svanen skrev: Men der var ingen tvivl! AA-kombinationen gav bøllebank - Accuén virkede indelukket i forhold!

Jeg kan godt lide, at du bruger udtrykket 'i forhold', der anerkender at det kan have noget at gøre med et synergiforhold.

En af mine venner, som ikke er hifientusiast, beviste for mange år siden, at hans højttalere lød klart bedst med en equalizer på.

Og det var vitterligt sandt.
Højttalerne var klart bedre, efter en tur med equalizeren på.
Der manglede noget energi uden equalizingen, der gjorde at det virkede udynamisk uden.

AA-sættet kan noget, der matcher exceptionelt godt med Dali-højttalere.
Det er bestemt ikke givet, at samme effekt vil opstå med Martin Logans.

Hurtig skrev: Sjovt at Accuphase alligevel kan sælge disse maskiner... Det viser med al tydelighed, at MANGE lytter med øjnene. Og det tyder da også på, at det er øjnene Accuphase har valgt at forkæle.

Tjah!
Jeg mener nu ærligt talt ikke at Accu er så ringe endda.
DP65 er jo nogenlunde at sammenligne med min gamle Denon S1.
Denon er opbygget differentialt, har sit eget custom made NPC filter, den har en lidt mere avanceret analogdel, til gengæld har den kun 4 DAC chips i alt.

Accu er forsynet med HP high speed optokoblere mellem filter og DAC chips, så analog og digitaldel er 100% elektrisk adskilte. Der anvendes 8 DAC chips, hvor der i mine øjne er gjort en del ud af PSU. Den bruger et standard NPC filter. Den er opbygget som en alm. push pull amp.
DACérne sidder parallelt og deler dermed opgaven mellem sig.

Lydmæssigt vil DP65 ikke kunne gøre sig mod Denon S1, hertil er den lidt for tynd og unuanceret.

Flopsene i den tror jeg skyldes analogdelen alene. Der er brugt óp-amps og den er udmagret rent spændingsmæssigt. Jeg ved ikke hvorfor, men det link jeg lagde tidligere viser principskitsen, såfremt man trykker på den 2. more knap.

Spencer skrev: svanen skrev: Men der var ingen tvivl! AA-kombinationen gav bøllebank - Accuén virkede indelukket i forhold! Jeg kan godt lide, at du bruger udtrykket 'i forhold', der anerkender at det kan have noget at gøre med et synergiforhold. En af mine venner, som ikke er hifientusiast, beviste for mange år siden, at hans højttalere lød klart bedst med en equalizer på. Og det var vitterligt sandt. Højttalerne var klart bedre, efter en tur med equalizeren på. Der manglede noget energi uden equalizingen, der gjorde at det virkede udynamisk uden. AA-sættet kan noget, der matcher exceptionelt godt med Dali-højttalere. Det er bestemt ikke givet, at samme effekt vil opstå med Martin Logans.

Øhhh!
Hvad er det AA kan, som matcher Dali???.
Eftersom det kun er ganske få AA modeller, som kan bringes til at synge sammen med Dali, og at det tilfældigvis ikke er de apparater der helt og aldeles er baseret på opamps og/eller Analog Devices chips, så kan du da have lidt ret.

Et godt og sundt design honoreres af Dali højttalerne. Hvis et mar Martin Logan elektrostater ikke kan lide dette, hvilket jeg bestemt ikke tror de kan. Transformere i signalvejen har det med at vende op og ned på alting, hvilket næppe kan undre nogen.
Hertil vil jeg da også sige, at der jo findes rigtig mange forskellige Dali HT.

Grundlæggende er jeg ikke enig i udsagnet om, at AA skulle gøre dit og dat sammen med Dali, det AA gør, gør den også sammen med andre htér. Om man så kan høre det er en anden ting.

Accuphasen er til den fest ikke nogen særlig spændende deltager, men alt hvad der kommer ud af den, er såmænd ganske forventeligt, når man kigger konstruktionen efter.
Prøv selv at drive gængse op-amps ved 8V, så skal du bare se løjer. Lyden fra den maskine er et produkt af de komponenter der indgår og den måde de er implementeret på. Hvis den skal være heldig i et set-up, så har jeg ikke fantasi til at forestille mig hvad det skulle være for et. Man kan ikke genindvinde 3D andre steder i kæden, man kan heller ikke få spark og liv i sagerne igen. Til nød kan man få lidt af det tynde til at fordufte, såfremt man klasker den sammen med et par halvtunge højttalere.

