Nå lidt update herfra!
Der er nu sket det, at jeg har købt et decideret hifi-rack fra Audio Magic.
Det er ikke noget særligt, men sådan en trebenet fidus med mørke hylder til.
Det fylder en del mindre end mit hjemmegjorte spånplade halløj.
Det helt sjove er så, at da jeg stillede det op og tændte det, så fik hylderne en rekord lang levetid på omkring 61-62 sekunder. Det er MDF hylder og jeg har endda kun testet én af dem under min preamp. Jeg tør ikke forestille mig, hvad der sker hvis jeg søtter dem under min CD maskine osse.
Det er horibelt som sådan en omgang spikede MDF plader, kan spolere alt.
Så der er lavet spånhylder til det i 16 mm spån, som måske er liiige til den lette side. Så måske må jeg efter det igen i større tykkelse på et tidspunkt. Men alt i alt virker det nu ganske OK. Apparaterne er nemme at komme til og højden er fin. Gravity stå til orientering ved siden af racket, den kan man aldrig finde et rack til som kan klare den i størrelse og vægt anyway.
Den er placeret på en spånplade i betragtelig tykkelse oven på 6 korkklodser. Hertil har den 3 stk. 3M gummiklodser 10x10mm tror jeg under hver af mederne. Det sidste gør at den her i mit lytterum lige præcist ikke lader sig påvirke af vibrationer. Der er simpelthen en tydelig grænse for tilkobling, som man ikke bør overskride - det er min erfaring i hvert tilfælde. Overskrides grænsen, så sker der oftest det, at én eller anden ting vokser sig for stor i lydbilledet, samtidig så tager Gravity fat i bassen, så man får nyrerne rystet løse. Den kan trykke den af, skal jeg hilse og sige. Nå men nu står set-uppet så der og troner. Nederst min tilbageværende Namit (Asbjørn har lidt aktier i den), så kommer 1 stk. 3560 herefter min preamp og øverst endnu en 3560 med min DAC on top. PSTWO og PSFour står på gulvet, dog oven på lidt kork, idet mit gulv er hårdt og det altså er temmeligt tydeligt, når de står direkte på det. Man får en fuldstændigt hamrende klippehård bas, BOK kan den bare sige, men det bliver ligesom et kendetegn, som man ikke rigtigt kan overhøre. Så forløbigt mildnes dette af en gulvkork plade. Måske jeg finder på noget andet senere. Lige nu er det testet med en spånplade, et stykke gulvtæppe, intet og kork. Et er sikkert, den er ikke helt ligeglad med underlaget. Måske den skal testes ovenpå ét af de de andre apparater f.eks. ovenpå den anden 3560.
Well! Da jeg så var igennem omflytningen, så kunne jeg da bestemt kende lyden af mit set-up igen, det var tydeligvis det samme som før, men med lidt ændringer i akustikken og måske osse lidt mekanisk anderledes opførsel. Om det alt i alt er til det bedre, kan jeg ikke på nuværende sige bestemt, men der er bestemt gode elementer i det.
Sad f.eks. forleden og lyttede til Rach 3 piano Lang Lang fra Royal Albert Hall, hvor jeg altid har kunnet opfatte at der var publikummer, der gik op og ned ad trapperne mellem sæderækkerne, men her var der overraskende en der meget livagtigt sneg sig på plads

- Han var nok en drukmås, eller måske det var en dame der havde fået snask på fingrene

