Det er sent nu, jeg nåede ikke at blive færdig med alle afskrifter, men her er 2 meget modstridende udtalelser/samtaler fra samme "sælger" hos PP.
Samtale 1 (udgiver sig som en lidt kritisk forbruger)
PP: "Hallo!"
M: "Goddag, er det powerplasma?"
PP: "Ja det er det."
M: "Jeg har set jeres meget spændende tilbud på plasmaskærme og ville godt vide lidt mere."
PP: "Du skal bare gå ind på vores hjemmeside, der står alt, og der er billeder og specifikationer."
M: "Ja, der har jeg sådan set allerede været, og det er faktisk derfor at jeg ringer."
"Jeg er lidt i tvivl om det I skriver er rigtigt."
PP: "Hvad mener du med det?"
M: "Jo, I skriver at 32" plasmaen har en opløsning på 1280 x 768 punkter. Er det korrekt?"
PP: "Hvis det står der, så er det rigtigt."
M: "Jo men ser du, problemet er bare den at der ikke laves plasmaskærme i den opløsning."
Tavshed.
M: "Kan du fortæller mig hvad det er for et panel der sidder i den skærm?"
PP: "Jeg er altså sælger og ved at det er rigtigt det vi annoncerer med."
M: "Har du selv set nogle af de produkter I sælger?"
PP: "Ja, dem allesammen, på nær 46" skærmen."
M: "Interessant, kan du så ikke fortælle mig hvad det er for et panel?"
PP: "Lige et øjeblik."
Ventetid.
PP: "Hej igen, jeg har lige snakket med en af vores teknikere og han siger at det er fra NEC."
M: "Det lyder ret interessant. NEC fremstiller nemlig ikke selv plasmapaneler mere.
PP: "Det kender jeg ikke noget til, det er hvad jeg ved og har fået fortalt."
M: "Kan du så ikke få din tekniker til at fortælle mig typenr. på det panel?"
PP: "Det kan jeg da godt, lige et øjeblik."
Ventetid.
PP: "Jeg har lige fået fortalt at opløsningen desværre ikke er rigtig. Det er et NEC panel på 1.024 x 1.024 pixels. Er der mere du vil vide?"
M: "Ja, typenr. på panel."
PP: "Jamen alle disse oplysninger står altså inde på vores hjemmeside sammen med billeder af produkterne."
M: "De oplysninger du henviser til er jo fejlbehæftede, det har du jo selv lige fortalt mig. Der står heller ikke noget typenr."
PP: "Altså, jeg er bare sælger og tager imod ordre, og kan kun fortælle dig det jeg har fået af vide."
M: "Det er du da sikkert, men hvordan kan du sælge noget hvis oplysningerne er forkerte, og du ikke kan svare på noget så simpelt som et typenr.?"
PP: "Lige et øjeblik."
Ventetid.
PP: "Jeg har altså vildt mange kunder der venter, jeg kan ikke fortælle dig mere end jeg allerede har gjort, du må gå ind på vores hjemmeside hvis du har flere spørgsmål."
M: "Det kan jeg vist ikke bruge til meget var? Eller det mener du måske at jeg kan? Så vidt jeg ved er det kun Sony og Fujitsu der laver skærme på 1.024 x 1.024 pixels. Jeg er meget i tvivl om I overhoved ved hvad det er I har med at gøre."
PP: "Det bestemmer du jo selv, jeg har altså travlt, så hvis ikke du vil bestille, så må jeg desværre sige tak for din henvendelse."
M: "Hvordan bestiller jeg?"
PP: "Det gør du også indefra vores hjemmeside."
M: "Nå men så kan du jo ikke rigtig hjælpe mig med mere vel? Det er godt nok dårlig service I har"
Tavshed.
PP: "Hvad er det du vil vide?"
M: "Paneltype og hvordan jeg kan bestille."
Samtalen afbrydes af PP og røret lægges på.
Samtale 2 (Udgiver sig for at være meget ivrig og impulsiv køber)
PP: "Ja."
M: "Hallo"
PP: "Ja."
M: "Øh er det powerplasma jeg er kommet igennem til?"
PP: "Ja det er det."
M: "Jeg har hørt om jeres helt vilde fede tilbud på plasmaskærme. Og jeg er vildt interesseret i en 42" med det samme. Har I flere af dem?"
PP: "Ja, men ikke så mange, der er jo mange om budet."
M: "Okay, så er det vist godt at jeg har ringet nu."
PP: "Ja, er det en skærm du vil bestille?"
M: "Ja, det er lige hvad jeg har gået og drømt om. Sig mig, er alt det der står rigtigt og til prisen 16.999,-?"
PP: "Det kan du tro, men du skal være hurtig og bestille for der er snart udsolgt."
M: "Puha jeg er vist lidt heldig, hvordan bestiller jeg så? skal du have navn og adr.?"
PP: "Nej du skal bare gå ind på vores hjemmeside og bestille, det er det hurtigste."
M: "Hvad sker der så?"
PP: "Så registrer vi din bestilling og lige så snart du har indbetalt beløbet, så får du skærmen en uge efter."
M: "En uge! Kan jeg ikke få den med det samme?"
PP: "Nej, du skal først betale for at vi kan registrere din bestilling."
M: "Jamen kan jeg ikke bare komme forbi og hente og betale?"
PP: "Det kan du ikke, vi er jo en internetbutik for at holde prisen helt i bund. Og vores lager ligger et helt andet sted."
M. "Nå men det må jeg så gøre om lidt. Kan jeg betale med Dankort?"
PP: "Det kan du desværre ikke lige nu, vores bank har nemlig lavet en fejl, så der går 14 dage før det er oppe og køre. Du kan betale direkte til vores bank eller giro. Men du skal altså skynde dig hvis du skal have det tilbud vi annoncerer med."
M: "Okay, det vil jeg se at gøre. Mange tak for hjælpen."
PP: "Det var så lidt."
M: "Farvel."
PP: "Hej."