ppp_dk skrev: Men hvad brugte du til at rense kontaktfladerne?

Meget fint sandpapir på fars Dremel.
Derefter trichl**trifluorethan og så musik.
Næste gang får de kun det sidste, de skal ikke slibes mere.
Egentlig burde man løse problemet én gang for alle ved at lodde skidtet sammen, men så krøves der nye bananbøsninger, og det bliver nok lidt svært at få pænt. Men faktisk burde man gøre det.
Så er det end of story. Men nu kører vi lidt igen.
Forbindelser hvor der kan stå lidt DC er altid lidt kritiske pga af galvaniske processer.

I øvrigt skal jeg lige rette en misforståelse, de er mahogany og ikke rosewood.
Jeg mente ellers der var 2 forskellige finisher på dem - cherry og rosewood, men der er altså også mahogany og sort. Gad vide om de også findes i hvidlakeret eller med pianolakering?

De er i hvert tilfælde meget diskrete.

Jeg kan endnu engang ikke undlade lige at berette om Diva´s evne til at starte og stoppe på en usædvanlig betagende facon. Næsten uanset hvor hårdt man kører på, så kan de bare lave massive lydtryk, for splitsekundet senere at være tavse. Dette gælder også for passager hvor den i forvejen trykkes grundigt af, alligevel mestrer den at følge både små og større forløb helt uanstrengt og med samme start stop. Ek.s kunne være et symfoniorkester i højt gear og så lige et enkelt instrument der spiller noget svagere. Det er meget overbevisende i hvert tilfælde.

Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: Men hvad brugte du til at rense kontaktfladerne? Meget fint sandpapir på fars Dremel. Tør man spørge om hvilken finhedsgrad (fx korn 1000)? Derefter trichl**trifluorethan og så musik. Næste gang får de kun det sidste, de skal ikke slibes mere. Egentlig burde man løse problemet én gang for alle ved at lodde skidtet sammen, men så krøves der nye bananbøsninger, og det bliver nok lidt svært at få pænt. Men faktisk burde man gøre det. Så er det end of story. Men nu kører vi lidt igen. Forbindelser hvor der kan stå lidt DC er altid lidt kritiske pga af galvaniske processer. I øvrigt skal jeg lige rette en misforståelse, de er mahogany og ikke rosewood. Jeg mente ellers der var 2 forskellige finisher på dem - cherry og rosewood, men der er altså også mahogany og sort. Gad vide om de også findes i hvidlakeret eller med pianolakering? De er i hvert tilfælde meget diskrete. Jeg kan endnu engang ikke undlade lige at berette om Diva´s evne til at starte og stoppe på en usædvanlig betagende facon. Næsten uanset hvor hårdt man kører på, så kan de bare lave massive lydtryk, for splitsekundet senere at være tavse. Dette gælder også for passager hvor den i forvejen trykkes grundigt af, alligevel mestrer den at følge både små og større forløb helt uanstrengt og med samme start stop. Ek.s kunne være et symfoniorkester i højt gear og så lige et enkelt instrument der spiller noget svagere. Det er meget overbevisende i hvert tilfælde.

ppp_dk skrev: Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: Men hvad brugte du til at rense kontaktfladerne? Meget fint sandpapir på fars Dremel. Tør man spørge om hvilken finhedsgrad (fx korn 1000)? Derefter trichl**trifluorethan og så musik. Næste gang får de kun det sidste, de skal ikke slibes mere. Egentlig burde man løse problemet én gang for alle ved at lodde skidtet sammen, men så krøves der nye bananbøsninger, og det bliver nok lidt svært at få pænt. Men faktisk burde man gøre det. Så er det end of story. Men nu kører vi lidt igen. Forbindelser hvor der kan stå lidt DC er altid lidt kritiske pga af galvaniske processer. I øvrigt skal jeg lige rette en misforståelse, de er mahogany og ikke rosewood. Jeg mente ellers der var 2 forskellige finisher på dem - cherry og rosewood, men der er altså også mahogany og sort. Gad vide om de også findes i hvidlakeret eller med pianolakering? De er i hvert tilfælde meget diskrete. Jeg kan endnu engang ikke undlade lige at berette om Diva´s evne til at starte og stoppe på en usædvanlig betagende facon. Næsten uanset hvor hårdt man kører på, så kan de bare lave massive lydtryk, for splitsekundet senere at være tavse. Dette gælder også for passager hvor den i forvejen trykkes grundigt af, alligevel mestrer den at følge både små og større forløb helt uanstrengt og med samme start stop. Ek.s kunne være et symfoniorkester i højt gear og så lige et enkelt instrument der spiller noget svagere. Det er meget overbevisende i hvert tilfælde.