.
Vi må se om det lykkes at leve videre med AM/Silvan racket. Til andre der har AM Racks - brænd det MDF gylle.
I tilgift til ovenstående, så har jeg eksperimenteret lidt videre med PSU til DTI, XDP. Jeg fandt jo tidligere ud af, at de var særdeles kræsne mht. PSU og den spænding de fik ind. Asbjørn sate dog en enkelt lille tvivl i mit sind, om det ikke blot var pga. den ekstra regulering. Men jeg er kommet til den - ganske vist efterrationaliserede konklusion - at det kan ikke helt have sin rigtighed, eftersom min Denon DAC også havde dobbelte reguleringer allevegne. Den havde først noget der ligner 24V regulering efterfulgt af 15V og 5V i DACdelen, og den havde ikke antydning af de problemer som der her opleves. Den gjorde ganske vist tingene noget anderledes, men ikke med denneher lidt tørre klemthed, som PS2 står for.
Så jeg mener, at det må være spændingen i første omgang, der giver den store forskel, selvom det egentlig undrer mig, at det skulle være sådan.
Nå! Men inspireret af det, så tænkte jeg på at lave mine egne kabler til brug mellem PS2 og XDP, DTI. Allerede for flere måneder siden købte jeg ind til det, men fik så forlagt den ene stump kabel. Da jeg så fandt den igen, så den lidt kortere ud end jeg var villig til at acceptere, så jeg måtte have fat i mere. Idéen var i mellemtiden osse ændret, for jeg måtte jo næsten udlede af det foregående, at tværsnit kunne være en vigtig faktor.
Det originale kabel ligner noget i retning af 3X0,1mm2 + skærm og 6x 0,1 + skærm.
Jeg har så gjort det, at jeg har indkøbt 6x0,14mm2 + skærm.
Til DTI med minijack har jeg så taget 6x0,14 og lavet til 3x0,28 ved at lægge lederne dobbelt, så hver pol +, -, og 0 hver har 2 ledere at løbe i. Tværsnittet mere en dfordobles på den måde og her har vi med 12V DC at gøre, hvor tværsnit betyder noget, hvis der skal strøm igennem på hurtigt forlangende.
DIN/DIN kablet har jeg så været lidt kreativ med, fordi jeg så her har lokaliseret de +-12V og deres 0 leder og så det samme med +-24V og deres 0 leder. De har så hver i sær fået deres eget kabel at løbe i, hvor så lederne er lagt dobbelt - præcist som i det første eksempel.
Dvs. at kablet med minijack ser ganske normalt ud, der går 1 kabel mellem stikkene. DIN/DIN kablet har derimod 2 kabler mellem stikkene. 1 der forsyner analogdelen i XDP med +-24V og ét der forsyner filter, DAC chip og noise shaper med +-12V.
Jeg skal hilse og sige, at det er noget af det mest enerverende pillearbejde jeg kan komme på, så kender du en kvinde med et skarpt syn, som kan svinge et glohedt jern på rette vis, så er det løsningen. Jeg skal simpelthen efterhånden bruge for meget lys til den slags

. Den globale opvarmning er noget fis, solen skinner ikke nær så kraftigt, som da jeg var barn

.
Nå men det er altså noget småt noget, hvor man skal bruge spritnye briller, der passer lige på dagen og så en kraftig lampe og en god portion tålmodighed, som skal krydres med en visualisering af, hvordan kablet skal se ud, når det er færdigt. Selvsagt blev mit ikke het det jeg havde regnet med, fordi det techflex jeg havde købt var til den stramme side, men måske en vinteraften jeg laver endnu et i deluxe udførelse

.
Nu har jeg så spillet lidt med det, og jeg må sige helt utilsløret, at jeg faktisk synes det er rigtig fedt. Forskellene skal udforskes meget mere, fordi man meget nemt lader sig farve af arbejdsindsatsens størrelse, men umiddelbart virker det som om, at dynamikken har fået en dejlig tand ekstra, og de bedste er at det sker så legende let og over et bredere frekvensområde. Det virker mao ret overlegent i mine ører. Som sidegevinst finder jeg også mere substans, krop og spændstighed lige midt i grundtoneområdet. Sybillance virker mere naturlig og det virker som om den kan nappe sybillerne fra et enddog meget stort kor uden at gå kold i dem. Normalt sker det kun ved tilført fjernvirkning, men det virker her modsat som om man er kommet tættere på.
Jeg synes det er ret lækkert som det virker, andre interesserede kan jo selv prøve.
Frem med jernet der og lad os se hvad du kan

.
I øvrigt skal det tilføjes, at jeg med 100% vilje IKKE har brugt noget som helst sølvsuper kabel til opgaven. Kun helt almindeligt 6x014 med skærm til audiobrug købt i Århus Radiolager, fabrikatet er Tasker, som de får de fleste af deres specialkabler fra, NKT leverer det meste af resten.
Håber det kan inspirere lidt.
PS!
Jeg skal nok få lavet billeder someday