| Sendt: 27 Februar 2014 kl. 17:15 | IP-adresse registreret
|
|
|
Mange tak for de mange konstruktive svar! Jeg har desværre lidt vanskeligheder med at forstå flere af de ting I
skriver, der vist er noget over mit tekniske niveau, så jeg skal lige have læst lidt op på alt det I omtaler - og så må
jeg jo bare prøve mig lidt frem. Hvis jeg så ender med at være mere forvirret end før, men på et højere niveau, så
må jeg jo spørge jer til råds igen desangående.
Er der iøvrigt nogen med et godt råd til i hvilken rækkefølge jeg bør afprøve de forskellige råd jeg har fået her?
Umiddelbart ville jeg jo helst starte med det billigste og slutte med det dyreste, men på den anden side ville det
også give mening at prøve med det letteste og slutte med det vanskeligste, eller starte med det der hurtigst kan
testes og slutte med det, der tager længst tid. Jeg synes det er svært at overskue og vurdere, hvad der giver
mest mening. Og ender jeg med at skulle ud og købe en ny strømforsyning til computeren og/eller et nyt lydkort,
har I så nogen forslag til hvilket jeg bør vælge? Nogle konkrete forslag kunne jo være nyttige, også i forhold til at
have en idé om prisniveauet.
Noget af det, der virkelig virker uoverskueligt på mig, er når der anbefales at jeg leger med pc indstillinger,
plugins og drivere m.m., men ikke anvises hvor de findes og præcis hvordan det skal gribes an i praksis - ja, jeg
synes på mange måder at pc-audio verdenen virker stadig mere uoverskuelig og afskrækkende. Jeg var så dum
at tro at det bare ville være plug&play; at det ville være nok at investere i et godt afspilningsprogram, et par
ordentlige kasser (DAC + forstærker) og så forbinde skidtet med et par kabler, og så ville der ellers bare være
spandevis af vellyd, men nuvel jeg er ved at blive klogere...
Jeg er iøvrigt ret sikker på at mine strømstik kun har to ben - har ikke alle europæiske stik det?
Måske jeg skulle uploade et par billeder af mit setup i weekenden - det kunne jo være det kunne hjælpe...
|