Kære venner og fjender!
Tak for al støtte og kvalificeret modspil i denneher sag.
Jeg vil først lige ytre, at Thomas Sillesen naturligvis er i sin gode ret til, at nedlægge påstand om det han har ønsket, ligesom at afprøve den ved en retsinstans er en naturlig følge heraf.
Man kan have sin mening om de ting der er skrevet og gjort, det er sådan set helt fint med mig.
Jeg er blevet mødt med opbakning af mange forskellige bevæggrunde, lige fra det oplevelsehungrende heppekors skrigeri til den eftertænksomme teknikers "hmmm hvordan kan det så have sn rigtighed"?
Jeg er blevet mødt med kritik for alt imellem - ikke at være stålsat og at være ude på overdrevet.
Meningerne er i sandhed mange.
For mit vedkommende må jeg sige, at jeg ikke på nuværend kan overskue en storm af den vindstyrke der er i vente. Derfor vælger jeg at trykke mig.
Med redaktionens forhåbentlige billigelse, bliver jeg derfor nødt til efter omstændighedernes stilling, at anmode om at lov til, at oprette en tråd, hvor jeg umodsagt kan fremsætte det af Densen/Thomas Sillesen ønskede. Dvs. at jeg kan scanne de 11 aktuelle sider information, uploade dem, og erklære, at jeg ikke burde have fremført disse påstande og undskylde overfor Densen/Sillesen.
Det vil med redaktionens vilje blive gjort ASAP - og dvs indenfor 1 uge.
Herefter bør der kunne oprettes ro om den sag.
Af andre udeståender bliver jeg desværre nødt til at nævne, at Thomas Sillesen har offentliggjort min adresse i konkret og aktuel forbindelse med denne sag.
Vi har desværre her på adressen haft lidt uheldige oplevelser som følge af den slags tidligere.
Der har nemlig været:
- Indbrud i det specifikke lokale, hvor der på internettet i årevis har været afbildedet effekter, som af vissse persongrupper vil forekomme attraktive (indbruddet har intet med denne sag at gøre)
- Slettet af personlige årsager
Vi er mao. her i huset ret sensitive mht. hvordan, hvornår og til hvem vore personlige oplysninger videregives.
Tilsyneladende bekymrer det ikke direktør Sillesen nævneværdigt, men det gør det mig og os her på adressen.
Nogen vil så sige "det burde du have tænkt på før du skrev det du skrev - klump!"
Men hvorfor egentlig det?
Thomas Sillesen har offentliggjort min adresse, vel vidende hvad der forefindes af effekter, til gavn måske for nogen - til skade for mig - vel at mærke velvidende.
Det er naturligvis svært at forholde sig objektiv og distanceret, når den slags midler tages i anvendelse. Jeg prøver dog alligevel.
Sillesen hoster f.eks. flg.
http://www.hifi-musik.dk/?page=viewtopic&t=1035
Klik på hyperlinket til "choose your item"
Sillesen hoster også denne anmeldelse af konkurrentens produkt
Test af Linn C4200
Kim Olsen - 17/9-06 21:25:29
Linn er hoppet med på PWM vognen og har designet deres eget Chakra kredsløb, duer det til noget?
Det er i sig selv ikke en nyhed at lave forstærkere med en PWM baseret strømforsyning, men Linns nyeste Chakra teknologi i udgangstrinet er, så det var på tide med en test.. Linn Danmark var venlige nok til at stille en Linn C4200 til rådighed.
Linn’en blev testet op imod en klasse I forstærker, der også har en pwm baseret strømforsyning, såvel som ikke pwm baseret transistor forstærker.
Selve kabinettet fremstår strømlinet og gennemdesignet, der er ikke et øje tørt når designeren har været forbi, og jeg havde både en sort og en grå forbi og må indrømme at jeg hælder lidt mere til den sorte udgave, der trods alt er lidt mere lækker at se på (selvom der blot er tale om et simpelt farveskrift..)
