Jeg kender ikke til eksterne grafikkort, men har været i nogenlunde samme situation. Derfor en kort udredning af, hvad jeg endte ud med...
Jeg havde et HFX mini med en Core2 Duo, Nvidia 7600 GT og FloppyDTV DVB-C tuner - netop fordi jeg ville være sikker på, at HD bare kørte. Det gjorde det også på f.eks. Discovery HD. Der var godt nok ikke mange kubikcentimeter til overs i mini'en, og det blev også liiiige til den varme side.
Så begyndte der efterhånden at komme den kritiske masse af Blu-Ray og HD-DVD film. Hmmmm...
Jeg nåede frem til den konklusion, at mini'en måtte lade livet, fordi:
1) Først og fremmest ville jeg rigtig, rigtig gerne have en ekstra FloppyDTV tuner i. Den kunne jeg selvfølgelig have købt i den eksterne FireDTV udgave, men det virkede tåbeligt at have investeret i et lækkert HFX mini, for derefter at stille en FireDTV tuner ovenpå.
2) Dernæst ville jeg gerne have et Blu-Ray eller HD-DVD drev i. Første tanke var en XBox, men efter at have researchet lidt fandt jeg ud af, at man både skulle have en XBox og et eksternt HD-DVD drev, hvilket ville betyde TO ekstra enheder i stuen - NoGo! Næste tanke var et Blu-Ray drev til mini'en, men efter at have checket priserne i mCubed Store (mener det var omkring 7-800 Euro), synes jeg det var lige i overkanten.
3) Slutteligt ville jeg gerne have lidt bedre kølekapacitet.
Jeg havde så egentlig planlagt at gå efter en skabs PC i bryggerset, men efter at have snakket lidt med andre MCE gutter, der var blevet trætte af at rende i fast rutefart, både når det ikke lige virkede og når der skulle skiftes CD/DVD skiver, ændrede jeg min beslutning.
Jeg endte derfor med at investere i et HFX Classic (dog den nye udgave med frontconnectors og indbygget kortlæser), samt en Blu-Ray DVD læser (skriver dog almindelige DVD-skiver) - og så liiige et ekstra FloppyDTV kort. Altså igen en passivt kølet almost-no-noise stue PC.
Da jeg alligevel var i gang med at flytte rundt på det hele, investerede jeg også i en 500 Gb Samsung SpinPoint harddisk (larmer en kende mere end min gamle 250 Gb, men det er godt nok rart med den ekstra plads), samt Vista (så jeg er klar til de nye Linksys VMC extendere).
Er jeg så tilfreds med mit nye setup? JA (selvom jeg lige har opgraderet 7600 GT grafikkortet til et 8600 GT, da der åbenbart var problemer for 7600 serien med at hardware-accelerere MPEG4 1080i uden at hakke i det)
Det blev måske alligevel ikke den helt korte udgave, men det er mine erfaringer. Håber du kan bruge det til noget...