Updates:
Side 2: Tegning over rummet og nye billeder af den grove færdiggørelse
Side 3: Stemningsbilleder af lyssætning
Side 5: Billeder af lærredsprojekt
Side 6: Oversigtsbillede af bio'en 95% færdig
Side 7: Nye billeder efter lang tids stilhed
Hej alle,
jeg må da også hellere dele min hjemmebiograf med Jer andre.
Lidt forhistorie: Min kæreste og jeg overtog en stor andelsbolig ”billigt” i december 2006 på Østerbro.
Jeg er samtidig den lykkelige ejer af en Sanyo Z3 projektor (Update: Nu en Sanyo Z5) og indtil nu har den levet under meget trange kår i vores 14 m2 "store" stue sammen med bogreoler, sofa, lænestol, sofabord, TV, Stereo, 5 højttalere, 90" lærred, to biografstole osv.
Men lejligheden har fuldt loft som vi har hele råderetten over og i august 2007 fik jeg nok og tænkte at jeg simpelthen bliver nødt til at udnytte en stor del af loftet til en selvstændig hjemmebiograf.
Så som billederne viser var det bare om at komme i gang. For mig var/er det et pænt stor projekt, da jeg hverken er håndværker eller har været i gang med noget lignende tidligere.
Men alt i alt et spændende og lærerigt projekt for mit vedkommende.
Et af de store ankepunkter er skråvæggene langs siderne som starter i 90 cm højde, hvilket gør placeringen af lærred, projektor, centerhøjttaler, subwoofer og surroundhøjttalere alt andet end optimal!
Nuværende udstyr:
Surroundlyd:
Denon AVR-1906 Surround-Receiver
Dali Blue 606 fronthøjttalere
Infinity Kappa centerhøjttaler
Dali Blue R1000 baghøjttalere
Dali SWA-12 Subwoofer
Stereolyd:
Doxa 70 Signature Amplifier
Linn Kolektor Preamplifier
Denon DCD-725 CD-afspiller
Billede:
Sanyo Z5 Projektor
90” 16/9 lærred, hvid dug, gain 1.1
Asus O!Play HDP-R1 HD Media Player med netværk
Synology Cube Station CS407e NAS server (Raid 5 / 6 Tb)
Samsung DVD-HD850 DVD
Samsung 3106 (Yousee digital box)
HTPC (Bruges kun til film/TV streaming + surfing)
Nintendo Wii (m. balance board)
Amiga CDTV fra 1990 (for nostalgiens skyld)
Mine fronthøjttalere står helt klart til udskiftning næste gang, skal bare finde ud af hvad det skal være og hvordan jeg lige fremtryller pengene ;-)

Loftet før og ikke mindst efter :-)

Først brækkede jeg hele gulvet op og isolerede det med 100 mm Rockwool. Det var de sjoveste ting jeg fandt under gulvet og dateringen af aviserne viste år 1959.
Herefter gik jeg i gang med etablering af skelet til skunkene og isolering af skråvæggene.

Endelig tid til at begynde beklædningen med gips. Derudover måtte jeg også lave en kasse i hver side af lokalet udenom diverse udluftningskanaler fra alle de underliggende lejligheder.

Så er den ene "kasse" beklædt med gips og træskelet til den anden klar. Skelet til skunken i højre side er klar og vindueslysningen endelig på plads. Der er kun det ene meget lille tagvindue, netop derfor har jeg lavet lysningen så stor og det giver et fint lysindfald, når man ikke skal se film vel og mærke.

Her ses højre skunkside som nu er blevet udstyret med fire Faktum køkkenmoduler fra Ikea. De rummer DVD-film, surround- og stereogrej, Nintendo Wii mm. + diverse.
Der er rør mellem samtlige moduler til kabelføring.
Derudover er den ene endevæg ved at være på plads, det er her lærredet skal hænge.

Til tider ændrer planerne sig undervejs, så på første billede ser I at jeg måtte forlænge den ene "kasse" med 16 cm. Årsag: Både for at surroundhøjttalerne kommer til at hænge lige over for hinanden og for at gøre plads til en HTPC/surfcomputer (en pludselig indskydelse)..
Derudover kan I se selve loftlemmen som skal konstruktionsændres en smule. Desværre er der ikke mulighed for fast trappe.
Til sidst et oversigtsbillede, det begynder sgu efterhånden at ligne noget ;-)
De bedste hilsner
Danny
__________________
Mein Heimbio