Under låget gemmer sig selve hjertet i systemet, en stor sort plade med påskriften Chakra, denne skjuler selve srømforsyningen der er af Linns egen switchmode type, og foran kan man se de to blæsere der køler de to køleprofiler der flankerer strømforsyningen. Som det ligeledes fremgår af billedet er netbrønden placeret sammen med tænd/sluk knappen på bagsiden, ret uheldigt i et indbygningssystem, og generelt er selve knappen også svær at komme til i et almindeligt rack.
En virkeligt dejlig ting ved denne forstærker er at man her har modereret styrken af den klassiske blå diode. For en gang skyld bliver man ikke blind af at se på en tændt forstærker, et rigtigt smart og behageligt træk fra designafdelingen.
Ellers er indmaden delt op, så der forefindes et udgangs trin i hver side, med to kanaler hver. Indmaden ser ok ud, det er ikke det billigste skrammel, men det er heller ikke mærkevarer komponenter der springer i øjnene. Selve kabelføringen og hele det indre af forstærkeren fremstår lige som det ydre design rent, velholdt og strømlinet.
Oprindeligt blev testen udført med en C6100, men de 100 watt den bød på var mildest talt ikke nok, og der skulle ikke skrues til mere en kl8 på forforstærkeren for at jeg måtte skrue ned igen. Forvrængningsniveauet var simpelthen så højt at jeg var stærkt bange for at udøve permanent skade på mig selv og mit udstyr, så den blev byttet ud med den dobbelt så kraftige C4200.
Under selve testen blev der løbende byttet rundt på, og A/B testet imellem testobjektet,
Linn C4200, en klasse I forstærker, Crown cts3000 og en analog forstærker, Crown Studio Reference II. De to Crown forstærkere koster ganske vist betydeligt mindre (30k og 32k hvor linn’en står til 38.400) men fungerede ganske fortrinligt som sammenligningsgrundlag.
På trods af forhandlerens forsikringer om en tilspillet forstærker lod jeg den spille i en lille uge før end at den første seriøse lytning begyndte.
Det første der slog mig var en kraftig tendens til hævet diskant og mellemtone, hvilket førte til øjeblikkelig afbrydelse og fejlsøgning i systemet. Efter at have sikret mig at intet var i vejen forsøgte jeg at skifte kabler, hvilket dog kun gjorde problemet endnu værre. Især diskanten lyder ekstremt lys i sin gengivelse, hvilket også gør at den mister en del gennemslagskraft, stemmer mister simpelthen den fylde de normalt får fra den øvre mellemtone, og man føler at man mister en del kilo på forsangerens krop, hvilket især er synd for de mange kvindestemmer der pludseligt ikke formår at råbe et helt Wembley stadion op, men må nøjes med gymnastiksalen på det lokale gymnasium.
En tendens der er gennemgående er en generel mangel på dynamik, mikro som makro, hvilket var særdeles frustrerende ved ethvert lilletromme anslag der kom igennem anlægget med Linn’en som kraftkilde. Det lød nærmest som om at der var blevet installeret en kompressor imellem forforstærker og effektblok i det brugte setup.
Det ledte naturligvis til en del mangler i det meste musik, men især pop/hiphop var i den grad ramt, da stortrommen der normalt holder takten nu var blevet forvandlet fra en potent V8 motor til en slidt to takter på en alt for gammel Puch Maxi.
De manglende dynamiske egenskaber førte derudover også til en mere end halvdød mellemtone der mildest talt ikke gjorde det til en særligt stor fornøjelse at hører hverken rock eller klassisk. Bunden fremstår slap og unuanceret, fuldstændigt blottet for detaljer, og var ærligt talt ikke rar at lytte til.
Jeg er ret ambivalent. for denne maskine kan lyde godt ved lave niveauer hvor diskanten afholder sig fra at angribe dig, forstået på den måde at det er en behagelig men også lettere kedelig lyd der kommer ud af maskinen. Dens mangel på dynamik og baskontrol er kun frustrerende når man virkeligt gerne lytte.
Vover man sig ud i at skrue bare en smule op komprimerer mellemtonen og bunden, mens diskanten lyder til at være døende i et inferno af forvrængning.
Se det store problem er en simpel mangel på kræfter, selv ved almindeligt og lavt lytte niveau.
Diskanten mudre virkeligt kraftigt ved højt lytteniveau, men allerede inden da er perspektivet begyndt at vandre omkring og den pæne rene baslinje er forvandlet til et studie i mudderskred.
De mange underlige krumspring kan måske forklares med indbyggede begrænsninger, teknisk kyndige har udtalt at der måske er tale om ”cycle by cycle current limiting”, Det kan ske på forstærkere med pwm strømforsyning når de ikke kan levere de strøm impulser udgangstrinnet har brug for. Manglen på strøm til udgangstrinnet får forstærkeren til at miste grebet, Dette høres især hvor musikken har mest energi.
Denne forstærker kan i glimt vise en flot top, om end lidt skarp og lidt detaljer i mellemtonen. Men mangler i alle tilfælde råhed og dynamik. Den måde hvorpå forstærkeren halter lidt på transienter, og i udtalt grad udøver kompression i øvre bas og nedre mellemtone kunne tyde på en underdimensioneret strømforsyning, hvilket simpelthen er uacceptabel i denne prisklasse.
Der er en beklagelig tendens til at stortrommer lyder som om at der er en klud viklet omkring selve den del af pedalen der rammer trommeskindet, det er tamt og dødt at lytte til. Direkte skuffende faktisk.
Et af de få numre der dog kom nogenlunde igennem var overraskende nok Rammsteins Benzin, der manglede bid og dynamik, men var stadig ”flot lyd”. Naturligt var det ikke, men på trods af at der er tale om hård rock lykkedes det C4200 at gengive det som baggrundsmusik på en italiensk restaurant. Nogle kan lide denne måde at gengive på, jeg kan ikke.
En anden grundlæggende negativ egenskab er den manglende timing, bunden følger simpelthen ikke med, den slæber efter noget så grusom. På Jimi Hendrix nummeret Purple Haze lyder det som om at bassisten er fuldstændigt ude af takt, meget kan man beskylde den gode Noel Redding for, men at spille ude af takt er ikke en af dem. At basgengivelsen er så mudret at det eneste man kan hører er brum hjælper heller ikke meget på lytteoplevelsen. Tromme og guitar bliver fint i midten som de skal, indtil man begynder at skrue op, så begynder de at vandre omkring, og stakkels Mitch Mitchell er fanget bag et trommesæt hvor de enkelte tam'er bevæger sig rundt omkring i hele rummet, samtidigt med at han forsøger at bruge et crash bækken der ikke lyder spor af metal, men snarere som plastic. At hans lilletromme tilsyneladende så gengives som om at der spilles i et lyd-dødt rum hjælper heller ikke meget, luft og rum omkring instrumenterne er åbenbart noget der er blevet skyllet ud med whiskyen under fremstillingen af denne forstærker.
På Karens "I nat er vi" mislykkedes det ligeledes at opnå den stempelvirkning der normalt er i bassen. Bassen var der skam, men det var svært at skelne stortromme fra selve basgangen, hertil var basgengivelsen igen alt for upræcis og udefineret. Det eneste positive jeg kan finde i det nummer var at backing koret står flot i hver sin side, men igen begynder stemmen i midten at vandre og opfører sig underligt så snart der bliver skruet op, en tendens jeg ikke har oplevet på noget andet setup, og jeg derfor fortolker som en fejl, især da stemmen forbliver pænt i midten så snart der skrues ned igen.
Linn C4200 leder lidt tankerne hen på B&O, den er vældig pæn og kone-rigtig, og skam også ok som baggrundsmusik... men heller ikke meget mere.
Der bliver slået meget på de mange kræfter den skulle besidde, men koblet på en 12” Boxter DB Shark var det dømt noget der mest af alt mindede om 100 % forvrængning, og nogenlunde samme kontrol som din bil byder dig på en spejlglat is-sø med sommerdæk..
Mötorhead's Ace of Spades i live udgaven fra No sleep' til Hammersmith var dog en positiv overraskelse. Ganske vist manglede der i den grad bid i guitaren, men den manglende bas på den stærkt komprimerede optagelsen gjorde at C4200 rent faktisk magtede at bibeholde det samme stereoperspektiv hele nummeret igennem og ikke begyndte at miste grebet i mellemtonen. Men på netop dette nummer måtte C4200 se sig slået eftertrykkeligt af en gammel traver, en DC300a, der i den grad satte gang i stemplerne på stortrommen og fik noget dynamik vredet ud af lilletromme anslagene, for ikke at tale om guitaren der nu lød brutal, rå og med en skarp kant, præcis som enhver Mötorhead-fan vil kunne genkende. Lidt tankevækkende at teknologi der kom på gaden i 67 stadigt kan slå det nyeste Linn kan diske op med.
En ganske fornuftig forstærker på visse områder, underforstået at den spiller ”pænt og flot” men på ingen måder en forstærker der vil gå over i historien som noget specielt. Og slet ikke til over 38.000 kroner.
Du betaler for, og forventer, at ydelsen er derefter, men…
Det er surt at have betalt for lammesteg når alt hvad man får er en halvslatten pramdragergryde
Man fristes til at tænke på, hvad der var sket i den omvendte situation.
Når man så har læst det, så kan man her læse hvorledes Sillesen bruger "måleresultater"
| Sendt: 01 December 2006 kl. 22:41 | IP-adresse registreret |
|
|
Groove,
Jeg har bevidst ikke svaret, fordi jeg ikke kan undgå at skulle citere Kurt Kubik, og det synes jeg ikke var helt fair, men nu hvor du presser må jeg hellere gøre det.
Men så lad os da gå igennem det hele en sidste gang:
a) Groove du kritiserer os igen at vi opgav vores B-350 til:
125 W i 8 ohm
250 W i 4 ohm
Når den i virkeligheden kunne levere:
176 W i 8 ohm
294 W i 4 ohm
Kritikken gik på at når den ikke fordoblede effekten fra 8 til 4 ohm var det manipulation/bedrageri etc etc.
Til sammenligning er Dali Gravity opgivet til:
120 W i 8 ohm
240 W i 4 ohm.
Den leverer i virkeligheden: (Se denne tråd, hvor tallene opgives http://www.hifi-musik.dk/main.php?page=viewtopic&mode=re ply&t=1486 idet jeg går ud fra at de er sakset fra en måling i et blad og forholdsvis korrekte)
180 W i 8 ohm
290 W i 4 ohm
Med andre ord er det helt normalt at opgive effekten konservativt. Som jeg også forklarede så opgiver man minimumseffekter, for at være sikker på at man i alle tilfælde kan overholde disse. At det så i vores tilfælde lige er en fordobling, er et rent tilfælde, som det sikkert også er et tilfælde at det er en fordobling i Dalis tilfælde.
Som Smedegaard så rigtigt sagde (og ja, jeg kender ham, men derfor synes jeg nu alligevel det er helt korrekt hvad han siger):
"Synes jeg at effektopgivelserne er helt OK. Ampen opfylder dem jo. At du tolker Densens opgivelser som om forstaerkeren er en ideel spaendingskilde er naivt og maa staa for din egen regning."
Nu kommer vi jo så til det rigtigt sjove, og jeg håber her at du Groove vil stå ved Kurts noget alternative måde at måle dæmpningsfaktor er den som du mener man skal bruge... .Du har jo i lang tid forsvaret den !
b) Kurts måde at udregne dæmpningsfaktor på: Citat fra denne tråd http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=46572&P N=0&TPN=5 ca 1/3 nede:
Kurts udregning af hans specielle "dæmpningsfaktor" for Densen B-350:
Hvis du regner RMS strømmen for hhv 4 og 8 ohm ud er den:
8ohm: 37,5V/8 ohm = 4,6875A
4ohm: 34,3V/4 ohm = 8,5750A
Det er en forskel på 3,8875A
Spændingsforskellen mellem 8 og 4 ohm er 37,5V - 34,3V = 3,2V
Udgangsimpedansen R = 3,2V/3,8875A = 0.8 ohm!!
Til sammenligning har jeg udregnet tallene for Dali Gravity med Kurts metode:
(180W) 8 ohm: 37,9V/ ohm = 4,7493A
(290W) 4 ohm: 34,1V/ ohm = 8,5044A
Det er en forskel på 3,7751 A
Spændingsforskellem mellem 8 og 4 ohm er 37,9 V – 34,1 V = 3,8 V
Udgangsimpedansen R = 3,8V/3,7751 A = 1,0 ohm.
Dæmpningsfaktoren er således med Kurts udregningsmetode 10 for en Densen B-350 og 8 for en Dali Gravity.
Groove... det var dig der mente det var en god metode til udregning af dæmpningsfaktor..
Konklusionen er så at en Densen B-350 har en bedre dæmpningsfaktor end en Dali Gravity når der udregnes med Kurts metode.
Personligt vil jeg gerne gentage 2 ting jeg har sagt igen og igen:
A) Jeg mener ikke Kurts metode til udregning af dæmpningsfaktor er brugbar.
B) En udgangimpedans over ca 50 er ikke væsentlig, da dæmpningsfaktoren i det store hele ødelægges af impedans i højttalerkabler, og i spoler i delefiltret, og kontakt modstand.
Vores B-350 har iflg Stereoplay en dæmpningsfaktor på 45. Hvilket er på niveau med en mængde andre internationalt anerkendte forstærkere.
c) Så var der emnet om udgangseffekten i 2 ohm.
At en B-350 ved kontinuerlig belastning i 2 ohm ikke leverer mere end 149 Watt skyldes sikringskredsløbet.
Igennem årene har vi brugt ret lang tid på at optimere vort sikringskredsløb. Vi oplever derfor normalt ikke at kunderne har problemer med at den slår fra.
Det er nødvendigt at forstå at een ting er kontinuerlig belastning i 8 ohm, noget andet er en real life belastning som f.eks en højttaler. Når vi en sjælden gang imellem hører om en kunde der har problemer med at sikringskredsløbet slår fra, tager vi normalt ud til kunden med måleinstrumenter og måler højttaleren og forstærkerens samspil, og justerer sikringskredsløbet således at det ikke slår fra.
Det er en metode vi har haft god succes med, og det sker således nærmest aldrig at en af vores forstærkere brænder af. Samtidig ser det ud til at sikringskredsløbet er ved at være justeret ind, for det sidste år har vi kun haft 1 henvendelse om en forstærker hvor sikringskredsløbet lukkede.
Der kan dog være flere kunder der har oplevet dette, da ikke alle kunder må formodes at fortælle det til forhandleren. Så er der brugere herinde som har oplevet dette, må de gerne fortælle os hvilken forstærkermodel, hvilke højttalere, og hvilke højttalerkabler (incl deres længde) det skete med.
Vort mål er selvfølgelig at alle kan bruge vore produkter perfekt uanset højttaler.
Så tror jeg vi er igennem det Groove, og kunne julefreden sænke sig ville det være rart.
Med venlig hilsen
__________________
Head Honcho Densen: www.densen.com
Vi skal igen bruge flere produktionsmedarbejdere. Et job for dig ? så send mig en pb.
De nævnte måleresultater er aldrig målt, men skabt af fri fantasi hos en www.hifi-musik.dk debattør.
Citeret af Densen/Thomas Sillesen.
Gravity har en forsyningsspænding på 50V ved 230V ind, hvilket er nævnt utallige gange i tråde, hvor Sillesen selv har deltaget.
Teoretisk max udgangseffekt for 50V er 155Watt, som forudsætter superledende kabelføring, tabsfrie transistorer og fravær af emittermodstande.
Men i øvrigt takker jeg for anerkendelsen af min beregningsmetode. Det er faktisk den eneste der beskriver forholdene på udgangen realistisk.
Jeg takker for gennemlæsningen og håber at det kan bidrage til oplysning om den aktuelle sag.