Hmmmm! Møj fin er det vist.
De bruger vist en bogstavbetegnelse, men det er den fineste af dem de har.
Dremel har for øvrigt osse polerpasta om nødvendigt.

Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: Men hvad brugte du til at rense kontaktfladerne? Meget fint sandpapir på fars Dremel. Tør man spørge om hvilken finhedsgrad (fx korn 1000)? Derefter trichl**trifluorethan og så musik. Næste gang får de kun det sidste, de skal ikke slibes mere. Egentlig burde man løse problemet én gang for alle ved at lodde skidtet sammen, men så krøves der nye bananbøsninger, og det bliver nok lidt svært at få pænt. Men faktisk burde man gøre det. Så er det end of story. Men nu kører vi lidt igen. Forbindelser hvor der kan stå lidt DC er altid lidt kritiske pga af galvaniske processer. I øvrigt skal jeg lige rette en misforståelse, de er mahogany og ikke rosewood. Jeg mente ellers der var 2 forskellige finisher på dem - cherry og rosewood, men der er altså også mahogany og sort. Gad vide om de også findes i hvidlakeret eller med pianolakering? De er i hvert tilfælde meget diskrete. Jeg kan endnu engang ikke undlade lige at berette om Diva´s evne til at starte og stoppe på en usædvanlig betagende facon. Næsten uanset hvor hårdt man kører på, så kan de bare lave massive lydtryk, for splitsekundet senere at være tavse. Dette gælder også for passager hvor den i forvejen trykkes grundigt af, alligevel mestrer den at følge både små og større forløb helt uanstrengt og med samme start stop. Ek.s kunne være et symfoniorkester i højt gear og så lige et enkelt instrument der spiller noget svagere. Det er meget overbevisende i hvert tilfælde. Hmmmm! Møj fin er det vist. De bruger vist en bogstavbetegnelse, men det er den fineste af dem de har. Det er lige gået op for mig at du ikke har brugt den gammelslaws sandpapir til håndslibning, selvfølgelig skal Kubikken bruge noget med kubik (1mm3 måske ) - nå ikke mere slibesludder herfra! Dremel har for øvrigt osse polerpasta om nødvendigt.

Jeg tror jeg vil prøve med noget slipol som jeg har liggende fra dengang jeg var knallertdreng og så rense af med den fineste sprit jeg kan opdrive! *HIK*

Lodde istedet for kabelsko lyder skam også fornuftigt...

Kurt von Kubik skrev: Alt der foregår efter filtret synes i mine ører at have ringere effekt. derfor rewirer jeg aldrig mine HTér.

Her kan jeg kun erklere mig nogenlunde enig.

Kabelføringen EFTER delefiltret er væsentlig mindre kritiske end før.

Grunden er igrunden ret logisk.

Før delefiltret er det det sammenhængende fuld frekvensområde signal der skal gennem.

Her "slås" div. frekvenser om pladsen mm. fase og tid faktore, strøm styrker og meget meget andet har indflydelse, samt derfor kan rigtig meget mere gå galt, signalet eller signalerne er lang mere komplekse.

Derfor er gode kabler der i så høj grad som muligt tilgode ser disse problem stillinger og faktore, vigtige fra amp. til delefilter. (ja de kan faktids dårligt blive gode nok.)

Efter delefiltret er signaltet nu spilttet op, det er reduceret til et mere begrænset frekvensområde og langt mindre spændinger samt mindre fase og tid spænd, det er med andre ord langt mere snævert på alle områder.. og derfor noget nemmere for et kabel at "håndtere2 uden de store problemer.

Derfor vil langt flere typer og ofte enklere kabelføring , som oftest gøre jobbet ganske tilfredsstilende, og sålænge kablet  selvfølgelig er af rimelig og acceptabel kvalitet grundliggende så er det altså mindre kritisk hvad fabrikat osv. det er.

Det kan her være ydderst vanskeligt at høre forskel på forskellige kabel typer, sålænge de begge er af samme tværsnit og materiale og opbygning.

Der ER såklart forskelle på om det er solid core eller multi core eller om det er kobber, sølv eller en blanding? men om det ene eller det andet er fra den ene eller den anden fabrikant kan være vanskeligt at afgøre. (ikke umuligt og der er så klart undtagelser)

Nogle af de vigtigste parametre her er så kort signal vej som muligt og så optimale kontakt flader som muligt.

Hvis det er bedst lydende med for en given diskant og deling at bruge et solid core kobber kabel så er det DET der uanset fabrikat fungere bedst der!.

Sådan er det af gode grunde ikke med det samlede signal.. her er hele signalet/ hele frekvensspektret på en gang, der skal frem og det giver langt støre problemer og kompromisser.

Af denne grund er det langt fra altid nogen fordel at skifte intern kabel.. (med mindre vi taler om fra terminaler til delefilter (hvis dette ikke sidder umidelbart så terminalerne går ind i filtret?)