Kurt von Kubik skrev: Spencer skrev: svanen skrev: Men der var ingen tvivl! AA-kombinationen gav bøllebank - Accuén virkede indelukket i forhold! Jeg kan godt lide, at du bruger udtrykket 'i forhold', der anerkender at det kan have noget at gøre med et synergiforhold. En af mine venner, som ikke er hifientusiast, beviste for mange år siden, at hans højttalere lød klart bedst med en equalizer på. Og det var vitterligt sandt. Højttalerne var klart bedre, efter en tur med equalizeren på. Der manglede noget energi uden equalizingen, der gjorde at det virkede udynamisk uden. AA-sættet kan noget, der matcher exceptionelt godt med Dali-højttalere. Det er bestemt ikke givet, at samme effekt vil opstå med Martin Logans. Øhhh! Hvad er det AA kan, som matcher Dali???. Eftersom det kun er ganske få AA modeller, som kan bringes til at synge sammen med Dali, og at det tilfældigvis ikke er de apparater der helt og aldeles er baseret på opamps og/eller Analog Devices chips, så kan du da have lidt ret. Et godt og sundt design honoreres af Dali højttalerne. Hvis et mar Martin Logan elektrostater ikke kan lide dette, hvilket jeg bestemt ikke tror de kan. Transformere i signalvejen har det med at vende op og ned på alting, hvilket næppe kan undre nogen. Hertil vil jeg da også sige, at der jo findes rigtig mange forskellige Dali HT. Grundlæggende er jeg ikke enig i udsagnet om, at AA skulle gøre dit og dat sammen med Dali, det AA gør, gør den også sammen med andre htér. Om man så kan høre det er en anden ting.

Kunne det tænkes at dine Dali har enkelte kvaliteteter, hvor de excellerer, og at AA i udvalgt aftapning, måske også excellerer, netop på samme område, og dermed fremhæver det som Dalierne er gode til ?

Her tænker jeg på den særligt sprøde lyd, som mange Dalihøjttalere har i mellemtonen.
Det er denne lyd, der kan få mange til at sige 'neej', og høre ting de ikke har lagt mærke til før.

Lidt som når Sony justerer deres billedrør, med fokus på det blå lys, og opnår et skarpere billede.
B&O vælger en varmere tone, som er bedre med naturprogrammer, og undgår at græsstrå bliver blå. Altså en afvejning af skarphed og naturlighed.

Når Sony-fjernsyn demonstreres, kan man så med fordel vælge noget, hvor overskudet af blå, ikke ødelægger billedet, ligsom du udvælger særlige Denon-optagelser når du laver demo på Dali.

Hvad vil jeg frem til ?
Jo - det med hvilke kvaliteter man sætter vigtigst, og indavler sit system efter.

Hurtighed prioriteres højt af mange, mens varme og blød diskant er noget andre vil betale en halv campingvogn for (dyrt rørgrej er det jeg taler om her).

Spencer skrev: [Kunne det tænkes at dine Dali har enkelte kvaliteteter, hvor de excellerer, og at AA i udvalgt aftapning, måske også excellerer, netop på samme område, og dermed fremhæver det som Dalierne er gode til ? Her tænker jeg på den særligt sprøde lyd, som mange Dalihøjttalere har i mellemtonen. Det er denne lyd, der kan få mange til at sige 'neej', og høre ting de ikke har lagt mærke til før. Lidt som når Sony justerer deres billedrør, med fokus på det blå lys, og opnår et skarpere billede. B&O vælger en varmere tone, som er bedre med naturprogrammer, og undgår at græsstrå bliver blå. Altså en afvejning af skarphed og naturlighed. Når Sony-fjernsyn demonstreres, kan man så med fordel vælge noget, hvor overskudet af blå, ikke ødelægger billedet, ligsom du udvælger særlige Denon-optagelser når du laver demo på Dali. Hvad vil jeg frem til ? Jo - det med hvilke kvaliteter man sætter vigtigst, og indavler sit system efter. Hurtighed prioriteres højt af mange, mens varme og blød diskant er noget andre vil betale en halv campingvogn for (dyrt rørgrej er det jeg taler om her).

