exotic skrev: Hvad med Holfi Xaurus?

Ja da, hvordan kunne vi glemme Holfi

__________________
Mvh. MGP

www.MGP-ProjectS.com | High End for mindre end 50k.

MGPProjectS skrev: exotic skrev: Hvad med Holfi Xaurus? Ja da, hvordan kunne vi glemme Holfi

Jeg hører den tit på et Diva setup og jeg syntes sku den synger ret flot.

MGPProjectS skrev: Knoxville skrev: MGPProjectS skrev: Eneste CD/DAC jeg kender med fuld diskret og umodkoblet opbygning i analogtrinnet er Gryphon's Adagio og Mikado - og så endda i kl.A, men der må vel være flere derude, der mestrer den disciplin?  Densen? Let's face it, op.amps. er en billig genvej til vellyd... Har lige fået en Adagio ind ad døren , om det er de manglende opamps der gør det ved jeg ikke, men den spiller herligt ;o) Tillykke, jeg er ikke det fjerneste misundelig Jeg tror bestemt den diskrete opbygning har noget at sige her, og så selvfølgelig andre digitale filtre med upsampling. Iøvrigt skulle Mikado lammetæve både Adagio og Tabu tilsammen

Det siges der - og nogen siger der ikke er stor forskel, har ikke kunnet lave en A/B test, så jeg holder mig fra selv at sige noget ;O)

__________________
Med Venlig Hilsen

ppp_dk skrev: Groove skrev: Grunden til at Iout benyttes er at her tilsluttes den ene ende af feedbackmodstanden til I/U konverteren...det er direkte som beskrevet i databladet for TDA1547. Lytten i udgangen er en Sanyo OS-CON, (husker ikke værdien) parallelt med en lille rød/brun sag (100nF?). Den er nødvendig, da udgangen er en single-ended emitterfølger. Har du fjernet reguleringen i PS2 og afkoblingerne af lytterne? Det kan vel godt få to af reguleringerne i XPD til at svede? De to med køleplade tæt på TDA1547 er 5V typer, men regulerer ned fra de 18V. Giver du dem 24V har de 19V over sig.....pu-ha ...men de er jo internt beskyttet imod temp. og overload....men på grænsen vil de måske stå og begrænse ind imellem? Jeg kører med en ekstern strømforsyning af avl, 4 seperate trafoer, RIFA lytter og LM317/337 reguleringer. Det spiller fint. Jeg vil dog droppe den for en intern PSU i et fælles kabinet. Så vil jeg køre +/-24V direkte på den analoge del. Jeg vil også køre fælles PSU for de to kanaler. Kan se du kører med 75 Ohm på dig. out på DTI hvad giver det? At lade en trafo stå utermineret på sekundæren, med firkanter på primæren er nok ikke det bedste...JEg overvejer helt at deaktivere det S/PDIFF output længere fremme i kredsløbet. Spændende! Har du prøvelyttet din egen PSGroove  op imod PS2? Kunne du evt smide et billede af den et eller andet sted?

Hvordan gør man lige det med billeder? Billederne ligger jo på mit C-drev....

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

  og husk lige max 35kb og 600x800

MGPProjectS skrev: Miju, jeg troede faktisk at LC benyttede AD-op.amps. over hele linjen - så det er da positivt.

Nope! analogdelen i Zapplayer er diskret opbygget!..

Men ellers har Lc forkærlighed for AD860 opamps, hvilket sidder i deres Sidewinder pre.amp. MEN! kan bypases.

Hvilket Lc selv anbefaler, med mindre man har noget grej tilsluttet der har meget lav følsomhed.

De balancerede ind / udgange køre helt uden opamps.

mvh.

__________________
M.

KvK, kan jeg ikke lokke dig til at afsløre, hvilket lydkort til min HTPC du mener der har størst chance for at være en værdig konkurrent til din Denon 3560 som "drev" og digital udgang?

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=43589

Kurt von Kubik skrev: Buch skrev: Absolut spændende setup du har. Lige et par spørgsmål til følgende billede. Kurt von Kubik skrev: 1. Er dit I2S kabel originalt eller har du strikket selv og hvad er i givet fald dine erfaringer? 2. Hvad laver den lille fætter i DTI'ens digi-out? Hej der Buch! Der er nu lidt nyt på I2S fronten. Jeg har gjort mig et par kabler af LIYCY TP kabel. Mit er af mærket LAPP, som er et Stuttgart firma. Liycy 6+skærm. Det der virkeligt gør noget er, hvis man fører stelsignalet frem i den sidste leder, og så blot forbinder skærmen i den ene ende. Du kan så eksperimentere hvilken vej signalet skal løbe, foreløbigt er skærmen forbundet til modtagerenden i mit sæt, men jeg skal også prøve dte omvendte én af dagene. Jeg mener absolut det er besværet værd. Du opnår en smoothness og finesse, som det originale ikke besidder, hertil er det meget udstrakt, prøv selv - udgiften er meget begrænset.

Det lyder interessant. De der Tyskere er jo mest kendt for højspændingskabler, men de er åbentbart alsidige. Har du fundet information om hvad de enkelte ben i I2S forbindelsen bærer for et signal? Et billede af dit kabel kunne også være spændende.

Personligt har jeg simpelthen ingen fidus til mini-din stik til audio-applikationer. Der er alt for meget slør i og det virker simpelthen for "lousy" til at jeg gider bruge energi på et kabel. Jeg mener klart at det er stikene der er det svage punkt her. Hvis jeg gør noget ved forbindelsen mellem de to apparater bliver det nok følgende; de to print lægges i et fælles kabinet, der loddes direkte mellem I2S output og input med noget kvalitetskabel.

__________________
hilsen Buch
Mit anlæg

Hej der!

Man bør også have in mente, at der kan være mange årsager til, at man lige foretrækker kable x frem for kabel y osv.
I tilfældet med AA, da skal man være meget opmærksom på placeringen af apparaterne inkl. PSU.
Man kan f.eks. sagtens finde et givent digitalkabel helt ubrugeligt, fordi det f.eks. besidder en betonet dybbas, der går lige i ørerne eller hvad ved jeg.
Jeg har f.eks. lige undret mig over, at bassen på et Canare kabel var intet mindre end voldsomt fremhævet ved meget dybe frekvenser. Det gjorde at man sad og fik varme ører uden at ane hvorfor. Så kom jeg til at tænke på placeringen af PS2, som stod rimeligt hårdt koblet til gulvet. Op på et tæppe med den, og vupti så var det væk. Om man så kan lide Canara kablet har intet med sagen at gøre, men lige netop den ting blev om ikke andet, så understreget af placeringen af apparatet. Man bør derfor være temmeligt forsigtig med, at udnævne dette eller hint digikabel som bedst. Jeg kender flere forskellige, der er bedst til forskellige ting, men det er absolut muligt at de andre steder vil te sig anderledes.

Budskabet er så i forkortet udgave, at lige på digikablerne er det ikke mærkeligt, om nogen finder en favorit, der ikke nødvendigvis harmonerer ret godt andre steder.
Audio kabler går det noget nemmere med, for de kan sammenlignes med at være der og ikke være der.

Et link til loopfilter info:

http://db.audioasylum.com/cgi/m.mpl?forum=tweaks&n=30297 &highlight=loop+filter+wildmonkey&r=&session =

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

ppp_dk skrev: Groove skrev: Jeg vil prøve at fikse nogle billeder.... Nice - gerne med lidt forklaring! Grooves underskrift skrev: Jeg var bare lige ude at tisse....er der sket noget?

Se her:

http://www.hifi4all.dk/forum/forum_posts.asp?TID=42706&P N=1&TPN=4

 

__________________
"Gentlemen! You can't fight in here, this is the war room!"

Hej Der.

Fik for leden lidt tid til lidt eksperimenter, som jeg synes er lidt interessante.

De første gik ud på at grave lidt netkabler frem af gemmerne, for at genafprøve om konklusionerne fra tidligere holder.

Jeg prøvede disse:

1. Bjurdflex 3G1,5
2. Merkodan hospitalskabel med fletskærm
   I virkeligheden er det et Longwell kabel på 3X1,0 med fletskærm
3. NKT til hospitalsbrug i gammel model 025 012
4. NKT til hospitalsbrug i ny model 025 017
5. LIYCY OZ 3X1
6. PM 303A 601 3X0,75 0,5m
7. Hirakawa-FP 3X1,0 uskærmet

+ lidt andre ligegyldigheder.

Resultaterne er sjovt nok ret forventelige på nær lidt småoverraskelser.

1. Bjurdflexen er et meget lækkert kabel at røre ved, blødt flexibelt og med en lækker matsort finish - mumse.
   Lyden er bløøøød og rar, det jager ingen kat af grøden. Alt forekommer rundt og tilnærmeligt med dette netkabel på. Dynamikken begrænses af lidt rod og grød, men alt i alt et meget ørevenligt netkabel.
2. Merkodan til hospitalsbrug er et usædvanligt lækkert kabel at røre ved, kraftigt og smidigt. Lyden følger ikke med, det er decideret uldent og bamset. Bunden griber opmærksomheden med det samme, og det bliver trættende i længden. Det er ikke at det går dybt, det er blot noget domineret af bas, som ikke nødvendigvis er subbas. Det forekommer egentlig som om, at kablet dæmper de øvre frekvenser markant, hvorved bunden står ud helt alene.
   Jeg mener ikke det kan bruges til HIFI.
3. Den gamle NKT er et meget nøgternt kabel, usædvanligt stramt i lyden. Fokus ligger marginalt i nedre mellemtone, hvilket får det til at fremstå særdeles dynamisk. Måske endda lidt for meget. Lyden vender den tunge ende nedad, men det er stadig småting. Et lækkert kabel.
4. Den nye model er klart mere fokuseret i mellemregisteret, altså lidt højere oppe end den gamle model. Til gengæld er den også grovere i lyden. De er helt klart i familie, men det er som om, at den nye hverken når så højt eller så dybt som den gamle. Den virker dog rimeligt neutral, hvilket gør den anvedelig i temmeligt mange sammenhænge. Dynamikken virker fornuftig, og kraften i transienter mangler bare ikke. Det gør det til et fornuftigt allround kabel, der ikke plages nævneværdigt af betoninger.
5. LIYCU OZ 3X1,0 kablet er lidt specielt. Det har ikke samme kraft over sig som NKT. Det virker derfor begrænset i sin udfoldelse på én eller anden besynderlig vis. Det er dog udstrakt, og man kan opfatte mange nuancer fra instrumenter med dette kabel på. Blidheden bliver dog hurtigt lige en kende for meget. Man oplever den nemlig allevegne. For den behagesyge lytter er det her da råcreme for trommehinderne. De sætter ikke en fod forkert, tilgengæld finder jeg, at det går i lidt for små sko.
6. PM kablet var klart det mest elendige netkabel jeg nogensinde har banket hunden med. Det skodkabel var nemlig kun 0,5m langt, og der er 0,6m fra stikkontakten til apparatstikket i min amp. Det gjorde lyden usædvanligt kedelig og unuanceret og vel nærmest dræbende langsom.
7. Hirakawa kablet bliver siddende.
   Efter lige at være kommet over den første overraskelse, så falder man hurtigt til patten.
   Det kabel har et overraskende nærvær og faktisk er der ikke så meget andet at sige om det. Jeg kan bedst beskrive det på den måde, at hvis du kommer forbi et flygel, så prøv at klimpe lidt på det. Du oplever øjeblikkeligt, at her er strengene altså stramme og de er "not made of rubber". Klangen fra sådan en fætter er langt lysere end man oplever den på hifi generelt, og når jeg siger lysere, så har det intet med diskant at gøre. Det er meget længere nede i frekvens, nærmere bestemt mellem ca 300 Hz og op til et par KHz. Her er niveaet og dynamikken in natura langt kraftigere og mere spændstigt. Det er altså ikke diskant eller top om man må sige, som er specialiteten på det her kabel, men det allervigtigste grundtoner. Klarhed der er helt rigtigt placeret og som sparker både baller og boller.
   Alt det kan egentlig koges ned til én ting, nemlig neutralitet.
   "I read you loud and clearly" kunne man fristes at sige til enkelte sangsolister. Goddaw do!
   Jeg har undret mig meget over dette, og jeg har en mistanke om, at det kan skylde høj kapacitet i kablet, der er i hvert tilfælde intet hanky panky bygget ind i det. Det er mit bud i hvert tilfælde.

PM kablet kom ikke til at spille denne gang, men jeg prøver igen på ét af mine andre apparater senere.
Alle de nævnte eksperimenter er udført på min Detal, Gravity combo.
På min Powerstation two har jeg prøvet lidt andre ting, fordi min erfaring siger mig, at her er kraftige kabler ikke nogen ret god idé.

1. Bjurdflexen duer slet ikke her.
2. NKT hospitalskablerne gør den lettere påtrængende, men i mangel af bedre er de særdeles udmærkede.
3. Jeg fandt sørme et gammelt NKT 3X0,75 i ARL for nyligt. Det blev oprindeligt leveret med til mine Namit forstærkere også. Det opfører sig meget tæt på Hirakawa kablet, når det anvendes på lige netop PS Two. Det afsnasker og strammer op, så det er en lyst. Og så repræsenterer det en neutralitet og et nærvær, som jeg nærmest ikke troede mulig.
   Man kan nemlig sagtens komme til den slutning, at nu må man ikke komme tættere på, fordi ellers bliver det møgubehageligt, og det kan sagtens være tilfældet. Oftest skyldes det bare, at der er én eller anden ting der bare ikke er ren. Det får ofte én til at afstå fra yderligere, og konklusionen bliver så typisk, at der skal lægges lidt dæmper på tingene. Det mener jeg er en gal vej at gå, og jeg mener det her NKT kabel lige netop gør det muligt at gøre det modsatte. Der er bare ingenting der pumpes op og lever sit eget liv, samtidig lægges der bestemt heller ikke en dæmper på noget som helst. en vis grad af mildhed er dog iboende det kabel, mildheden er mild, meen den er der dog trods alt.

Da alt det gylle så var overstået, så var der et par ting jeg ikke kunne lade være med, også i lyset af at Groove har lavet en "Powerstation Groovy" Dual output, high current, tripple regulated, DC powersupply til sin XDP, DTI.

Jeg har ikke så smuk en PSU som Groove, men er bare en Power Station Two fra Audio Alchemy. Det var deres bud på en state of the art powersupply, som kunne forsyne 3 stk. apparater fra Alchemy. Idéen var, at man tilsluttede et af deres løbeværker, en DTI og en DAC.
PS Two er også en fully regulated dual output high current DC power supply.
Jeg har dog tunet min, så den ikke længere er regulated. det har bragt spændingen op på +-24V i stedet for de oprindelige +-18V til analoge kredse, og +-12V i stedet for +-8V til de digitale kredse. Internt i XDP og DTI sidder der også reguleringer, der laver +-15V og +- 5V til hhv analoge og digitale kredse.

I tilgift til min Alchemy Powerstation two har jeg også en Power Station four, som er en Dual output, High current, unregulated DC powersupply, som forsyner f.eks. XDP med 2 forskellige spændinger, nemlig iflg. etiketten på trafoen: +-18V og +-8V. Altså det samme som PS Two gjorde. Dog kan man ved selvsyn konstatere, at PS Four giver langt mere ud, nemlig +-12V og +-24V.

Da jeg tunede PS Two monterede jeg også nye elektrolytter i den, fordi de gamle var Nichicon 25V typer, og efter min opfattelse, var der for lidt headroom fra aktuel spænding til mærkespændingen på dem. Der var faktisk kun 1V. Så der kom 40V typer fra Philips i den. De har nu spillet en rum tid, og jeg er begyndt at være rigtig glad for den, som den er nu.
Derfor skulle jeg da lige teste den op mod PS Four, for også her at verificere eller forkaste de konklusioner der én gang var draget ud af den sammenligning.

Her var der igen en overraskelse, idet jeg havde konkluderet, at PS Four faktisk spiller utroligt dynamisk og kraftfuldt og med en helt anden kontrol end PS Two gjorde i sit oprindeligt trim. desværre har jeg ingen PS Two "Of the shelf" at sammenligne med, så det må køre på hukommeren. Men det var i hvert tilfælde det jeg hørte dengang. Og det var det der fik mig til, at eksperimentere med PS Two, idet jeg anyway ikke kunne acceptere den som den var. Så jeg gik egentlig på jagt efter en PS One også, som er den forsyning der skal drive DTI og som burde give +-8V, men som også giver mere og er ureguleret, hidtil dog uden held.
Nå! men jeg besluttede mig altså for at sammenligne de 2 PSUér, PS Four og den nu ændrede PS Two igen igen.
Og her grunden til at jeg egentlig skriver det her, fordi jeg kan næsten ikke tro det jeg hører, for den PS Four er da ganske vist ikke udynamisk, men den er en gang rod - ja den er så. Der er en helt anden disciplin og dynamik over min PS two som den er nu. Hold da op.
Jeg er ret sikker på, at de Philips lytter jeg har monteret, bærer en ret stor del af ansvaret for det. Nichiconnerne lyder i mine ører decideret tilknappede i sammenligning. Jeg vil sige, at det er en noget alternativ angrebsvinkel rent lydmæssigt, så man skal lge være advaret før man åbner for godteposen. Der sker ting og sager - helt sikkert.
Jeg kan ikke under nogen vilkår gå tilbage til PS Four, det vil virke helt naturstridigt, men hvis man er hyggelytter, som helst undgår, at mikrofonopstillingen direkte kan aflyttes på set-uppet, så bør man nok ikke eftersætte min løsning. Der er ikke indbygget holisme i den i hvert tilfælde.
Men før den forkastes, så prøv lige engang - Holy Moly!

Kurt von Kubik skrev: Hej Der. Fik for leden lidt tid til lidt eksperimenter, som jeg synes er lidt interessante. De første gik ud på at grave lidt netkabler frem af gemmerne, for at genafprøve om konklusionerne fra tidligere holder. Jeg prøvede disse: Bjurdflex 3G1,5 Merkodan hospitalskabel med fletskærm I virkeligheden er det et Longwell kabel på 3X1,0 med fletskærm NKT til hospitalsbrug i gammel model 025 012 NKT til hospitalsbrug i ny model 025 017 LIYCY OZ 3X1 PM 303A 601 3X0,75 0,5m Hirakawa-FP 3X1,0 uskærmet + lidt andre ligegyldigheder. Resultaterne er sjovt nok ret forventelige på nær lidt småoverraskelser. Bjurdflexen er et meget lækkert kabel at røre ved, blødt flexibelt og med en lækker matsort finish - mumse. Lyden er bløøøød og rar, det jager ingen kat af grøden. Alt forekommer rundt og tilnærmeligt med dette netkabel på. Dynamikken begrænses af lidt rod og grød, men alt i alt et meget ørevenligt netkabel. Merkodan til hospitalsbrug er et usædvanligt lækkert kabel at røre ved, kraftigt og smidigt. Lyden følger ikke med, det er decideret uldent og bamset. Bunden griber opmærksomheden med det samme, og det bliver trættende i længden. Det er ikke at det går dybt, det er blot noget domineret af bas, som ikke nødvendigvis er subbas. Det forekommer egentlig som om, at kablet dæmper de øvre frekvenser markant, hvorved bunden står ud helt alene. Jeg mener ikke det kan bruges til HIFI. Den gamle NKT er et meget nøgternt kabel, usædvanligt stramt i lyden. Fokus ligger marginalt i nedre mellemtone, hvilket får det til at fremstå særdeles dynamisk. Måske endda lidt for meget. Lyden vender den tunge ende nedad, men det er stadig småting. Et lækkert kabel. Den nye model er klart mere fokuseret i mellemregisteret, altså lidt højere oppe end den gamle model. Til gengæld er den også grovere i lyden. De er helt klart i familie, men det er som om, at den nye hverken når så højt eller så dybt som den gamle. Den virker dog rimeligt neutral, hvilket gør den anvedelig i temmeligt mange sammenhænge. Dynamikken virker fornuftig, og kraften i transienter mangler bare ikke. Det gør det til et fornuftigt allround kabel, der ikke plages nævneværdigt af betoninger. LIYCU OZ 3X1,0 kablet er lidt specielt. Det har ikke samme kraft over sig som NKT. Det virker derfor begrænset i sin udfoldelse på én eller anden besynderlig vis. Det er dog udstrakt, og man kan opfatte mange nuancer fra instrumenter med dette kabel på. Blidheden bliver dog hurtigt lige en kende for meget. Man oplever den nemlig allevegne. For den behagesyge lytter er det her da råcreme for trommehinderne. De sætter ikke en fod forkert, tilgengæld finder jeg, at det går i lidt for små sko. PM kablet var klart det mest elendige netkabel jeg nogensinde har banket hunden med. Det skodkabel var nemlig kun 0,5m langt, og der er 0,6m fra stikkontakten til apparatstikket i min amp. Det gjorde lyden usædvanligt kedelig og unuanceret og vel nærmest dræbende langsom. Hirakawa kablet bliver siddende. Efter lige at være kommet over den første overraskelse, så falder man hurtigt til patten. Det kabel har et overraskende nærvær og faktisk er der ikke så meget andet at sige om det. Jeg kan bedst beskrive det på den måde, at hvis du kommer forbi et flygel, så prøv at klimpe lidt på det. Du oplever øjeblikkeligt, at her er strengene altså stramme og de er "not made of rubber". Klangen fra sådan en fætter er langt lysere end man oplever den på hifi generelt, og når jeg siger lysere, så har det intet med diskant at gøre. Det er meget længere nede i frekvens, nærmere bestemt mellem ca 300 Hz og op til et par KHz. Her er niveaet og dynamikken in natura langt kraftigere og mere spændstigt. Det er altså ikke diskant eller top om man må sige, som er specialiteten på det her kabel, men det allervigtigste grundtoner. Klarhed der er helt rigtigt placeret og som sparker både baller og boller. Alt det kan egentlig koges ned til én ting, nemlig neutralitet. "I read you loud and clearly" kunne man fristes at sige til enkelte sangsolister. Goddaw do! Jeg har undret mig meget over dette, og jeg har en mistanke om, at det kan skylde høj kapacitet i kablet, der er i hvert tilfælde intet hanky panky bygget ind i det. Det er mit bud i hvert tilfælde. PM kablet kom ikke til at spille denne gang, men jeg prøver igen på ét af mine andre apparater senere. Alle de nævnte eksperimenter er udført på min Detal, Gravity combo. På min Powerstation two har jeg prøvet lidt andre ting, fordi min erfaring siger mig, at her er kraftige kabler ikke nogen ret god idé. Bjurdflexen duer slet ikke her. NKT hospitalskablerne gør den lettere påtrængende, men i mangel af bedre er de særdeles udmærkede. Jeg fandt sørme et gammelt NKT 3X0,75 i ARL for nyligt. Det blev oprindeligt leveret med til mine Namit forstærkere også. Det opfører sig meget tæt på Hirakawa kablet, når det anvendes på lige netop PS Two. Det afsnasker og strammer op, så det er en lyst. Og så repræsenterer det en neutralitet og et nærvær, som jeg nærmest ikke troede mulig. Man kan nemlig sagtens komme til den slutning, at nu må man ikke komme tættere på, fordi ellers bliver det møgubehageligt, og det kan sagtens være tilfældet. Oftest skyldes det bare, at der er én eller anden ting der bare ikke er ren. Det får ofte én til at afstå fra yderligere, og konklusionen bliver så typisk, at der skal lægges lidt dæmper på tingene. Det mener jeg er en gal vej at gå, og jeg mener det her NKT kabel lige netop gør det muligt at gøre det modsatte. Der er bare ingenting der pumpes op og lever sit eget liv, samtidig lægges der bestemt heller ikke en dæmper på noget som helst. en vis grad af mildhed er dog iboende det kabel, mildheden er mild, meen den er der dog trods alt. Uha, jeg tror jeg kender en Namit, som gerne ville genforenes med sit kabel... (Wink-wink) Please....

Uha, jeg tror jeg kender en Namit, som gerne ville genforenes med sit kabel... (Wink-wink) Please.... 

Jeg har desværre kun det ene, men lur mig om ikke der må være et mer eet sted. Dog så tror jeg desværre Asbjørn har klappet sine kolde kløer om det.
Din Namit fik jeg intet kabel med til desværre, eller dvs. det gjorde jeg, men det er vist begravet ude i haven et sted, men jeg vil sige, at der skal simpelthen findes et læs Hirakawaer ét eller andet sted. De laver millioner af kabler om året, så mon ikke det skal lykkes en dag.
De findes tilmed med Shuko stik i netenden, så de kan bruges i DK uden jord.
Så hvem er manden for at skaffe os dem vi skal bruge her?
Hirakawa General Pupose og/eller FP og gerne flere typer helst i flere tykkelser.

Hospitalskablet er derudover det netkabel jeg kender, som ligner det oprindelige mest trods alt.
Men det er sørme godt nok svært, at finde noget der lige glider nemt ind i stedet.

Som allerede nævnt, fandt jeg et af de pågældende NKT kabler ved et tilfælde i en kasse, der stod fremme hos ARL. Pris : 5kr. Jeg snuppede det selvfølgelig med, og spekulerede på, om der havde været flere - ærgerligt. Men jeg tror det ikke, idet jeg ikke har set, at de er ført på det seneste, og at modellen udgik for 7-8 år siden. Så desværre var der kun ét. Det sidder nu og griner højlydt på min PS Two og der bliver det.

I øvrigt kan jeg foreslå en skæg stunt, prøv at indkøbe stik til brug mellem PS Two og de tilsluttede apparater. Køb derefter noget kabel der kan bruges, f.eks. et audio kabel. Mig bekendt skal du bruge 6 pol DIN og minijack 2 gange. Mit forslag er et audiokabel af en slags med 6 ledere og måske en skærm. Læg så lederne dobbelt, altså 2 til hvert ben. Forbind skærmen i PS Two enden og kun der eller undlad den helt. Det er jo DC der løber i kablet. Jeg har set 6X0,14kvmm tror jeg + skærm. Måske der findes 6X0,22. Stort tværsnit vil typisk være gavnligt til DC lavvolt.

Båt i tråden der!

Lige et par efterrationaliseringer omkring pulstrafoer.
Jeg har prøvet at skifte tilbage til udgangen med pulstrafo, for så at switche mellem den modstandstilpassede udgang og udgangen med pulstrafoen.
Det er en vild ting. Pulstrafoen er decideret overfladisk i direkte sammenligning, prøv selv.

Så er der dog også lige en draw back.
Det I2S kabel jeg har gået og afprøvet i alle mulige konfigs og endda i flere forskellige fabrikater, har indbyggede problemer. Jeg kan ikke finde ud af hvad der er galt, men det giver sig udslag i en usædvanlig dybbas, som er ganske aperiodisk, men der er noget usædvanligt betonet over den, som giver brændende varme ører pga. trykket. Måske er det mit rum, men i hvert tilfælde er det helt umuligt for mig, at bruge disse kabler. Det sjove er så, at sådan var det slet ikke den første uges tid, men nu er det bare ikke muligt at bruge dem mere. Så nu er det originale på plads igen, selvom det er usædvanligt og irriterende kort.

Om jeg fater en dyt af det - help me please

Så kom der Belden 9536 kabel mellem DTI og XDP.
Venter spændt på hvordan det bliver i løbet af et par dage.

Fik spillet lidt med Belden i går!
Det er et dejligt mildt kabel, som til trods for en marginal mildhed befordrer umængder af information. Der er ikke noget gejl over det kabel til det brug.
Egentligt er det et RS232 kabel, med ledere af fortinnet kobber og folieskærm. No hanky panky her.
Belden har andre typer, som også kunne være interessante at prøve,
1803F, 83506, 9686, 9931, 8786, 82742 kunne være muligheder.
Egenetlig tror jeg ikke det bliver bedre, men der vil givetvis være interessante observationer der kan gøres. Bart kobber op mod fortinnet kobber, PVC mod FEP, Unpaired mod twisted pairs osv.
Egentlig er det lidt ærgerligt, at det ikke er til at finde ud af, hvilken pind der bærer data og clock. De kunne være relevante at skærme individuelt.
Men hul i det, skidtet virker fremragende.

Skal du ikke have dig sådan en sjover her ?



Den har efter sigende diskret bygget udgangstrin.

Spencer skrev: Skal du ikke have dig sådan en sjover her ? Den har efter sigende diskret bygget udgangstrin.

DAC MAN er jo en meget billig DAC.
Om den er diskret ved jeg ikke, men det er min Alchemy jo sådan set halvvejs osse.
Den er i hvert tilfælde ligeså diskret som enhver anden de har lavet.
Blot ærgerligt den interne I/V er anvendt.