Dog ingen regler uden undtagelser, jeg HAR oplevet forskelle med intern kabelføring, men som DIY. er der jo ingen guide der andet end at forsøge sig frem til en løsning eller kombi der fungere / lyder mest optimalt, og det kan være maget forskelligt fra enheds konstelation til enheds konstelation samt ikke mindst deling og andet.

De fleste højtaler fabrikanter HAR! allerede taget højde for samspil mellem enheder, filter og den valgte kabelføring for at opnå en samlet lyd der stemmer overens med ders mål for pågældende konstruktion.

Og dette på en måde der giver optimal detaljering og opløsning, dynamik osv. sammen med den klang balance mm. der har ligget til grund for konstruktionen.

Så er man tilfreds med højtaleren skal man være varsom med at pille her! da det ofte ikke giver mere hul igennem eller sådant, men blot ændre klang karakter mm. og herved højtalerens specefikke "personlighed" der har været tiltlnkt og udviklet fra producentens side.

Igen for DIT. folket (som jeg selv tilhøre) er historien en noget anden da det her er DIG selv der er den afgørende faktor for konstruktionens lyd, og der i forvejen intet facit er andet end det du selv arbejder hend i mod.

Tweak af en velfungerende højtaler man grundliggende er tilfreds med skal man være varsom med, som oftest får man ikke flere detaljer eller andre parametre, men kun en ændring af klang balancen.. og som sagt dette er jo ikke altid ønskværdigt..

Mindre tweak af eks. modstande og spoler kan dog nogle gange give lidt mere hul igennem uden af pille for meget ved grund klangen..  kondensator valg kan være lidt mere problematisk og ikke noget man lige gør.. da dette også kan ændre grund klangen.. her  KAN der være lidt at hente, men at få det uden at pille ved grund klangen kræver eksperimenter og forsøg for at finde en bedre kondensator med samme grundliggende klang egenskaber, hvis overhoved muligt? (hvad det ikke altid er!)

Og den interne kabelføring er det samme!...

mvh.

__________________
M.

miju skrev: Kurt von Kubik skrev: Alt der foregår efter filtret synes i mine ører at have ringere effekt. derfor rewirer jeg aldrig mine HTér. Her kan jeg kun erklere mig nogenlunde enig. Kabelføringen EFTER delefiltret er væsentlig mindre kritiske end før. Grunden er igrunden ret logisk. Før delefiltret er det det sammenhængende fuld frekvensområde signal der skal gennem. Her "slås" div. frekvenser om pladsen mm. fase og tid faktore, strøm styrker og meget meget andet har indflydelse, samt derfor kan rigtig meget mere gå galt, signalet eller signalerne er lang mere komplekse. Derfor er gode kabler der i så høj grad som muligt tilgode ser disse problem stillinger og faktore, vigtige fra amp. til delefilter. (ja de kan faktids dårligt blive gode nok.) Efter delefiltret er signaltet nu spilttet op, det er reduceret til et mere begrænset frekvensområde og langt mindre spændinger samt mindre fase og tid spænd, det er med andre ord langt mere snævert på alle områder.. og derfor noget nemmere for et kabel at "håndtere2 uden de store problemer. Derfor vil langt flere typer og ofte enklere kabelføring , som oftest gøre jobbet ganske tilfredsstilende, og sålænge kablet  selvfølgelig er af rimelig og acceptabel kvalitet grundliggende så er det altså mindre kritisk hvad fabrikat osv. det er. Det kan her være ydderst vanskeligt at høre forskel på forskellige kabel typer, sålænge de begge er af samme tværsnit og materiale og opbygning. Der ER såklart forskelle på om det er solid core eller multi core eller om det er kobber, sølv eller en blanding? men om det ene eller det andet er fra den ene eller den anden fabrikant kan være vanskeligt at afgøre. (ikke umuligt og der er så klart undtagelser) Nogle af de vigtigste parametre her er så kort signal vej som muligt og så optimale kontakt flader som muligt. Hvis det er bedst lydende med for en given diskant og deling at bruge et solid core kobber kabel så er det DET der uanset fabrikat fungere bedst der!. Sådan er det af gode grunde ikke med det samlede signal.. her er hele signalet/ hele frekvensspektret på en gang, der skal frem og det giver langt støre problemer og kompromisser. Af denne grund er det langt fra altid nogen fordel at skifte intern kabel.. (med mindre vi taler om fra terminaler til delefilter (hvis dette ikke sidder umidelbart så terminalerne går ind i filtret?) Dog ingen regler uden undtagelser, jeg HAR oplevet forskelle med intern kabelføring, men som DIY. er der jo ingen guide der andet end at forsøge sig frem til en løsning eller kombi der fungere / lyder mest optimalt, og det kan være maget forskelligt fra enheds konstelation til enheds konstelation samt ikke mindst deling og andet. De fleste højtaler fabrikanter HAR! allerede taget højde for samspil mellem enheder, filter og den valgte kabelføring for at opnå en samlet lyd der stemmer overens med ders mål for pågældende konstruktion. Og dette på en måde der giver optimal detaljering og opløsning, dynamik osv. sammen med den klang balance mm. der har ligget til grund for konstruktionen. Så er man tilfreds med højtaleren skal man være varsom med at pille her! da det ofte ikke giver mere hul igennem eller sådant, men blot ændre klang karakter mm. og herved højtalerens specefikke "personlighed" der har været tiltlnkt og udviklet fra producentens side. Igen for DIT. folket (som jeg selv tilhøre) er historien en noget anden da det her er DIG selv der er den afgørende faktor for konstruktionens lyd, og der i forvejen intet facit er andet end det du selv arbejder hend i mod. Tweak af en velfungerende højtaler man grundliggende er tilfreds med skal man være varsom med, som oftest får man ikke flere detaljer eller andre parametre, men kun en ændring af klang balancen.. og som sagt dette er jo ikke altid ønskværdigt.. Mindre tweak af eks. modstande og spoler kan dog nogle gange give lidt mere hul igennem uden af pille for meget ved grund klangen..  kondensator valg kan være lidt mere problematisk og ikke noget man lige gør.. da dette også kan ændre grund klangen.. her  KAN der være lidt at hente, men at få det uden at pille ved grund klangen kræver eksperimenter og forsøg for at finde en bedre kondensator med samme grundliggende klang egenskaber, hvis overhoved muligt? (hvad det ikke altid er!) Og den interne kabelføring er det samme!... mvh.

At man selvfølgelig godt kan ændre på en højttaler, når man rewirer er åbenlyst, men jeg er ikke overbevist om at det bliver bedre, dernæst synes jeg det er noget pillearbejde, som ganske enkelt ikke belønnes.
Der sidder i øvrigt kabel af gedigen kvalitet i Granderne, det er Dali´s eget Cordial II tror jeg det hedder. Det er omkring 4mm2 i tværsnit og af kobber og så er det ret stift uden at være solid core. Oveni har jeg intet at udsætte på højttaleren, som jeg kan adressere til kablet.

Årsagen til at virkningen af disse kabler er mindre efter filteret, er efter min opfattelse ikke forårsaget af, at der kun løber mellemtone eller diskant i kablet. Det ville nemlig også betyde, at højttalerkabler var rimeligt ukritiske, såfremt der anvendes elektronisk deling og flere effekttrin. Men det er til gengæld ikke tilfældet.
Jeg tror man skal kigge lidt mere på, hvad det er den enkelte enhed ser baglæns. Det kan under visse forhold være din effektforstærker og under andre kan det være de øvrige enheder og deres filterkomponenter. Et delefilter bliver dermed efter min opfattelse til et samspil mellem enheder og filterkomponenter internt og effektforstærkeren eksternt.
Jeg tror det er der årsagen skal søges.

Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: Kurt von Kubik skrev: Så er der sørme igen nyt fra jordhulen. Svend P har taget det sindsygt gode initiativ, at købe sig et par Divaer i stedet for et sæt Grand, som han har solgt. De var bare for store til hans stue. De Divaer han så købte, var i rosewood og ufatteligt velholdte. Han spurgte derfor cm3 om ikke det var noget, at opgradere til 100% fejlfrie Divaér, fordi han selv vil omfinere til ahorn finish, hvilket i øvrigt er meget flot. Og jow - jeg var egentlig ikke svær at overtale. De står nu her hos mig de flotte Divaer. De er bare smukke - ja de er så. Et stort tillykke herfra med dine nye mørke skønheder! Da jeg lige prøvelyttede dem først, var jeg dog lidt forbeholden. De har ikke spillet i et stykke tid, tror jeg. For de er godt nok lidt smådøde i sværen. Men jeg tænkte - det ordner sig. Så vi byttede. Omgående rev jeg fødderne af dem og hev filtret ud og rensede kontaktfladerne, som Svend så flot viser det i hans profil. Så hut jeg visker anbefalede Svend P vist ståluld eller sandpapir på printfladerne, hvor terminalerne tager fat - her ville jeg dog hellere anvende lidt mildere midler som isopropyl alkohol. Hvis der er tale om decideret ir måske slipoline (som kræver efterfølgende rensning) eller i hvert fald MEGET fintkornet sandpapir (korn 1000?)! Hertil klippede jeg kabelskoene af ledningerne ved enhederne og loddede dem på, nøjagtigt som jeg allerede havde gjort det på de gamle. Prøv lige det folks, man tror det er løgn. Det kunne jeg godt finde på... Er der noget hentet i at anvende ClearWater indvendigt (evt dobbelt træk til bas og resten enkelttræk)? Nå men nu står de så her og spiller gevaldig godt, jeg oplever dem fuldstændigt, som da jeg gjorde det samme ved de gamle Divaer. Det begejstrer helt vildt, og får én til at genopleve årsagen til, at det bare er højttaleren. De kan simpelthen eksplodere ud af ingenting og stoppe igen, så oplevelsen af optagerummet bliver just deliscious. Stram, kontant og ustyrligt nuanceret fra øverst til nederst. Den nedre ende er vel egentlig også nærmest naturstridig på dem. Der er med andre ord dømt musik på dem, og jeg har derfor ganske glad kunnet konstatere, at disseher er fuldt ud ligeså gode som de gamle da de var bedst. 3D er helt samme oplevelse, hvilket bestemt ikke er helt nemt at realisere i mange eksemplarer. Men cm3 er nu en ret glad mand Det var da dejligt - nye billeder tak! Jeg har 1 gang skiftet kabler i en HT. Resultatet står for det første ikke mål med arbejdsindsatsen, dertil synes jeg ærligt talt de er ret vellykkede in the first place. Derfor kan jeg ikke overtales til den slags. Kontaktflader og deres renhed betyder meget for en speaker som Divaén, derfor synes jeg det er på sin plads at begrænse degenerationen.

Sorry!

Glemte lige de nye billeder.
De er at  finde på side 61 selvfølgelig.

Kurt von Kubik skrev: Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: Kurt von Kubik skrev: Så er der sørme igen nyt fra jordhulen. Svend P har taget det sindsygt gode initiativ, at købe sig et par Divaer i stedet for et sæt Grand, som han har solgt. De var bare for store til hans stue. De Divaer han så købte, var i rosewood og ufatteligt velholdte. Han spurgte derfor cm3 om ikke det var noget, at opgradere til 100% fejlfrie Divaér, fordi han selv vil omfinere til ahorn finish, hvilket i øvrigt er meget flot. Og jow - jeg var egentlig ikke svær at overtale. De står nu her hos mig de flotte Divaer. De er bare smukke - ja de er så. Et stort tillykke herfra med dine nye mørke skønheder! Da jeg lige prøvelyttede dem først, var jeg dog lidt forbeholden. De har ikke spillet i et stykke tid, tror jeg. For de er godt nok lidt smådøde i sværen. Men jeg tænkte - det ordner sig. Så vi byttede. Omgående rev jeg fødderne af dem og hev filtret ud og rensede kontaktfladerne, som Svend så flot viser det i hans profil. Så hut jeg visker anbefalede Svend P vist ståluld eller sandpapir på printfladerne, hvor terminalerne tager fat - her ville jeg dog hellere anvende lidt mildere midler som isopropyl alkohol. Hvis der er tale om decideret ir måske slipoline (som kræver efterfølgende rensning) eller i hvert fald MEGET fintkornet sandpapir (korn 1000?)! Hertil klippede jeg kabelskoene af ledningerne ved enhederne og loddede dem på, nøjagtigt som jeg allerede havde gjort det på de gamle. Prøv lige det folks, man tror det er løgn. Det kunne jeg godt finde på... Er der noget hentet i at anvende ClearWater indvendigt (evt dobbelt træk til bas og resten enkelttræk)? Nå men nu står de så her og spiller gevaldig godt, jeg oplever dem fuldstændigt, som da jeg gjorde det samme ved de gamle Divaer. Det begejstrer helt vildt, og får én til at genopleve årsagen til, at det bare er højttaleren. De kan simpelthen eksplodere ud af ingenting og stoppe igen, så oplevelsen af optagerummet bliver just deliscious. Stram, kontant og ustyrligt nuanceret fra øverst til nederst. Den nedre ende er vel egentlig også nærmest naturstridig på dem. Der er med andre ord dømt musik på dem, og jeg har derfor ganske glad kunnet konstatere, at disseher er fuldt ud ligeså gode som de gamle da de var bedst. 3D er helt samme oplevelse, hvilket bestemt ikke er helt nemt at realisere i mange eksemplarer. Men cm3 er nu en ret glad mand Det var da dejligt - nye billeder tak! Jeg har 1 gang skiftet kabler i en HT. Resultatet står for det første ikke mål med arbejdsindsatsen, dertil synes jeg ærligt talt de er ret vellykkede in the first place. Derfor kan jeg ikke overtales til den slags. Kontaktflader og deres renhed betyder meget for en speaker som Divaén, derfor synes jeg det er på sin plads at begrænse degenerationen. Sorry! Glemte lige de nye billeder. De er at  finde på side 61 selvfølgelig. "Endelig", lidt humor fra din side (touché)...

EDIT: Checkede lige "side 61", men tror du skal have skiftet kamera og/eller filter og spar lidt på blitzen, thi dette billede ligner slet Maggehoni!

ppp_dk skrev: "Endelig", lidt humor fra din side (touché)...

Undskylder tørvetrilleriet, samtidig vil jeg gerne korrigere - det var side 84 jeg mente.
Hvad er i øvrigt det for et halvrødt tågehorn du har afbilledet - der

Kurt von Kubik skrev: ppp_dk skrev: "Endelig", lidt humor fra din side (touché)... Undskylder tørvetrilleriet, samtidig vil jeg gerne korrigere - det var side 84 jeg mente. Der er sg* ikke megen tørvetrilleri over dine indlæg! Keep up the good work! Hvad er i øvrigt det for et halvrødt tågehorn du har afbilledet - der  Det er da mig, Onkel Stewart, der!

Anvender du forresten 8mm tandskiver som Svend P?

ppp_dk skrev: Anvender du forresten 8mm tandskiver som Svend P?

De er standard i Divaer og blev det også i Grander efter en bestemt produktionsdato.
De tidligste eksemplarer havde vist ikke loddeøjerne på oversiden af printet.

Kurt, har du en kommentar til Poul ½-pris' påstand om at det kun er elektrostater der dur?

http://www.poulsaudiobutik.dk/vPoulHalvpris/sigTannoy.swf

Jeg citerer: "Find på nogle andre ord end dynamik eller køb en elektrostat. Ellers har dine udsagn overhovedet ikke nogen mening."

PS. Jeg skulle hilse fra dine gamle Diva'er, og sige at de på EN dag her hos mig spiller mere Goa Trance end de gjorde et helt liv hos dig, og at de nu egentlig godt vil hjem igen. Jeg kunne ikke nænne at sige til dem at de rent faktisk var blevet bortadopteret af dig

Kurt von Kubik skrev: Jeg kunne godt tænke mig at vide, om nogen skulle ligge inde med et diagram Audio Alchemy XDP og evt. DTI. Jeg kan f.eks. ikke finde ud af, om der er gjort anvendelse af V out eller I out på TDA1547. Der er noget forbundet til begge udgange.

Davs....

Jeg har set min efter i sømmene fra DAC output og til analog udgang. Jeg kan kort fortælle om den:

TDA1547 har interne op-amps og de bruges. Faktisk følges applikationen fra databladet frem til den op-amp der står for diff. til single-ended konvertering. I XPD laved dette af diskrete transistorer. Næste trin er også en diskret diff. forstærker med strømspejl som load og demp. kredsløb og 1- pol i LP filtrering. Sidste trin er en emitterfølger med strømgenerator load og et sallen-key aktivt filter er opbygget omkring denne. Der slutttes af med en lyt i udgangen, parallelkoblet med en lille rødbrun kond.

DTI er rimelig standard omkring CS8412 receiveren og med I2s output. Der er oplagte muligheder for at optimere loop-filteret...

 

 

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Kurt von Kubik skrev: Så har jeg fået lyttet lidt mere til PSII uden bypass caps. De kommer ikke tilbage igen, så enkelt er det. Hele sættet spiller mere frigjort uden dem, og faktisk er der nok også tale om større båndbredde når det kommer til stykket. Bypass caps har jeg helt utroligt dårlige erfaringer med. Som regel lyder en rigtig god konstruktion som om, at den har kuglerne siddende i en skruestik og tilmed forsøger at smile imens.  Smilet er sjældent så kønt, som når skruestikken løsnes. Jeg aner ikke hvorfor de fleste konstruktører og modifikationsnørder bliver ved med at ødelægge alt muligt på den måde, men efterhånden kan man vel overhovedet ikke sælge noget, som ikke har bypass caps overalt. Mht. XDP,DTI, PSII sættet, så er jeg blevet en del klogere af at hygge mig lidt med det. Jeg har tidligere haft Sony CD med 1 bit DAC, eller faktisk har jeg den endnu (CDPXA50ES), dengang jeg købte den, smed jeg ligesom mine fordomme om 1 bittere overbord. Til h...... med principperne, lad lyden afgøre det, men det havde jeg glemt siden da. Men jeg er ret overrasket over denneher, hvor der sidder Philips TDA1547 og SAA7350. Klart nok har den været det ultimative udspil fra Philips og de har ikke siden lavet sådanne fjollerier. Men egentlig siger det vel mest om vigtigheden af det analoge design. Bipolar teknologi med masser af juice. PSII er delt op i 2 dele, den ene er digital og den anden analog, så jeg ved faktisk ikke om den overhovedet har fået ændret noget på sin PSU, ved at jeg har fjernet de dersens bypass caps. XDP får nemlig både +-5V og +-18V ind. Reguleringerne internt tager sig af resten, måske er de nævnte spændinger faktisk efter reguleringerne intern i apparaterne.

Internt i XPD er der også reguleringer med diverse filterringer. De +/-8V laves via 7805/7905 regulatorer om til +/-5V til digitaldelene (digital filter og halvdelen af DAC). De +/-18V laves til +/-15V til de diskrete udgange og til +/-5V til den analoge sektion af DAC'en.

Alle de interne regulatorer er på både input og output siden forsynet med lytter paralelkoblet med små kondensatorer. På udgangen af 7815/7915 er der tale om Sanyo OS-CON parallelt med små rød/brune kondisser....

 

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Svend P skrev: Kurt, har du en kommentar til Poul ½-pris' påstand om at det kun er elektrostater der dur? http://www.poulsaudiobutik.dk/vPoulHalvpris/sigTannoy.swf Jeg citerer: "Find på nogle andre ord end dynamik eller køb en elektrostat. Ellers har dine udsagn overhovedet ikke nogen mening." PS. Jeg skulle hilse fra dine gamle Diva'er, og sige at de på EN dag her hos mig spiller mere Goa Trance end de gjorde et helt liv hos dig, og at de nu egentlig godt vil hjem igen. Jeg kunne ikke nænne at sige til dem at de rent faktisk var blevet bortadopteret af dig

Elektrostater har den fordel, at membranen påvirkes over hele sit areal, hvilket gør det muligt helt at se bort fra membranopbrydninger. Det er jo en fantastisk egenskab, som grundlæggende gør en elektrostat helt "båtfri".
De fordele koster dog også lidt i form af, at du kun kan drive en elektrostat via en transformator, pga af at impedansen på sådan en svend ikke er 8Ohm, men langt højere. Man kan altså ike få trukket effekt ud af forstærkeren med sådan en elektrostat.
Det løser man så med en transformer, som har en DC modstand på ca. 0,2Ohm, Jeg håber ikke du har DC på udgangen af din amp så da.
Dernæst kan en trafo være usædvanligt morbid som belastning. Den kan være voldsomt induktiv, men det lader sig osse gøre, at den er kapacitiv. Den kan med andre ord få selv en sværvægtsforstærker til at lugte lidt af grilkylling.
Så vidt med de elektriske problemer.
Akustisk set er en "stat" stor. Og alle membraner bliver direktive, så snart bølgelængderne bliver mindre end afstanden fra centrum til kanten af membranen. Mao. så spreder den ikke ret godt ved halvhøje frekvenser. Den gamle ESL Quad skulle stilles op med en lommelygte på næsen.
Oven i det er de dipolare, hvilket gør at de spille lige højt foran og bagpå. Det gør dem noget svære at placere, ligesom det stiller voldsomme krav til lytterummet. Placeringsmæssigt skal en dynamisk ht med kasse omkring, stilles der hvor den kobler bedst til luften i rummet. Elektrostaten skal belastes mindst muligt af luften, hvilket gør at den bør stå langt ude fra bagvæggene.
Når alt lægges sammen, så mener jeg at poweresponsen fra en elektrostat er problematisk, hvilket øger kravene til rummet. Dernæst er den forstærkerfjendsk og så er jeg altså blevet for gammel til at spille igennem en trafo.

Teoretisk bør en lektrostat drives af en transformerløs rørforstærker, de passer nemlig rigtig godt sammen impedansmæssigt. Så har man alene de akustiske problemer at slås med. Måske det kan være skægt. Jeg mener der findes nogle der hedder Acoustat, der netop lavede et sæt elektrostater med integrerede direkte drevne paneler. Rør er desværre mikrofoniske i et vist omfang, så de bør egentlig stå langt væk.

Woow Groove Long time no bogstaver!

Welcome back og velkommen i min ydmyge tråd. Håber du kan holde temperaturen ud, ellers må jeg jo slukke min amp.

Har du osse en DTI, XDP?
Hvilken PSU bruger du til dem?
Du skriver at de bruger TDA1547´s interne opamps, hvilket jeg havde grejet, men de bruger osse Iout terminalerne på den, det har undret mig lidt.
Sidder der en ægte lyt i udgangen på den? Den har jeg ikke fået øje på. Den slags er jeg ellers højallergisk overfor, men måske den gør noget fornuftigt her. Har du målt efter om behovet er reelt? Nogen gange er den jo blot til stede, for at beskytte, hvis du hiver ledningen ud med øret vredet helt i bund. Min siger blob så det basker alligevel, og er skruen drejet højt nok op, så slår bette Gravity fra pga DC. Jeg mener også at kunne se, at XDP har en smule DC som Gravity eller Detal eller begge kompenserer for. Det rimer ikke rigtigt på lytter i udgangen. Hvor sidder de forresten? og hvilket mærke og værdi er de på. Osconérne har jeg bemærket - fint komponentvalg i øvrigt. Har du i øvrigt bemærket det superseje printlayout?
Jeg har eksperimenteret lidt med I2S kablet for nyligt. En sjov stunt er at prøve Liycy6*0,14mm + 1 skærm. Den 6. leder afisoleres også og snoes sammen med skærmen. Hele skidtet loddes som straight throug til et par mini DIN stik med 5 poler. 1 døgn efter sker det sjove. Måske dit set-up kan klare det, men lyt så lige til den bund igen igen.
Min DTI har jeg i øvrigt måttet modificere en lille smule, fordi dens RCA in socket simpelthen gik kaput. Jeg kunne have flyttet out RCAén hen til in og omvendt, men jeg valgte at forsyne den med en helt ny fra Canare i generic 75 Ohm design. Det er en sej bøsning til formålet. Bl.a. gør den, at Beldens 1395 kabel ikke forekommer helt så skeløjet som tidligere, især når det har Canare han stik på.
Mine PSU til DTI, XDP er lige pt PS2. Jeg har dog fjernet reguleringerne, idet de nedregulerer, så de interne reguleringer åbenbart udmagres lidt. I hvert tilfælde foretrækker jeg helt klart XDP med PS4, som er ureguleret og som smider +-12 og 24V ind i XDP, hvor PS2 nøjes med +-8 og 18V. Ureguleret er PS2 oppe på 12 og 24V osse, og så kører det helt anderledes smertefrit.
Jeg har derudover lavet mine egne powerkabler til XDP og DTI. Ét enkelt og ét dobbelt. +-12V til DTI i ét kabel med 6 ledere+1 skærm. +-24V og +-12V til XDP i 2*6ledere+1skærm.
Sjovt eksperiment.
Har i øvrigt eksperimenteret en del med placeringen af dem. Oven på 3560 er det bedste her hos mig.

Kurt von Kubik skrev: Du skriver at de bruger TDA1547´s interne opamps, hvilket jeg havde grejet, men de bruger osse Iout terminalerne på den, det har undret mig lidt.

Er det ikke fordi modstanden i I/V-converteren ikke er integreret i DAC'en?? Der er sikkert en modstand mellem pin10-15, pin 11-14, pin18-23 og pin19-22. Måske endda en kondensator paralelt med hver modstand.

__________________
Keine Hexerei, Nur Behändigkeit
Nuværende setup: SONY CDP-X303ES (Drev), DIYDAC, DOXA 012 (Pre), DOXA 70B SE mod.(Power), DALI Grand DIVA

Grunden til at Iout benyttes er at her tilsluttes den ene ende af feedbackmodstanden til I/U konverteren...det er direkte som beskrevet i databladet for TDA1547.

Lytten i udgangen er en Sanyo OS-CON, (husker ikke værdien) parallelt med en lille rød/brun sag (100nF?). Den er nødvendig, da udgangen er en single-ended emitterfølger.

Har du fjernet reguleringen i PS2 og afkoblingerne af lytterne? Det kan vel godt få to af reguleringerne i XPD til at svede? De to med køleplade tæt på TDA1547 er 5V typer, men regulerer ned fra de 18V. Giver du dem 24V har de 19V over sig.....pu-ha ...men de er jo internt beskyttet imod temp. og overload....men på grænsen vil de måske stå og begrænse ind imellem?

Jeg kører med en ekstern strømforsyning af avl, 4 seperate trafoer, RIFA lytter og LM317/337 reguleringer. Det spiller fint.

Jeg vil dog droppe den for en intern PSU i et fælles kabinet. Så vil jeg køre +/-24V direkte på den analoge del. Jeg vil også køre fælles PSU for de to kanaler.

Kan se du kører med 75 Ohm på dig. out på DTI hvad giver det? At lade en trafo stå utermineret på sekundæren, med firkanter på primæren er nok ikke det bedste...JEg overvejer helt at deaktivere det S/PDIFF output længere fremme i kredsløbet.

 

 

 

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Hurtig skrev: Kurt von Kubik skrev: Du skriver at de bruger TDA1547´s interne opamps, hvilket jeg havde grejet, men de bruger osse Iout terminalerne på den, det har undret mig lidt. Er det ikke fordi modstanden i I/V-converteren ikke er integreret i DAC'en?? Der er sikkert en modstand mellem pin10-15, pin 11-14, pin18-23 og pin19-22. Måske endda en kondensator paralelt med hver modstand.

Nemlig!

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"