Øhh! Sprød lyd????
Divaerne er da ikke sprøde.
Det du hentyder til, kan jeg godt genkende i f.eks. 850 og hvad de nu ellers hed. En noget grovkornet lyd, som i de dage var resultat af enhederne, som var ganske billige - hvilket htén jo osse var.
Men i Diva er der end ikke antydning af den slags, faktisk hører man slet ikke rigtigt højttaleren. Man har reelt ingen fornemmelse af hvor den står, hvilket indikerer at der spilles stereo.
Forvrængningsprodukter der kommer fra højttaleren er ALTID monoinformation, som helt tydeligt vil gøre dig opmærksom på hvor den pågældende enhed er placeret. Kommer forvrængningen fra begge enheder, så vil den opleves som placeret netop midt mellem dem og helt fremme i baffelen.

I øvrigt er AA sættet overhovedet ikke sprødt, det er blot i forbløffende grad befriet for badeværelsesklang og andet gjalderi. Det optræder udstrakt og magtfuldt og med en usædvanlig dynamik, som gør det muligt at få informationer ved svage niveauer, som mange andre slet ikke finder frem.

Den med hurtigheden må vi vist ha´endnu engang.
Når noget opleves hurtigt, er det med garanti langsomt.
Hurtighed er som oftest markeringer af transientopstarter.
Ægte hurtighed introducerer pludseligt en anderledes blid lyd, hvor resonansfænomener ikke længere maskerer musikken. Oplevelsen bliver på den vis langt mere naturlig og udigital.

Spencer skrev: Kunne det tænkes at dine Dali har enkelte kvaliteteter, hvor de excellerer, og at AA i udvalgt aftapning, måske også excellerer, netop på samme område, og dermed fremhæver det som Dalierne er gode til ?

Grand serien (hvis det er den du tænker på, at tale "Dali" generelt er lige bredt nok til mig) har i mine ører utroligt mange gode kvaliteter, så jeg mener at det er forkert at tale om enkelte kvaliteter!  Omend man kunne jo sige at den overskyggende kvalitet er at de er bedre en det meste andet på alle punkter Men det er altså svært at sige noget konkret om i produkt i kæden hvis man ikke kan høre det for egenlyd andre steder...

 

Kurt von Kubik skrev: I øvrigt er AA sættet overhovedet ikke sprødt, det er blot i forbløffende grad befriet for badeværelsesklang og andet gjalderi. Det optræder udstrakt og magtfuldt og med en usædvanlig dynamik, som gør det muligt at få informationer ved svage niveauer, som mange andre slet ikke finder frem.

Ja - se det bør jo lyde godt på alle højttalere !

Den med de svage niveauer, er lidt en akilleshæl på mange CD-afspillere.

De målinger jeg har set offenliggjort i hifibladene, har alle interesseret sig for niveaupræcisionen ved -90dB og -80dB.

Her var det ikke usædvanligt at se at disse niveauer faktisk blev gengivet lidt for kraftigt - måske for at maskere støj ?!

Men hvis man hører svage niveauer, som før var maskeret, kan det også betyde at niveauet ved -80dB gengives for kraftigt, f.eks. som -75dB.
Det komprimerer lyden, og fremhæver detaljer.
Er det så mere korrekt ? Nej, men mere ørevenligt, og måske 'musikalsk' i nogles øjne.

Hvis du har niveaumålinger på de gamle AA-DAC's vil jeg meget gerne se dem.

kyhn skrev: Spencer skrev: Kunne det tænkes at dine Dali har enkelte kvaliteteter, hvor de excellerer, og at AA i udvalgt aftapning, måske også excellerer, netop på samme område, og dermed fremhæver det som Dalierne er gode til ? Grand serien (hvis det er den du tænker på, at tale "Dale" generelt er lige bredt nok til mig) har i mine ører utroligt mange gode kvaliteter, så jeg mener at det er forkert at tale om enkelte kvaliteter!  Omend man kunne jo sige at den overskyggende kvalitet er at de er bedre en det meste andet på alle punkter Men det er altså svært at sige noget konkret om i produkt i kæden hvis man ikke kan høre det for egenlyd andre steder...

Ja, ingen tvivl om at Grand (ikke Diva) har kvaliteter der efterspørges.
Her er frekvenskurven:



Under 500Hz, er noget ikke helt som på alle andre højttalere.
Kan man lide det, så finder man det nok ikke mange andre steder.

Fra 500Hz til 1kHz er der også en pukkel, som giver den sig egen lydsignatur og 'fingeraftryk'.

Spencer skrev: Ja - se det bør jo lyde godt på alle højttalere ! Den med de svage niveauer, er lidt en akilleshæl på mange CD-afspillere. De målinger jeg har set offenliggjort i hifibladene, har alle interesseret sig for niveaupræcisionen ved -90dB og -80dB. Her var det ikke usædvanligt at se at disse niveauer faktisk blev gengivet lidt for kraftigt - måske for at maskere støj ?! Men hvis man hører svage niveauer, som før var maskeret, kan det også betyde at niveauet ved -80dB gengives for kraftigt, f.eks. som -75dB. Det komprimerer lyden, og fremhæver detaljer. Er det så mere korrekt ? Nej, men mere ørevenligt, og måske 'musikalsk' i nogles øjne. Hvis du har niveaumålinger på de gamle AA-DAC's vil jeg meget gerne se dem.

Niveauliniariteten afgøres 100% af DF1700 og TDA1547.
Begge har i andre konstruktioner netop udmærket sig i denne disciplin.
Jeg tror godt du kan glemme at lede efter årsagerne i det digitale domæne. Det er desværre så simpelt som fornuftigt analogt design, som baserer sig på strømstærke transistorer.
Den er ikke meget længere - tilmed er det tillidsvækkende.

Kigger man den efter i sømmene, så er der såmænd blot det enkle forhold der vækker opmærksomhed: skidtet er bygget på den rigtige måde.

Spencer skrev: Under 500Hz, er noget ikke helt som på alle andre højttalere. Kan man lide det, så finder man det nok ikke mange andre steder. Fra 500Hz til 1kHz er der også en pukkel, som giver den sig egen lydsignatur og 'fingeraftryk'.

ja kurver og målinger er jo herlige, men hvad nytter det at have linær gengivelse i et lyddødt rum når tingene alligevel ser noget anderledes ud der hjemme! De kvaliteter jeg tænker på kan ikke ses på ovenstående, men lader sig let høre i virkeligheden! Det er nu også sjovere en en flad streg på papir

P.S Divaen skiller sig nu ikke meget ud fra flokken, familieslægtskabet er tydeligt.

Spencer skrev: [Ja, ingen tvivl om at Grand (ikke Diva) har kvaliteter der efterspørges. Her er frekvenskurven: Under 500Hz, er noget ikke helt som på alle andre højttalere. Kan man lide det, så finder man det nok ikke mange andre steder. Fra 500Hz til 1kHz er der også en pukkel, som giver den sig egen lydsignatur og 'fingeraftryk'.

Det var dog en afsindig flot måling.
Måling på 3m afstand i et rum gør dog det, at man ikke kan bruge det under 3-500Hz til noget.
Det vil ændre sig radikalt fra rum til rum.
Impedanskurven sammenholdt med frekvensgangen vidner om et meget lavt Q hele vejen gennem arbejdsområdet. I bassen vidner det om, at den har output dernede, det vil jo alt andet lige give lidt stående bølger i rummet, ligesom udfasninger og den slags altid vil påvirke resultatet.
De fleste der laver en in room måling oplever 10-12 dB peaks and dips.
Fra 500 Hz og opefter gøres det ikke bedre. Se engang responsen i 45 gr - totalt i orden. ca 25-35 gr. er den vist egentlig optimeret til.

I øvrigt er det en sjov øvelse, at gå ind på www.hunecke.de og prøve de forskellige htér i diverse selvkonstruerede rum. Dali har mange modeller med, dog ikke Grand serien, men Helicon, Euphonia m.fl.

kyhn skrev: Spencer skrev: Under 500Hz, er noget ikke helt som på alle andre højttalere. Kan man lide det, så finder man det nok ikke mange andre steder. Fra 500Hz til 1kHz er der også en pukkel, som giver den sig egen lydsignatur og 'fingeraftryk'. ja kurver og målinger er jo herlige, men hvad nytter det at have linær gengivelse i et lyddødt rum når tingene alligevel ser noget anderledes ud der hjemme! De kvaliteter jeg tænker på kan ikke ses på ovenstående, men lader sig let høre i virkeligheden! Det er nu også sjovere en en flad streg på papir P.S Divaen skiller sig nu ikke meget ud fra flokken, familieslægtskabet er tydeligt.

En flad streg, får du aldrig i dit lytterum, med sådan et hæv i bunden.
Men jeg kan godt lide Led Zeppelin, og andet bastung musik, så jeg har ikke problemer med at forstå at de er populære. Blot skal man lige prøve dem i egen stue inden køb, og sikre sig at stuen er stor nok til at rumme al den energi.

Kurven ligner iøvrigt det som Svend P har målt på sin TacT, og vist iøvrigt foretrækker, lige ud af kassen. Altså er der ikke brug for korrektion hos Svend.

Spencer skrev: Kurven ligner iøvrigt det som Svend P har målt på sin TacT, og vist iøvrigt foretrækker, lige ud af kassen. Altså er der ikke brug for korrektion hos Svend.

Ja, den er nærmest identisk! Dette er en måling fra stuen - dog hvor de står helt op af væggen

Målt ved bordet ser kurven sådan ud:

Jeg vil dog sige, at efter at have leget med TacT'en noget mere, har jeg oplevet at den giver en nuancering i bassen, der kan blive svær at opnå på andre måder. Hvis man har tålmodighed til at rode mere med target kurver, tror jeg det kunne blive rigtig godt.

 

Det er lidt sjovt det her... I forbindelse med DAC'en vi roder lidt med, har jeg lavet en opstilling, hvor vi direkte kunne skifte mellem forskellige analogdele, uden at ændre andet.
På det print vi har fået lavet, sidder der 3 forskellige varianter. En op-amp baseret og 2 diskrete (en single-ended og en push-pull).
DAC'en er BB PCM1702 (Kongen), mens digital filter er fra NPC.

Når man lytter til den op-amp baserede udgave, er det egentlig OK.... Indtil man lytter til en af de diskrete udgaver. Det er en helt anden verden, og det er dæleme svært at vende tilbage til op-amp skidtet igen. Det lyder som alt andet med op-amp. Bvadr!!!

At AA gør det godt, tror jeg ikke har særlig meget at gøre med hvilken DAC der sidder i. Den skal bare være "god nok". Og det er TDA1547 (DAC7).
Det der virkelig rykker er analogdelen, fordi den er diskret opbygget.

Men af en eller anden årsag, er det ikke rigtig slået igennem i High End branchen endnu. Det undrer mig, at Accuphase propper 8 x PCM1702 til en værid af ca. 25USD stykket ned i DP-65, og derefter sender signalet igennem en analogdel til 10 kroner!
Det svarer lidt, at man optimerer sin Formel 1 bil helt vildt, og så lader den køre på et par cykelhjul.

Hvorfor, hvorfor??? Sikkert fordi det er lettere at lave noget med op-amps. Og vigtigere er det nok, at man med op-amps kan lave uhyggelig gode data (der lyder jammerligt). Men det er lettere at overbevise folk om, at 0.0001% forvrængning lyder godt, end 0.05%. Og det vægter sikkert tungt!

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA

Hvilken Audio Alchemy er det egentlig, vi snakker om?

__________________
Med venlig hilsen

Frederik Carøe

Hurtig skrev: Det er lidt sjovt det her... I forbindelse med DAC'en vi roder lidt med, har jeg lavet en opstilling, hvor vi direkte kunne skifte mellem forskellige analogdele, uden at ændre andet. På det print vi har fået lavet, sidder der 3 forskellige varianter. En op-amp baseret og 2 diskrete (en single-ended og en push-pull). DAC'en er BB PCM1702 (Kongen), mens digital filter er fra NPC. Når man lytter til den op-amp baserede udgave, er det egentlig OK.... Indtil man lytter til en af de diskrete udgaver. Det er en helt anden verden, og det er dæleme svært at vende tilbage til op-amp skidtet igen. Det lyder som alt andet med op-amp. Bvadr!!! At AA gør det godt, tror jeg ikke har særlig meget at gøre med hvilken DAC der sidder i. Den skal bare være "god nok". Og det er TDA1547 (DAC7). Det der virkelig rykker er analogdelen, fordi den er diskret opbygget. Men af en eller anden årsag, er det ikke rigtig slået igennem i High End branchen endnu. Det undrer mig, at Accuphase propper 8 x PCM1702 til en værid af ca. 25USD stykket ned i DP-65, og derefter sender signalet igennem en analogdel til 10 kroner! Det svarer lidt, at man optimerer sin Formel 1 bil helt vildt, og så lader den køre på et par cykelhjul. Hvorfor, hvorfor??? Sikkert fordi det er lettere at lave noget med op-amps. Og vigtigere er det nok, at man med op-amps kan lave uhyggelig gode data (der lyder jammerligt). Men det er lettere at overbevise folk om, at 0.0001% forvrængning lyder godt, end 0.05%. Og det vægter sikkert tungt!

Og mere præcist kan det ikke siges.
Op-amps stinks. Det har de altid gjort, og lur mig lige om ikke de sikkert fortsætter med det.

Og fantastisk er det - 8 X BB1702K a´20$ stykket (ved køb af 1.000 stk.)- 6 opamps a´2 kr.
Jeg fik aldrig checket HPF i udgangen, men der sidder sikkert et der er lavet af en bunke lytter og en filmfidus.

Frederik Carøe skrev: Hvilken Audio Alchemy er det egentlig, vi snakker om?

Der er flere forskellige der er diskrete eller delvist diskrete.
Men egentlig er det i mindre grad AA end det er opamps og deres ulyksaligheder.
Jeg kan nævne andre diskrete DACs - Denon DAS1, Jeg mener sågar Pioneer PD95 var diskret, måske endda osse PD90. Måske andre kender flere.

Svend P skrev: Ja, den er nærmest identisk! Dette er en måling fra stuen - dog hvor de står helt op af væggen Målt ved bordet ser kurven sådan ud: Jeg vil dog sige, at efter at have leget med TacT'en noget mere, har jeg oplevet at den giver en nuancering i bassen, der kan blive svær at opnå på andre måder. Hvis man har tålmodighed til at rode mere med target kurver, tror jeg det kunne blive rigtig godt.

Sådan bør en rimeligt neutral HT måle i den opstilling.
Hvis jeg skulle bestemme - det skal jeg vist ikke denne gang  - så blev de placeret på den brede led af rummet, med pæn afstand imelem og så rykket noget ud fra væggen.
Det ville utvivlsomt fjerne noget af roomgainet i bunden, men der vill nok opstå en del udfasninger lidt højere oppe, vil jeg tro.
Men i øvrigt vil det altid være sådan, at enten har man niveau i bunden og hermed følgende rumforstærkning, eller også har man nul bund.
Eneste alternativ er rumkorrektion, som ganske rigtigt giver en usædvanligt nuanceret bas, men desværre er der andre forhold endnu da, som ikke drager nytte af det.

Kurt von Kubik skrev: Frederik Carøe skrev: Hvilken Audio Alchemy er det egentlig, vi snakker om? Der er flere forskellige der er diskrete eller delvist diskrete. Men egentlig er det i mindre grad AA end det er opamps og deres ulyksaligheder. Jeg kan nævne andre diskrete DACs - Denon DAS1, Jeg mener sågar Pioneer PD95 var diskret, måske endda osse PD90. Måske andre kender flere.

Der er jo mange måder at konstruere en DAC på.
Min egen, er nøjagtig magen til denne, stort set, bortset fra at min ikke har en LC-clock indbygget.

http://www.hififorum.nu/forum/topic.asp?TOPIC_ID=48975

Sjovt at spille med den på en gammel NAD 3020'er, som kun har bittesmå lytter i strømforsyningen.

Den har ingen opamps iøvrigt, men trækker indgangen på forforstærkeren direkte.
Derfor er den lidt kræsen med kabler.
Jeg bruger Taralabs RSC reference Gen1, og er meget tilfreds med hele frekvensområdet.
Perlende ren diskant, uden spor af hårdhed, og kælderdyb bas, der virker uden begrænsninger.

Den har jeg hørt!

Det er en ONtech DAC, hvor der sidder en AD DAC chip og driver preampen direkte.
Den eneste aktive komponent i den er faktisk den DAC chip, som så må indeholde SPDIF interface filtrering, DA konvertering I/V konvertering og buffer. Altsammen med et forsvindende effektforbrug. Så hvorfor denne monstrøse PSU????

Mit lytteindtryk af den er bestemt ikke særligt positivt, ligesom jeg finder konstruktionen langt ude.