede Silmic serie.
Men pas på med at skifte ud med mindre de simpelthen er dårlige.

Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: Kurt von Kubik skrev: Hejsa! Synes da egentlig ikke de her data på lytter ser så dumme ud. http://www.evoxrifa.com/electrolytic_cat/peh124.pdf Hey din gamle buksetrold! Er det til DAC-projektet du mener eller udskiftning et eller andet sted? mvh Stewart Hvis du begynder at skifte ud, så ændrer du lydkarakteren på Alchemyen, hvilket jeg anser for synd og skam. Den er alt for tæt på det bedste. Til DAC projektet vil jeg helt klart vælge Rifa, Philips, Siemens eller en anden superkonservativ lyt. Rifa er et rigtig godt bud på det allerbedste, Siemens Sikorel er svær at skaffe, Philips er lige til højrebenet og Elna kunne være en outsider med deres silkebaserede Silmic serie. Men pas på med at skifte ud med mindre de simpelthen er dårlige.

Det var nu heller ikke MIN plan, men blot et nysgerrig spørgsmål om hvad dine planer var!

I aftes var der fint besøg af Svanen og svend P.
Svanen ville vældig gerne høre sin Accuphase DP65 op mod min gamle Denon 3560 + Alchemy DTI, XDP, PSTWO.
Accuphasen har 4 stk BB1702K pr. kanal HP high speed optokoblere og alle de lækkerier det har kunnet trække. Se principskitsen herunder:

http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://www.thevintagek nob.org/ACCUPHASE/DP65/DP65-inside&imgrefurl=http://www. thevintageknob.org/ACCUPHASE/DP65/DP65.html&h=302&w= 450&sz=19&tbnid=cLhbDNDeQzu7UM:&tbnh=83&tbnw =124&hl=da&start=1&prev=/images%3Fq%3Daccuphase% 2Bdp65%26svnum%3D10%26hl%3Dda%26lr%3D Der gik åbenbart helt kage i det billedværk, så brug linket og tryk på more, så får du principskitsen frem på DP65
Drevet er ét af de lækreste jeg har set længe, CDPX707ES, CDPX779ES brugte samme værk, som er såååå smoooooth og lækkert. Design feeling og betjening er bare guf for geeks. Ikke desto mindre bliver den bare voldbanket af mit Alchemy sæt. DP65 får ikke et ben til jorden på noget som helst punkt eller tidspunkt. Vi hørte egentlig ikke særligt meget forskelligt musik, som helt klart vile have sat det på spidsen, men vi kørte meget rundt i de samme par skiver, men til gengæld blev der skiftet frem og tilbage og prøvet rigtig mange kombinationer. DP65 må definitivt kyle håndklædet i ringen til enónebitter med 1 sølle DAC indbygget. Der var minimum 1 oktav der manglede i bunden på DP65, hvis ikke 2 er det mest rigtige, hertil lider den af badeværelsesklang. Det gør at den aldrig kommer til at virke udstrakt opefter. Betoningen i mellemregisteret forhindrer at man kommer til at lytte rigtigt til den. Faktisk skilte vi skidtet ad også, herefter blev laseren renset for det værste støv, og der blev fjernet et stykke plast fra en CD jewelbox, som havde sat sig fast under pladestrammeren. Ny lytning, lidt klarere, men de nævnte forhold blev nærmest blot endnu tydeligere. De anvendte opamps i den er japanske udgaver af NE5532/34 typerne alt fra JRC. Jeg må sige, at lyden er mig bekendt. FÅK snart de møgopamps der. Som rent løbeværk er DP65 dog udmærket. Den er hurtig og præcis i funktion og lige en anelse blid i lyden.

Den kunne sagtens gå an, og smuk det er den helt klart.
Lad os snart få noget uden opamps fra dem, det ville bestemt klæde dem.

PS:
Til Svanen kan jeg oplyse, at DP65 IKKE er fuldt ballanceret fra ende til anden, men først bliver det efter filtreringen, præcist som Denon også praktiserer det.

Ja, det var ganske sjovt at opleve hvordan Accuphasen fik bøllebank. Den manglede simpelthen dybde, både i bassen, men også i lydbilledet.

Også lidt sjovt at opleve hvordan et af de røde hospitalskabler forbedrede bassen en smule i forhold til Accuphasens medfølgende kabel.

 

PS. Jeg havde jeg taget et afsnit af Top Gear med, så Kubikken kunne blive inspireret til sin næste bil når Bimsen en gang skal skiftes ud. Tror godt vi kunne blive enige der: Bugatti Veyron RULES!

 

 

Svend P skrev: Ja, det var ganske sjovt at opleve hvordan Accuphasen fik bøllebank. Den manglede simpelthen dybde, både i bassen, men også i lydbilledet. Også lidt sjovt at opleve hvordan et af de røde hospitalskabler forbedrede bassen en smule i forhold til Accuphasens medfølgende kabel.   PS. Jeg havde jeg taget et afsnit af Top Gear med, så Kubikken kunne blive inspireret til sin næste bil når Bimsen en gang skal skiftes ud. Tror godt vi kunne blive enige der: Bugatti Veyron RULES!

Bugatti rules - det ses jo tydeligt - 0-300 på 15 sek er i overkanten af hvad jeg får lov til

Men i tillæg til det tidligere skrevne, kan jeg lige kort tilføje, at Accuén har 4 stk. BB1702K parallelt forbundet pr. kanal. Noget af materialet skriver 8 pr. kanal, men det er ikke rigtiigt, der sidder 4.
Det mærkelige ved det er så parallel forbindelsen. Jeg troede da bestemt de arbejdede differentialt, men det gør de ikke. Mao så suser strømtrækket rundt imellem disse chips afhængig af amplitude. R2R ladder belastningen ligger ikke på den samme chip hele tiden. Det betyder noget i retning af det samme, som at bypasse elektrolytter med film eller keramik. Jeg ville ikke gøre sådan. I øvrigt vil differentialopbygning også give mere dynamik.

Konstruktionen er fra basis uballanceret, hvilket bør gøre den ballancerede udgang svagere end den uballancerede rent lydmæssigt.

Et andet kuriosum er, at analog delen kun får 8V DC. Den burde have 15 V min. Jeg har ikke undersøgt det, men jeg tror ikke der er op-amps i den, som ikke kan klare 12-15V.
DACérne skal have 5V som de får.
Den virker altså udmagret, og det begrænser erfaringsmæssigt dynamikken ret voldsomt.

En ommer. Så ka de lære det.

Ja - bøllebank er et stærkt udtryk!

Men der var ingen tvivl! AA-kombinationen gav bøllebank - Accuén virkede indelukket i forhold!

Men det var sådan set, hvad jeg havde forventet efter at have hørt AA-sættet første gang. DP65 forbliver dog i Randers indtil videre. Må indrømme at jagten på en "SUPER DAC er gået ind.

__________________
Mvh Svanen

JBL 4341, Sony X707ES, AA-DTI, XDP, PS1, PS4, Krell KAV 400xi, Analysis Plus Silver Oval In, AudioQuest Gibraltar, VdH DM300MK2

Båt i Bimsen, hr. Tomos,

Der er en invitation i Deres postkasse


__________________
Denny Crane tilbage på TV, dammit!

Strøm FAQ - lavet af forummet

Stop klynkeriet - kvinden tilbage i kvindekroppen!

Sjovt at Accuphase alligevel kan sælge disse maskiner... Det viser med al tydelighed, at MANGE lytter med øjnene. Og det tyder da også på, at det er øjnene Accuphase har valgt at forkæle.

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA